Akkommodation

Akkommodation

Akkommodation er evnen til at stille skarpt på teksten foran dig, når du læser avis. Øjnene konvergerer let (drejer let indad), så fokus samles på det, man ser på. Linsen inde i øjet ændrer facon, så den får læsebrille-styrke og samtidig trækker pupillerne sig lidt sammen.

Ciliaris musklen

Når øjnene akkommoderer skifter fokus fra fjernt til nært. Det gøres med ciliaris musklen, som er en lille ringformet muskel inde i øjet. Denne muskel ligger uden om linsen og lige ved roden af regnbuehinden. Når denne muskel spændes, sker der en afslapning i linsens ophængstråde (zonula-tråde). Derved mindskes linsens diameter og linsen bliver tykkere.

Maksimal akkommodation

Når øjet og synet er færdigudviklet i 8 års alderen, så kan linsen inde i øjet ændre facon og dermed linse-styrke på hele 22 dioptrier. Et par almindelige læsebriller af de billige nede fra tankstationen er på 2½ dioptri. Så barneøjet kan lave en egen læsebrille med 10 x den styrke, man behøver for at kunne læse. Akkommodationen sker automatisk, når man fokuserer synet på noget. Desværre aftager evnen til at akkommodere i livets løb. Denne aldersforandring sker, fordi linsen inde i øjet bliver tykkere og tykkere og dermed mindre elastisk. Når man kommer hen i 40-45 års alder, så er den maksimale akkommodation faldet til ca 2-3 dioptrier. Altså bare en tiendedel af det, barneøjet kunne.

RAF målestang

RAF målestang

RAF målestang

Øjenlægen kan undersøge evnen til at akkommodere med en såkaldt RAF-målestang. På den stang er der en lille box med forskellige tekst-størrelser på en side. På en anden side er der et punkt. Boxen kan forskydes ud ad stangen. Den ene ende af stangen holdes mod kindbenene på patienten og med boxen med tekst så tæt på patientens øjne, som den kan komme. Derefter skydes boxen ud ad stangen, indtil patienten kan læse de mindste bogstaver. På stangen er der en markeringsskala, der viser alder på den ene side og styrke i dioptrier på den anden side.

Konvergens

Når man akkommoderer så konvergerer øjnene samtidigt – dvs øjnene drejer sig indad. Når patienten undersøges med RAF målestangen, så kan man dreje boxen, så den viser et punkt i stedet for tekst. Nu skyder man boxen så tæt mod patientens øjne man kan, mens der kun ses ET punkt. Det ser samtidig ud som om patienten skeler indad. Hvis der er defekt konvergens, begynder patienten at se 2 prikker i stedet for en, når man fører boxen nærmere øjnene – og øjnene skeler ikke. Skalaen på undersiden af RAF-målestangen viser grænser for normal konvergens og nedsat konvergens.

Copyright Richardt Hansen

 

Brillefri

Brillefri med piggyback linser

Hvis man er opereret for grå stær – måske for mange år siden – og nu ærgrer sig over, at der ikke dengang var moderne måleapparater til at sørge for, at man blev brillefri ved syn på lang afstand (=emmetrop) – eller hvis man blev opereret helt moderne – men trods dette alligevel heller ikke blev brillefri for lang afstand – så kan man i begge tilfælde få dette korrigeret med en såkaldt piggyback linse. Det er en ekstra linse der opereres ind i øjet for at korrigere den refraktion (brilleafhængighed), man har.

Multifokal piggyback

Som noget nyt kan man nu også få indopereret en piggybacklinse som har flere styrker. Det betyder at man ved en tillægsoperation kan få en trifokal piggyback-linse, der kan give uafhængig af både afstands- og læsebriller.

Brillefri hvis man ikke er opereret for grå stær

Hvis man ønsker at ændre en persons refraktion (brillestyrke), kan dette ske på følgende måder: Man kan slibe patientens hornhinde med laser – hvorved der principielt fjernes væv fra hornhinden. Det kan man anvende til at nedsætte/ fjerne nærsynethed med. I hvert fald til en vis grænse, da hornhinden jo heller ikke må blive for tynd.

Linseoperation

Man kan også fjerne den naturlige linse i øjet og erstatte den med en kunstig linse. Det er en såkaldt grå stær operation. Hvis den udføres på en person, der ikke har grå stær, hedder det RLE = Refraktiv linse bytte (refractiv lens exchange). Ved den operation kan man ændre både nærsynethed og langsynethed og bygningsfejl PLUS man kan fjerne såkaldt gammelmandssyn (presbyopi) – se linsevalg.

Epikeratophaki

Endelig kan man tilføre væv og dermed operere hornhinden for langsynethed. Det kan gøres ved en såkaldt epikeratophaki. Ved denne operation har man fra en donorhornhinde løsnet en skive af de midterste lag. Denne skive sys derefter fast på patientens hornhinde, efter at det yderste overfladelag er skrabet væk. Overfladelaget vokser derefter henover donorskiven. Når det er helet, vil patientens hornhinde være meget mere stejl og tyk i midten og dermed meget mere nærsynet end før. Metoden blev anvendt mere for over 30 år siden på patienter, som havde fået fjernet grå stær uden at få en ny linse i øjet. En sådan patient var afak (=uden linse) og behøvede dermed briller på ca +12 for at kunne se langt. Nogle af disse patienter fik lavet en epikeratophaki, hvorved de kom ca ned på 0 i brillestyrke. I en verden med mangel på donorer, er det mere sjældent, at denne operation laves nu.

ICL

Endelig kan man få indopereret en speciel kontaktlinse i øjet (ICL) til at rette brillebehovet for nært eller langt. Der er visse ulemper / bivirkninger / risici som har gjort denne type operation mindre populær, læs om operationen her.

Copyright Richardt Hansen

Kontaktlinse under øjenlåget

Kontaktlinse under øjenlåget

Alle, der anvender kontaktlinser, ved, at man ikke skal gnide sig i øjnene, når linserne er i. Man risikerer en kontaktlinse under øjenlåget, hvorfra den er svær at få ud. Egentlig bør alle undlade at gnide sig i øjnene, da det bare irriterer øjet. Hvis man kommer til det alligevel med en kontaktlinse i, så er der risiko for at følgende sker:

  1. I bedste fald gnides kontaktlinsen ud af øjet. Det medfører ikke yderligere besvær
  2. Kontaktlinsen går i stykker med risiko for, at en del af kontaktlinsen glider ind under øjenlåget
  3. Man får hele kontaktlinsen gnedet ind under øjenlåget

Hel eller del af kontaktlinsen under øjenlåget?

Når der er gået et øjeblik, så opdager man, at kontaktlinsen ikke længere sidder på plads. Man ser sløret, på grund af den manglende kontaktlinse. Man kan så filosofere lidt over, hvilken af ovennævnte 3 muligheder der er indtruffet. Hvis 1 eller 2 ville man som oftest opdage linsen i eller på hånden, som man gned øjet med. Somme tider falder den bare ud uden, at man lige så, hvor den blev af. I virkeligheden skal man altid – hvis ikke man har hele kontaktlinse i hånden – regne med 2 eller 3. Dvs regn med, at noget linse sidder under øjenlåget!

Øjenlågsvending

Hvis man skal have en del af eller en hel kontaktlinse ud, så er man nødt til at vende øjenlåget. Med mindre man selv er vant til at foretage den manøvre, så skal man bestille tid hos en øjenlæge, som kan gøre det. Bløde kontaktlinser vil ikke af sig selv komme frem og falde ud. Og hvis den efterlades i øjet, vil man efter nogle dage opleve, at der kommer øjenbetændelse med puds, fordi kontaktlinsen er et fremmedlegeme, hvor bakterierne uvægerligt vil sætte sig. Det er ikke sikkert, man kan mærke linsen i sig selv, så derfor er det tilrådeligt at få det tjekket hos øjenlægen.

Kan man intet selv?

Jeg har personligt kommet til at gnide en kontaktlinse ind under mit øjenlåg. Jeg var på ferie i Tyskland og kendte ingen øjenlæger lige der, hvor jeg var. Jeg var fuldt bevidst om, at linsen sikkert var under øjenlåget og havde ikke lyst til at vente på en evt infektion i løbet af nogle dage. Kom så på dette lille trick:

Ved at trække i huden på ydersiden af øjet – (se foto),

Åbning ved øjenlåg

Åbning øjenlåg

så trækker man øjenlåget frit af øjet, og der bliver en lille åbning. Derefter roterede jeg øjnene rundt og rundt og fik derved kontaktlinsen til at flytte sig hen, hvor der var mest plads, hvilket var den åbning, jeg lavede. Nu faldt kontaktlinsen selv ud. Man kan jo prøve det. Hvis det ikke lykkes efter et par minutter, så er der bare tilbage at bestille tid hos øjenlægen.

Copyright Richardt Hansen

Blodkar i hornhinden

Blodkar i hornhinden

Den forreste del af øjet er specielt på den måde, at der ikke er blodkar. Hverken linsen eller hornhinden har blodkar. Man ville ikke kunne kigge igennem, hvis der var blodkar. Det er fraværet af blodkar, som fjerner risikoen for afstødning af den kunstige linse ved grå stær operation. Hornhindetransplantation kan af samme grund gennemføres uden vævstype-bestemmelse – med mindre der netop er blodkar, som følge af sygdom. Normalt er hornhinden helt fri for blodkar. Hornhinden er levende væv, som får næring fra den væske, der findes bag hornhinden inde i øjet. Der kommer desuden  ilt til hornhinden fra overfladen, når man er vågen med åbne øjne.

Hvordan får man blodkar i hornhinden?

Der kan komme blodkar i hornhinden, hvis hornhinden får iltmangel. Det kan ses hos de, der anvender kontaktlinser. Hvis kontaktlinserne ikke slipper nok ilt igennem og anvendes meget, så vil hornhinden forsøge at skaffe sig ilt ved at trække nydannede blodkar ind fra periferien. Dette vil medføre irriterede øjne, så patienten ofte henvender sig til øjenlægen, som så kan forklare, hvorfor der skal holdes pause med kontaktlinserne.

Sår eller skade på hornhinden

Hvis der kommer et sår eller en infektion i hornhinden, så vil helingsprocessen, specielt hvis den sker langsomt, trække nydannede blodkar ind fra periferien. Disse blodkar er en del af kroppens immunforsvar, der er med til at hele infektionen/hornhindesåret. Jeg vil over de næste blogindlæg nævne forskellige tilstande, der kan give blodkar i hornhinden på denne måde.

Brændskader

De mest alvorlige skader ses efter brændskader i ansigtet, hvor øjet også kan blive skadet. Disse alvorlige skader kan medføre heling med arvæv, der er fyldt med blodkar. Arvævet kan dække hele øjet, som dermed mister den klare hornhinde.

Hornhindetransplantation?

Teoretisk ville man kunne få en klar hornhinde igen ved at få lavet en hornhindetransplantation. Men desværre er der meget stor risiko for, at den transplanterede hornhinde afstødes pga blodkarrene i transplantatets periferi. Der er ligeledes en stor risiko for, at blodkarrene i transplantatets periferi begynder at vokse ind i den nytransplanterede hornhinde. Og så er man lige vidt.

Stamceller og transplantation

Heldigvis er ulykker med så alvorlige brændskader sjældne. Disse relativt få patienter vil ofte blive behandlet på klinikker, hvor man samler disse patienter. Derved opnås større erfaring. Et sådant center i Europa ligger på universitetssygehuset i Aachen. Her har man gennem de seneste 30 år opereret øjne på patienter med alvorlige brændskader i ansigtet. Man forsøger i første omgang at samle stamceller fra patientens slimhinder. Disse transplanteres til området lige uden for hornhinden, så man ligesom skaber et område uden særlig mange blodkar. Når dette så evt lykkes, laver man hornhindetransplantation med en typebestemt hornhinde. Det er en behandling, der tager adskillige år.

Hornhindeprotese

Der findes hornhindeproteser – såkaldt keratoprotese. Det er i princippet en lille kikkert som sys fast igennem øjenlåg og hornhinde. Så øjet vil være lukket hele tiden (syet sammen), men med den lille kikkert pegende frem hele tiden. Det er en stærkt vansirende operation, men giver dog den skadede patient et anvendeligt omend stærkt nedsat syn i stedet for at være blind. Jeg har i mit liv som øjenlæge haft en enkelt patient med keratoprotese, da jeg arbejdede i Varberg. Han havde fået sin ansikts/øjenskade ved en brand på en olieboreplatform. Han gik altid med solbriller, der skjulte proteserne og var i øvrigt også kraftigt vansiret fra tredjegradsforbrændingen i ansigtet, så han havde tørklæde om det meste af ansigtet.

Claes Dohlman

Opfinderen af den første anvendelige keratoprotese er Claes Dohlman. Han er svensk øjenlæge, der er  uddannet ved øjenafdelingen i Lund. I 1958 tog han til USA, hvor han startede den første specialafdeling for hornhindepatienter på Massachusetts Eye and Ear. Han blev senere professor og chef for dette verdenskendte øjensygehus. Han blev pensioneret i 1989, men arbejder stadig med forskning og undervisning trods sin høje alder. Jeg havde fornøjelsen af at deltage i et hornhindekursus i Holland i 1996, hvor Claes Dohlman var en af underviserne.

Copyright Richardt Hansen

Øjenkomplikationer ved sukkersyge

Øjenkomplikationer ved sukkersyge

Når man har fået diagnosen sukkersyge, skal man bestille tid hos øjenlægen for regelmæssig undersøgelse af øjnene. Evt øjenkomplikationer starter i det små, uden at patienten selv mærker det. Det er vigtigt at starte behandling, inden disse komplikationer udvikles. Ubehandlede øjenkomplikationer ved diabetes kan føre til blindhed.

Hvorfor opstår komplikationerne?

Det forhøjede sukkerindhold i blodet skader de mindste blodkar. Cellerne i de små blodkar frigiver derved signalstoffer der skal stimulere nye blodkar / reparere skaden på blodkarrene. Bl.a. er udskillelsen af VEGF (vaskulær endotelial growth factor) skadelig i nethinden (se våd AMD, hvor dette signalstof også er skadevoldende).

Varierende refraktion / brillestyrke

Hvis blodsukkeret ikke ligger nogenlunde stabilt vil refraktionen – dvs brillestyrken – begynde at variere meget på dagsbasis. Dermed vil synet ind i mellem være sløret. Denne komplikation skyldes at linsen i øjet svulmer op ved højt blodsukker. Denne opsvulmen af linsen går tilbage, når blodsukkeret igen er nede. Behandlingen af dette består i at få blodsukkeret til at ligge stabilt. Det kan ske med kostomlægning og motion og / eller medicinering.

Komplikationer i nethinden

Hvis de små blodkar i nethinden beskadiges, vil det i første omgang vise sig som små udposninger på disse blodkar. Det ser lidt ud som små røde prikker. Der kan også komme enkelte små blødninger og udsivning af æggehvidestoffer. Det sidste ses som hvide pletter. Når disse tegn ses, er det vigtigt, at patienten får talt med sin læge og evt en dietist om kosten, og at der regelmæssigt måles blodsukker, så man får det stabiliseret bedst muligt. Hvis blodsukkeret fortsætter med at være ureguleret vil tilstanden forværres med blødninger i nethinden, og større eller mindre områder af nethinden kan miste de mindste blodkar (kapillærer). Dette fører til nydannelse af blodkar. Disse nye blodkar er dog “utætte”, så tilstanden bare forværres. I værste fald sker der større blødninger ind i glaslegemet. Der kan opstå strenge og sammentrækninger i glaslegemet, som trækker nethinden af. Herfra er det meget svært at behandle, så synet bevares.

Komplikation i den gule plet

Nethindens centrale plet – den såkaldte gule plet (macula lutea) – rammes ofte af komplikation ved sukkersyge. Udsivende væske fra blodkarrene får den gule plet til at hæve i i et såkaldt cystoidt ødem. Centralsynet bliver derved meget sløret. Ofte gør det læsning af bogstaver og genkendelse af ansigter umuligt.

Andre øjenkomplikationer

Der kan opstå nydannede blodkar i regnbuehinden (=irisrubeose) og i vinklen mellem regnbuehinden og hornhinden (=kammervinklen). Disse kar medfører en stor risiko for såkaldt neovaskulært glaukom, som er en speciel grøn stær der indebærer en stor risiko for blindhed.

Patienter med sukkersyge får deres grå stær i yngre alder end de, der ikke har sukkersyge. Det skyldes ophobning af glukose i linsen som via såkaldt osmose trækker væske ind i linsen. Ødem i linsen gør den uklar – altså grå stær.

Behandling af øjenkomplikationer

Tidligere var laserbehandling den eneste behandlingsmulighed. Men nu anvender man også anti-VEGF (Lucentis og Avastin ). Ligesom de forskellige behandlinger kan kombineres. Hvis der opstår strenge i glaslegemet med træk på nethinden kan det være nødvendigt med operation (vitrektomi og laserbehandling). Har nethinden først været løsnet, er der en stor risiko for, at man selv med maksimal medicinsk behandling og kirurgi mister synet.

Al behandling bør indsættes så tidligt som muligt for at forhinde større skader. Derfor er det yderst vigtigt, at patienter med sukkersyge regelmæssigt får kontrolleret sine øjne. Hvis der ikke er nogen forandringer vil en kontrol årligt være tilstrækkeligt. Hvis der derimod er forandringer vil kontrolundersøgelser skulle laves oftere, så der kan gribes ind med laserbehandling eller anti-VEGF ved behov.

Risiko for øjenkomplikationer ved sukkersyge

Den vigtigste risikofaktor er varigheden af sukkersyge. 10 år efter man har fået diagnosen diabetes 1 har ca 50% udviklet øjenkomplikationer. 30 år efter diagnosen diabetes 1 har op mod 90% udviklet øjenkomplikationer. Når det gælder diabetes 2 er det ikke en lige så stor del. Men til gengæld har ca 5% med diabetes 2 allerede ved diagnosen nedsat syn pga makulaødem (hævelse i den gule plet). Og da antallet af patienter med diabetes 2 er meget større end antal patienter med diabetes 1, så er diabetes 2 patienterne den største patientgruppe. Diabetes 2 patienter har desuden også ofte forhøjet blodtryk. Kombinationen af diabetes og forhøjet blodtryk medfører betydelig risiko for slagtilfælde og hjertesygdom. Derfor er det yderst vigtigt at få behandlet højt blodtryk samt motionere og lægge kosten om samt sørge for at holde sin vægt.

Copyright Richardt Hansen

Kontaktlinser og infektion

Kontaktlinser og infektion

Jeg har i min karriere set nogle meget grimme infektioner i øjet efter brug af kontaktlinser. Infektioner som medførte hornhindetransplantation og nedsat syn. På trods af det, så anvender jeg selv kontaktlinser. Det gør jeg fordi, det er bekvemt. Ikke noget med duggede briller i vinterkulden, når jeg lige stopper hos bageren for at tage brød med ind i klinikken. Heller ikke sløret syn pga briller, når jeg cykler hjemad i regnvejret. Ingen læsebriller fordi jeg så anvender monovision – det ene øje læser, det andet ser på afstand. Nogle gange har jeg også taget en ekstra risiko med mine linser: Jeg har badet med kontaktlinser. Det er jo bekvemt at man kan se stranden, venner og familie. Jeg har også utilsigtet glemt mine kontaktlinser et par gange, når jeg har lagt mig til at sove. Straks taget dem ud når jeg vågnede, og hvor det var sløret med begyndende puds og straks taget øjendråber mod infektion og så undladt kontaktlinserne mindst et døgn.

Fremmedlegeme

Kontaktlinsen er et fremmedlegeme. Den kan i sig selv være forurenet, – så får man bakterierne direkte i øjet, når man tager kontaktlinsen på. Der kan også være bakterier på fingrene, der sætter kontaktlinsen i øjet. Der er i forvejen bakterier i øjet. De fleste af de bakterier er dog fredelige. Men der kan somme tider være en lidt mere aggressiv bakterie. Og hvis den får lov til at sidde under kontaktlinsen, så er den beskyttet og kan begynde at vokse i hornhinden. De værste af bakterierne kan i stort set få hornhinden til næsten at smelte indenfor et døgn!

Forskellige linser forskellige risici

Der er mindst risiko for infektion, hvis man anvender de såkaldt hårde linser. De lukker ikke lige så tæt om hornhinden. Faktisk er risikoen ved disse linser bare en tiendedel af risikoen med en blød linse. De bløde linser har mindst risiko, hvis det er engangslinser. Når man tager dem ud, smides de væk. Dermed undgår man risikoen for at forurene linsen med alle renseprocedurer. Der er heller ingen risiko for at én bakterie når at vokse til mange på linsen i linsebeholderen. Endelig er de såkaldt extended wear kontaktlinser – altså linser man beholder i øjet mere end en dag – behæftet med den største risiko, når det gælder infektion.

Risikoadfærd

Man øger risikoen for infektion, hvis man bader med sine kontaklinser. Helt enkelt fordi, der er bakterier i det vand, man bader i. I værste fald kan en af disse komme ind under linsen og dermed få fred til at vokse i hornhinden. Man øger risikoen for infektion, hvis man sover med sine kontaktlinser. Det er der mange studier, der påviser.  Den største risiko har man, hvis man ignorerer faresignalerne. Hvis man anvender kontaktlinser på trods af irriterede øjne. Ligesom med rygning kan man altid se enkelte eksempler på at man ikke får infektion trods alt hvad jeg lige har skrevet. Personligt så jeg engang en patient, der havde haft en kontaktlinse i sit øje i et par år (sic). Han kom fordi synet var blevet lidt sløret. Det var kontaktlinsen, der var blevet mat. Han vidste intet om nogen kontaktlinse (demens). Det var normalt en optiker der passede hans skift af kontaktlinse, men han var faldet ud af deres kunderegister. Regn med, at du ikke er så heldig, hvis du anvender kontaktlinser. Så husk at tage dem ud!

Vigtigste tommelfingerregler

Føles det OK i øjet, når linsen er kommet i? Hvis ikke så tag den ud.

Ser øjnene normale ud? Hvis de er røde, så tag linserne ud.

Er synet helt OK? Hvis der er det mindste sløret eller nedsat syn, så tag linserne ud.

Hvad er risikoen?

Infektion ved kontaktlinsebrug er ca 1 ud af 2500 kontaktlinsebrugere per år. Heldigvis går det godt for de fleste. Hvis man overholder ovennævnte tommelfingerregler behøver infektionen ikke at blive alvorlig. Hos en ud af 16.000 kontaktlinseanvendere per år vil resultatet af infektionen desværre betyde et nedsat syn resten af livet.

Symptomer ved infektion

  • Grusfornemmelse i øjet
  • Øjet løber meget i vand
  • Puds i øjet
  • Usædvanlig lysfølsomhed
  • Kløe, svien eller brændene fornemmelse i øjet
  • Øjet er rødt
  • Sløret syn
  • Øjenlåg hæver
  • Smerter i eller omkring øjet

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, så tag linserne ud med det samme og bestil akut tid hos øjenlægen. Tag evt kontaktlinserne plus beholder med til øjenlægen, hvis du har flergangslinser. Man kan anvende dem til at dyrke evt bakterier fra og derved hurtigt fastslå præcis hvilken infektion, det drejer sig om.

Undgå infektioner

Sørg for ordentlig håndhygiejne, når du håndterer dine linser. Vask hænderne inden du sætter linser i. Hvis du har flergangslinser, så brug den rensevæske, der følger med. Rens aldrig linserne i postevand. Skift linsebeholder mindst hver 3. måned. Få dine øjne undersøgt af øjenlæge mindst en gang om året.

Copyright Richardt Hansen

GPC

GPC

Kontaktlinser er bekvemme og dejlige at anvende.  I hvert fald når man har lært sig at sætte dem ind og tage dem ud. Jeg havde for et par år siden en sygeplejerske, der prøvede at benytte mit forslag om monovision med en kontaktlinse på det ene øje. Dette for at undgå de læsebriller, som begyndte at blive nødvendige. Desværre lykkedes hun dog aldrig at bemestre teknikken med at få kontaktlinsen i øjet og heller ikke at tage den ud igen. Forsøget på dette medførte røde og irriterede øjne, så hun gav op. På den anden side slap hun så for alle de ulemper og risici, det jo også indebærer at anvende kontaktlinser.

Giant papillary conjunktivitis

En af de mest irriterende komplikationer for brugere af kontaktlinser er GPC (giant papillary conjunctivitis). Den rammer mest de, der bruger kontaktlinserne meget. Man regner med at ca 2-5% af alle kontaktlinseanvendere løber ind i problemer med GPC på et eller andet tidspunkt.  Som det engelske navn antyder, dannes der store papiller i slimhinden under øjenlåget. Hvis man vender det øverste øjenlåg, ser man mm store ”buler” i slimhinden, som ofte er rød og irriteret.

Symptomer ved GPC

Symptomerne ved GPC er en følelse af, at der er et fremmedlegeme i øjet (grus, sand – fornemmelse). Øjet kan blive rødt. Der kan være øget slimdannelse, som kan gøre synet sløret og sidst men ikke mindst så tolererer øjet ikke anvendelse af kontaktlinser. Ved forsøg på at anvende kontaktlinser vil disse ofte bevæge sig med øjenlåget, når man blinker.

Årsag til GPC ved kontaktlinser

Kontaktlinsen er et fremmedlegeme og GPC opstår som en immunologisk reaktion mod dette fremmedlegeme. Der er en såkaldt IgE reaktion, som man ser det ved allergi. Det ses oftere ved månedslinser end ved engangslinser, hvilket skyldes, at der ofte er proteinrester på månedslinserne, selvom de renses dagligt. Men også rensevæsken kan være en medvirkende årsag. For at undgå GPC, er det vigtigt at man renser sine kontaktlinser ordentligt – og med de rette midler.

Behandling af GPC

Hvis man først har fået GPC, vil det være nødvendigt at undlade brug af kontaktlinser, indtil papillerne igen er forsvundet. Det kan tage nogle uger eller mere. I den akutte situation kan man lindre symptomerne med en kortvarig kur med kortisonholdige øjendråber. Behandling med Lecrolyn øjendråber, antihistamin og NSAID kan også anvendes.

Forebyggelse mod GPC

For at mindske risikoen for udvikling af GPC, bør man holde pause med kontaktlinser ind i mellem. Veksle med briller, når dette passer ind i arbejde/fritid. Man kan også skifte til engangslinser, hvis man har mulighed for at få sådanne, der dækker ens behov. Man kan også prøve at skifte rensevæske til sine månedslinser. Dette har hjulpet nogle. Fremfor alt er det vigtigt at rense månedslinser dagligt og mindst en gang per uge rensning med proteolytisk enzym.

Andre ulemper med kontaktlinser

I løbet af foråret vil jeg fortsætte med andre ulemper/risisci ved kontaktlinser

Copyright Richardt Hansen

Monovision

Monovision

Monovision er betegnelsen for, at det ene øje kan læse avis/bøger uden brille, mens det andet øje kan se langt (TV/biograf m.m.) uden brille. Når man er oppe i årene og er blevet presbyop (man skal anvende læsebriller for at kunne læse), så er monovision en mulighed for at slippe for briller. Det kræves bare at det ene øje er nærsynet mens det andet er emmetropt (normalsynet) . Dette kan gøres med kontaktlinser.

Dominant øje

Begge øjne anvendes normalt til både afstandssyn og til at læse med. Men hjernen anvender altid det ene øje mere end det andet til hver af disse funktioner. Det ene øje er dominant – det er det øje man sigter med. Man kan finde ud af, hvilket øje det drejer sig om på denne måde:  Stræk den ene arm ud og peg med din pegefinger på f.eks. på stikkontakten i den anden ende af værelset. Hold arm og finger stille, mens du lukker for først det ene og derefter det andet øje. Du ser nu, at det egentlig bare var det ene øje, du pegede med. Når du lukker dette dominante øje, så vil pegefingeren pege ved siden af kontakten i stedet for på kontakten.

Ikke dominant øje

Det andet øje, som ikke pegede på stikkontakten, er det ikke-dominante øje. Det anvendes mest ved nærarbejde. Hvert øje for sig kan naturligvis begge dele, men hjernen og vanen gør, at de har hver deres hovedfunktion. Det er ligesom hænder (og fødder): Nogle anvender højre hånd til at skrive med, andre venstre. Nogle spiller fodbold med højre ben, mens andre anvender venstre. Man kan træne det modsatte. Hvis man f.eks. skader højre hånd, så man ikke kan skrive med den, så kan man træne venstre hånd op til at kunne skrive – også så det kan læses.

Monovision kan trænes

I stedet for at begynde med læsebriller, kan man få tilpasset kontaktlinser, så det ikke-dominante øje kan læse uden briller. Det dominante øje kan så se langt uden briller. Ca 60% af alle mennesker vil ret hurtigt kunne vænne sig til dette monovision. Resten kan ikke vænne sig til at se sløret med det ene øje, – for det er jo egentlig det, man gør. Disse sidste er derfor nødt til at anvende læsebriller, når de bliver presbyope.

Begrænsninger ved monovision

Nogle erhverv kræver, at der er lige godt syn på begge øjne: Man må således ikke anvende monovision, hvis man f.eks er erhvervs-chauffør. Så må man kun anvende monovision i sin fritid.

Grå stær operation og monovision

Patienter, som allerede før operationen for grå stær havde monovision, kan få opereret deres grå stær med sigte på bagefter at have monovision uden kontaktlinser. Dette kan man tale med øjenkirurgen om inden operationen og således finde ud af, hvad der er mest bekvemt / muligt.

Copyright Richardt Hansen

Anisometropi

Anisometropi

Anisometropi betyder, at der er forskel på brillestyrken i de 2 øjne. Det betyder, at synet for det ene øje er betydeligt mere sløret end for det andet. Hvis ikke det opdages tidligt i barndommen, vil det medføre, at det slørede øje bliver amblyopt og dermed aldrig kommer til at se lige så godt som det andet øje.

Årsag

Anisometropi opstår, hvis der er forskel på øjnenes størrelse eller hvis der er bygningsfejl (astigmatisme) på det ene øje. Normalt er øjnene næsten lige store. Gennemsnit-størrelsen af et menneskeøje hos europæere er 23,45 millimeter fra forside til bagside. Og der er sjældent større forskel end 0,3 millimeter på de 2 øjne. Disse målinger er foretaget på millioner af mennesker i forbindelse med grå stær operationer, hvor de bruges til at beregne styrken på den kunstige linse, man sætter ind ved sådan en operation.

1 mm forskel på øjne er meget!

Hvis der er 1 millimeters forskel i størrelsen på de 2 øjne betyder det, at forskellen på brillestyrken på øjnene er 3 Dioptrier. 2 millimeters forskel vil give brilleforskel på 6 Dioptrier. Et par almindelige læsebriller er til sammenligning på 2½ Dioptrier.

Brillekorrektion

Et brilleglas på  plus 3 Dioptrier eller mere giver også en forstørrelse af det man ser. Folk med tykke plus-briller kendes på, at de får meget store øjne i brilleglasene. I modsætning hertil vil et brilleglas på minus 3 Dioptrier eller mere formindske det man ser. Man kender de meget nærsynede på at deres øjne og ansigt ser mindre ud i deres briller. Hvis man nu behøver en brille hvor der er 3 dioptrier eller mere i forskel på de 2 øjne, så vil der også blive forskel i størrelsen på det man ser på de 2 øjne. Det hedder aniseikonia. Det er ikke noget hjernen kan lide. Hjernen vil derfor prøve at undertrykke synet på det ene øje for at undgå “dobbeltsynet”. Brillekorrektion er derfor ikke muligt ved større anisometropier.

Kontaktlinsekorrektion

Anderledes er det med kontaktlinser. De hverken forstørrer eller formindsker. De er derfor at foretrække, hvis der er stor forskel på øjnenes refraktion.

Copyright Richardt Hansen