Nye muligheder for brillefrihed

Nye muligheder for brillefrihed

Igennem 30 år har det været standard at få en kunstig linse opereret ind i øjet, når den grå stær fjernes. I slutningen af firserne var måling og beregning af den styrke, som den kunstige linse skulle have ikke helt præcis. Patienterne dengang var tilfredse med at få fjernet den grå stær og så komme til at se godt igen med nye briller. Brillefrihed var ikke en valgmulighed.

Noget større præcision

Fra slutningen af 1990’erne blev præcisionen noget bedre specielt med anvendelsen af IOL-master fra Zeiss. Men også med hjælp af de bedre beregningsformler som løbende fremkom. Og 10 år senere begyndte der så at komme kunstige linser, der kan korrigere bygningsfejl (toriske linser). Det har medført, at man ofte kan komme meget tæt på brillefrihed for afstandssyn. Så er det kun  nødvendigt at anvende læsebriller. Jeg har fra og med april i år besluttet at altid vælge den linse, der vil gøre dette muligt for mine patienter. Nu anvender jeg en toriske linse, hvis der er behov herfor uden pristillæg.

Bliver alle så brillefri?

Jeg kan aldrig love brillefrihed. Dels fås de kunstige linser i trappetrin, så det vil altid være indenfor plus minus ½ Dioptri og dertil plus minus ½ dioptri bygningsfejl. Men det betyder immervæk at mere end 95% af mine patienter ser bedre end 0,8 uden briller på afstand, og dermed kan klare sig uden afstandsbriller. Nogle vil dog stadig foretrække briller fordi de så får en ekstra skarphed i synet.

Nærsynede kan læse uden briller

Enkelte af mine patienter ønsker at kunne læse uden briller for så i stedet at anvende afstandsbriller. Det ønske kan opfyldes for i stort set alle der ønsker dette, da en evt. restbygningsfejl ikke påvirker læsesynet.

Brillefrihed for både læsning og afstand

Endelig er de trifokale kunstige linser blevet så gode, at mere end 95% af de patienter, der vælger den løsning (som er dyrere end normale kunstige linser) ender med brillefrihed

Man kan fortryde…

Hvis nogen, der er blevet opereret tidligere inden disse nye målinger/beregninger kom frem, ønsker at drage nytte af fordelen ved at kunne vælge briller/brillefrihed, så kan de nu også det. I dag findes der korrigerende kunstige linser, som kan fjerne bygningsfejl eller fjerne / tilføre nærsynethed efter ønske. Man kan sågar få en trifokal tillægslinse og dermed opnå brillefrihed med 95% sikkerhed.

Copyright Richardt Hansen

29.000 grå stær operationer

Jeg har nu opereret mere end 29.000 øjne for grå stær. Det er det samme som det antal mennesker, der bor i Hillerød. 30 års jubileet er nogle uger siden.

Torisk linse

Helt i takt med tiden, så var patienten, som fik grå stær operation nummer 29.000 en patient, der fik en torisk linse indopereret. Resultaterne med disse linser har været så gode, så jeg fremover ikke længere har 2 modeller linse, hvor patienten mod ekstra betaling kan få en torisk linse. Alle grå stær operationer vil fra og med 1.marts koste 9.500 kroner per øje. Alle vil automatisk få den bedste linse indopereret, så man ser godt uden briller på afstand (eller ser godt i læseafstand uden briller, hvis dette efterspørges). Det giver ikke mening at have en tillægsydelse for bedste syn mod merbetaling. Alle skal naturligvis have den bedste linse til netop deres øjne.

Sundhedsforsikring

Denne beslutning er bl.a. taget fordi, jeg er træt af, at sundhedsforsikringer kun vil dække en grå stær operation, der laves med såkaldt ”standard-linse”. Alle skal have en kvalitetsoperation – ikke laveste fællesnævner. Beslutningen om hvilken linse, der er bedst for patienten, er og bliver min. Den beslutning skal ikke træffes af en bureaukrat, som udelukkende tænker økonomi. Patienten skal heller ikke stilles over for valg af linser mod merbetaling. Alle skal trygt kunne stole på at få bedst mulige behandling.

Trifokale linser

Patienten, der fik opereret øje nummer 29.004 og 29.005, havde ønsket helt at slippe for briller – både afstandsbriller og læsebriller. Den patient fik trifokale linser i begge øjne. Disse nye multifokale linser har jeg haft rigtig gode resultater med i de senere år. Der er kommet større og større efterspørgsel på sådanne operationer. Operation med sådanne linser er væsentligt dyrere og derfor ikke for alle. Sygeforsikringen Danmark og de fleste sundhedsforsikringer giver tilskud til  grå stær operation. Derimod giver de ikke tilskud til brillefrihed. Trifokale linser har nogle kendte ulemper, som gør at de heller ikke er egnede til alle patienter.

Copyright Richardt Hansen

Patienterne der blev nærsynede

Patienterne der blev nærsynede

Tilbage i 80’erne, da jeg var i gang med uddannelsen til øjenlæge, havde vi ikke så fine måleinstrumenter, som vi har nu, når der skal tages mål til styrken af den kunstige linse. Rent faktisk så var der nogle af overlægerne, der havde rutine i at vurdere den kunstige linses styrke ud fra patientens brillestyrke, inden patienten fik grå stær.

Ultralydsmåling

Men så kom der et apparat til klinikken, som kunne tage mål ved hjælp af ultralyd – et såkaldt A-scan. Det var en smule besværligt at anvende, da målehovedet skulle fyldes med vand, så målesonden ikke trykkede på patientens øje. Ellers ville trykket på øjet påvirke måleresultatet og dermed beregningen af styrken på den kunstige linse. Måleapparatet havde nogle indbyggede formler, som gjorde beregningen let, når først  målingerne var gjort. Disse formler var lavet ud fra nogle antagelser om øjets opbygning. Eller de var såkaldte regressionsformler, hvor man kiggede ”baglæns” på nogle tusinde allerede opererede patienter. Der havde man facit i hånden og deres øjenmål, samt styrken på den indopererede linse.

Sammenlignende studie

Jeg lavede et lille studie for min uddannelsesklinik, hvor jeg sammenlignede resultaterne ud fra de forskellige formler eller ud fra de rutinerede øjenlægers personlige erfaring. Det viste sig at den personlige erfaring var ca 5 gange dårligere end den dårligste formel. Desuden var der forskel i formlernes præcision. Til disse formler skulle man have en såkaldt linsekonstant, som linsefabrikanten opgav. Mit lille studie blev publiceret i Läkartidningen i 1989.

Forkert linsekonstant

En af de linser, der blev opereret ind dengang, var fra et firma, som havde oplyst den såkaldte A-konstant til en af overlægerne (den stod faktisk ikke på linseforpakningen dengang!). Overlægen havde desværre hørt forkert, så vi beregnede dermed en forkert linsestyrke. Der gik en 2-3 måneder inden det blev klart, at noget var galt. En opgørelse viste, at de patienter, der havde fået denne linse med den forkerte beregning, var blevet mellem minus 2 og minus 3 i brillestyrke efter operationen, selvom der var blevet sigtet på, at de skulle blive ca minus 0,5. Minus 2- 3 er præcis det, der hedder læsemyop. Patienterne kunne altså alle læse uden briller, men måtte have afstandsbriller.

Glade patienter

Generelt set var patienter, der blev opereret for grå stær i 1980’erne meget glade for deres operation. Bare det at komme til at se igen var en helt revolution. Men de her patienter, der blev nærsynede, var de allermest glade patienter. De havde som ofte ikke kunnet læse uden briller, siden de fik gammelmandssyn i 45-50 års alder. De fleste af patienterne var over 80 år, og for dem var det nære som avisen eller håndarbejdet meget vigtigere end bilen og afstandssynet. Anderledes er det jo i dag, hvor de fleste, der bliver opereret, stadig kører bil – ja mange arbejder stadigvæk. I dag bliver de fleste kun tilfredse, hvis de helt kan undvære afstandsbriller – og så bare bruge læsebriller. Eller de vælger trifokale kunstige linser for helt at undvære briller både til afstand og læsning. Heldigvis har vi i dag meget mere præcise måleinstrumenter. Linse beregningsformlerne er også blevet betydeligt bedre.

Copyright Richardt Hansen

 

Akkommodation

Akkommodation

Akkommodation er evnen til at stille skarpt på teksten foran dig, når du læser avis. Øjnene konvergerer let (drejer let indad), så fokus samles på det, man ser på. Linsen inde i øjet ændrer facon, så den får læsebrille-styrke og samtidig trækker pupillerne sig lidt sammen.

Ciliaris musklen

Når øjnene akkommoderer skifter fokus fra fjernt til nært. Det gøres med ciliaris musklen, som er en lille ringformet muskel inde i øjet. Denne muskel ligger uden om linsen og lige ved roden af regnbuehinden. Når denne muskel spændes, sker der en afslapning i linsens ophængstråde (zonula-tråde). Derved mindskes linsens diameter og linsen bliver tykkere.

Maksimal akkommodation

Når øjet og synet er færdigudviklet i 8 års alderen, så kan linsen inde i øjet ændre facon og dermed linse-styrke på hele 22 dioptrier. Et par almindelige læsebriller af de billige nede fra tankstationen er på 2½ dioptri. Så barneøjet kan lave en egen læsebrille med 10 x den styrke, man behøver for at kunne læse. Akkommodationen sker automatisk, når man fokuserer synet på noget. Desværre aftager evnen til at akkommodere i livets løb. Denne aldersforandring sker, fordi linsen inde i øjet bliver tykkere og tykkere og dermed mindre elastisk. Når man kommer hen i 40-45 års alder, så er den maksimale akkommodation faldet til ca 2-3 dioptrier. Altså bare en tiendedel af det, barneøjet kunne.

RAF målestang

RAF målestang

RAF målestang

Øjenlægen kan undersøge evnen til at akkommodere med en såkaldt RAF-målestang. På den stang er der en lille box med forskellige tekst-størrelser på en side. På en anden side er der et punkt. Boxen kan forskydes ud ad stangen. Den ene ende af stangen holdes mod kindbenene på patienten og med boxen med tekst så tæt på patientens øjne, som den kan komme. Derefter skydes boxen ud ad stangen, indtil patienten kan læse de mindste bogstaver. På stangen er der en markeringsskala, der viser alder på den ene side og styrke i dioptrier på den anden side.

Konvergens

Når man akkommoderer så konvergerer øjnene samtidigt – dvs øjnene drejer sig indad. Når patienten undersøges med RAF målestangen, så kan man dreje boxen, så den viser et punkt i stedet for tekst. Nu skyder man boxen så tæt mod patientens øjne man kan, mens der kun ses ET punkt. Det ser samtidig ud som om patienten skeler indad. Hvis der er defekt konvergens, begynder patienten at se 2 prikker i stedet for en, når man fører boxen nærmere øjnene – og øjnene skeler ikke. Skalaen på undersiden af RAF-målestangen viser grænser for normal konvergens og nedsat konvergens.

Copyright Richardt Hansen

 

Brillefri

Brillefri med piggyback linser

Hvis man er opereret for grå stær – måske for mange år siden – og nu ærgrer sig over, at der ikke dengang var moderne måleapparater til at sørge for, at man blev brillefri ved syn på lang afstand (=emmetrop) – eller hvis man blev opereret helt moderne – men trods dette alligevel heller ikke blev brillefri for lang afstand – så kan man i begge tilfælde få dette korrigeret med en såkaldt piggyback linse. Det er en ekstra linse der opereres ind i øjet for at korrigere den refraktion (brilleafhængighed), man har.

Multifokal piggyback

Som noget nyt kan man nu også få indopereret en piggybacklinse som har flere styrker. Det betyder at man ved en tillægsoperation kan få en trifokal piggyback-linse, der kan give uafhængig af både afstands- og læsebriller.

Brillefri hvis man ikke er opereret for grå stær

Hvis man ønsker at ændre en persons refraktion (brillestyrke), kan dette ske på følgende måder: Man kan slibe patientens hornhinde med laser – hvorved der principielt fjernes væv fra hornhinden. Det kan man anvende til at nedsætte/ fjerne nærsynethed med. I hvert fald til en vis grænse, da hornhinden jo heller ikke må blive for tynd.

Linseoperation

Man kan også fjerne den naturlige linse i øjet og erstatte den med en kunstig linse. Det er en såkaldt grå stær operation. Hvis den udføres på en person, der ikke har grå stær, hedder det RLE = Refraktiv linse bytte (refractiv lens exchange). Ved den operation kan man ændre både nærsynethed og langsynethed og bygningsfejl PLUS man kan fjerne såkaldt gammelmandssyn (presbyopi) – se linsevalg.

Epikeratophaki

Endelig kan man tilføre væv og dermed operere hornhinden for langsynethed. Det kan gøres ved en såkaldt epikeratophaki. Ved denne operation har man fra en donorhornhinde løsnet en skive af de midterste lag. Denne skive sys derefter fast på patientens hornhinde, efter at det yderste overfladelag er skrabet væk. Overfladelaget vokser derefter henover donorskiven. Når det er helet, vil patientens hornhinde være meget mere stejl og tyk i midten og dermed meget mere nærsynet end før. Metoden blev anvendt mere for over 30 år siden på patienter, som havde fået fjernet grå stær uden at få en ny linse i øjet. En sådan patient var afak (=uden linse) og behøvede dermed briller på ca +12 for at kunne se langt. Nogle af disse patienter fik lavet en epikeratophaki, hvorved de kom ca ned på 0 i brillestyrke. I en verden med mangel på donorer, er det mere sjældent, at denne operation laves nu.

ICL

Endelig kan man få indopereret en speciel kontaktlinse i øjet (ICL) til at rette brillebehovet for nært eller langt. Der er visse ulemper / bivirkninger / risici som har gjort denne type operation mindre populær, læs om operationen her.

Copyright Richardt Hansen

Kontaktlinse under øjenlåget

Kontaktlinse under øjenlåget

Alle, der anvender kontaktlinser, ved, at man ikke skal gnide sig i øjnene, når linserne er i. Man risikerer en kontaktlinse under øjenlåget, hvorfra den er svær at få ud. Egentlig bør alle undlade at gnide sig i øjnene, da det bare irriterer øjet. Hvis man kommer til det alligevel med en kontaktlinse i, så er der risiko for at følgende sker:

  1. I bedste fald gnides kontaktlinsen ud af øjet. Det medfører ikke yderligere besvær
  2. Kontaktlinsen går i stykker med risiko for, at en del af kontaktlinsen glider ind under øjenlåget
  3. Man får hele kontaktlinsen gnedet ind under øjenlåget

Hel eller del af kontaktlinsen under øjenlåget?

Når der er gået et øjeblik, så opdager man, at kontaktlinsen ikke længere sidder på plads. Man ser sløret, på grund af den manglende kontaktlinse. Man kan så filosofere lidt over, hvilken af ovennævnte 3 muligheder der er indtruffet. Hvis 1 eller 2 ville man som oftest opdage linsen i eller på hånden, som man gned øjet med. Somme tider falder den bare ud uden, at man lige så, hvor den blev af. I virkeligheden skal man altid – hvis ikke man har hele kontaktlinse i hånden – regne med 2 eller 3. Dvs regn med, at noget linse sidder under øjenlåget!

Øjenlågsvending

Hvis man skal have en del af eller en hel kontaktlinse ud, så er man nødt til at vende øjenlåget. Med mindre man selv er vant til at foretage den manøvre, så skal man bestille tid hos en øjenlæge, som kan gøre det. Bløde kontaktlinser vil ikke af sig selv komme frem og falde ud. Og hvis den efterlades i øjet, vil man efter nogle dage opleve, at der kommer øjenbetændelse med puds, fordi kontaktlinsen er et fremmedlegeme, hvor bakterierne uvægerligt vil sætte sig. Det er ikke sikkert, man kan mærke linsen i sig selv, så derfor er det tilrådeligt at få det tjekket hos øjenlægen.

Kan man intet selv?

Jeg har personligt kommet til at gnide en kontaktlinse ind under mit øjenlåg. Jeg var på ferie i Tyskland og kendte ingen øjenlæger lige der, hvor jeg var. Jeg var fuldt bevidst om, at linsen sikkert var under øjenlåget og havde ikke lyst til at vente på en evt infektion i løbet af nogle dage. Kom så på dette lille trick:

Ved at trække i huden på ydersiden af øjet – (se foto),

Åbning ved øjenlåg

Åbning øjenlåg

så trækker man øjenlåget frit af øjet, og der bliver en lille åbning. Derefter roterede jeg øjnene rundt og rundt og fik derved kontaktlinsen til at flytte sig hen, hvor der var mest plads, hvilket var den åbning, jeg lavede. Nu faldt kontaktlinsen selv ud. Man kan jo prøve det. Hvis det ikke lykkes efter et par minutter, så er der bare tilbage at bestille tid hos øjenlægen.

Copyright Richardt Hansen

Blodkar i hornhinden

Blodkar i hornhinden

Den forreste del af øjet er specielt på den måde, at der ikke er blodkar. Hverken linsen eller hornhinden har blodkar. Man ville ikke kunne kigge igennem, hvis der var blodkar. Det er fraværet af blodkar, som fjerner risikoen for afstødning af den kunstige linse ved grå stær operation. Hornhindetransplantation kan af samme grund gennemføres uden vævstype-bestemmelse – med mindre der netop er blodkar, som følge af sygdom. Normalt er hornhinden helt fri for blodkar. Hornhinden er levende væv, som får næring fra den væske, der findes bag hornhinden inde i øjet. Der kommer desuden  ilt til hornhinden fra overfladen, når man er vågen med åbne øjne.

Hvordan får man blodkar i hornhinden?

Der kan komme blodkar i hornhinden, hvis hornhinden får iltmangel. Det kan ses hos de, der anvender kontaktlinser. Hvis kontaktlinserne ikke slipper nok ilt igennem og anvendes meget, så vil hornhinden forsøge at skaffe sig ilt ved at trække nydannede blodkar ind fra periferien. Dette vil medføre irriterede øjne, så patienten ofte henvender sig til øjenlægen, som så kan forklare, hvorfor der skal holdes pause med kontaktlinserne.

Sår eller skade på hornhinden

Hvis der kommer et sår eller en infektion i hornhinden, så vil helingsprocessen, specielt hvis den sker langsomt, trække nydannede blodkar ind fra periferien. Disse blodkar er en del af kroppens immunforsvar, der er med til at hele infektionen/hornhindesåret. Jeg vil over de næste blogindlæg nævne forskellige tilstande, der kan give blodkar i hornhinden på denne måde.

Brændskader

De mest alvorlige skader ses efter brændskader i ansigtet, hvor øjet også kan blive skadet. Disse alvorlige skader kan medføre heling med arvæv, der er fyldt med blodkar. Arvævet kan dække hele øjet, som dermed mister den klare hornhinde.

Hornhindetransplantation?

Teoretisk ville man kunne få en klar hornhinde igen ved at få lavet en hornhindetransplantation. Men desværre er der meget stor risiko for, at den transplanterede hornhinde afstødes pga blodkarrene i transplantatets periferi. Der er ligeledes en stor risiko for, at blodkarrene i transplantatets periferi begynder at vokse ind i den nytransplanterede hornhinde. Og så er man lige vidt.

Stamceller og transplantation

Heldigvis er ulykker med så alvorlige brændskader sjældne. Disse relativt få patienter vil ofte blive behandlet på klinikker, hvor man samler disse patienter. Derved opnås større erfaring. Et sådant center i Europa ligger på universitetssygehuset i Aachen. Her har man gennem de seneste 30 år opereret øjne på patienter med alvorlige brændskader i ansigtet. Man forsøger i første omgang at samle stamceller fra patientens slimhinder. Disse transplanteres til området lige uden for hornhinden, så man ligesom skaber et område uden særlig mange blodkar. Når dette så evt lykkes, laver man hornhindetransplantation med en typebestemt hornhinde. Det er en behandling, der tager adskillige år.

Hornhindeprotese

Der findes hornhindeproteser – såkaldt keratoprotese. Det er i princippet en lille kikkert som sys fast igennem øjenlåg og hornhinde. Så øjet vil være lukket hele tiden (syet sammen), men med den lille kikkert pegende frem hele tiden. Det er en stærkt vansirende operation, men giver dog den skadede patient et anvendeligt omend stærkt nedsat syn i stedet for at være blind. Jeg har i mit liv som øjenlæge haft en enkelt patient med keratoprotese, da jeg arbejdede i Varberg. Han havde fået sin ansikts/øjenskade ved en brand på en olieboreplatform. Han gik altid med solbriller, der skjulte proteserne og var i øvrigt også kraftigt vansiret fra tredjegradsforbrændingen i ansigtet, så han havde tørklæde om det meste af ansigtet.

Claes Dohlman

Opfinderen af den første anvendelige keratoprotese er Claes Dohlman. Han er svensk øjenlæge, der er  uddannet ved øjenafdelingen i Lund. I 1958 tog han til USA, hvor han startede den første specialafdeling for hornhindepatienter på Massachusetts Eye and Ear. Han blev senere professor og chef for dette verdenskendte øjensygehus. Han blev pensioneret i 1989, men arbejder stadig med forskning og undervisning trods sin høje alder. Jeg havde fornøjelsen af at deltage i et hornhindekursus i Holland i 1996, hvor Claes Dohlman var en af underviserne.

Copyright Richardt Hansen

Kontaktlinser og infektion

Kontaktlinser og infektion

Jeg har i min karriere set nogle meget grimme infektioner i øjet efter brug af kontaktlinser. Infektioner som medførte hornhindetransplantation og nedsat syn. På trods af det, så anvender jeg selv kontaktlinser. Det gør jeg fordi, det er bekvemt. Ikke noget med duggede briller i vinterkulden, når jeg lige stopper hos bageren for at tage brød med ind i klinikken. Heller ikke sløret syn pga briller, når jeg cykler hjemad i regnvejret. Ingen læsebriller fordi jeg så anvender monovision – det ene øje læser, det andet ser på afstand. Nogle gange har jeg også taget en ekstra risiko med mine linser: Jeg har badet med kontaktlinser. Det er jo bekvemt at man kan se stranden, venner og familie. Jeg har også utilsigtet glemt mine kontaktlinser et par gange, når jeg har lagt mig til at sove. Straks taget dem ud når jeg vågnede, og hvor det var sløret med begyndende puds og straks taget øjendråber mod infektion og så undladt kontaktlinserne mindst et døgn.

Fremmedlegeme

Kontaktlinsen er et fremmedlegeme. Den kan i sig selv være forurenet, – så får man bakterierne direkte i øjet, når man tager kontaktlinsen på. Der kan også være bakterier på fingrene, der sætter kontaktlinsen i øjet. Der er i forvejen bakterier i øjet. De fleste af de bakterier er dog fredelige. Men der kan somme tider være en lidt mere aggressiv bakterie. Og hvis den får lov til at sidde under kontaktlinsen, så er den beskyttet og kan begynde at vokse i hornhinden. De værste af bakterierne kan i stort set få hornhinden til næsten at smelte indenfor et døgn!

Forskellige linser forskellige risici

Der er mindst risiko for infektion, hvis man anvender de såkaldt hårde linser. De lukker ikke lige så tæt om hornhinden. Faktisk er risikoen ved disse linser bare en tiendedel af risikoen med en blød linse. De bløde linser har mindst risiko, hvis det er engangslinser. Når man tager dem ud, smides de væk. Dermed undgår man risikoen for at forurene linsen med alle renseprocedurer. Der er heller ingen risiko for at én bakterie når at vokse til mange på linsen i linsebeholderen. Endelig er de såkaldt extended wear kontaktlinser – altså linser man beholder i øjet mere end en dag – behæftet med den største risiko, når det gælder infektion.

Risikoadfærd

Man øger risikoen for infektion, hvis man bader med sine kontaklinser. Helt enkelt fordi, der er bakterier i det vand, man bader i. I værste fald kan en af disse komme ind under linsen og dermed få fred til at vokse i hornhinden. Man øger risikoen for infektion, hvis man sover med sine kontaktlinser. Det er der mange studier, der påviser.  Den største risiko har man, hvis man ignorerer faresignalerne. Hvis man anvender kontaktlinser på trods af irriterede øjne. Ligesom med rygning kan man altid se enkelte eksempler på at man ikke får infektion trods alt hvad jeg lige har skrevet. Personligt så jeg engang en patient, der havde haft en kontaktlinse i sit øje i et par år (sic). Han kom fordi synet var blevet lidt sløret. Det var kontaktlinsen, der var blevet mat. Han vidste intet om nogen kontaktlinse (demens). Det var normalt en optiker der passede hans skift af kontaktlinse, men han var faldet ud af deres kunderegister. Regn med, at du ikke er så heldig, hvis du anvender kontaktlinser. Så husk at tage dem ud!

Vigtigste tommelfingerregler

Føles det OK i øjet, når linsen er kommet i? Hvis ikke så tag den ud.

Ser øjnene normale ud? Hvis de er røde, så tag linserne ud.

Er synet helt OK? Hvis der er det mindste sløret eller nedsat syn, så tag linserne ud.

Hvad er risikoen?

Infektion ved kontaktlinsebrug er ca 1 ud af 2500 kontaktlinsebrugere per år. Heldigvis går det godt for de fleste. Hvis man overholder ovennævnte tommelfingerregler behøver infektionen ikke at blive alvorlig. Hos en ud af 16.000 kontaktlinseanvendere per år vil resultatet af infektionen desværre betyde et nedsat syn resten af livet.

Symptomer ved infektion

  • Grusfornemmelse i øjet
  • Øjet løber meget i vand
  • Puds i øjet
  • Usædvanlig lysfølsomhed
  • Kløe, svien eller brændene fornemmelse i øjet
  • Øjet er rødt
  • Sløret syn
  • Øjenlåg hæver
  • Smerter i eller omkring øjet

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, så tag linserne ud med det samme og bestil akut tid hos øjenlægen. Tag evt kontaktlinserne plus beholder med til øjenlægen, hvis du har flergangslinser. Man kan anvende dem til at dyrke evt bakterier fra og derved hurtigt fastslå præcis hvilken infektion, det drejer sig om.

Undgå infektioner

Sørg for ordentlig håndhygiejne, når du håndterer dine linser. Vask hænderne inden du sætter linser i. Hvis du har flergangslinser, så brug den rensevæske, der følger med. Rens aldrig linserne i postevand. Skift linsebeholder mindst hver 3. måned. Få dine øjne undersøgt af øjenlæge mindst en gang om året.

Copyright Richardt Hansen

GPC

GPC

Kontaktlinser er bekvemme og dejlige at anvende.  I hvert fald når man har lært sig at sætte dem ind og tage dem ud. Jeg havde for et par år siden en sygeplejerske, der prøvede at benytte mit forslag om monovision med en kontaktlinse på det ene øje. Dette for at undgå de læsebriller, som begyndte at blive nødvendige. Desværre lykkedes hun dog aldrig at bemestre teknikken med at få kontaktlinsen i øjet og heller ikke at tage den ud igen. Forsøget på dette medførte røde og irriterede øjne, så hun gav op. På den anden side slap hun så for alle de ulemper og risici, det jo også indebærer at anvende kontaktlinser.

Giant papillary conjunktivitis

En af de mest irriterende komplikationer for brugere af kontaktlinser er GPC (giant papillary conjunctivitis). Den rammer mest de, der bruger kontaktlinserne meget. Man regner med at ca 2-5% af alle kontaktlinseanvendere løber ind i problemer med GPC på et eller andet tidspunkt.  Som det engelske navn antyder, dannes der store papiller i slimhinden under øjenlåget. Hvis man vender det øverste øjenlåg, ser man mm store ”buler” i slimhinden, som ofte er rød og irriteret.

Symptomer ved GPC

Symptomerne ved GPC er en følelse af, at der er et fremmedlegeme i øjet (grus, sand – fornemmelse). Øjet kan blive rødt. Der kan være øget slimdannelse, som kan gøre synet sløret og sidst men ikke mindst så tolererer øjet ikke anvendelse af kontaktlinser. Ved forsøg på at anvende kontaktlinser vil disse ofte bevæge sig med øjenlåget, når man blinker.

Årsag til GPC ved kontaktlinser

Kontaktlinsen er et fremmedlegeme og GPC opstår som en immunologisk reaktion mod dette fremmedlegeme. Der er en såkaldt IgE reaktion, som man ser det ved allergi. Det ses oftere ved månedslinser end ved engangslinser, hvilket skyldes, at der ofte er proteinrester på månedslinserne, selvom de renses dagligt. Men også rensevæsken kan være en medvirkende årsag. For at undgå GPC, er det vigtigt at man renser sine kontaktlinser ordentligt – og med de rette midler.

Behandling af GPC

Hvis man først har fået GPC, vil det være nødvendigt at undlade brug af kontaktlinser, indtil papillerne igen er forsvundet. Det kan tage nogle uger eller mere. I den akutte situation kan man lindre symptomerne med en kortvarig kur med kortisonholdige øjendråber. Behandling med Lecrolyn øjendråber, antihistamin og NSAID kan også anvendes.

Forebyggelse mod GPC

For at mindske risikoen for udvikling af GPC, bør man holde pause med kontaktlinser ind i mellem. Veksle med briller, når dette passer ind i arbejde/fritid. Man kan også skifte til engangslinser, hvis man har mulighed for at få sådanne, der dækker ens behov. Man kan også prøve at skifte rensevæske til sine månedslinser. Dette har hjulpet nogle. Fremfor alt er det vigtigt at rense månedslinser dagligt og mindst en gang per uge rensning med proteolytisk enzym.

Andre ulemper med kontaktlinser

I løbet af foråret vil jeg fortsætte med andre ulemper/risisci ved kontaktlinser

Copyright Richardt Hansen