Forholdsregler efter grå stær operation

Forholdsregler efter grå stær operation

Efter grå stær operation – uden nogen komplikationer under operationen – må du leve helt normalt. Du må bøje dig ned og løfte lige så meget, du plejer. Lav endelig gymnastik og hold dig i gang. Hvis du kommer til at gnide dig i det nyopererede øje, så sker der heller ingen ulykker. Men øjet er naturligvis ømt.

Svømmehal?

Der er dog en enkelt ting, du skal lade være med: Gå ikke i svømmebassin før 2 uger efter operationen. Klorvandet i bassinet er ikke godt for et operationssår. Der sker derimod intet ved at gå i det sædvanlige brusebad. Vaske hår er også tilladt. I det hele taget er det vigtigt at holde en god hygiejne – også når man er nyopereret.

Arbejde?

Man må gerne arbejde efter en grå stær operation. Løft og anstrengelser skader ikke øjet. Men hvis du har brug for at køre bil i arbejdet, er det en god ide at vente med at genoptage arbejdet, indtil synet er blevet kontrolleret, så du er sikker på, at synet opfylder kravene for at køre bil. Ligeledes må man ikke køre bil med en forstørret pupil.

Øjendråber

Efter grå stær operationen skal du anvende øjendråber. I min klinik er det Softacort eller Maxidex og Nevanac, som anvendes. Førstnævnte er svage kortisondråber. De skal dryppes i det opererede øje 3 gange dagligt, indtil der ikke er flere dråber. Nevanac’en er en tyktflydende dråbe, der skal dryppes 1 gang dagligt, indtil flasken er tom.

Softacort / Maxidex anvendes for at forhindre inflammation af regnbuehinden.  Nevanac’en anvendes for at formindske risikoen for hævelse i nethinden efter operationen.

”Jeg har læst at man skal holde sig i ro?”

Mange af mine patienter har set information fra sygehusafdelinger og andre kirurger, hvor der står at man ikke må løfte m.v. Og det er rigtigt, at det må man ikke, hvis der har været komplikationer, eller hvis man er opereret med ældre teknik. Mange brochurer omkring grå stær operation er skrevet i 90’erne eller tidligere, og så har man bare opdateret sproget lidt, men ikke ellers taget stilling til indholdet.

Hvorfor måtte man ikke løfte?

Tidligere blev man opereret med en teknik, hvor åbningen/såret i øjet var stor. Patienten blev derfor syet. Indtil såret var vokset sammen, var der en lille risiko for, at såret kunne springe op, hvis der kom for meget tryk mod øjet – som f.eks. ved tunge løft. Med den moderne operationsteknik er åbningen, som man laver ved operationen, kun ca 2 mm, og den er konstrueret som en ventil, der lukker, når operationen er færdig. Der er derfor ingen syning. Jeg har set patienter, der har fået voldsomt slag mod det nyopererede øje. Selv ved sådan kraftig vold holder operationssåret tæt. Med den gamle teknik derimod vil slag mod øjet selv flere år efter operationen bevirke, at operations-såret springer op igen. Vi så det ved ca 1 per 1000 i Lund i begyndelsen af 90’erne.

Hvad med trykket i øjet efter en grå stær operation?

Under selve operationen er trykket nul, når man åbner øjet. Under skylningen/udsugning af linsen varierer trykket meget. Ved afslutningen af operationen kontrollerer jeg manuelt, at trykket er normalt. Indenfor de første 6-8 timer stiger trykket lidt, for derefter at vende tilbage til normalt. De moderne svage Softacort dråber øger aldrig trykket modsat de tidligere anvendte kortisondråber.

Kontrol dagen efter

Ved den ældre operationsmetode – samt hvis der har været komplikationer under operationen – skal man til kontrol dagen efter operationen. Den kontrol var/er nødvendig, for at se om operationssåret er tæt og for at se, at trykket i øjet er normalt. Med den moderne operationsteknik er kontrollen dagen efter ikke nødvendig.

Kontrol ca 1 uge efter

En evt. bakteriel infektion ved grå stær operation viser sig tidligst ca 5-6 dage efter operationen. Det er derfor strategisk smart, at få lavet en kontrolundersøgelse ca en uge efter operationen. Hvis alt i øvrigt ser helt normalt ud ved denne kontrol, behøves der ikke flere kontrolbesøg hos øjenlægen. Hvis der skal anvendes briller, kan patienten gå til optiker, når drypning med Softacort og Nevanac er slut. Hvis patienten derimod føler sig det mindste usikker, eller hvis synet bliver dårligere efter ugekontrollen, så er det vigtigt at ringe og få en ekstra kontrol. Jeg vil hellere se mine patienter én gang for meget end en gang for lidt!

Sand i øjet

Der er mange, der oplever en vis tørhed i operationsøjet, når de slutter med øjendråberne. Det kan føles som et sandkorn i øjet. Denne følelse vil sætte reflexen til tårekirtlen i gang. Så øjet kan godt løbe i vand, selvom det føles tørt. I de tilfælde plejer jeg at anbefale, at man køber såkaldt kunstige tårevæske-dråber. De fås i håndkøb på apoteket. Se i øvrigt de tidligere blog-indlæg om første døgn efter grå stær operation, samt Farver og Lys efter grå stær operation

Copyright Richardt Hansen

Biometri – normalfordeling

Biometri – normalfordeling

Når du bliver opereret for grå stær, så er det fordi, linsen i dit øje er blevet uklar. Ved operationen skiftes linsen i øjet ud med en ny kunstig linse. Der tages mål til den kunstige linse, og patienten er medbestemmende omkring, hvilken kunstig linse der sættes ind i øjet under operationen.

Biometri

Jeg anvender et måleapparat, der måler patientens øjne med ned til 1 hundrede-dels millimeters nøjagtighed. Dette måleapparat har en indbygget computer, som ud fra målene beregner, hvilken linsestyrke, der passer patientens øje. Apparatet forudsiger, hvilken brillestyrke patienten behøver efter operationen. Det er dog aldrig en absolut værdi, men derimod en sandsynlighed.

Normalfordeling

Hvis man tager alle opererede patienter og ser på, hvor tæt på den forudsagte brillestyrke deres resultat blev efter operationen, så vil man få en såkaldt normalfordelingskurve. Sådan er det med alle målinger og biologiske resultater.

Mindre spredning nu end tidligere

Da jeg startede med at operere grå stær i slutningen af 80’erne, var resultaterne også normalfordelte, men med en spredning på ca. 5 dioptrier, fordi vi ikke havde så gode måleapparater og computere, som vi har i dag. I dag er spredningen ca 0,5 dioptrier.  Det betyder, at 2,1% af de opererede patienter vil få et resultat, der ligger mere end 0,5 dioptrier fra det tilsigtede.

Kunstige linsers styrke

De kunstige linser man sætter ind i øjet fås i forskellige styrker med trappetrin på ½ dioptri imellem. Bortset fra, når det gælder meget usædvanlige styrker, hvor der er 1 dioptri imellem de linsestyrker, man kan få. Den styrke der er i den kunstige linse kan variere mellem -10 dioptrier og helt op til +40 dioptrier. Mellem +10 og +30 fås de med spring på ½ dioptri. Mere end 95% af de patienter jeg har opereret ligger indenfor en linsestyrke på +10 og +30. Jeg har en enkelt gang haft en patient, der skulle have mere end +40D. Det blev klaret ved at lægge 2 kunstige linser ind, så det blev en sammensat optik på +45 dioptrier.

Kan man korrigere efter operationen?

Hvis man er en af de 2,1% hvor resultatet i brillestyrke ligger mere end 0,5 dioptri fra det ønskede, så kan man korrigere dette resultat med brille, kontaktlinse eller en lille ekstraoperation. Hvis man er blevet lidt mere nærsynet vil de fleste ikke opleve dette som en ulempe, da læsning uden briller dermed ofte er lettere. Hvis man derimod er blevet mere langsynet end det var tilsigtet, skal man anvende briller både til afstand og læsning.

Normalfordelingskurver

Copyright Richardt Hansen

Monovision

Monovision

Monovision er betegnelsen for, at det ene øje kan læse avis/bøger uden brille, mens det andet øje kan se langt (TV/biograf m.m.) uden brille. Når man er oppe i årene og er blevet presbyop (man skal anvende læsebriller for at kunne læse), så er monovision en mulighed for at slippe for briller. Det kræves bare at det ene øje er nærsynet mens det andet er emmetropt (normalsynet) . Dette kan gøres med kontaktlinser.

Dominant øje

Begge øjne anvendes normalt til både afstandssyn og til at læse med. Men hjernen anvender altid det ene øje mere end det andet til hver af disse funktioner. Det ene øje er dominant – det er det øje man sigter med. Man kan finde ud af, hvilket øje det drejer sig om på denne måde:  Stræk den ene arm ud og peg med din pegefinger på f.eks. på stikkontakten i den anden ende af værelset. Hold arm og finger stille, mens du lukker for først det ene og derefter det andet øje. Du ser nu, at det egentlig bare var det ene øje, du pegede med. Når du lukker dette dominante øje, så vil pegefingeren pege ved siden af kontakten i stedet for på kontakten.

Ikke dominant øje

Det andet øje, som ikke pegede på stikkontakten, er det ikke-dominante øje. Det anvendes mest ved nærarbejde. Hvert øje for sig kan naturligvis begge dele, men hjernen og vanen gør, at de har hver deres hovedfunktion. Det er ligesom hænder (og fødder): Nogle anvender højre hånd til at skrive med, andre venstre. Nogle spiller fodbold med højre ben, mens andre anvender venstre. Man kan træne det modsatte. Hvis man f.eks. skader højre hånd, så man ikke kan skrive med den, så kan man træne venstre hånd op til at kunne skrive – også så det kan læses.

Monovision kan trænes

I stedet for at begynde med læsebriller, kan man få tilpasset kontaktlinser, så det ikke-dominante øje kan læse uden briller. Det dominante øje kan så se langt uden briller. Ca 60% af alle mennesker vil ret hurtigt kunne vænne sig til dette monovision. Resten kan ikke vænne sig til at se sløret med det ene øje, – for det er jo egentlig det, man gør. Disse sidste er derfor nødt til at anvende læsebriller, når de bliver presbyope.

Begrænsninger ved monovision

Nogle erhverv kræver, at der er lige godt syn på begge øjne: Man må således ikke anvende monovision, hvis man f.eks er erhvervs-chauffør. Så må man kun anvende monovision i sin fritid.

Grå stær operation og monovision

Patienter, som allerede før operationen for grå stær havde monovision, kan få opereret deres grå stær med sigte på bagefter at have monovision uden kontaktlinser. Dette kan man tale med øjenkirurgen om inden operationen og således finde ud af, hvad der er mest bekvemt / muligt.

Copyright Richardt Hansen

Forskning

Forskning og tilfældet

Rigtig mange opdagelser og opfindelser sker tilfældigt. I medicinens historie er der f.eks opdagelsen af koppevaccine og opdagelsen af penicillin.  Når man har universiteter og forsknings-centre, så forsøger man at dyrke opdagelser. Der er ingen tvivl om, at det er lettere at opdage nye ting indenfor et emne, hvis man beskæftiger sig indgående med emnet. Derfor er det vigtigt med investering i forskning – for at støtte ”rugekasser”, hvor videnskabeligt funderede mennesker kan udveksle ideer og teorier. Der er brug for rigtig mange skæve ideer, der aldrig bliver til noget. Dem skal man ikke på forhånd skære væk. Forskning har også brug for fiasko. Det lærer man mindst lige så meget af, som de forskningsresultater, der er umiddelbar ligetil.

To tilfældige opdagelser indenfor grå stær kirurgi er den kunstige linse og ultralydsapparatet, som anvendes ved moderne grå stær kirurgi.

Charles Kelman

Charles Kelman var i 1960’erne ny-uddannet ung øjenlæge. Han havde fået forskningspenge til at finde ud af en måde at opløse linsen inden i øjet. Han indgik i et forskningsteam, der arbejde med en problemstilling. Man ønskede at kunne lave en meget mindre åbning i øjet, når der skulle opereres for grå stær. Han havde oprindelig undersøgt forskellige måder at opløse linsen kemisk eller biologisk på. Men uden held, da disse måder alle skadede resten af øjet også. En dag, da han var hos tandlægen, fik han lavet en tandrensning med et ultralydsapparat. Det gav ham ideen, at man måske kunne knuse linsen i øjet med ultralyd. Resten er historie og finjusteringer. I begyndelsen var der stor modstand blandt øjenlæger – faktisk var han meget tæt på at blive ekskluderet af den amerikanske øjenlægeforening, da man anså behandlingsmåden som værende farlig for patienten.  Fra starten af 1990’erne blev grå stær operation med ultralydsapparat den gyldne standard. Charles Kelman fortsatte med at udvikle og forny den teknik, man opererer grå stær med. Og han udviklede desuden et ultralydsapparat til at fjerne kræftknuder med.

Howard Ridley

Den tilfældige måde at opdage noget, kræver et nysgerrigt sind, der ser muligheder i usædvanlige hændelser. Ofte uden at vedkommende overhovedet har tænkt på eller overvejet, at der var et problem. Howard Ridleys opdagelse af den kunstige linse, der anvendes ved grå stær operationer, er et eksempel på dette. Som ung øjenlæge under anden verdenskrig fik han en patient, Royal Air Force piloten Gordon Cleaver, som havde fået splinter fra flyets cockpit i øjet. Ridley bemærkede, at disse akrylsplinter ikke medførte nogen inflammation og heller ikke nogen afstødningsreaktion.

Kunstig linse

Det fik ham til at foreslå, at man kunne lave en kunstig linse af dette materiale.  Han opererede den første kunstige linse ind i et menneske i 1949. Efter mange finjusteringer og ændringer blev den kunstige linse anvendt som standard ved grå stær operationer fra midt i 1980’erne. Gordon Cleaver, der var den oprindelige patient med splinter i øjet, blev opereret for grå stær med en kunstig linse i 1987. Howard Ridley blev selv opereret for grå stær med kunstige linser i 1990. Grå stær operation med kunstig linse er nu den mest almindelige operation i verden.

Niels Bohrs drøm

Niels Bohr fortalte, at han som ung studerende havde haft en drøm, hvor han så den atom-model, som han senere foreslog og som indbragte ham Nobel-prisen i fysik. Drømme er jo en anden måde for hjernen at bearbejde det, vi tænker på i hverdagen. Vi kender alle til udtrykket ” lige at sove på det”. Det fantastiske opstår, når mennesket er i stand til ved sine observationer og tanker/drømme at kunne se en ny løsning på et problem, vi måske ikke engang anede eksistensen af. Videnskabelig forskning går derefter ud på at afkræfte/bekræfte den foreslåede løsning. Man accepterer ikke bare postulater eller enkeltobservationer.

Copyright Richardt Hansen

Presbyopi – gammelmandssyn

Presbyopi  – behandlingsmuligheder

Når vi bliver ældre og linsen i øjet vokser, så bliver man dét, der i øjenfagsprog hedder presbyop. Der findes de, der kalder det gammelmandssyn. Folk, der tidligere ikke havde brug for briller, hverken til biografturen eller til at læsning, får brug for læsebriller ca fra 45-års alder. Der findes desværre ikke nogen behandling, der kan give patienten det syn tilbage, som man havde som ung. Der tilbydes flere forskellige behandlinger, som dog alle indebærer kompromiser. For mig som øjenlæge og øjenkirurg, gælder det om, sammen med patienten at vurdere hvilket kompromis, der er det rette for netop denne patient.

Presbyopi første mulighed

Det første kompromis er, at erkende alderen og de forandringer det medfører. Dvs man anskaffer læsebriller til læsningen og er glad for, at man kan se langt uden briller. Det er også den almindelige løsning ved grå stær operation: Man får kunstige linser i øjet, som sætter patienten i stand til at se langt uden briller og anvender læsebriller, når man skal læse.

Presbyopi anden mulighed

Man bliver opereret med indsættelse af multifokale/trifokale kunstige linser. Med disse linser er der mindre kontrast, idet de deler synet i forskellige fokuspunkter samtidigt (modsat den naturlige linse i ungdommen, som anvender 100% af synet i det, man fokuserer på). Altså skal der mere lys til, når man læser. Fokus ligger desuden i forudbestemte planer. Imellem disse eller nærmere end disse er synet uskarpt (bortset fra de såkaldt extended vision linser – som AMOs Symfony). Hvis det er meget lille skrift, kan man under alle omstændigheder være nødt til at anvende læsebriller. Disse linser er desuden kendt for at medføre en risiko for blænding og refleks-dannelse. Noget der heldigvis bliver mindre med tiden.

Presbyopi tredje mulighed

Man kan få indopereret kunstige linser, der korrigerer begge øjne til nærsynethed. Det betyder, at man kan læse uden briller. Her er det så i stedet nødvendigt med briller for at se godt på afstand. Denne tredje mulighed vælges ikke af mange, men der er enkelte, som er vant til at være nærsynede, som ønsker at fortsætte med denne løsning.

Presbyopi fjerde mulighed

Man kan anvende kontaktlinser, som er perfekt for afstands-synet på det ene øje og for læse-synet på det andet øje. Det er også en mulighed ved grå stær operation: Det ene øje får en kunstig linse, så afstands-syn bliver perfekt uden briller, mens det andet øje får en kunstig linse, så det kan læse uden briller. Dette hedder monovision. Ofte vil det dog ikke være læsesyn man tilstræber på det andet øje, men derimod mellemafstandssyn. Dermed bliver forskellen ikke helt så stor på de 2 øjne. Patienten vil således klare at se langt uden briller og at sidde ved computer/læse sin smartphone uden briller, samt at se de fleste varetekster i butikker uden briller og overskrifter i avisen også. Men til læsning af små tekster vil det ofte kræve læsebriller.

Copyrigt Richardt Hansen

Grå stær igen?

Operation for grå stær igen?

Der er sommetider nogen, der spørger mig, om man kan blive opereret for grå stær igen.
Der er tre helt forskellige anledninger til dette spørgsmål:

  1. Den første er: Kan man få grå stær igen, når den en gang er opereret væk? Og svaret på det er nej. Man kan få efterstær, men det er noget andet.
  2. Den anden anledning er et spørgsmål, om den kunstige linse på et eller andet tidspunkt bliver uklar og om den  derfor skal skiftes ud.
  3. Tredje anledning er, at patienten ikke er helt tilfreds med operationens resultat og derfor gerne vil have skiftet den kunstige linse til en, der er bedre.

Uklare kunstige linser

Det er faktisk sket, at kunstige linser er blevet uklar og derfor måtte udskiftes. Det seneste eksempel var en serie af linser, der var såkaldt hydrofile i stedet for de gængse, som er hydrofobe. Det var en ændring i materialet, som gav et højere refraktivt indeks, således at den kunstige linse blev endnu tyndere. Den kunne dermed komme i en endnu mindre operationsåbning. Linsen nåede igennem alle test og var godkendt af FDA til anvendelse i USA. Det viste sig efter nogle år, at linsen langsomt blev hvid og uigennemsigtig. Det medførte udskiftning af en hel del af de hydrofile linser. Og denne linse blev senere taget af markedet.

Den akryl-linse, jeg anvender i min klinik, er lavet af et materiale, som nu har været anvendt i mere end 30 år og er opereret ind i adskillige millioner patienter, uden at der er set nogen misfarvning eller andre bivirkninger.

Utilfreds med refraktion

Hvis patienten er utilfreds med at være blevet nærsynet, langsynet eller fået større bygningsfejl, så kan man godt lave operationen om. Der er flere valgmuligheder. Man kan rette nærsynethed og bygningsfejl med laser-behandling af hornhinden. Man kan rette alle refraktionsfejl med en udskiftning af den kunstige linse. Eller man kan rette nærsynethed og langsynethed med en såkaldt piggyback linse. Det sidste betyder, at man sætter en ekstra kunstig linse ind i øjet, for at gøre refraktionen perfekt efter patientens ønske. Det er et hurtigt og relativt lille indgreb – hvor man ofte kan anvende de oprindelige operationsåbninger, så der ikke skal laves flere “huller” i øjet.

Udskiftning af den indsatte linse

Det er et lidt større indgreb at udskifte den indsatte kunstige linse. Først skal den løsnes inde i øjet. Det gør man med anvendelse af en speciel tyk gele-substans. Derefter skal den kunstige linse klippes i stykker inden i øjet, så man kan tage de enkelte dele ud med en fin pincet uden at udvide operationsåbningen. Og til slut sætter man så en ny kunstig linse ind. Det er altsammen et pillearbejde og tager ca. lige så lang tid som den oprindelige grå stær operation (10-15 minutter).

Piggyback linse

At sætte en ekstra kunstig linse ind i øjet startede med, at nogle patienter, der var meget langsynede egentlig skulle have en så stærk linse indsat efter grå stær operation, at det ikke kunne lade sig gøre med en enkelt linse. Der er helt enkelt en grænse for, hvor stærk en linse man kan slibe. Men det problem kunne man komme omkring ved at sætte 2 eller flere kunstige linser ind ved operationen. Der er rigelig plads til det. Den naturlige linse er ca 5 mm tyk og en kunstig linse er ca 0,5 mm tyk. Senere begyndte man så at sætte en ekstra kunstig linse ind foran den først indsatte linse, for at korrigere evt. rest nærsynethed eller rest langsynethed.

Risiko ved gentagne operationer

Man skal være varsom med, hvor mange gange man opererer et øje. Risikoen for nethinden stiger lidt for hver operation. Man bør opfatte en øjenoperation som et traume mod øjet. Og jo flere traumer, jo større risiko for, at der kan komme en nethindeløsning. Så man skal virkelig overveje, om man vil tage en ekstra risiko. Eller om man hellere vil undgå risikoen og i stedet anvende briller eller kontaktlinse for at korrigere en evt rest nærsynethed/langsynethed.

Udmåling til den kunstige linse

Ved grå stær operationer før 1999 foretog man udmåling til den kunstige linse med ultralyds-apparat. Der var en vis usikkerhed i resultatet, og derfor var det ikke helt ualmindeligt, at patienten blev en anelse mere nærsynet eller langsynet i forhold til, hvad man havde sigtet mod. De patienter kan med fordel få rettet dette idag med en piggyback linse.

Efter 1999 hvor Zeiss revolutionerede udmåling af den kunstige linse med deres IOL-Master, så er det nu noget mere sjældent med større nærsynethed / langsynethed efter en grå stær operation. Men der er da stadig patienter, som bliver lidt mere afhængige af briller, end det var tilsigtet. Også i de tilfælde er det enkelt at lave en piggyback operation.

Copyright Richardt Hansen

Allergi og grå stær operation

Allergi og grå stær operation

Jeg får somme tider spørgsmål om allergi og grå stær operation. Der er en stor del af befolkningen, som har allergi ikke bare mod pollen, men også mod forskellige materialer og mediciner.

Øjet er specielt

Kroppens immunsystem anvender blodet til at angribe fremmed materiale. Det giver sig udtryk i hævelse, varme, ømhed og rødme. Øjet er et ret specielt sanseorgan. Der er groft sagt en forreste del af øjet og en bageste del af øjet. Den bagerste del af øjet er rigt på blodkar og blodforsyning. Denne del er derfor  følsomt mod fremmed materiale. Den forreste del af øjet er derimod uden blodkar. Den forsynes med næringsvæske, der kommer fra blodbanen. Denne væske er filtreret i det såkaldte stråle-legeme, der er en ringstruktur inden i øjet. Denne struktur fortsætter ud i regnbuehinden. Blodkarrene i regnbuehinden er af en speciel beskaffenhed, som ikke ”slipper immunforsvarets æggehvidestoffer ” igennem. Dermed ligger linsen og hornhinden, som er den forreste del af øjet, praktisk taget udenfor kroppens normale immunforsvar. Kun hvis regnbuehinden bliver irriteret og inflammeret slipper der proteiner (immunforsvarsemner)  igennem til øjets forreste del.

Hornhindetransplantation og grå stær operation

Det har derfor altid været muligt at transplantere hornhinder mellem mennesker uden først at skulle vævstypebestemme hornhinden. Ved en hornhindetransplantation og ved en grå stær operation er kirurgen dog så tæt på regnbuehinden, at den ret let bliver inflammeret og irriteret. Derfor vil man næsten altid forebyggende anvende øjendråber mod regnbuehindeinflammation.

Øjendråber ved øjenoperation

Der er to typer af anti-inflammatoriske øjendråber: Kortisondråber og såkaldte non-steroide anti-inflammatoriske dråber. Begge typer af øjendråber fås både med og uden konserveringsmiddel. Øjendråber med konserveringsmiddel har altid været bedre til at trænge ind i øjet og derfor haft en lidt kraftigere virkning end dem uden konserveringsmiddel. – Jeg har dog i tidens løb haft nogle enkelte patienter som var multi-allergiske både mod konserveringsmidlet og mod selve øjendråberne. I de tilfælde har det jo alligevel været nødvendigt at operere, da patienten var på vej til at blive blind af sin grå stær. Man vil i de tilfælde altid vælge den mest rutinerede kirurg, så operationen laves hurtigst muligt og mest muligt skånsomt. Dette for netop at irritere regnbuehinden mindst muligt, så behovet for medicin er minimalt.

Den kunstige linse

Den kunstige linse er lavet af akryl, som er et plastik-materiale. Se om linsens historie. Der er ikke set nogen afstødning af dette linsemateriale. Og det må siges at være vel gennemprøvet. Det er mange millioner mennesker, der nu er opereret for grå stær med indsættelse af akryl-linser. En overgang i 90’erne var der nogle linsefabrikanter, der lavede kunstige linser af silikone. Disse var også meget sikre, og man så ingen afstødninger. Men i enkelte tilfælde så man, at der kunne komme en regnbuehinde-inflammation nogle måneder efter operationen. Det gik dog at få denne inflammation til at forsvinde med en kur med kortison-dråber.

Bedøvelse og grå stær operation

Se min webside om bedøvelse ved grå stær operation. Faktisk er det kun overfladen af øjet, der er smertefølsomt. Overfladen bedøves let med bedøvende øjendråber. Inden i øjet er der ikke egentlige smertereceptorer. Dog er der trykreceptorer, så når kirurgen skyller ind i øjet, mærkes der ofte en trykken, som nogle oplever meget ubehageligt. Og derfor anvendes bedøvelse, som skylles ind i øjet, inden der skylles med noget andet. Der er kirurger i Indien, der opererer helt uden bedøvelse. Og jeg har en tysk kollega, der ligeledes har opereret grå stær uden at anvende bedøvelse, når patienten har været multiallergisk inklusive allergi mod alle former for bedøvelse. Hvis bare patienten mentalt er indstillet på, at der lige mærkes et kort stik, når åbningen laves og i øvrigt er informeret om og forberedt på, at det trykker, så er en operation for grå stær mulig at lave helt uden anvendelse af bedøvelse.

Copyright Richardt Hansen

Bedøvelse

Bedøvelse ved grå stær operation

Bedøvelse ved kataraktoperation med ultralydsmetoden er ofte såkaldt dråbebedøvelse.

I 1994 var jeg på kongres i Boston og hørte fra mange amerikanske kolleger, at de kun anvendte bedøvende dråber i forbindelse med ultralydsoperationen i modsætning til Sverige, hvor vi anvendte bedøvelse med indsprøjtning. Da jeg kom hjem til Lund, fik jeg tilladelse fra min chef at bedøve med dråber – forudsat patienterne accepterede dette. Jeg var således den første øjenkirurg i Sverige, der anvendte dråbebedøvelse. Der var mange patienter, som var glade for at undgå indsprøjtning. Efter et års tid blev alle mine patienter bedøvet med øjendråber. Jeg begyndte desuden at anvende bedøvelses-gel på øjets overflade, som dels holder øjet fugtigt under hele operationen og dels forstærker overfladebedøvelsen.  (Denne bedøvelses-gel har desuden vist sig at mindske infektioner da den er bakteriostatisk).

Finjusteringer af min teknik

Da jeg i 1997 flyttede til Danmark og begyndte at operere katarakt patienter på Frederiksberg Hospitals øjenafdeling tog jeg denne teknik med til Danmark. Mine daværende kolleger på Frederiksberg anvendte alle sprøjtebedøvelse (se nedenfor). Samtidig hermed forsvandt også behovet for at have en klap på det nyligt opererede øje. Denne klap var nødvendigt efter den tidligere bedøvelse, hvor patienten ikke kunne blinke, før bedøvelsen var væk.

Nogle enkelte patienter oplevede det besværligt, når der blev skyllet med ultralydsapparatet. Jeg begyndte derfor at skylle med tynd opløsning af bedøvelse ind i øjet, inden skylningen med ultralydsapparatet. Det var oprindeligt foreslået af den amerikanske øjenkirurg Joel Sugar og viste sig meget effektivt i at fjerne i stort set alle smerter i forbindelse med operationen. Denne bedøvelsesmåde med dråber, gel og tynd opløsning til at skylle inden i øjet har jeg fortsat med lige siden.

Narkose

Man kan også anvende narkose ved grå stær operationer. Nemlig i de tilfælde hvor patienten ikke kan ligge stille under operationen trods evt beroligende tablet. Det gælder navnlig børn og unge mennesker.

Demente patienter bør derimod ikke opereres i narkose, da narkose kan forværrer demens-sygdommen. Demente bør i stedet opereres i såkaldt balanceret i.v. sedering. Der medvirker altid en narkoselæge ved operation med i.v.sedering (samt naturligvis  også ved operation i narkose). I min privatklinik har jeg ingen mulighed for at operere i narkose. Derimod kan der arrangeres operation med i.v.sedering efter nærmere aftale, da det kræver medvirken af en narkoselæge.

Bedøvelse ved kataraktoperationer før år 1900

Stærestikning. Illustration fra <em>Dictionnaire Universel de Médecine</em> (1746-1748)Ved de såkaldte stære-stikninger i middelalderen havde man ingen kendskab til lokalbedøvelse. Patienten drak alkohol og medhjælpere hjalp med at holde patienten under indgrebet, som var hurtigt overstået. I  1885 tilkom dråbeanæstesi med kokaindråber – meget lig den moderne bedøvelse bortset fra, at man ikke anvender kokain i dag.

Bedøvelse ved kataraktoperationer 1900 – ca 1995

Da jeg lærte at operere grå stær på øjenklinikken i Halmstad (og senere i Lund), var det almindeligt at bedøve patienten med sprøjte. Der blev dels sprøjtet såkaldt retrobulbær bedøvelse og dels en såkaldt ’van Lindt blokade’.

Van Lindt blokaden var kun anvendt af enkelte af kirurgerne. Den var ret smertefuld for patienten, men sørgede til gengæld for at øjelåg og de muskler, der lukker øjet, var bedøvede. Men da man under operationen anvendte en såkaldt øjenspærre til at holde øje åbent, var van Lindt blokaden egentlig unødvendig.

Den retrobulbære bedøvelse blev givet under øjet og med sigte på at lægge bedøvelsen ind bag øjeæblet, hvorved alle øjenmuskler minus en blev bedøvede og i ca halvdelen af operationerne var patientens syn også bedøvet af denne indsprøjtning.

Risici med retrobulbær bedøvelse

  1. Eftersom øjets nethinde og synsnerven egentlig er en del af centralnervesystemet, så går hjernens hinder med synsnerven helt ud til øjeæblet. Som manchetter omkring synsnerven. I uheldigste tilfælde kunne man komme til at sprøjte sin lokalbedøvelse ind i hjernehinden. Et sådant uheld medførte lokalbedøvelse af hjernen – hvorved patienten mistede, bevidstheden, fik krampeanfald og holdt op med at trække vejret. Det er ekstremt sjældent, men var årsagen til at en patient, der havde fået denne bedøvelse ikke måtte være alene de første 15 minutter efter bedøvelsen. Hvis det indtraf, var man nødt til at trække vejret for patienten med Rubens pose / ventilator samt behandle kramperne med stesolid. Og så ellers vente på at bedøvelsen holdt op med at virke. Hvis man ikke overvågede patienten og uheldet var ude, ville patienten dø. – Denne komplikation er aldrig indtruffet i Sverige. Der er et beskrevet tilfælde i Danmark og nogle tilfælde i USA.
  2. Sprøjten kunne perforere blodkar, som derved blødte ud i det løse væv omkring øjet. Hvis det var vener der blev perforeret, stoppede blødningen ret hurtigt af sig selv uden at det medførte andre komplikationer end at patienten havde et ordentligt blåt øje de første par uger efter operationen. Det skete faktisk for ca 50% af alle de patienter vi opererede på den måde. – Hvis det på den anden side var en arterie der blev perforeret, så kunne blødningen blive så voldsom, at trykket fra blødningen kunne afklemme synsnerven og dermed ødelægge patientens syn. Jeg har i mine 27 år set dette ske én gang på en patient i Lund. Man så med det samme at perforationen skete, idet øjet med det samme blev mere fremstående pga blodtrykket bagfra. Med en såkaldt kantotomi blev der åbnet ind til blødningen, så trykket på synsnerven blev lettet. Trods dette endte patienten med at have nedsat syn på det øje.
  3. Sprøjten kunne perforere øjeæblet. Specielt hvis øjeæblet hos patienten er stort (meget nærsynede patienter) var dette en reel risiko. Hvis dette skete medførte det en nethindeløsning, som så måtte opereres. Jeg har aldrig set denne komplikation, men har hørt den omtalt fra andre klinikker.
  4. Sprøjtespidsen kan i ekstremt sjældent tilfælde medføre en livstruende infektion (såkaldt orbital flegmone).
Copyright Richardt Hansen

Bygningsfejl

Bygningsfejl

Øjet er rundt som en bold. Men øjet er ikke perfekt rundt. Det er en lille smule fladtrykt. Så krumningen af hornhinden lodret er ikke den samme som krumningen vandret. Jo større forskellen på krumningerne er, jo mere bygningsfejl har man. Det hedder også astigmatisme.

Herudover kan der også være bygningsfejl i øjets linse. Krumningen af linsens overflade er dermed forskellig i lodret og vandret.

Øjets samlede astigmatisme er summen af de 2 ovennævnte bygningsfejl.

Briller eller kontaktlinser

Astigmatisme kan rettes med briller eller med kontaktlinser. Disse er i sin tur slebet så krumningen ophæver øjets krumningsforskel. Dermed vil det samlede optiske resultat være at krumningen af overfladen er ens i alle retninger.

Nogle patienter har en bygningsfejl i linsen som præcis retter den bygningsfejl der er i deres hornhinde. De ophæver dermed hinanden.

Ændres i livets løb

Astigmatisme er ikke konstant. Den ændres ganske langsomt gennem livet. Så man kan godt opleve, at man senere i livet skal anvende korrektion for en astigmatisme – selvom man ikke havde dette tidligere. Ligesom nogle der tidligere havde astigmatisme kan “vokse fra den”.

Forskellig følsomhed

Vi er ikke lige følsomme overfor astigmatisme. Jeg har haft patienter, der oplever selv den mindste astigmatisme som stærkt generende. Disse patienter vil altid foretrække at få korrigeret selv denne lille bygningsfejl.

Andre patienter har relativ stor astigmatisme uden at være generet heraf. Enkelte har endda “lært at udnytte” astigmatismen. Jeg har f.eks. en engelsk kollega i Manchester der har 2½D astigmatisme, hvilket jo er ret meget. Han er glad for sin astigmatisme,  som gør, at han kan læse og se langt uden briller.

Astigmatisme kan rettes med operation

Man kan rette astigmatisme  enten ved en grå stær operation eller med refraktiv kirurgi

Copyrigt Richardt Hansen