Tag Archive for: Grå stær operation

I dag tirsdag den 13.februar 2024 er det præcis 35 år siden, jeg i 1989 lavede min første selvstændige grå stær operation. Det var på Øjenafdelingen Halmstad Lasarett. Den øjenlæge, som var min læremester, hedder Lena Brodin. Det er også en mærkedag for hende, idet det er hendes fødselsdag den 13.februar.

ECCE

Den operationsmetode, jeg blev oplært i, hed ECCE – Extrakapsulær kataraktekstraktion. Jeg har gemt nogle videoindspilninger fra mine første operationer i Halmstad. I anledning af oprydning og gennemgang af gamle sager, så jeg en af disse videoer for nylig. Der er godt nok sket meget med teknikken. Heldigvis.

Bedøvelse med sprøjter

Dengang blev patienten bedøvet med indsprøjtning. Det var såkaldt retrobulbær injektion, som faktisk ikke var helt ufarlig for patienten. Desuden en såkaldt Van Lindt bedøvelse, hvor ansigtsmuskulaturen omkring øjet blev bedøvet. En ikke helt smertefri bedøvelse. Til gengæld mærkede patienten overhovedet ikke operationen.

Hel linse

Ved ECCE operationen blev øjet klippet op, og den naturlige linse blev taget hel ud. Patienten fik ofte lov til at se linsen, der ca. havde størrelse og sommetider også farve som en Läkarol/Gajol. Dette har tydligvis gjort så stort indtryk, at det er blevet fortalt. Jeg får stadig patienter til operation, der spørger om de må se den fjernede linse. Men med moderne teknik er linsen opløst og kan derfor ikke fremvises.

Syning

Det opklippede øje blev syet sammen igen med 10-0 nylon sutur. Det var det halve af operationen, og det gjaldt om ikke at sy for hårdt, da der ellers ville blive meget astigmatisme (bygningsfejl). Efter ca 3 måneder var den nu opståede (forhåbningsvis lille) astigmatisme stabil. Patienten kunne derefter gå til optiker og få lavet briller. Nylontråden opløstes efter 3-4 år, og det var ikke ualmindeligt, at trådenderne stak ud og gnavede og derfor måtte fjernes. Hvis de var strammet for hårdt, måtte de løsnes efter 3 måneder, og så gik der 2-3 måneder mere, inden briller kunne erhverves.

Phaco-teknik

Jeg skiftede helt til moderne phaco-teknik, da jeg kom til Øjenklinikken på Lunds Lasarett i 1994. Mine læremestre der var Ingrid Floren og Ulf Stenevi. I begyndelsen anvendte jeg samme bedøvelse, men gik hurtigt over til dråbebedøvelse. Med ECCE teknikken blev patienten på sygehuset til dagen efter. Med den nye phacoteknik gik patienterne hjem efter operationen.

Danmark

Jeg flyttede til Frederiksberg Øjenafdeling i slutningen af 1997. På det tidspunkt var 100% af mine operationer med moderne phaco-teknik. Overraskende nok var det kun ca 50% af operationerne på Frederiksberg Øjenafdeling, der var phacoteknik. Men det blev 100% indenfor de nærmeste år. Jeg har i tidens løb uddannet både yngre og ældre kolleger i den moderne phaco-teknik. Både i Lund og senere i Danmark

Copyright
Richardt Hansen

Præoperativ desinfektion

Inden patienten opereres for grå stær (eller anden operation), så laves der såkaldt præoperativ desinfektion.

Hvorfor præoperativ desinfektion

Desinfektion er vigtig for at mindske risiokoen for infektion. Øjet og øjenomgivelserne er fulde af bakterier, som vi hele tiden lever i balance med. Derimod er der sterilt inde i øjet, og man skal helst ikke have overfladebakterierne ind i øjet i forbindelse med operationen.

Traditioner

I Danmark og også en del andre lande har det traditionsmæssigt været Jod, der blev anvendt til præoperativ desinfektion. Når det gælder øjenoperationer, er det povidone-iodid eller Betadine, som man skyller øjet med og vasker øjenomgivelserne med. I Sverige, hvor jeg fik min speciallæge-uddannelse, anvender man en vandig klorhexidinløsning til at skylle øjet med og klorhexidinsprit til at tørre øjenomgivelserne med.

Øjenirritation

Skylning med deinficerende løsning virker irriterende på øjets slimhinde. Det er noget mere tydeligt at se, når man anvender povidone-iodid. Jod udtørrer øjet og er vævsirriterende. Eftersom der er rigtig god dokumentation fra Sverige omkring anvendelse af klorhexidin ved øjenoperationer, har jeg altid anvendt denne svenske procedure i min klinik.

Bakterier i øjet efter operation

Trods præoperativ desinfektion, så kommer der ikke helt sjældent bakterier ind i øjet. Et studie fra Moorfields Øjenhospital i London i begyndelsen af 1990’erne  påviste bakterier i afslutningen af grå stær operationer hos 30% af de opererede øjne. Dette studie var fra en tid, hvor man så alvorlig øjeninfektion hos ca 1 ud af 1000 operationer. Så det formodes at patientens inmmunforsvar trods alt klarer de fleste bakterier. I 1997 begyndte man i alle klinikker i Sverige at afslutte grå stær operationen med at skylle ind i øjet med Cefuroxim (antibiotika). Herefter faldt infektionstallet til ca 1 ud af 10.000 operationer. Jeg har personligt senest set en infektion efter grå stær operation i 1997. Det er tæt på 35.000 operationer uden infektion.

Klorhexidin / povidoneiodid

Der er her i januar 2024 publiceret et studie i American Journal of Ophthalmology, hvor man har sammenlignet desinfektion med povidoneiodid med klorhexidinløsning som præoperativ desinfektion ved grå stær kirurgi. Studiets konklusion er, at klorhexidin reducerer øjets ”bakterie-load” bedre end povidone-iodid samt at klorhexidin tolereres bedre end povidone-iodid.

Copyright
Richardt Hansen

37.000

Jeg har opereret grå stær i mere end 34 år og nu udført mere end 37.000 grå stær operationer.

Jeg oplever stadig at mit arbejde er meningsfuldt, jeg er glad for at drive privatklinik, med hvad det indebærer af god tid til patienterne og har ingen planer om at stoppe.

Sverige

Jeg fik min uddannelse som øjenlæge på Øjenafdelingen i Halmstad og Øjenafdelingen i Lund. Jeg har gennem alle årene holdt kontakt til øjenklinikkerne i Sverige. Faktisk har jeg arbejdet i Sverige helt eller delvist i alle mine år som øjenlæge bortset fra 1997-2000, hvor jeg lige var flyttet hjem til Danmark.

Privat øjenlæge

Jeg har haft egen øjenklinik i København siden 2008. Klinikken er helt privat. Det betyder, at de patienter, jeg opererer i min klinik, enten selv betaler for operationen eller har en sundhedsforsikring, der betaler for operationen.
Da det ikke er alle, der har mulighed for at betale selv, oplyser jeg mine patienter om muligheden for offentlig operation og henviser dem til dette, når det ønskes.

Operationsvolumen

Hvis jeg udelukkende opererede i min egen klinik, ville jeg ikke nå op på det antal operationer, der skal til for at være rutineret. Her kommer Sverige ind i billedet. Jeg har 2 fulde operationsdage hver uge i Sverige, totalt laver jeg derfor ca. 1700 grå stær operationer årligt. Det er for længst bevist at operationskomplikationer bliver betydeligt færre, når kirurgen laver mange operationer, hvilket jeg personligt kan bekræfte. Min seneste kapselruptur (hul i linsemembran) var i 2015. Den patient fik i øvrigt helt normalt syn, men helingstiden var lidt længere end normalt.

De nye linser

En del af mine private patienter søger specielt min klinik med henblik på at blive brillefri. Det er absolut muligt med de moderne linse typer, men den helt perfekte kunstige linse findes desværre ikke.
Med de trifokale linser kan man læse og se langt, men har ofte besvær med glare (ringe om lamper) og besvær med mellemafstanden – fordi det er uklart mellem de 3 foci.
De nyere Vivity EDOF linser fra Alcon gør, at patienten i stort set bliver brillefri og ikke har ikke besvær med mellemafstanden og ingen glare har. Her behøves ofte en +1 brille ved læsning.

Richardt Hansen

Eyhance standardlinse og jubilæum

For at tage det sidste først så har jeg i denne uge lavet min grå stær operation nummer 32.000. Jeg udfører nu ca. 1500 operationer årligt. I min egen klinik opererer jeg hver tirsdag, og der er ingen nævneværdig ventetid. Derudover opererer jeg for 2 privatklinikker i Sverige. Jeg udførte min første selvstændige grå stær operation 13.februar 1989. Det år, jeg udførte flest grå stær operationer, var 2005, hvor det blev til mere end 2500 operationer.

Ny standardlinse

Jeg anvender nu Tecnis Eyhance som standardlinse. Forskellen på den og den forrige standardlinse, som var Tecnis One, ligger i dybdeskarpheden. Den tidligere anvendte monofokale kunstige linse (Tecnis One) giver en perfekt synsstyrke på lang afstand. Derimod behøves briller til mellemafstand (f.eks. computerskærm) og til læseafstand. Den nye Eyhance giver mere synsstyrke til mellemafstand. Med en let monovision (forskel på øjnenes refraktion) vil de fleste kunne klare computerskærmen uden briller. Derimod er man stadig nødt til at anvende læsebriller ved læsning.

Tecnis Eyehance

Populært sagt vil en Tecnis One give skarpt syn fra ca 1 meter og fremad. Den nye Eyhance vil kunne give skarpt syn fra ca 80 cm og fremad. Hvis det ikke-dominante øje så gøres en lille smule nærsynet (monovision) vil mellemafstanden også være skarp. Jeg har valgt ikke at tilbyde begge linser. Der er ingen anledning til at have 2 forskellige linser hvor den ene er lidt bedre end den anden. Alle skal naturligvis have den bedste. Selvom den er lidt dyrere i indkøb, har jeg holdt prisen for en operation på det samme som tidligere.

Toriske linser

En tredjedel af de patienter, jeg opererer, får nu toriske linser, hvorved evt. bygningsfejl efter operationen bliver mindst mulig for patienten. Tidligere var det et tilkøb, patienten skulle gøre. Men jeg mener ligesom med valget af Eyhance, at jeg som kirurg skal vælge den linse, som jeg anser for at være den bedste for patienten. Man skal ikke hos mig kunne vælge en billigere og dermed dårligere løsning. Jeg vil kun operere med den løsning, jeg anser for at være den bedste.

Trifokale linser

Nogle patienter ønsker at blive helt fri for briller. Det er i dag muligt med de såkaldt trifokale linser. Fordelen med trifokale linser er, at man kan læse og se langt uden briller. Ca. hver tiende af mine operationer er nu med trifokale linser. Den trifokale linse deler på lyset. Det betyder, at man skal have mere læselys, end hvis man var opereret med en Eyhance + læsebriller. Jeg er ved at samle nogle patienterfaringer (historier fra patienterne selv) til publicering her på websiden.

Copyright Richardt Hansen

Klinikken åbner igen for grå stær operationer

Min øjenklinik åbner igen for operation af patienter med grå stær. Det forudsætter dog, at du i øvrigt føler dig rask og frisk og ikke har feber. Ellers bliv hjemme, til du er rask.

Ring på

Alle patienter, som nu får en tid til forundersøgelse inden grå stær operation eller til operation for grå stær, skal ringe på døren ind til klinikken og vente på at blive låst ind. Det er derfor vigtigt, at man ikke kommer væsentligt for sent eller væsentligt for tidligt i forhold til aftalt tid (ellers ring!). Der er håndsprit i venteværelset, som man skal anvende ved ankomst til klinikken.

Værnemiddel

Jeg har nu i min klinik en tynd plastikskærm på spaltelampen, som sikrer mig/patienten, hvis en af os kommer til at hoste. Jeg vil ved alle undersøgelser anvende mundbind som yderligere beskyttelse. Jeg vil højst se en patient i timen, så der vil ikke være mere end en patient ad gangen i klinikken. Min sygeplejerske, som er til stede på operationsdage, vil også bære mundbind ved alle patient-samtaler. Min sekretær har fået en plexiglas-skærm i receptionen, men vil kun være til stede på operationsdage. I øvrigt arbejder hun hjemmefra med telefonpasning.

Alle andre patienter

Indtil videre kan der kun bestilles tid til grå stær patienter. Forhåbentlig vil jeg igen kunne modtage tidligere patienter til kontrol om 1-2 måneder. Nye patienter med andet end grå stær vil jeg ikke have mulighed for at undersøge, før det igen er normale tider, hvor jeg kan have mere end en patient per time.

Tårevæsken

Der er nu publiceret et studie fra Singapore, som viser, at patienter med postiv Covid-19 ved næse og svælg podning IKKE har fået påvist Corona virus i tårefilmen. Så tårefilm er ikke en smittevej ved Covid-19. (Anderson, Klang et al, Ophthalmology marts 2020). Der er derfor ikke nogen smitte risiko ved måling af øjentryk.

Richardt Hansen

30.000 grå stær operationer

Fredag den 29.november nåede jeg til min grå stær operation nummer 30.000. Der er altid lidt spænding omkring sådan en jubilæumsoperation. Lidt ligesom den spænding, der er ved at operere et nært familiemedlem eller ens chef. Jeg har prøvet alle disse situationer. Heldigvis gik operationen godt. Lige inden juleferien nåede jeg til grå stær operation nummer 30.081

Flere trifokale linser

Det seneste halve år er der kommet flere og flere patienter der har ønske om at blive helt brillefri både i min egen klinik på Vesterbrogade og i klinikken i Varberg. De moderne trifokale kunstige linser er blevet meget bedre, og de allerfleste patienter bliver meget tilfredse med resultatet.

Enklere prissætning 

Fra og med 2020 vil der kun være 2 operationspriser. En pris for monofokal linse og en pris for trifokal linse. I begge tilfælde vil patienten få den bedst mulige kunstige linse, der samtidig korrigerer synet bedst muligt. I min klinik får alle bedst mulige korrektion af synet samtidig med operation for grå stær. Man skal ikke betale ekstra for premiumlinse – alle linser er premiumlinser

Travl vinter

I november-december havde jeg udover patienterne i min egen klinik lovet at hjælpe med operationer i Sverige hver uge. Jeg har nu fået hvilet ud ovenpå alle disse operationer, som det blev til og er klar til 2020. Med anledning af flere operationspatienter, kan jeg kun kan tage andre patienttyper, når der er plads i skemaet samme dag – dvs akutpatienter.

Blog-indlæg

På grund af de mange operationer og arbejde i Sverige har jeg ikke fået lavet så mange blogindlæg de seneste 3 måneder. Fremover vil jeg betræbe mig på at komme med et indlæg ca hver anden uge.

Copyright Richardt Hansen

Nye muligheder for brillefrihed

Igennem 30 år har det været standard at få en kunstig linse opereret ind i øjet, når den grå stær fjernes. I slutningen af firserne var måling og beregning af den styrke, som den kunstige linse skulle have ikke helt præcis. Patienterne dengang var tilfredse med at få fjernet den grå stær og så komme til at se godt igen med nye briller. Brillefrihed var ikke en valgmulighed.

Noget større præcision

Fra slutningen af 1990’erne blev præcisionen noget bedre specielt med anvendelsen af IOL-master fra Zeiss. Men også med hjælp af de bedre beregningsformler som løbende fremkom. Og 10 år senere begyndte der så at komme kunstige linser, der kan korrigere bygningsfejl (toriske linser). Det har medført, at man ofte kan komme meget tæt på brillefrihed for afstandssyn. Så er det kun  nødvendigt at anvende læsebriller. Jeg har fra og med april i år besluttet at altid vælge den linse, der vil gøre dette muligt for mine patienter. Nu anvender jeg en toriske linse, hvis der er behov herfor uden pristillæg.

Bliver alle så brillefri?

Jeg kan aldrig love brillefrihed. Dels fås de kunstige linser i trappetrin, så det vil altid være indenfor plus minus ½ Dioptri og dertil plus minus ½ dioptri bygningsfejl. Men det betyder immervæk at mere end 95% af mine patienter ser bedre end 0,8 uden briller på afstand, og dermed kan klare sig uden afstandsbriller. Nogle vil dog stadig foretrække briller fordi de så får en ekstra skarphed i synet.

Nærsynede kan læse uden briller

Enkelte af mine patienter ønsker at kunne læse uden briller for så i stedet at anvende afstandsbriller. Det ønske kan opfyldes for i stort set alle der ønsker dette, da en evt. restbygningsfejl ikke påvirker læsesynet.

Brillefrihed for både læsning og afstand

Endelig er de trifokale kunstige linser blevet så gode, at mere end 95% af de patienter, der vælger den løsning (som er dyrere end normale kunstige linser) ender med brillefrihed

Man kan fortryde…

Hvis nogen, der er blevet opereret tidligere inden disse nye målinger/beregninger kom frem, ønsker at drage nytte af fordelen ved at kunne vælge briller/brillefrihed, så kan de nu også det. I dag findes der korrigerende kunstige linser, som kan fjerne bygningsfejl eller fjerne / tilføre nærsynethed efter ønske. Man kan sågar få en trifokal tillægslinse og dermed opnå brillefrihed med 95% sikkerhed.

Copyright Richardt Hansen

Linsen inde i øjet er, som tidligere beskrevet, omsluttet af et basalmembran, som er ca 0,01 mm tykt. I periferien af linsemembranen er der en ring af såkaldte zonulatråde. Disse tråde er som et radiært net, hvorved linsen hænger i strålelegemet, corpus ciliare. Zonulatrådene har en diameter på ca 0,001 mm. De fæstner på linsemembranet i de perifere yderste 2 mm på forsiden og den yderste perifere mm på linsens bagside.

Linsens akkomodation

Som tidligere skrevet kan linsen ændre facon og dermed styrke. Det er specielt udpræget i barndommen/ungdommen, men aftager desværre i livets løb. Denne akkomodation finder sted ved at corpus ciliare populært sagt kan trække i zonulatrådene, så linsen bliver fladere.

Manglende zonulatråde

Der findes sygdomme hvor zonulatrådene kan mangle i en del af linsens omkreds. Det kan f.eks. ses ved Marfans syndrom. Slag mod øjet kan ligeledes få zonulatrådene til at briste i en større eller mindre del af linsens omkreds. Antallet af zonulatråde aftager desuden i livets løb

Fakodonisis

Hvis der mangler mange zonulatråde, kan øjenlægen ved en undersøgelse se, at linsen er decentreret.  Nogle gange er linsen blevet så løs, at den vibrerer, når øjet bevæges. Det hedder fakodonisis.

Grå stær operation

Under en operation for grå stær vil det skyllevand kirurgen anvender spænde zonulatrådene. Hos de fleste patienter vil glaslegemet bag linsen dog støtte så meget, at trådene ikke strækkes noget nævneværdigt. Hos enkelte patienter er der dog ikke megen støtte bagfra. Det gælder f.eks patienter med meget store øjne (nærsynede), og i særdeleshed gælder det patienter, der har fået foretaget en bagerste vitrektomi. Hos disse patienter strækkes zonulatrådene meget, hvilket patienten ofte kan mærke som en ubehagelig trykken.

Manglende zonulatråde og grå stær operation

Hvis der mangler zonulatråde, kan linsen begynde at tippe ved en grå stær operation. Kirurgen kan da med små specielle hager hænge linsen fast under operationen. Inden den kunstige linse lægges ind, vil kirurgen da lægge en såkaldt kapselring ind i linsemembranet. Denne ring har en så stor diameter, at den presser linsekapslen fast mod strålelegemet. I princippet behøver der bare at findes zonulatråde i 1-2 klokketimer af hele linsens cirkumferens, for at linsen skal kunne sidde fast med sådan en kapselring. De små linsehager fjernes, når den kunstige linse er sat på plads.

Linsens konsistens

Linsen med grå stær kan have en konsistens fra blød gele over lidt fastere i midten til en meget hård brunlig linse. De forskellige konsistenser kræver forskellige operationsteknik. Ved den meget hårde brune linse er kunsten at anvende mindst muligt ultralyd for at knuse linsen og dermed lave mindst påvirkning af endotelcellerne i hornhinden. Samtidig må der ikke trykkes unødigt på linsen, mens man “graver sig ned i den” med ultralyden – for ellers beskadiges zonulatrådene, som desuden ofte er svagere hos patienter med den type linse.

Helt løs linse

Hvis zonulatrådene brister helt, er det ikke muligt at fæstne den kunstige linse i linsesækken alene. I det tilfælde kan man sy en kunstig linse fast ved en senere operation. Eller man kan ved en senere operation fæstne en speciel type af kunstig linse til regnbuehinden. I ældre tider anvendte man også en såkaldt forkammerlinse. Den blev sat ind under hornhinden men foran regnbuehinden.

Copyright Richardt Hansen

De vigtigste faktorer for succes ved en grå stær operation er kirurgens erfaring og pupillens størrelse under operationen. Dette er vist i adskillige undersøgelser. Dertil kommer linsens konsistens og de såkaldte zonulatrådes holdfasthed, som kan besværliggøre en grå stær operation.

Pupillens størrelse

Pupillens størrelse er vigtig, da den er arbejdsfeltet for operationen. Den cirkulære åbning, kirurgen laver på linsens forreste membran, bør ideelt være 5,5 mm i diameter. Så for at give mulighed for at lave denne åbning bør pupillen som minimum have samme størrelse. Tidligere sad patienterne derfor i venteværelset og ventede i op til en times tid, mens sygeplejersken kom og kontrollerede pupillen og dryppede flere pupiludvidende dråber, indtil pupillen bare ikke blev større.

Nyere teknik

Sådan er det ikke længere. Nu dryppes der kun en gang inden operationen. I operationens begyndelse skyller jeg ind i øjet med en bedøvelse, der også indeholder pupiludvidende medicin. Det gør pupillen så stor som muligt i løbet af 45 sekunder. Hvor de tidligere anvendte øjendråber lavede pupillen stor på en times tid, så fortsatte effekten ofte med at virke i nogle dage efter operationen. Med den moderne skyllemetode holder pupillen sig kun stor i det døgn, man bliver opereret. Det er en klar lettelse for patienten, som derved hurtigere genvinder normalt syn.

Faktorer der påvirker pupillen

Udvidelse af pupillen er lidt langsommere hos mennesker med brune øjne i forhold til blå øjne. Med alderen får alle lidt mindre pupiller (senil miose). Patienter med sukkersyge får heller ikke lige så store pupiller som patienter uden sukkersyge. Tidligere regnbuehindebetændelser kan give såkaldte synechier, som dog let løsnes under operationen. Der kan være fibrose i kanten af pupillen, så den overhovedet ikke vil udvide sig trods medicin. Endelig findes der medicin mod besvær med vandladning ved forstørret prostata. Denne prostatamedicin påvirker også pupillen, så man kan opleve såkaldt IFIS (Intraoperativ Floppy Iris Syndrome). Dette sidstnævnte modvirkes heldigvis af den nye teknik, hvor jeg sprøjter medicin ind i øjet, der udvider pupillen.

Helt lille pupil

Hvis pupillen trods alt ikke udvides med pupiludvidende medicin, så kan man strække pupillen manuelt med instrumenter i operationens begyndelse. Det vil virke hos de allerfleste. Skulle det trods alle anstrengelser vise sig, at pupilåbningen stadig er mindre end 4 mm, så findes der små holdere, som kirurgen kan anvende under operationens gang. Disse vil holde pupillen udspændt. De fjernes naturligvis igen ved operationens afslutning.

Copyright Richardt Hansen