Refraktiv behandling

Øjets optiske system består af 2 “linser” eller optikker. Den forreste optik er hornhinden, der fungerer som en kraftig lup. Den har en “linsestyrke” som er i stort set konstant livet igennem. Den bagerste optik er øjets linse som sidder bag pupillen. Linsen indeni øjet har en styrke som kan ændres med muskelkraft. Der er en ringmuskel omkring linsen, som kan få denne til at blive tyndere eller tykkere, alt efter om man fokuserer synet på noget, som er langt væk eller tæt på. I livets løb vokser linsen i tykkelse og bliver derved mindre elastisk. Når man kommer op i ca 45-50 års alder kan linsen ikke længere ændre sin styrke tilstrækkeligt meget til at man kan læse uden hjælp af læsebriller (man bliver presbyop). Hvis øjets optik ikke er “perfekt” kan man forbedre på denne med såkaldt refraktiv behandling.

Nærsynet – langsynet – bygningsfejl

Hvis det optiske system har for megen “linsestyrke” i forhold til øjets størrelse, så er man nærsynet (myop)og behøver en brille med minus-styrke for at kunne fokusere en genstand på afstand. Hvis genstanden er tæt på, vil man kunne fokusere på den uden brille.
Hvis det optiske system derimod har for lidt “linsestyrke” i forhold til øjets størrelse, så er man langsynet (hyperop)og behøver en brille med plus-styrke for at kunne fokusere på en genstand på afstand. Hvis genstanden er tæt på behøver man en endnu stærkere plus styrke i brillen, for at kunne fokusere på genstanden tæt på.
Hvis linsestyrken i det optiske system passer øjets størrelse så er man emmetrop. Det betyder at man kan fokusere på genstande på afstand uden brug af briller.

Presbyopi – gammelmandssyn

Unge mennesker (yngre end 45) kan akkomodere, så de også kan læse uden brug af læsebriller. Når man er over 45-50 års alderen kan linsen i øjet ikke længere akkomodere nok til at læse uden brug af læsebriller – man bliver presbyop.
Der kan desuden være skævheder i øjets optiske system. Det hedder bygningsfejl eller astigmatisme.

Refraktiv behandling

KONTAKTLINSER

Man kan i de allerfleste tilfælde anvende kontaktlinser i stedet for briller, hvis man er nærsynet eller langsynet. Moderne bløde linser plejer at tolereres af de fleste, og hygiejne / infektions problemer minimeres, hvis man anvender såkaldte engangslinser, som man kasserer, når man tager dem ud. Uanset optikeres evt. anbefalinger plejer jeg at anbefale at man IKKE sover med kontaktlinser. Af hygiejnegrunde.

Man kan også få kontaktlinser, der korrigerer evt bygningsfejl. Og man kan få bifokale kontaktlinser, så der både er styrke, der passer til afstandssyn og desuden indbygget læsetillæg. Det er dog ikke alle, der kan få dette til at fungere.

Man kan desuden få forskellig styrke på kontaktlinserne, så det ene øje kan læse og det andet øje se langt (såkaldt monovision). Ca 60% af alle presbyope vil kunne anvende denne løsning uden besvær.

LASERBEHANDLING

Man kan få laserbehandlet hornhinden. Det svarer til at hornhinden slibes til en anden facon og dermed får en anden linsestyrke. Der er dog begrænsninger i hvor meget, man kan slibe for at hornhinden ikke skal blive for tynd. Nærsynede får slebet hornhinden, så den bliver mere flad. Man kan derved fjerne nærsynethed helt op til minus 8-9 dioptrier. Langsynethed kan ikke fjernes lige så let, idet man med laserslibning jo skal gøre hornhinden mere stejl, hvilket ikke er fysisk muligt uden at risikere at resultatet bliver instabilt (svingende styrke). Bygningsfejl kan derimod let slibes væk med laser.

Man begyndte med laserbehandlinger i slutningen af 80’erne. Første generationslaser er den såkaldte PRK behandling. Næste generations laserbehandling er LASIK og det seneste skud på stammen er den såkaldte SMILE teknik.

KONTAKTLINSE INDE I ØJET

Man har siden 90’erne kunnet få indopereret en tynd kontaktlinse, som anbringes foran den naturlige linse men bagved pupillen. Denne ICL kan fås i styrker der kan korrigere såvel nærsynede som langsynede. Desværre medfører operationen ofte, at der udvikles grå stær i den naturlige linse indenfor et par år, og så skal man jo opereres igen. Der er også risiko for at en sådan ICL kan medføre at der udvikles grøn stær. Så det er ikke en behandling, der har været anvendt særlig meget.

RLE – REFRAKTIV LENS EXCHANGE

Man kan også skifte linsen i øjet ud med en kunstig linse. I princippet er det bare en grå stær operation, som jo netop er skifte af øjets naturlige linse med en kunstig linse. Der er rigtig gode grunde til IKKE at foretage en sådan operation på unge mennesker: Man mister den naturlige linses evne til at akkomodere. Det kræver en nøje overvejelse med vurdering af ulemperne inden et sådan indgreb bør foretages.

På midaldrende er det blevet tiltagende populært at få foretaget indgrebet, fordi man vil slippe for læsebriller, når man er blevet presbyop. Siden slutningen af 80’erne ar man kunnet få såkaldt multifokale/bifokale/trifokale linser til at sætte ind i øjet. Alle disse linser har dog nogle velkendte ulemper, som man også bør være klar over, inden man vælger en sådan operation. De har alle sammen en dårligere kontrast end den naturlige linse og den såkaldt monofokale linse. Det betyder at man skal have mere lys, når man læser. Derimod betyder det ikke så meget, hvis man læser på sin smartphone/skærm, idet der jo er lys i disse. Men også på afstand er synet let suboptimalt i dunkel belysning eller tåge, sammenlignet med det syn man ellers ville have med en linse med kun en styrke.

Det første firma der lancerede bifokale linser til grå stær operation var 3M. Jeg var under min ansættelse i Lund med til at lave klinisk vurdering af disse multifokale linser i slutningen af 80’erne. 3Ms linsedivision gik konkurs på denne linse, som aldrig blev en succes. De efterfølgende år har alle de store linsefirmaer forbedret på denne type linse, og der er ikke længere lige så mange bivirkninger i form af blænding, halo og lysringe. Men desværre er linserne ikke perfekte. Ca 80% af de mennesker der bliver opereret med moderne multifokale linser bliver dog meget tilfredse med resultatet.

Copyright Richardt Hansen