• Privat øjenklinik ved Hovedbanegården i København

  • Øjenlæge Richardt Hansen er specialist i grå stær operation

  • Klinikkens speciale er patienter med grå stær / efterstær / gammelmandssyn

  • Bestil en øjenundersøgelse med god tid til patienten

  • Grå stær operation uden ventetid

  • Klinikken har åbent mandag - tirsdag 8 - 14.30

  • Bestil tid på tlf 33 89 89 16

  • Richardt Hansen er speciallæge i øjensygdomme siden 1992

  • Han har lavet grå stær operationer siden 1989

Du kan bestille tid til forundersøgelse her, så ringer vi dig op hurtigst muligt. Eller kontakter dig via email hvis vi ikke får fat i dig i telefonen. Se klinikkens priser her:

    Operation for grå stær?

    Foretrækker du at blive undersøgt af den kirurg, der skal operere dig? I min klinik er det mig personligt, som undersøger dig, opererer dig og som ser dig til kontrol efter operationen

    • Øjenlæge Richardt Hansen har lavet grå stær operationer siden 1989
    • Han er speciallæge i øjensygdomme siden 1992
    • Han har lavet mere end 38.000 grå stær operationer
    • Han har lavet mere end 200 hornhindetransplantationer
    • Han har lavet mere end 200 operationer for grøn stær
    • Han underviser yngre kolleger i operation af grå stær
    • Han laver også operationer hvis du har en kompliceret grå stær
    • Han har ikke haft nogen infektion efter grå stær operation siden 1997
      • Det er mere end 35.000 operationer uden infektion
    • Han har de seneste 20 år lavet hul i bagerste linsemembran hos 1:11.000
      • Alle som fik hul i bageste linsemembran endte med normalt syn
    • Han har været overlæge og kirurgisk bagvagt ved Universitetsklinikken i Lund
    • Han har været overlæge ved Frederiksberg og Herlev Universitetsklinikker
    • Han har været administrerende overlæge for øjenafdelingen i Holbæk 2003-2008
    • Han har undervist internationale kolleger i grå stær operation
    • Han er øjenkirurgisk konsulent i Grønland 2015, 2016, 2017 og 2018
    • Han er medlem af europæiske og amerikanske øjenlægeforeninger

    SPACE HERE

     

     

     

    Grå stær operation

    Øjenlæge Richardt Hansen

     

     

    Hvorfor er jeg privat øjenlæge og hvad er dine fordele?

    Den korte version er, at jeg ønsker at have al den tid til mine patienter, som behøves for at patienten føler sig tryg og velinformeret. Du har min fulde opmærksomhed.

    Den lidt længere version:

    Jeg har som det fremgår af mit CV været ansat i det offentlige sundhedsvæsen det meste af min karriere. Min karriere som privat øjenlæge startede med en samarbejdsaftale med det offentlige om at forundersøge og operere grå stær.

    Imidlertid bevirkede det omsiggribende ønske om at effektivisere og spare i sundhedssektoren, at jeg, hvis jeg skulle opretholde min samarbejds aftale, blev presset til at lave den samme rationalisering, som man har foretaget i det offentlige system.

    Det betød mindre tid til hver patient og fremfor alt, at jeg for at spare skulle tilbyde at operere patienter, som jeg ikke selv havde forundersøgt.

    Min lægefaglige stolthed bød mig derfor at afbryde samarbejdet. Jeg ønsker at anvende den tid, der behøves til hver patient. Jeg ønsker fremfor alt selv at foretage forundersøgelser inden operationen. For at kunne vejlede patienten bedst muligt og for at kunne vurdere muligheden for synsgevinst med en operation, eller for at kunne fortælle patienten, hvorfor jeg ikke vurderer, at en operation vil hjælpe.

    Nyeste blog-indlæg:

    Akvarel fra patient

    Fyodorov

    Svyatoslav Fyodorov – Refraktiv kirurgi 1.0

    Jeg så for et par uger siden en patient i Sverige, som skulle opereres for sin grå stær. Patienten var i begyndelsen af 90’erne blevet opereret for sin nærsynethed med såkaldt Radiær Keratotomi. Metoden er opfundet i Sovjetunionen i 1960’erne og blev kommercielt kendt via den berømte Sovjetiske øjenlæge Svyatoslav Fyodorov. RK operationen blev foretaget ved at lave radiære ar i hornhinden. Der blev lavet nomogrammer, hvor man ud fra hornhindens tykkelse og krumning kunne slå op hvor mange ar, der skulle laves. Teknikken blev videreudviklet af Spencer Thornton i USA. Min overlæge og chef på Øjenafdelingen i Lund, Ulf Stenevi, lærte disse operationer af Thornton, og han foretog sådanne operationer, da jeg arbejdede i Lund i slutningen af 80’erne.

    Fyodorov

    Fyodorov er udover operationer for nærsynethed også kendt for hans operationer af grå stær. I hans øjenklinik i Moskva blev grå stær operationer udført ”på samlebånd”. Der var flere øjenkirurger involveret i hver operation, hvor hver kirurg lavede sin lille del af operationen. Teknikken havde ingen fordele for resultatet og patienten. Men det skabte naturligvis opmærksomhed og blev vist i nyhedsudsendelser verden over. Fyodorov var først med at lave gulfarvede kunstige linser. Fyodorov lavede den første linseberegningsformel i 1960’erne.

    Refraktiv operation af langsynethed

    Fyodorov udviklede refraktiv operation af langsynethed, hvilket dog aldrig slog igennem. Operationsteknikken var såkaldt thermokeratoplastik hvor han punktvis opvarmede hornhinden til 600 grader. Dette gav runde punktformede ar i midperiferien med sigte på at gøre den centrale krumning af hornhinden mere stejl. Hvis man tænker på hornhinden som en bakke, så får RK-operationen bakken til at blive mere flad. Sigtet med operationen for langsynethed er at lave bakkens krumning mere stejl, hvilket ikke er let.

    Patienten fra Göteborg

    Mens jeg var i Lund, så jeg en patient fra Göteborg, som havde været i Moskva hos Fyodorov i 2 omgange for at få lavet operation for langsynethed. Den første operation var succesfuld i nogle måneder, hvorefter hornhinden genfandt sin oprindelige krumning, men nu også med runde ar. Patienten rejste  til Moskva igen og fik gentaget proceduren. Det blev dog en fiasko og medførte nedsat syn på grund af arrene i hornhinden. Af den anledning kom hun nu til Lund med henblik på hornhindetransplantation.

    Fyodorov politiker

    Fyodorov var engageret i politik. I 80’erne advokerede han for ophævelse af et-partisystemet i Sovjet. Han blev tilbudt posten som Premierminister i 1991 af Boris Yeltsin, men afslog. Hans slogan for sit parti var: “I want peasants to own farms, workers to own factories, physicians to own clinics, and everyone to pay a 30% tax, and the rest is theirs. Han stillede op til præsidentvalget i 1996, hvor Yeltsin vandt igen. Fyodorov var udover øjenlæge og politiker også uddannet pilot. Han styrtede ned og døde i sin helikopter på vej hjem fra en akademisk kongres i juni 2000.

    Copyright
    Richardt Hansen

    Tidligere blog-indlæg:

     

    Gave fra patient 1994

    38.000 grå stær operationer

    Et tilbageblik på 35 års grå stær operationer. Jeg har nu lavet min operation nummer 38.000 ... Læs Mere
    Akvarel udført af patient 1994

    35 års jubilæum

    Richardt Hansen lavede sin første operation for grå stær den 13.februar 1989. De første ca 5 år opererede han med den såkaldte ECCE teknik. De seneste 30 år har han opereret med såkaldt phaco-teknik ... Læs Mere
    Akvarel af Tine Barfod

    Præoperativ desinfektion

    Der er for nylig lavet et studie af præoperativ desinfektion, som viser at klorhexidin er mere effektiv end povidone-iodid. Desuden er Klorhexidin mindre vævsirriterende ... Læs Mere
    Øje af svensk kunstner Lillemor Tell

    Glaslegemet

    Glaslegemet er den gennemsigtige gel, som udfylder øjet. Glaslegemet består af af vand (99%), Hyaloronsyre og collagene fibriller. Glaslegemet er næsten helt sfærisk. Dog er forreste ende konkav hvor den giver plads til linsen ... Læs Mere
    Madeleine Pyk i venteværelset

    Vitelliform Maculopati

    Vitelliform betyder at se ud som en æggeblomme. Vitelliform Macula dystrofi er en sygdom som omfatter nethindens centrum (macula). Den kan være medfødt og genetisk betinget og hedder så Best sygdom. Den giver sig til kende og diagnosticeres i barndommen. Jeg har aldrig haft patienter med Best sygdom i min klinik. Men jeg har set billeder af denne sygdom. De ser netop ud som en æggeblomme i miniature lige midt i macula (nethindens centrum) ... Læs Mere
    Nu 37.000

    Nu 37.000

    37.000 Jeg har opereret grå stær i mere end 34 år og nu udført mere end 37.000 grå stær operationer. Jeg oplever stadig at mit arbejde er meningsfuldt, jeg er glad for at drive privatklinik, med hvad det indebærer af god tid til patienterne og har ingen planer om at ... Læs Mere
    Nytår 2022

    Godt Nytår 2022

    Foruden operationerne i min egen klinik Jeg opererer nu i 2 svenske klinikker for at kunne holde mit operationsvolumen tilstrækkeligt til at kunne bevare min rutine som Danmarks mest rutinerede øjenkirurg, når det gælder grå stær operationer. Jeg laver lige knap 2000 operationer årligt ... Læs Mere
    EYHANCE standardlinse

    EYHANCE standardlinse

    Eyhance standardlinse og jubilæum For at tage det sidste først så har jeg i denne uge lavet min grå stær operation nummer 32.000. Jeg udfører nu ca. 1500 operationer årligt. I min egen klinik opererer jeg hver tirsdag, og der er ingen nævneværdig ventetid. Derudover opererer jeg for 2 privatklinikker ... Læs Mere
    Øjenklinikken i Coronaens tid

    Øjenklinikken i Coronaens tid

    Øjenklinikken holder stramme forholdsregler for at forhindre spredning af Corona-virus. Det gør at vi ikke kan se lige så mange patienter som tidligere ... Læs Mere
    Corona og fremtiden

    Corona og fremtiden

    Jeg vil fortsat have grå stær patienter i min klinik. Men der kommer højst en patient i timen netop for at holde afstand. Der er opsat afskærmning for min sekretær. Min sygeplejerske og jeg selv har mundbind for at beskytte patienten ... Læs Mere

     

    Denne webside indeholder sider om øjensygdomme og behandlinger. Derudover er der en blog med små indlæg om øjensygdomme og øjensymptomer. Man kan søge på alle sider og indlæg ved hjælp af søgelinjen øverst i menuen (forstørrelsesglasset). Skriv dit ord eller din sætning, så får du straks overblik over, om der findes noget på siden, der dækker det søgte.

    Hvis du har besøgt klinikken og ønsker at lave en anmeldelse - ris eller ros - så kan du gøre det 2 steder:

    1. på klinikkens facebookside
    2. på Google - har lavet et link her