,

Hornhinden

Øjets opbygning

Øjets lag

Øjenanatomi. Øjets lag

Hornhinden er øjets forreste vindue. Øjet er opbygget som en bold, der groft set består af 3 lag. Det inderste lag er nethinden. Nethinden beklæder ikke hele boldens inderside men kun den bagerste ende gående frem til lige bagved regnbuehinden. Det mellemste lag er årehinden, som er et tæt netværk af blodkar. Dette lag er nethindens blodforsyning og ligger også kun frem til regnbuehinden. Man plejer at sige, at årehinden fortsætter frem i regnbuehinden. Regnbuehinden består dog også af muskellag. Overgangen mellem regnbuehinde og årehinde er det højt specialiserede strålelegeme (corpus ciliare).

Hornhinden og sklera

Øjets yderste lag er en senehinde på ca 6 mm tykkelse. Dette lag hedder sclera.  Det er det hvide i øjet, som omslutter hele øjet. Allerforrest er det hvide dog gennemsigtigt i et let ovalt vindue, der hvælver. Dette forreste vindue kaldes hornhinden eller cornea. Forskellen på sclera og hornhinden er indholdet af væske. Både hornhinden og sclera består af kollagene fibre. Disse er dog tykkere (mere væskeholdige) i sklera. Hvis man under en operation sidder og trykker på sklera, bliver den tiltagende mørk. Eller rettere sagt den bliver gennemsigtig, så man kigger ned på den mørke underliggende årehinde.

Hornhinden kan blive hvid

Omvendt vil  væske i hornhinden, som det ses ved hornhindeødem, gøre hornhinden hvid og uigennemsigtig.  Det som gør, at hornhinden normalt er kompakt og “tør” er det inderste lag celler. De hedder endotelceller, og deres hovedfunktion er at pumpe væske ind fra hornhinden til øjets forkammer, som er det væskefyldte rum foran linsen og regnbuehinden. Dermed bliver hornhinden transperant og krystalklar.

Hævet hornhinde

Hævet hornhinde kan dels skyldes mangel på endotelceller og det kan skyldes irriterede endotelceller f.eks. i forbindelse med en øjenoperation. Det sidste er forbigående og vil af sig selv forsvinde på dag til uger. Mangel på endotelceller vil derimod kræve transplantation.

Hornhindebank

Hornhinden er helt uden blodkar. Sclera er ligeledes med meget få blodkar. Det gør transplantation af disse væv betydeligt mere simpelt end de fleste andre væv i kroppen, idet der ikke kræves forlig af væv. Man kan altså transplantere en hornhinde fra et hvilket som helst andet menneske. Dertil kommer at hornhinder kan opbevares i næringsvæske gennem længere tid. Dette gør det muligt at opbygge en såkaldt hornhindebank.

Transplantation af hornhinde

Når der skal transplanteres en hornhinde, så fjernes den centrale del af hornhinden på patienten med en lille steril engangs-hulkniv. Den samme kniv anvendes derefter til at skære en eksakt lige så stor central del ud af donorhornhinden. Dermed passer transplantatet eksakt i det cirkulære hul man lavede i patientens hornhinde. Transplantat-skiven sys derefter fast enten med en række enkeltsuturer eller med en fortløbende zig-zag sutur.

Heling efter transplantation

Da der ikke er blodkar i hornhinden sker helingen langsomt. Man plejer at fjerne suturerne efter et år. Alt efter hvorledes suturerne har trukket, vil der ofte være en del astigmatisme (bygningsfejl). Det kan enten rettes med et såkaldt T-snit i hornhinden eller med refraktiv laserbehandling af hornhinden.

Helingen ikke stærk

Helingen af en transplanteret hornhinde er ikke lige så stærk, som hvis man havde haft sin egen hornhinde. Kollagen-fibrene vokser aldrig sammen. Derfor vil en patient med et hornhinde transplantat have en potentiel risiko resten af livet for at transplantatet kan løsne f.eks. ved et traume. Jeg har set en patient, der havde fået et slag mod øjet hvor transplantatet var revet af. En sådan patient kræver akut kirurgi, da der jo er et stort åbent hul i øjet.

Transplantat af celler

I de seneste 20 år har de patienter, som har hævet hornhinde pga endoteldystrofi, dog ikke fået foretaget hornhindetransplantation. De har derimod fået fjernet det ”defekte” endotelcellelag, som er anledningen til hævelsen. Dette cellelag er så blevet erstattet af et endotelcellelag fra en donorhornhinde. Med denne operationsteknik bevares styrken i hornhinden, helingstiden er betydelig kortere og man undgår astigmatisme.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , , ,

Synechier

Synechier

Synechier er sammenklistring af 2 væv der ligger mod hinanden inden i øjet. De optræder i forbindelse med inflammation. Inflammationen gør blodkarrene utætte for bl.a. fibrin. Fibrin er klæbrigt og kommer til at fungere som lim, hvis det lægger sig imellem to væv. De væv, det oftest er tale om, er regnbuehinden, som kan danne synchier anteriort – altså fremad – mod trabekelværket / hornhinden (se øjets anatomi her). Eller der kan dannes sammenvoksninger posteriort – altså bagud – mod linsen. Linsen kan enten være den naturlige linse eller en kunstig linse.

 Årsag til synechier

Patienter med sammenvoksninger har ofte (haft) regnbuehindebetændelse / uveitis. De inflammatoriske celler (hvide blodlegemer) og fibrin stimulerer dannelse af sammenvoksninger. Der findes dog også sjældne sygdomstilstande, hvor det ikke er en inflammation, der udløser synechierne.

Irit – regnbuehindebetændelse

Ved regnbuehindebetændelse ser man gerne posteriore sammenvoksninger, hvor pupilkanten vokser fast mod linsen. Ofte sker det kun i enkelte punkter, hvilket gør, at pupillen ikke længere ser rund ud: Pupillen kan blive kløverformet, oval eller trekantet eller hvilken som helst form, alt efter hvor sammenvoksningerne sker. Man forhindrer disse sammenvoksninger ved hurtig indsat behandling mod regnbuehindebetændelsen. Sammenvoksninger ses oftest hos patienter, der ikke har mærket nogen symptomer på regnbuehindebetændelse, og som derfor ikke søger øjenlæge.

Behandling af posteriore sammenvoksninger

Hvis der er begyndende dannelse af posteriore sammenvoksninger, kan man forhindre disse ved at give pupiludvidende dråber. Derved øges afstanden mellem regnbuehinden og linsen. Hvis der allerede er sket sammenvoksninger, kan man forsøge at sprænge disse med pupiludvidende dråber. Det lykkes dog ikke altid at sprænge dem på den måde. Man kan også løsne sammenvoksninger med YAG-laser. Det er dog ikke tilrådeligt, hvis patienten har sin naturlige linse, da denne kan skades af laseren. Endelig kan synechier løsnes ved en lille operation. Både laser og operation medfører automatisk inflammation og dermed ny risiko for sammenvoksninger.

Er synechier farlige?

Anteriore synechier kan lukke kammervinklen og derved give anledning til en speciel type af kronisk grøn stær med lukket kammervinkel, som er svær at behandle. Denne meget specielle tilstand vil jeg beskrive i et senere blog indlæg. Posteriore synechier er ikke helt ualmindelige. De er i realiteten ufarlige, så længe der ikke er risiko for at hele pupilåbningen lukkes af synechier. Skulle det indtræffe, opstår såkaldt Iris Bombe, fordi kammervæsken ikke kan komme ud gennem pupilåbningen. Det blæser regnbuehinden op som en ballon frem mod hornhinden. Herved lukkes kammervinklen og det medfører akut trykstigning. Denne tilstand behandles akut ved at lave en perifer iridektomi (åbning af ekstra hul i regnbuehinden) med laser og efterfølgende operation med løsning af synechier. Patienter som allerede har en perfer iridektomi (perifert hul i regnbuehinden efter operation eller laserbehandling) har ikke nogen risiko, hvis pupilåbningen lukkes af synechier. Hos disse patienter cirkulerer kammervæsken gennem iridektomien.

Altid fjerne synechier?

Enkelte synechier som ikke hindrer kammervæskens cirkulation kan man nøjes med at holde øje med. D.v.s. patienten bør kontrolleres hos øjenlægen årligt samt ved symptomer på inflammation.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , , , ,

Øjenanatomi

Øjenanatomi

Øjet er et højt specialiseret sanseorgan. Øjet fungerer som et kamera. Man kan groft inddele øjet i den forreste del – optikken – og den bagerste del – filmen eller digitalchippen. Dertil kommer den ydre del, som er musklerne udenpå øjet, så øjet kan drejes i alle retninger. Med til den ydre del hører også øjenlågene og tårevæsken/kirtlerne, der beskytter og smører optikken. Hver af disse 3 dele af øjet kræver sine egne specialinstrumenter og specialister, hvis der skal opereres i øjet. Alle øjenlæger kan derimod lave undersøgelser af alle dele af øjet. I resten af dette blogindlæg beskriver jeg den specielle funktion af øjets forreste del.

Øjenanatomi

Øjets forreste del – optikken

Øjets forreste del består af hornhinden, regnbuehinden, strålelegemet og linsen. Hornhinden og linsen fungerer begge som linser – hornhinden har en fast styrke, der er næsten konstant livet igennem. Linsen derimod har en variabel optik, specielt i de unge år. Linsen ændres dog i årenes løb, se indlæg om akkomodation og grå stær.

Regnbuehinden

Regnbuehinden fungerer som kameraets blænde: Stor blænde = stor pupil og lille blænde = lille pupil. I livets løb bliver pupillen mindre og også mindre i stand til at udvide sig, end da man var ung. Regnbuehinden består dels af de forreste muskellag, der både er en ringmuskel (laver lille pupil) og radiære muskler (laver stor pupil) og dels af et bageste pigmentepitellag. Dette bagerste lag giver øjet dets farve (blå øjne, brune øjne, grønne øjne…)

Strålelegemets muskelfunktion

Strålelegemet (corpus ciliare) er dels en ringmuskel og dels en kirtel beliggende inden i øjet, lige udenom regnbuehinden. Linsen hænger via tynde zonulatråde fast i strålelegemet. Der er et tyndt membran omkring linsen som i periferien forstsætter som zonulatråde. Strålelegemet er den muskel, der får linsen til at akkomodere (ændre fokus).

Strålelegemets kirtelfunktion

Strålelegemets epitelceller producerer såkaldt kammervand. Det er næringsvæske + ilt til linsen og hornhinden. Linsen og hornhinden er helt uden blodkar og derfor afhængige af kammervandet. Der foregår en stadig produktion af kammervand, som løber ind foran linsen, ud gennem pupillen og ind bag hornhinden. Det ender med at presses ud i den perifere vinkel der er mellem hornhinden og regnbuehinden. Ude i den vinkel er der et specielt nærmest porøst væv, der hedder trabekelværket. Trabekelværket virker som øjets afløb for kammervandet. Fra trabekelværket presses kammervandet videre i små specielle kanaler for til slut at ende i det venøse blod.

Kammervandet og øjets tryk

Hvis “afløbet” af kammervandet i trabekelværket lukker til, så vil den stadige produktion af kammervand få trykket i øjet til at stige. Hvis denne tillukning sker akut, så vil trykket stige indenfor timer, hvilket er meget smertefuldt. Hvis tillukningen derimod sker gradvist vil trykket stige langsomt og patienten vil ofte ikke mærke noget symptom på dette. En trykstigning i øjet vil fordele sig i hele øjet. Øjets ydervæg er det hvide plus hornhinden. De er ret ueftergivelige, så øjet vokser ikke pga det stigende tryk. Derimod er der et “hul” i øjenvæggen bagtil, nemlig der hvor synsnerven kommer ind i øjet. Hvis trykket i øjet stiger, vil synsnerven blive presset og kan tage skade – grøn stær.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Keratokonus

Keratokonus

Keratokonus er en hornhindesygdom, hvor hornhinden gradvist begynder at pose udad.  Årsagen til dette er en udtynding af hornhindevævet. Tilstanden rammer ca 1 ud af 2000. Den starter ofte i  aldersgruppen 16-30 år. Det begynder i et øje, men hos halvdelen af patienterne udvikler det andet øje også keratokonus. De fleste som rammes af sygdommen har ingen i familjen med samme sygdom. Kun 10% har nogen i familjen med samme sygdom.  Da det er en udtynding af hornhinden, bør patienter med keratokonus aldrig få lavet laser operation af deres hornhinder.

Symptomer

Når hornhinden begynder at ændre facon, sløres synet. Som nævnt er det ofte kun det ene øje, og det får ofte patienten til at ignorere tilstanden, da det andet øje jo ser godt. Først hvis det andet øje bliver dårligt, eller hvis patienten tilfældigvis holder sig for det raske øje og opdager, hvor dåligt synet er på det ramte øje, kommer patienten til øjenlæge.

Diagnose

Den letteste og hurtigste måde at stille diagnosen er ved at lave såkaldt keratometri. Øjenlægen har et keratometer, som kan måle hornhindens krumning.  Apparatet har 2 justerbare figurer, som spejler sig i patientens hornhinde.  Hvis hornhinden poser bare en lille smule udad,  vil de 2 figurer blive skæve i forhold til hinanden.

Behandling med kontaktlinse eller crosslinking

Så længe det kun er en lille udposning, vil patienten kunne behandles med en speciel kontaktlinse, som afstiver hornhinden og holder den i facon. Der er desuden indenfor de senere år kommet en medicinsk behandling,  crosslinking. Ved denne behandling dryppes øjet med Riboflavin og får efterfølgende stråling med ultraviolet lys. Denne behandling styrker hornhinden.

Behandling med kirurgi

Man har i ca 20 år kunnet indsætte små plastikringe i hornhinden, ICRS. Disse ringe skydes ind i en lille kanal, som enten laves med laser eller med en tynd ringformet kniv. Selve operationen er let og uden større risici. Frem for alt er denne behandling reversibel: Det er let at fjerne ringene igen, uden at der bliver gener eller ar efter dette. Denne behandling kan kombineres med crosslinking.

Transplantation

Hvis udposningen bliver meget stor vil ingen af de ovennævnte behandlinger kunne hjælpe patienten.  I de tilfælde er det nødvendigt at få foretaget en hornhindetransplantation.  Ved denne operation fjernes den tynde hornhinde i en radius på ca 7-8 mm og erstattes med en rask donor-hornhinde, som har præcis samme størrelse. Donorhornhinden sys fast i kanten hele vejen rundt. Det tager ca. et års tid, før den er rigtig helet, og suturerne kan derefter fjernes.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Keratitis

Keratitis – infektion i hornhinden

Infektion i hornhinden hedder keratitis. En sådan infektion er synstruende: Der er risiko for permanent nedsat syn, i værste fald blindhed. Keratitis kan skyldes, bakterier, virus, amøber eller svamp. I dette blog-indlæg skrives om bakteriel keratitis og herpes simplex keratitis.

Symptomer på keratitis

Keratitis medfører smerter, lysfølsomhed, tåreflod, rødt øje og nedsat syn og pudsdannelse.

Bakteriel keratitis

Når først der er sår på hornhinden, så kan i princippet alle bakterier medføre infektion. Nogle bakterier er værre end andre, fordi de er meget hurtige til at destruere hornhinden. Det gælder i særdeleshed bakterier, som ellers ikke hører til den naturlige flora omkring øjnene: Tarmbakterier, luftvejsbakterier eller urinvejsbakterier (f.eks Pseudomonas Aeruginosa, Streptokokker eller gonokokker). Derimod vil bakterier, der normalt findes i øjets slimhinde eller i huden omkring øjnene (f.eks gule og hvide stafylokokker) ofte give anledning til mere lokaliserede infektioner.

Risikofaktorer for udvikling af bakteriel keratitis

Behandling af bakteriel keratitis

Ved lokaliseret mindre sår/infiltrat kan behandling ske uden forudgående podning. Behandlingen vil ofte være bredspektret antibiotika enten som øjendråber eller som øjensalve. Større sår/infiltrat kræver akut henvisning til hospitalsafdeling for podning og intensiv behandling under indlæggelse. Ardannelsen efter infektionen er afgørende for hvor nedsat synet bliver. Hvis synet er meget nedsat, kan det blive nødvendigt med en hornhindetransplantation, når infektionen er helet.

Herpes keratitis

Den største patientgruppe, når det gælder infektion i hornhinden, skyldes dog herpes simplex virus. Der er herpes simplex 1 virus som kan give tilbagevendende sår/blærer over bæltestedet, og der er herpes simplex 2 virus, som kan give tilbagevendende sår/blærer under bæltestedet . Endelig er der herpes zoster virus, som giver skoldkopper hos børn og såkaldt helvedsild (herpes zoster) hos voksne.

Herpes simplex

Den primære infektion med herpes simplex sker ofte i barndommen og forløber mest upåmærket med let feber og måske ondt i halsen. Herpesvirus vil derefter vandre til nervecellernes sensoriske ganglier, hvor det ligger ”sovende” resten af livet. 80% af alle voksne har denne sovende virus. Hos nogle vil herpes virus ind imellem medføre udslet med blære/sårdannelse. De fleste med de såkaldte forkølelses-sår omkring munden. Men hos andre med blære/sårdannelse i hornhinden. Hos den enkelte patient vil genopblussen næsten altid ske på præcis samme sted, da virus vandrer ud til spidsen af den samme nerveende hver gang. Der giver den anledning til dannelse af blærer, der er fyldte med viruspartikler, der slippes ud, når blærerne brister. Herefter vil der være sår, som heler. Der findes ingen behandling, som kan fjerne herpes virus fra kroppen. Men ved det enkelte recidiv, kan man behandle med antiviralt præparat mod virus/blæredannelsen. Patienter med øjenherpes vil ofte genkende symptomerne og starte med behandlingen, næsten inden recidivet opstår. Herpes infektion kan ligesom bakteriel keratitis medføre ardannelse, der nedsætter synet.

Forbud mod kys

Herpes udslet med de karakteristiske blærer har været beskrevet i mere end 2000 år. Man var udmærket klar over smitterisikoen dog uden at kende til virus. Således udstedte Tiberius en overgang forbud mod at kysse i Rom for at hindre spredningen. Det lykkedes han bevisligt ikke med, da herpes er så almindeligt i vore dage…

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Rosacea

Rosacea

Rosacea er en kronisk hudsygdom, der viser sig i ansigtet og på halsen/i nakken. Ca 5-15% af de ramte patienter får øjenkomplikationer. Sygdommen fører til dannelse af blodkar-sprængninger (såkaldte teleangiectasier) i ansigtet, og der kan dannes papler og pustler, ligesom næsens talgkirtler kan forstørres og føre til dannelse af en svampet / forstørret næse (rhinophyma). Dette sidste ses mest hos mænd og er heldigvis relativt sjældent. Det kan behandles ved hudspecialist.

Årsager

Udviklingen af rosacea er multifaktoriel og involverer et samspil mellem blodkar og en abnorm respons på almindelige hudbakterier og demodex hudmider.

Øjenkomplikationer

Symptomerne er tåreflod og øjenirritation. Der ses dannelse af teleangiectasier i øjenlågskanten, som derved bliver mere rød. Ofte dannes cyster i Meiboms kirtler, som er de små talg-kirtler der udmunder på øjenlågskanten.

I værste fald involveres hornhinden, hvor der kan ses punktformede sår og karindvækst i den nederste del af hornhinden. Det kan føre til udtynding af hornhinden og i værste fald spontan perforering (hul i hornhinden).

Behandling

  • Smørende øjendråber kan lindre i de mildeste tilfælde. Varme omslag på øjenlågene og øjenlågshygiejne, hvor øjenlågskanter holdes rene enten med specielle rense-servietter eller med vatrondeller/saltvandsløsning.
  • I lidt sværere tilfælde anvendes øjendråber/salve med antibiotika i kur på 1 måned
  • Steroid anvendes forsigtigt i svageste styrke og under kontrol, da det kan føre til udtynding og dermed perforation (hul i hornhinden)!
  • Systemisk behandling med lavdosis tetracyklin i måneder (ej børn, gradvide eller ammende!)
  • Immunsupprimerende behandling (sygehusbehandling)

 

Ved perforation

Ved spontan hornhindeperforation skal patienten indlægges på øjenafdeling. Man kan dække hullet med amnionhinde, som sys over hullet. Hvis man ikke lige har en amnionhinde, kan man forsøge at lime hullet til med histacryl-lim. Patienten skal så have en bandage-kontaktlinse på og derefter vente på en hornhindetransplantation. Modsat rutine-transplantationer, må denne type patient dog ofte vente på en typebestemt hornhinde, idet de blodkar, som sygdommen har lavet i hornhinden, øger risikoen for afstødning.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Blodkar i hornhinden

Blodkar i hornhinden

Den forreste del af øjet er specielt på den måde, at der ikke er blodkar. Hverken linsen eller hornhinden har blodkar. Man ville ikke kunne kigge igennem, hvis der var blodkar. Det er fraværet af blodkar, som fjerner risikoen for afstødning af den kunstige linse ved grå stær operation. Hornhindetransplantation kan af samme grund gennemføres uden vævstype-bestemmelse – med mindre der netop er blodkar, som følge af sygdom. Normalt er hornhinden helt fri for blodkar. Hornhinden er levende væv, som får næring fra den væske, der findes bag hornhinden inde i øjet. Der kommer desuden  ilt til hornhinden fra overfladen, når man er vågen med åbne øjne.

Hvordan får man blodkar i hornhinden?

Der kan komme blodkar i hornhinden, hvis hornhinden får iltmangel. Det kan ses hos de, der anvender kontaktlinser. Hvis kontaktlinserne ikke slipper nok ilt igennem og anvendes meget, så vil hornhinden forsøge at skaffe sig ilt ved at trække nydannede blodkar ind fra periferien. Dette vil medføre irriterede øjne, så patienten ofte henvender sig til øjenlægen, som så kan forklare, hvorfor der skal holdes pause med kontaktlinserne.

Sår eller skade på hornhinden

Hvis der kommer et sår eller en infektion i hornhinden, så vil helingsprocessen, specielt hvis den sker langsomt, trække nydannede blodkar ind fra periferien. Disse blodkar er en del af kroppens immunforsvar, der er med til at hele infektionen/hornhindesåret. Jeg vil over de næste blogindlæg nævne forskellige tilstande, der kan give blodkar i hornhinden på denne måde.

Brændskader

De mest alvorlige skader ses efter brændskader i ansigtet, hvor øjet også kan blive skadet. Disse alvorlige skader kan medføre heling med arvæv, der er fyldt med blodkar. Arvævet kan dække hele øjet, som dermed mister den klare hornhinde.

Hornhindetransplantation?

Teoretisk ville man kunne få en klar hornhinde igen ved at få lavet en hornhindetransplantation. Men desværre er der meget stor risiko for, at den transplanterede hornhinde afstødes pga blodkarrene i transplantatets periferi. Der er ligeledes en stor risiko for, at blodkarrene i transplantatets periferi begynder at vokse ind i den nytransplanterede hornhinde. Og så er man lige vidt.

Stamceller og transplantation

Heldigvis er ulykker med så alvorlige brændskader sjældne. Disse relativt få patienter vil ofte blive behandlet på klinikker, hvor man samler disse patienter. Derved opnås større erfaring. Et sådant center i Europa ligger på universitetssygehuset i Aachen. Her har man gennem de seneste 30 år opereret øjne på patienter med alvorlige brændskader i ansigtet. Man forsøger i første omgang at samle stamceller fra patientens slimhinder. Disse transplanteres til området lige uden for hornhinden, så man ligesom skaber et område uden særlig mange blodkar. Når dette så evt lykkes, laver man hornhindetransplantation med en typebestemt hornhinde. Det er en behandling, der tager adskillige år.

Hornhindeprotese

Der findes hornhindeproteser – såkaldt keratoprotese. Det er i princippet en lille kikkert som sys fast igennem øjenlåg og hornhinde. Så øjet vil være lukket hele tiden (syet sammen), men med den lille kikkert pegende frem hele tiden. Det er en stærkt vansirende operation, men giver dog den skadede patient et anvendeligt omend stærkt nedsat syn i stedet for at være blind. Jeg har i mit liv som øjenlæge haft en enkelt patient med keratoprotese, da jeg arbejdede i Varberg. Han havde fået sin ansikts/øjenskade ved en brand på en olieboreplatform. Han gik altid med solbriller, der skjulte proteserne og var i øvrigt også kraftigt vansiret fra tredjegradsforbrændingen i ansigtet, så han havde tørklæde om det meste af ansigtet.

Claes Dohlman

Opfinderen af den første anvendelige keratoprotese er Claes Dohlman. Han er svensk øjenlæge, der er  uddannet ved øjenafdelingen i Lund. I 1958 tog han til USA, hvor han startede den første specialafdeling for hornhindepatienter på Massachusetts Eye and Ear. Han blev senere professor og chef for dette verdenskendte øjensygehus. Han blev pensioneret i 1989, men arbejder stadig med forskning og undervisning trods sin høje alder. Jeg havde fornøjelsen af at deltage i et hornhindekursus i Holland i 1996, hvor Claes Dohlman var en af underviserne.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Kontaktlinser og infektion

Kontaktlinser og infektion

Jeg har i min karriere set nogle meget grimme infektioner i øjet efter brug af kontaktlinser. Infektioner som medførte hornhindetransplantation og nedsat syn. På trods af det, så anvender jeg selv kontaktlinser. Det gør jeg fordi, det er bekvemt. Ikke noget med duggede briller i vinterkulden, når jeg lige stopper hos bageren for at tage brød med ind i klinikken. Heller ikke sløret syn pga briller, når jeg cykler hjemad i regnvejret. Ingen læsebriller fordi jeg så anvender monovision – det ene øje læser, det andet ser på afstand. Nogle gange har jeg også taget en ekstra risiko med mine linser: Jeg har badet med kontaktlinser. Det er jo bekvemt at man kan se stranden, venner og familie. Jeg har også utilsigtet glemt mine kontaktlinser et par gange, når jeg har lagt mig til at sove. Straks taget dem ud når jeg vågnede, og hvor det var sløret med begyndende puds og straks taget øjendråber mod infektion og så undladt kontaktlinserne mindst et døgn.

Fremmedlegeme

Kontaktlinsen er et fremmedlegeme. Den kan i sig selv være forurenet, – så får man bakterierne direkte i øjet, når man tager kontaktlinsen på. Der kan også være bakterier på fingrene, der sætter kontaktlinsen i øjet. Der er i forvejen bakterier i øjet. De fleste af de bakterier er dog fredelige. Men der kan somme tider være en lidt mere aggressiv bakterie. Og hvis den får lov til at sidde under kontaktlinsen, så er den beskyttet og kan begynde at vokse i hornhinden. De værste af bakterierne kan i stort set få hornhinden til næsten at smelte indenfor et døgn!

Forskellige linser forskellige risici

Der er mindst risiko for infektion, hvis man anvender de såkaldt hårde linser. De lukker ikke lige så tæt om hornhinden. Faktisk er risikoen ved disse linser bare en tiendedel af risikoen med en blød linse. De bløde linser har mindst risiko, hvis det er engangslinser. Når man tager dem ud, smides de væk. Dermed undgår man risikoen for at forurene linsen med alle renseprocedurer. Der er heller ingen risiko for at én bakterie når at vokse til mange på linsen i linsebeholderen. Endelig er de såkaldt extended wear kontaktlinser – altså linser man beholder i øjet mere end en dag – behæftet med den største risiko, når det gælder infektion.

Risikoadfærd

Man øger risikoen for infektion, hvis man bader med sine kontaklinser. Helt enkelt fordi, der er bakterier i det vand, man bader i. I værste fald kan en af disse komme ind under linsen og dermed få fred til at vokse i hornhinden. Man øger risikoen for infektion, hvis man sover med sine kontaktlinser. Det er der mange studier, der påviser.  Den største risiko har man, hvis man ignorerer faresignalerne. Hvis man anvender kontaktlinser på trods af irriterede øjne. Ligesom med rygning kan man altid se enkelte eksempler på at man ikke får infektion trods alt hvad jeg lige har skrevet. Personligt så jeg engang en patient, der havde haft en kontaktlinse i sit øje i et par år (sic). Han kom fordi synet var blevet lidt sløret. Det var kontaktlinsen, der var blevet mat. Han vidste intet om nogen kontaktlinse (demens). Det var normalt en optiker der passede hans skift af kontaktlinse, men han var faldet ud af deres kunderegister. Regn med, at du ikke er så heldig, hvis du anvender kontaktlinser. Så husk at tage dem ud!

Vigtigste tommelfingerregler

Føles det OK i øjet, når linsen er kommet i? Hvis ikke så tag den ud.

Ser øjnene normale ud? Hvis de er røde, så tag linserne ud.

Er synet helt OK? Hvis der er det mindste sløret eller nedsat syn, så tag linserne ud.

Hvad er risikoen?

Infektion ved kontaktlinsebrug er ca 1 ud af 2500 kontaktlinsebrugere per år. Heldigvis går det godt for de fleste. Hvis man overholder ovennævnte tommelfingerregler behøver infektionen ikke at blive alvorlig. Hos en ud af 16.000 kontaktlinseanvendere per år vil resultatet af infektionen desværre betyde et nedsat syn resten af livet.

Symptomer ved infektion

  • Grusfornemmelse i øjet
  • Øjet løber meget i vand
  • Puds i øjet
  • Usædvanlig lysfølsomhed
  • Kløe, svien eller brændene fornemmelse i øjet
  • Øjet er rødt
  • Sløret syn
  • Øjenlåg hæver
  • Smerter i eller omkring øjet

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, så tag linserne ud med det samme og bestil akut tid hos øjenlægen. Tag evt kontaktlinserne plus beholder med til øjenlægen, hvis du har flergangslinser. Man kan anvende dem til at dyrke evt bakterier fra og derved hurtigt fastslå præcis hvilken infektion, det drejer sig om.

Undgå infektioner

Sørg for ordentlig håndhygiejne, når du håndterer dine linser. Vask hænderne inden du sætter linser i. Hvis du har flergangslinser, så brug den rensevæske, der følger med. Rens aldrig linserne i postevand. Skift linsebeholder mindst hver 3. måned. Få dine øjne undersøgt af øjenlæge mindst en gang om året.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Sneblindhed

Sneblindhed

En af følgerne på klinikkens facebook-side har skrevet om besvær med øjnene efter sneblindhed. Sneblindhed er en lys-skade af øjets overflade. Det svarer til en solskoldning af huden – men sker altså i øjet. Det lys, der skader øjet (og huden) er UV-stråler. Ultraviolet lys er skadeligt for øjet. Både for øjets overflade som er hornhinden og slimhinden (konjunktiva), men også for linsen i øjet og ikke mindst for nethinden bagest i øjet.

Ultraviolet lys

Allerførste filtrering af de ultraviolette stråler i solens lys sker i atmosfæren. De mest skadelige UVC stråler når ikke ned til jorden. 10-30% af UVB strålerne når ned. UVA-stråler når derimod ned til jorden, men spredes. Det afhænger derfor meget af indstrålingsvinkel, hvor stor UV bestråling man udsættes for. Hvis man er oppe i bjerge eller ved jordens poler (arktis og antarktis), er der en mere ultraviolet stråling i sollyset. Hvis man desuden er i sne, så vil UV-strålerne blive reflekteret af sneen. Så udover strålerne fra solen får man også et ekstra tilskud af det reflekterede lys. Sne reflekterer ca 85% af UV-strålerne modsat f.eks græs, der kun reflekterer ca 2% – sand, der reflekterer ca 17% – mens vand kun reflekterer 5%.

Ultraviolet lys absorberes

Hornhinden absorberer 100% af UVC strålerne (hvis man udsættes for dem), 90 % af UVB strålerne og 60% af UVA strålerne. UVC er de mest energi-rige mens UVA er de mindst energi-rige af det ultraviolette lys. Af det ultraviolette lys, som slipper igennem hornhinden, vil det allermeste blive absorberet i linsen. Så der vil højst komme et par % af det ultraviolette lys igennem til nethinden. Det absorberede ultraviolette lys afsætter energi i det væv, der absorberer det.

Akut sneblindhed

Den akutte skade i hornhinden er blæredannelse i de forreste cellelag (”vabler”). Tilstanden med blærer er meget smertefuld. Patienten har det bedst med lukkede øjne og mørke. Heldigvis heler det relativt hurtigt – i løbet af 1-2 dage. Man kan behandle med Cincain-salve højst 3 gange i en dag. Det er en salve, der tager toppen af smerterne. Man kan supplere med smertestillende tabletter.

Hvis der derimod går hul på blærerne, så der bliver egentlige sår i hornhinden, kan man ikke anvende noget lokalbedøvende i øjet, da det hindrer heling af sårene. I stedet anvendes antibiotikasalve og en kompres på øjet, som holder det lukket.

Kroniske hornhinde / slimhindeskader

Gentagne udsættelser for ultraviolet bestråling kan give anledning til at hornhinden bliver diset med nedsat syn til følge (CDK = climatic droplet keratopathy). Dette er en tilstand, der kun kan behandles med hornhindetransplantation. Det giver også anledning til dannelse af pterygium og pinguecula.

Skade på linsen

Ultraviolet lys får også linsen til at danne små blærer / vandspalter. Dette er i princippet grå stær. Men linsen har en indbygget evne til at regenerere, når man sover. Så man når aldrig at få tilstrækkelig megen ultraviolet stråling til at udvikle en grå stær, der kræver operation, da man jo sover om natten.

Svejseøjne

På vore breddegrader er UV skader af øjets overflade mest kendt som svejseøjne. Det opstår typisk hos en, der svejser uden anvendelse af beskyttelsesbriller. UV strålerne afsætter så meget energi i øjets hornhinde, at der dannes små blærer (vabler) fuldstændig som ved sneblindhed . Svejselys indeholder megen UV-stråling, så man skal aldrig kigge mod dette uden beskyttelsesbriller.

Melanom

Ligesom der er en øget risiko for melanom i huden ved ubeskyttet solbadning, så er der også en risiko for dannelse af melanom i øjets regnbuehinde og i øjets nethinde ved megen udsættelse for ultraviolet bestråling.

Beskyttelse mod ultraviolet lys

Inuit-folket i arktis har alle dage været udsat for meget ultraviolet lys pga refleksionen fra is og sne samt pga den øgede indstråling ved polerne. De har derfor opfundet beskyttelsesbriller, der fungerer som UV filter: Kuppelformet beskyttelsesbrille med en smal vandret sprække i midten. Disse briller hindrer den ultraviolette stråling i at nå øjet. Den, der anvender disse briller, ser fint ud gennem den vandrette sprække.

Briller og solbriller

De fleste moderne briller og solbriller har alle indbygget UV filter, med mindre det er meget billige briller. Næsten alle, der står på ski i bjergene, anvender beskyttelsesbriller om ikke andet så mod kulden. Dermed beskyttes de mod den højere ultraviolette bestråling, der er i højden.

Copyright Richardt Hansen
/af