Tag Archive for: Grå stær operation

,

Epiretinal fibrose

Epiretinal fibrose er en tynd membran-dannelse på nethinden. Membranet opstår fra såkaldte fibroblast-celler. Dette kan ske spontant men kan også være en følge af traume, blødning, diabetes, blodprop, nethindeløsning eller øjenkirurgi som f.eks. operation for grå stær.

Symptomer

De fleste patienter har ingen symptomer og membranet opdages tilfældigt, fordi øjenlæger nu har OCT-scanner. Med denne undersøgelse ses mange små variationer i det normale, som ikke altid er noget patienten har mærket.
Hos nogle patienter giver membranet dog let nedsat syn. Og der kan være let forvrængning/sløring af bogstaver

Behandling

Hvis patienten ikke har symptomer eller kun meget lette symptomer, skal der ikke behandles. En årlig kontrol af synet er almindeligt.
Hvis der derimod er besvær med synet, kan der opereres. Ved en sådan operation, som laves på Øjenafdelingen i Glostrup eller Øjenafdelingen i Næstved (her på Sjælland) foretages en vitrektomi (fjernelse af glaslegeme) med peeling af membranet.

Ses oftere nu

Epiretinal fibrose er noget jeg ser meget oftere nu. Derimod er der ikke flere patienter med symptomer og besvær. Anledningen til det er min OCT scanner. Med dette fantastiske apparat ses hidtil uopdagede detaljer i patientens nethinde. Mange af de forandringer, der nu kan ses, er dog helt fredelige variationer af normalt.

 

Epiretinal fibrose

OCT billede af epiretinal fibrose

 

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Bedøvelse

Bedøvelse ved grå stær operation

Bedøvelse ved kataraktoperation med ultralydsmetoden er ofte såkaldt dråbebedøvelse.

I 1994 var jeg på kongres i Boston og hørte fra mange amerikanske kolleger, at de kun anvendte bedøvende dråber i forbindelse med ultralydsoperationen i modsætning til Sverige, hvor vi anvendte bedøvelse med indsprøjtning. Da jeg kom hjem til Lund, fik jeg tilladelse fra min chef at bedøve med dråber – forudsat patienterne accepterede dette. Jeg var således den første øjenkirurg i Sverige, der anvendte dråbebedøvelse. Der var mange patienter, som var glade for at undgå indsprøjtning. Efter et års tid blev alle mine patienter bedøvet med øjendråber. Jeg begyndte desuden at anvende bedøvelses-gel på øjets overflade, som dels holder øjet fugtigt under hele operationen og dels forstærker overfladebedøvelsen.  (Denne bedøvelses-gel har desuden vist sig at mindske infektioner da den er bakteriostatisk).

Finjusteringer af min teknik

Da jeg i 1997 flyttede til Danmark og begyndte at operere katarakt patienter på Frederiksberg Hospitals øjenafdeling tog jeg denne teknik med til Danmark. Mine daværende kolleger på Frederiksberg anvendte alle sprøjtebedøvelse (se nedenfor). Samtidig hermed forsvandt også behovet for at have en klap på det nyligt opererede øje. Denne klap var nødvendigt efter den tidligere bedøvelse, hvor patienten ikke kunne blinke, før bedøvelsen var væk.

Nogle enkelte patienter oplevede det besværligt, når der blev skyllet med ultralydsapparatet. Jeg begyndte derfor at skylle med tynd opløsning af bedøvelse ind i øjet, inden skylningen med ultralydsapparatet. Det var oprindeligt foreslået af den amerikanske øjenkirurg Joel Sugar og viste sig meget effektivt i at fjerne i stort set alle smerter i forbindelse med operationen. Denne bedøvelsesmåde med dråber, gel og tynd opløsning til at skylle inden i øjet har jeg fortsat med lige siden.

Narkose

Man kan også anvende narkose ved grå stær operationer. Nemlig i de tilfælde hvor patienten ikke kan ligge stille under operationen trods evt beroligende tablet. Det gælder navnlig børn og unge mennesker.

Demente patienter bør derimod ikke opereres i narkose, da narkose kan forværrer demens-sygdommen. Demente bør i stedet opereres i såkaldt balanceret i.v. sedering. Der medvirker altid en narkoselæge ved operation med i.v.sedering (samt naturligvis  også ved operation i narkose). I min privatklinik har jeg ingen mulighed for at operere i narkose. Derimod kan der arrangeres operation med i.v.sedering efter nærmere aftale, da det kræver medvirken af en narkoselæge.

Bedøvelse ved kataraktoperationer før år 1900

Stærestikning. Illustration fra <em>Dictionnaire Universel de Médecine</em> (1746-1748)Ved de såkaldte stære-stikninger i middelalderen havde man ingen kendskab til lokalbedøvelse. Patienten drak alkohol og medhjælpere hjalp med at holde patienten under indgrebet, som var hurtigt overstået. I  1885 tilkom dråbeanæstesi med kokaindråber – meget lig den moderne bedøvelse bortset fra, at man ikke anvender kokain i dag.

Bedøvelse ved kataraktoperationer 1900 – ca 1995

Da jeg lærte at operere grå stær på øjenklinikken i Halmstad (og senere i Lund), var det almindeligt at bedøve patienten med sprøjte. Der blev dels sprøjtet såkaldt retrobulbær bedøvelse og dels en såkaldt ’van Lindt blokade’.

Van Lindt blokaden var kun anvendt af enkelte af kirurgerne. Den var ret smertefuld for patienten, men sørgede til gengæld for at øjelåg og de muskler, der lukker øjet, var bedøvede. Men da man under operationen anvendte en såkaldt øjenspærre til at holde øje åbent, var van Lindt blokaden egentlig unødvendig.

Den retrobulbære bedøvelse blev givet under øjet og med sigte på at lægge bedøvelsen ind bag øjeæblet, hvorved alle øjenmuskler minus en blev bedøvede og i ca halvdelen af operationerne var patientens syn også bedøvet af denne indsprøjtning.

Risici med retrobulbær bedøvelse

  1. Eftersom øjets nethinde og synsnerven egentlig er en del af centralnervesystemet, så går hjernens hinder med synsnerven helt ud til øjeæblet. Som manchetter omkring synsnerven. I uheldigste tilfælde kunne man komme til at sprøjte sin lokalbedøvelse ind i hjernehinden. Et sådant uheld medførte lokalbedøvelse af hjernen – hvorved patienten mistede, bevidstheden, fik krampeanfald og holdt op med at trække vejret. Det er ekstremt sjældent, men var årsagen til at en patient, der havde fået denne bedøvelse ikke måtte være alene de første 15 minutter efter bedøvelsen. Hvis det indtraf, var man nødt til at trække vejret for patienten med Rubens pose / ventilator samt behandle kramperne med stesolid. Og så ellers vente på at bedøvelsen holdt op med at virke. Hvis man ikke overvågede patienten og uheldet var ude, ville patienten dø. – Denne komplikation er aldrig indtruffet i Sverige. Der er et beskrevet tilfælde i Danmark og nogle tilfælde i USA.
  2. Sprøjten kunne perforere blodkar, som derved blødte ud i det løse væv omkring øjet. Hvis det var vener der blev perforeret, stoppede blødningen ret hurtigt af sig selv uden at det medførte andre komplikationer end at patienten havde et ordentligt blåt øje de første par uger efter operationen. Det skete faktisk for ca 50% af alle de patienter vi opererede på den måde. – Hvis det på den anden side var en arterie der blev perforeret, så kunne blødningen blive så voldsom, at trykket fra blødningen kunne afklemme synsnerven og dermed ødelægge patientens syn. Jeg har i mine 27 år set dette ske én gang på en patient i Lund. Man så med det samme at perforationen skete, idet øjet med det samme blev mere fremstående pga blodtrykket bagfra. Med en såkaldt kantotomi blev der åbnet ind til blødningen, så trykket på synsnerven blev lettet. Trods dette endte patienten med at have nedsat syn på det øje.
  3. Sprøjten kunne perforere øjeæblet. Specielt hvis øjeæblet hos patienten er stort (meget nærsynede patienter) var dette en reel risiko. Hvis dette skete medførte det en nethindeløsning, som så måtte opereres. Jeg har aldrig set denne komplikation, men har hørt den omtalt fra andre klinikker.
  4. Sprøjtespidsen kan i ekstremt sjældent tilfælde medføre en livstruende infektion (såkaldt orbital flegmone).
Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Bygningsfejl

Bygningsfejl

Øjet er rundt som en bold. Men øjet er ikke perfekt rundt. Det er en lille smule fladtrykt. Så krumningen af hornhinden lodret er ikke den samme som krumningen vandret. Jo større forskellen på krumningerne er, jo mere bygningsfejl har man. Det hedder også astigmatisme.

Herudover kan der også være bygningsfejl i øjets linse. Krumningen af linsens overflade er dermed forskellig i lodret og vandret.

Øjets samlede astigmatisme er summen af de 2 ovennævnte bygningsfejl.

Briller eller kontaktlinser

Astigmatisme kan rettes med briller eller med kontaktlinser. Disse er i sin tur slebet så krumningen ophæver øjets krumningsforskel. Dermed vil det samlede optiske resultat være at krumningen af overfladen er ens i alle retninger.

Nogle patienter har en bygningsfejl i linsen som præcis retter den bygningsfejl der er i deres hornhinde. De ophæver dermed hinanden.

Ændres i livets løb

Astigmatisme er ikke konstant. Den ændres ganske langsomt gennem livet. Så man kan godt opleve, at man senere i livet skal anvende korrektion for en astigmatisme – selvom man ikke havde dette tidligere. Ligesom nogle der tidligere havde astigmatisme kan “vokse fra den”.

Forskellig følsomhed

Vi er ikke lige følsomme overfor astigmatisme. Jeg har haft patienter, der oplever selv den mindste astigmatisme som stærkt generende. Disse patienter vil altid foretrække at få korrigeret selv denne lille bygningsfejl.

Andre patienter har relativ stor astigmatisme uden at være generet heraf. Enkelte har endda “lært at udnytte” astigmatismen. Jeg har f.eks. en engelsk kollega i Manchester der har 2½D astigmatisme, hvilket jo er ret meget. Han er glad for sin astigmatisme,  som gør, at han kan læse og se langt uden briller.

Astigmatisme kan rettes med operation

Man kan rette astigmatisme  enten ved en grå stær operation eller med refraktiv kirurgi

Copyrigt Richardt Hansen
/af
, ,

Første døgn efter grå stær operation

Det første døgn efter grå stær operation

Den første halve time efter grå stær operation er man stadig blændet af det stærke operationslys. Men derefter plejer synet gradvist at vende tilbage. Pupillen er dog stor – hos nogle bliver den først normal efter 1-2 døgn. Dette forhold er med til at blænde og sløre synet.

I løbet af 6-8 timer efter operationen stiger trykket i øjet en anelse over det normale øjentryk. Når dette sker, hæver hornhinden en smule. Patienten ser dette ved, at der kan komme ringe omkring lys og lamper. Som oftest er det væk igen, når patienten vågner næste morgen og trykket er gået ned til normalt.

Hævet hornhinde

Enkelte patienter har større risiko for at hornhinden hæver mere end det ovennævnte: Man kan have en sart hornhinde (endoteldystrofi). I det tilfælde vil man allerede ved forundersøgelsen være blevet advaret om, at der kan være en tid efter operationen med sløret syn pga hævet hornhinde.

Der kan også have været tale om en hård linse. Nogle typer af grå stær bliver linsen mørkebrun og hård. Dette betyder, at der skal anvendes mere ultralyd ved operationen for at ”opløse” den gamle linse. Al denne ultralyd irriterer hornhinden, som derfor kan være hævet en tid efter operationen.

Og endelig er der patienter, der har meget lidt plads foran linsen. Dette betyder at operationen foregår meget nærmere ved hornhinden, som derved bliver irriteret og kan være hævet en tid efter operationen. Dette ses specielt ved patienter, der er meget langsynede.

Hvis hornhinden hæver, vil synet være diset gråt eller diset hvidt. Når hævelsen lægger sig igen, bliver synet normalt. En hævet hornhinde betyder også at man midlertidigt er lidt mere langsynet (behøver anden brillestyrke) end når hævelsen har lagt sig.

Rødt øje

Nogle gange kan der være et blodkar i slimhinden som brister ved operationen. Det er helt ufarligt og svarer egentlig til et blåt mærke i huden (som jo også er et bristet blodkar i huden). Det ser altid voldsomt ud med et rødt øje, men medfører ikke andre gener end det rent kosmetiske. Et sådant rødt øje vil ofte blive normalt og blegt igen efter 2-3 uger.

Kan ikke læse

Hvis man er opereret med en normal kunstig linse, så er denne linse med én fast styrke. Det er aftalt ved forundersøgelsen, om man vil kunne læse uden briller eller se langt uden briller. De fleste vælger det sidste. I det tilfælde skal man have læsebriller for at kunne læse. Med mindre man sidder i sollyset ude i haven – i så stærkt lys kan alle læse uden briller. Men indendørs vil det ofte være nok med et par billige læsebriller med styrken +2 eller +2½.

Verden er blå

Når man er nyopereret vil man ofte registrere, at det nyopererede øje ser farverne mere blåt. Det er helt normalt og skyldes, at den naturlige linse i øjet bliver mere og mere gul/brun med årene. Når denne gul/brune linse erstattes af en klar linse vil alt se mere blåt ud. I løbet af nogle måneder vænner hjernen sig til dette.

Verden sitrer

Den naturlige linse, der fjernes ved grå stær operationen er ca 5 mm tyk. Den kunstige linse, som man får ind i øjet i stedet for den naturlige, er kun 0,5mm tyk. Den kunstige linse har 2 let fjedrende ben, som holder den på plads. Men i de første par måneder vibrerer den kunstige linse lidt, hver gang patienten blinker eller flytter blikket. Nogle patienter oplever tydeligt dette som en let sitren/vibration i synet. Dette fænomen aftager i takt med at den kunstige linse til sidst bliver ”låst fast” i den gamle linses membran. Som med de fleste synsfænomener, der generer, gælder det om at fokusere så lidt som muligt på dette. Jo bedre man er til at ignorere sådanne gener, jo hurtigere forsvinder de (hjernen vænner sig til det og ignorerer).

Se også mit indlæg om forholdsregler efter en grå stær operation samt indlæg om farver og lys efter en grå stær operation

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Farver og lys efter grå stær operation

Farver og lys efter grå stær operation

I livets løb vokser linsen inden i øjet. Den er som en træstamme, der bliver tykkere. Ca 1/100 mm per år fra teenageårene. Denne forøgelse medfører, at linsen langsomt bliver mere gullig. Den kan fortsætte helt over i det brune. Det påvirker naturligvis de farver, vi ser. Og det kræver noget mere lys i læselampen.

En grå stær operation vil ofte få patienten til at komme dagen efter og sige, at verden er blevet meget mere lys. For nogle er dette så meget, så de en overgang må anvende solbriller oftere end de ellers havde været vant til. Og så er der farverne. Gul og brunt filtrerer det blå i lyset væk. Hvis man har haft så megen grå stær, at linsen er brun, kan det være svært at skelne de blå nuancer. Disse kan endda opfattes som mere brunlige. Jeg har opereret patienter, der bagefter kommer og siger, at mine sofaer i venteværelset nu er lilla, hvor de inden operationen havde opfattet dem som lysebrune.

Claude Monet, den store impressionistmaler, er kendt for sine åkander, som jo er lilla. Monet fik grå stær og kunne godt selv erkende, at han ikke længere kunne se åkandernes farve rigtigt. Monet blev opereret for grå stær på det ene øje i 1923. Dengang fik man ingen kunstig linse ind i øjet. Og dermed havde han heller ikke det UV filter, som den naturlige linse giver. Efter hans grå stær operation, så han derfor mere blåt lys med det opererede øje sammenlignet med det ikke opererede. Men han så også ultraviolet, hvilket man normalt slet ikke ser med en naturlig eller en kunstig linse, som begge har UV-filter. Det påvirkede hans sidste år som maler, hvor paletten blev mere blå. I årene op til hans operation var hans billeder blevet tiltagende røde og brune i farverne.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Operation af grå stær begge øjne samme dag

Operation af grå stær begge øjne samme dag

Operation af grå stær samme dag begge øjne har været anvendt i mere end 20 år. Bl.a. i Sverige, hvor jeg jo er uddannet.  Det kræver, at patienten ikke har andre øjensygdomme. Specielt må der ikke være endoteldystrofi, som jo kan forlænge helingstiden efter operationen. Det kræver også, at det første øjes operation forløber helt planmæssigt. Skulle der være den mindste komplikation eller noget som helst usædvanligt under første øjes operation, så opererer man ikke det andet øje direkte efter. I stedet venter man, til det første øje er helet.

Fordele ved bilateral operation

Der er nogle fordele ved operation af grå stær begge øjne samme dag. Den umiddelbare fordel for patienten er, at der bliver færre besøg hos øjenlægen. Tiden inden alt er helet vil sådan ca. halveres. Hvis patienten desuden er meget nærsynet eller meget langsynet, så vil der ikke være en tid mellem operationerne, hvor patienten i realiteten kun har et øje at se med.

Ulemper ved bilateral operation

Men der er også nogle potentielle ulemper. Der er enkelte patienter, som efter en øjenoperation får hævelse i nethinden (CME, eller PME). Denne hævelse optræder ofte først 3-4 uger efter operationen, hvor synet bliver dårligere. Har man haft dette på et øje, så er risikoen for at få det på det andet øje lidt forøget. Heldigvis er det en tilstand, som ofte forsvinder ret hurtigt, men i enkelte tilfælde kan der gå måneder. Hvis begge øjne så er opereret samtidigt, og udvikler CME, så kan der være nedsat syn i de måneder. Der er også enkelte patienter, hvor man ikke på forhånd kunne se endoteldystrofi, men hvor hornhinden alligevel hæver den første tid efter operationen. Heldigvis forsvinder den hævelse relativt hurtigt.

Infektion ved bilateral operation

Men hvad med infektion? Skulle det indtræffe på begge øjne, så er det jo en katastrofe for patienten. Hvis øjenkirurgen i øvrigt overholder alle foreskrifter og har den optimale hygiejne, vil risikoen for infektion af begge øjne ikke være større, fordi operationerne udføres lige efter hinanden. Foreskrifterne er: Alt udstyr, der anvendes ved de to øjnes operationer, skal skiftes og være fra forskellige produktionslinjer (såkaldte batch).  Hvis dette overholdes, og man har en infektionsrisiko som er 1:3000 (som er risikoen ved øjenafdelingen i Glostrup) per operation, så vil risikoen for en dobbeltsidig infektion være 1:9.000.000. Dette er også risikoen, hvis man opererer et øje ad gangen.

På den anden side vil en patient, der har fået en infektion efter første øjes operation, have en naturlig modstand mod at få det andet øje opereret. Hellere leve med nedsat syn på grund af grå stær end at risikere at miste synet med en infektion i det andet øje også, vil patienten ofte ræsonere.

Min personlige erfaring

Indtil 2013 var det imod Sundhedsstyrelsens retningslinjer med opereration af grå stær begge øjne samme dag her i Danmark. Sådan var det ikke i Sverige og Norge.

Jeg udførte min første bilaterale grå stær operation i 1998 i Kirkenæs i Norge. Jeg var der som vikar i 14 dage, og der var lange perioder uden øjenlæge i Kirkenæs. Den pågældende patient havde rejst et par dage fra Lofoten for at blive opereret af mig. Hun havde hele livet haft briller med ca +8 i styrke, så der var ikke så meget at vælge: Enten skulle jeg operere det øje med mest grå stær og  sigte mod, at hun blev ca +7, så øjnene kunne samarbejde. Eller også skulle jeg operere begge øjne og samtidig sigte på nul. Patienten og jeg blev enige om det sidste. Dagen efter kunne hun for første gang i sit liv stå op og se uden briller. Hun sendte de følgende år venlige julekort til mig, hvori hun  takkede for operationerne.

Jeg opererede rigtig mange patienter i Halmstad i årene 2000-2003. Ca 20% af operationerne var efter patientens ønske bilaterale. Jeg oplevede aldrig nogen ulemper for patienteerne som følge heraf.

Danmark efter 2013

Da de nye nationale retningslinjer for grå stær operationer kom i 2013, blev der åbnet mere op for muligheden af bilateral grå stær operation i Danmark. Det medførte, at Danske Regioner i september det år kom med udspil om at halvere honoraret for det andet øjes operation. Det viser, hvilke tanker der let kommer til at styre, når der sidder administratører, der ikke forstår det arbejde, som kliniske læger laver. Her regnede administratøren med, at kirurgen jo kunne spare ved at anvende samme opsætning til operation af begge øjne. Hvilket jo er helt forkert, hvis man vil overholde hygiejniske og kvalitetsmæssige standarder. Faktisk er andet øjes operation en lille smule dyrere ved samme dags operation, da der skal være dobbelt opsætning af bedøvelse, skyllevand og antibiotika – og alt sammen fra forskellige produktionslinjer.

Sygeforsikringen ”danmark” giver også mindre tilskud til en patient, der får begge øjne opereret samme dag. Ret mærkeligt. Men det er med til at bestemme, at bilaterale grå stær operationer ikke udføres i samme omfang i Danmark som i f.eks. Norge og Sverige.

Copyright Richardt Hansen

Tilbage til forsiden

/af
, ,

Infektion efter grå stær operation

Infektion efter grå stær operation

En af de mest frygtede komplikationer ved grå stær operation er infektion med bakterier. Det er heldigvis relativt sjældent. Det kan i værste tilfælde medføre både tab af synsevne og øje.

Der er normalt ingen bakterier inden i et øje. Derimod er der mange bakterier udenpå øjet lige som på resten af kroppens overflade. De allerfleste bakterier i øjets omgivelser er relativt fredelige og giver normalt ikke anledning til nogen egentlig infektion. Men en sjælden gang kan der komme lidt mere aggresive bakterier i øjets slimhinde. Det giver en såkaldt øjenkatarr (= conjunktivitis).

Fredelige bakterier i øjet efter en grå stær operation

Der er lavet studier over forekomsten af bakterier i øjet efter en grå stær operation. Det blev gjort ved at tage en prøve af væsken inden i øjet ved afslutningen af operationen. Herved kunne det vises, at der er overfladebakterier inden i 30% af de opererede øjne. Men heldigvis medfører de kun yderst sjældent en infektion. Kroppens immunforsvar klarer de fleste af disse bakterier. De påviste bakterier svarede til dem, man normalt finder i øjets overflade.

Farlige bakterier i øjet efter en øjenoperation

For at formindske risikoen for at der skal komme farlige bakterier ind i øjet ved en grå stær operation, så skal operationen foregå under kontrollerede hygiejniske forhold (se om Kirurgi og hygiejne). Farlige bakterier er sådanne, som ikke er normale i øjenomgivelserne. De kan være fra andre dele af kroppen eller fra andre personer, der er i nærheden af operationen. Man undlader altid at operere et øje, hvor der er en pågående infektion i overfladen (øjet er rødt og irriteret med evt. puds/slim). Og der må ikke være en trafik af uvedkommende mennesker ind og ud af en operationsstue. Ligesom de, der er i operationsstuen, skal være klædt efter de hygiejniske foreskrifter. De skal desuden anvende mund-næsemaske, hvis de er i nærheden af operationsopdækningen.

Hvor ofte ser man infektion efter grå stær operation “uland”

Ved såkaldte cataract camps i Indien opererer man ofte et par tusinde patienter på et par dage. Det foregår under hygiejniske forhold, der ikke er lige så skrappe som ved moderne kirurgi i Vesten. Det drejer sig om velgørenhedsoperationer, hvor man er nødt til at holde omkostningerne meget lave for at kunne tilbyde, at flest muligt bliver opereret. Patienterne, der opereres, er som oftest blevet blinde af deres grå stær. Kirurgen anvender ikke handsker ved operationerne, men spritter i stedet sine hænder mellem hver operation. Der anvendes ikke engangsmaterialer. Syning foretages med nål og tråd som er blevet gensteriliseret med sprit eller acetone.

Under disse ”ulands-forhold” ser man infektion hos 3% af de opererede øjne – altså 3:100.

Hvor ofte ser man infektion efter grå stær operation “iland”

Jeg begyndte med grå stær operationer i slutningen af 1980’erne i Sverige. Operationerne blev foretaget på operationsstuer, som var indrettet efter gældende foreskrifter: Kimtallet i stuen blev holdt nede med ultraviolet stråling, når stuen ikke blev anvendt. Der måtte naturligvis ikke være nogen håndvask på selve operationsstuen – på grund af afløbet, hvor der altid er en rig flora af bakterier. Patienten fik øjenomgivelserne rengjort og der blev lagt steril afdækning over, så man havde et sterilt område omkring øjet, der skulle opereres. Kirurgen var omklædt i grønt tøj, og der blev anvendt engangskittel og mundbind.

Der blev aldrig givet antibiotika til patienten. Hverken før eller efter operationen. Kun kortisondråber, som skulle anvendes 2-3 uger efter operationen. Under disse forhold så vi infektion hos ca 1 ud af 1200 operationer. Dette tal holdt sig nogenlunde konstant også efter at teknikken blev ændret fra ECCE til nuværende ultralydsoperation (Phaco). Altså 1:1200

Antibiotika ved operationen for grå stær

I første halvdel af 90’erne begyndte man i Sverige at skylle i øjet med en vandig tynd klorhexiden opløsning inden operationen. Per Montan, som er øjenlæge på St.Eriks øjenhospital i Stockholm, lavede studie over hyppigheden af øjeninfektion efter operation, hvis man skyllede inden i øjet med Cefuroxim i afslutningen af operationen. Med disse  nye tiltag fik man infektionstallene yderligere ned.

Da jeg flyttede til Danmark i 1997, medbragte jeg denne teknik med Cefuroximskylning fra Sverige. Den blev hurtigt standard på Frederiksberg Øjenafdeling, hvor jeg var blevet overlæge. I løbet kort tid blev denne metode anvendt i hele Danmark.

I 2005 lavede den europæiske kataraktforening ESCRS et stort multicenterstudie, som hurtigt kunne påvise signifikant færre infektioner, når der blev anvendt Cefuroxim, som beskrevet af Per Montan i Sverige. I dag anvendes metoden bredt i hele Europa ved grå stær operationer.

Hvor ofte er infektionerne så nu?

I Sverige har man haft et register for alle grå stær operationer siden 1992. Det giver dem en utrolig mulighed for at trække korrekte tal for de fleste komplikationer og resultater. De seneste år er infektionsraten i Sverige faldet til ca 1:8000. Det er verdens laveste infektionsrate, når det gælder lande som helhed.

I Danmark lavede Professor Morten de la Cour fra Glostrup Øjenafdeling en undersøgelse af frekvensen af infektioner efter grå stær operationer på Sjælland. Den blev publiceret i 2013 og viste en infektionsrate i de offentlige øjenafdelinger på ca 1:3000 – altså lidt ringere end i Sverige. Men desværre viste hans studie også, at der i flere private øjenklinikker var op til 6 gange flere infektioner – altså 1:500. Desværre var hans tal ikke helt korrekte, da det viste sig at ikke alle operationer i det private var registreret i Landspatientregistret.

Jeg har personligt ikke haft nogen patient med infektion efter en grå stær operation siden 1997. Det er mere end 35.000 operationer uden en infektion. Det er lidt hybris at skrive dette. Den næste infektion kan jo risikere at komme i morgen. Men den lave infektionsrate i min klinik skyldes ikke bare held og tilfældigheder. Det skyldes naturligvis mest, at jeg anvender samme hygiejniske standarder, som i de offentlige klinikker. I min operationsstue kommer der aldrig nogen ind/ud under en pågående operation. Jeg har installeret overtryksventilation og anvender naturligvis sterile engangskitler, handsker og mundbind. Jeg anvender udpræget en stor del sterile engangsinstrumenter. Min dampautoklave sporetestes via Statens Serum institut hver måned. Jeg anvender naturligvis Cefuroxim til at skylle ved afslutningen af hver operation.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Hævet nethinde (CME) efter grå stær operation

Cystisk macula ødem

Det sker, at nethinden hæver efter en grå stær operation. Det hedder Cystisk Macula Ødem (CME) – eller postoperativt makulaødem (PME). Ofte kommer denne hævelse nogle uger efter operationen. Patienten mærker det ved, at synet bliver mere sløret, og lige linjer kan blive skæve eller krogede. I de allerfleste tilfælde går hævelsen ret hurtigt væk igen, men det kan hos enkelte tage et par måneder. Anti-inflammatoriske øjendråber som f.eks Voltaren Ofta, Acular eller Nevanac kan fremskynde helingen.

I store internationale studier har man set denne komplikation ved ca 1½% af de opererede, når de opereres med moderne teknik. Ved tidligere tiders operationer, hvor linsen blev fjernet med frysepen (ICCE – se grå stær historien) var det op mod 50% af de opererede, der fik denne komplikation.

Forebyggelse

Der er lavet mange undersøgelser omkring forebyggelse af denne komplikation. Senest er der offentlig gjort et studie fra Californien omfattende 108.000 grå stær operationer mellem 2007 og 2014. Ved drypning med kortisondråber i forbindelse med grå stær operationen var der 1,7% som fik CME. Ved drypning med både kortisondråber og NSAID (f.eks Acular) var det 1,3% som fik CME.

I min klinik anvendes netop begge slags øjendråber, hvor man drypper 3 uger efter operationen.

Ekstra kontrol ved hævet nethinde

Patienter, der oplever, at synet bliver lidt dårligere igen nogle uger efter, at man er stoppet med øjendråberne, skal ringe og bede om ekstra kontrol. En ny undersøgelse med OCT scanner vil kunne afsløre, om der er tale om hævelse i nethinden. Det kan i givet tilfælde blive nødvendigt med en periode med ekstra øjendrypning og nogle ekstra kontrolbesøg. Disse evt. ekstra kontroller er naturligvis inkluderet i den pris, man har betalt for operationen. Så patienten skal ikke betale ekstra for disse evt. ekstra kontrolbesøg. Disse ekstra kontroller afsluttes først når OCT scanning viser at hævelsen er gået væk igen og øjnedrypning derfor kan ophøre.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Skal øjet sys ved grå stær operation?

Selvlukkende operationssår

En del patienter spørger om øjet bliver syet efter en grå stær operation. Men det er ikke nødvendigt med syning. Åbningerne laves skråt igennem øjenvæggen. Derved vil trykket inden i øjet presse åbningerne sammen, så de lukkes, når instrumenterne fra operationen er fjernet.

Hvordan virker det?

Da jeg var barn, spillede vi ofte fodbold med en plastikbold. Det skete, at vi fik sparket bolden ind i en tornebusk. Hvis en torn gik lige ind i bolden, så gik luften ud af bolden, når man trak tornen ud og bolden var ødelagt. Men hvis tornen var gået skråt ind i bolden, så kunne man trække tornen ud, uden at luften gik ud af bolden. Det er samme princip, jeg anvender, når jeg opererer grå stær.

Tidligere tiders operationer med syning

I tidligere tider lavede man en meget stor åbning i øjet, for at få linsen hel ud. Den åbning var man naturligvis nødt til at sy bagefter. Der blev anvendt en nylontråd tyndere end et menneskehår. Nylon-materialet opløste sig selv i løbet af nogle år. Tråden begyndte ofte at stritte og gnave, når den gik i mindre stykker. Patienterne kom så tilbage og fik trukket de resterende trådrester ud med  en fin pincet. Ca. en promille af patienterne oplevede senere, at det oprindelige sår sprang op, hvis de fik et slag eller stød mod øjet. Faktisk er det sådan, at operationsåbningen i øjet kun vokser sammen i overfladen. Selve bindevævet herunder består af kollagene fibre. Og de vokser ikke sammen igen, når de er revet eller skåret over.

Når såret spang op

De patienter, som kom ud for, at arret i øjet sprang op, var enten faldet eller havde fået stød/slag direkte mod øjet. Jeg kan fra tiden i Lund huske en, der havde fået en bilantenne mod sit øje, og en som var faldet over et trappetrin og en der havde stødt sig mod en reol, mens en anden havde stødt sig mod bordet ved sengen. Disse patienter blev syet sammen igen og fik antibiotika, og de fik ingen varige mén.

De moderne operationers små åbninger kan heldigvis ikke sprække. Der er set patienter med ret voldsomme slag/stød mod et grå stær opereret øje, uden at operationssåret er sprunget op. Så på den måde er den moderne operationsteknik et stort fremskridt.

Copyright Richardt Hansen
/af