Vitrektomi

I sidste uge skrev jeg om komplikationen hul i linsesækken ved grå stær operation. Det indtræffer i ca 2% af grå stær operationer – dog med stor spredning alt efter kirurgens erfaring. Personligt har jeg lavet hul i linsesækken i 1 ud af de seneste 6000 operationer. Ved ca. halvdelen af disse komplikationer, vil det være nødvendigt at foretage en kompletterende vitrektomi, som beskrives i dette indlæg

Vitrektomi

Vitrektomi betyder fjernelse af glaslegeme. Glaslegemet er den gelesubstans, der udfylder øjet. Den ligger bag linsen og foran nethinden. Ved grå stær operation fjerner man ikke noget glaslegeme. Medmindre man får hul på linsesækken. I ca. halvdelen af de tilfælde, hvor der går hul på linsesækken, vil der komme glaslegeme frem gennem dette hul. Det er men nødt til at fjerne ved en såkaldt forreste vitrektomi. I en mindre del af disse tilfælde, vil der desuden være linserester, der synker ned i glaslegemet igennem det opståede hul. Disse linserester fjernes meget sikkert med en såkaldt bagerste vitrektomi (se nedenfor).

Vitrektom

Hvis man skal operere glaslegemet i øjet anvender man en såkaldt vitrektom. Glaslegemet er en sej geleaktiv substans lidt som en rå æggehvide.  Man kan ikke bare suge et stykke væk, da den har stor sammenhængskraft. Så hvis der skal fjernes noget glaslegeme, skal man både suge og samtidig skære eller klippe ved sugerørets munding. En vitrektom er et sugerør med indbygget guillotine, som hele tiden klipper i rørets munding.

Bagerste vitrektomi

En planlagt operation af glaslegemet vil altid blive udført som en såkaldt bagerste vitrektomi. Her bedøves øjet først i overfladen, og derefter laves 3 små huller nogle mm bagved hornhinden ude i øjets hvide (sclera). Hullerne laves præcis, hvor der ikke er nethinde indenfor og samtid ikke særlig mange blodkar. Det ene hul bruges til vitrektomen, det andet hul er til et skyllerør, så man får lige så meget væske ind, som man tager glaslegeme ud. Det tredje hul er til en mini pencil lygte. Man kan derudover ved behov bruge åbningerne til specialinstrumenter f.eks laser, saks og pincet. Bagerste vitrektomi kan f.eks anvendes til at fjerne uklarheder i glaslegemet. Operationen udføres af specialuddannet øjenkirurg på universitetsklinikker og enkelte andre specialafdelinger. Det er en meget sikker øjenoperation.

Forreste vitrektomi

Forreste vitrektomi foretages i forbindelse med en grå stær operation, hvis der er gået hul i linsesækken. Der kan i den forbindelse være behov for at fjerne glaslegeme, som er kommet frem gennem det hul, der er opstået. Forreste vitrektomi er således en akutoperation, der ikke er planlagt. Formålet med forreste vitrektomi er at fjerne al glaslegeme foran linsemembranet, inden den kunstige linse sættes på plads. Den kunstige linse lukker derefter hullet i linsesækken.

Komplikationer ved forreste vitrektomi

Den mest almindelige komplikation ved forreste vitrektomi er, at der stadig er glaslegeme foran linsen. Det vil være strengeformet og give anledning til sammentrækninger, der på sigt kan trække mere glaslegeme frem og i værste fald lave træk på nethinden. Sådanne strenge kan, hvis de er små, klippes over med en speciel laser. Hvis de derimod er større, er man nødt til at lave en bagerste vitrektomi og dermed trække glaslegemet tilbage bag linsen.

Linserester i glaslegemet

Hvis en del eller det meste af linsen er sunket gennem hullet i linsesækken, så vil patienten efterfølgende blive henvist til bagerste vitrektomi, hos en kirurg, der er specialist i bagerste vitrektomi. De allerfleste patienter, der kommer ud for grå stær kirurgi med efterfølgende vitrektomi, vil ende med et godt synsresultat. Men helingstiden vil ofte være noget længere, end hvis det var en ukompliceret grå stær operation.

Copyright Richardt Hansen

Komplikation ved grå stær operation

Komplikation ved grå stær operation

Jeg har i ugens løb fået spørgsmål fra en pårørende til en patient, der er opereret for grå stær i udlandet. Operationen tog en times tid og ”sækken” var skrøbelig, så man måtte lægge linsen ovenpå. Spørgsmålet går på, hvad der menes med dette.

Linsens basalmembran

Linsen er opbygget som en træstamme. Den har ”åreringe” af linsefibre. Tykkelsen af linsen øger med 1/100 mm årligt hos voksne mennesker. Alleryderst er der et basalmembran. Det modsvarer billedligt barken på træstammen. Men her slutter så også analogien. Basalmembranet har en tykkelse på ca. 10 my. 10 my svarer til 0,01 millimeter. Så det er en meget tynd bark. Basalmembranet er elastisk, men elasticiteten aftager i livets løb.

Linsesækken

Når man opererer grå stær med moderne teknik, laver man en cirkulær åbning af basalmembranets forside. Basalmembranet hænger i de såkaldte zonulatråde fast i strålelegemet. Zonulatrådene kan være mere eller mindre holdfaste. Ved f.eks. samtidige pseudoexfoliationer er der altid svagere zonulatråde og mere sart linsemembran. Når åbningen er lavet, så skylles der vand ind i linsen, som derefter deles og knuses med en lille vandstøvsuger, der også har ultralyd. Linsen fjernes derved fra linsemembranet gennem den åbning på forsiden, man startede med at lave. Tilbage er der nu et elastisk basalmembran med åbning fortil mod pupillen. Dette er den såkaldte linsesæk.

Komplikationer med linsesækken

Når man arbejder med membraner, som bare er 0,01 mm tykke, kan der gå hul. Skulle den lille vandstøvsuger få fat i membranet, vil der gå hul. Nationalt og internationalt er der statistik på denne forudsigelige komplikation. Igennem de seneste 30 år har man set, at der går hul på bagerste membran, som det hedder, i ca. 2% af alle operationer. Der er en faktor, der frem for alt påvirker denne risiko: Kirurgens erfaring og rutine. Personligt har jeg gennem de seneste 20 år denne komplikation på 1 ud af 6000 operationer. Det er dog statistik og ingen garanti for, at det ikke hænder præcis i næste uge.

Forskel i linsesækken

Eftersom elasticiteten i linsemembranet aftager med alderen samtidig med at selve linsen bliver hårdere, så burde der være større risiko for hul i membranet hos ældre mennesker. Det er dog kun rent teoretisk. Bl.a. fordi den erfarne kirurg indretter sin kirurgi på linsens tilstand. Patienter hvor man forudser større risici vil i en ideel verden altid blive opereret af en erfaren og rutineret kirurg.

Den kunstige linse

Når linsen er fjernet fra linsemembranet, så vil den nye kunstige linse blive injiceret i linsesækken. Her folder den sig ud og kommer til at sidde i spænd i sækken. Skulle der være gået hul på linsesækkens bagerste membran, så vil kirurgen tage en anden linsemodel, som foldes ud foran det forreste hul, man startede med at lave i linsemembranet. Når den er udfoldet vil benene af linsen nu ligge foran linsesækken bagved pupillen. Selve linseoptikken skubbes ind i den forreste membranåbning, som derved kommer til at lukke helt af for hullet i bagerste membran.

Zonulatrådene

Skulle det derimod vise sig under operationen, at zonulatrådene, som linsesækken fæstner i, løsner, så vil man være nødt til at enten 1) sy den kunstige linse fast, eller 2) sætte en anden model kunstig linse i klemme i regnbuehinden eller 3) sætte en såkaldt forkammerlinse ind foran pupillen. Dette er dog en meget sjælden komplikation.

Helingstid

Når der opstår komplikation med linsesækken, som nævnt ovenfor, så vil de fleste trods alt komme sig uden, at det synsmæssige resultat påvirkes. Derimod vil det ofte tage længere tid, før øjet er helet efter en grå stær operation med komplikationer.

Se også indlæg om vitrektomi

Copyright Richardt Hansen

29.000 grå stær operationer

Jeg har nu opereret mere end 29.000 øjne for grå stær. Det er det samme som det antal mennesker, der bor i Hillerød. 30 års jubileet er nogle uger siden.

Torisk linse

Helt i takt med tiden, så var patienten, som fik grå stær operation nummer 29.000 en patient, der fik en torisk linse indopereret. Resultaterne med disse linser har været så gode, så jeg fremover ikke længere har 2 modeller linse, hvor patienten mod ekstra betaling kan få en torisk linse. Alle grå stær operationer vil fra og med 1.marts koste 9.500 kroner per øje. Alle vil automatisk få den bedste linse indopereret, så man ser godt uden briller på afstand (eller ser godt i læseafstand uden briller, hvis dette efterspørges). Det giver ikke mening at have en tillægsydelse for bedste syn mod merbetaling. Alle skal naturligvis have den bedste linse til netop deres øjne.

Sundhedsforsikring

Denne beslutning er bl.a. taget fordi, jeg er træt af, at sundhedsforsikringer kun vil dække en grå stær operation, der laves med såkaldt ”standard-linse”. Alle skal have en kvalitetsoperation – ikke laveste fællesnævner. Beslutningen om hvilken linse, der er bedst for patienten, er og bliver min. Den beslutning skal ikke træffes af en bureaukrat, som udelukkende tænker økonomi. Patienten skal heller ikke stilles over for valg af linser mod merbetaling. Alle skal trygt kunne stole på at få bedst mulige behandling.

Trifokale linser

Patienten, der fik opereret øje nummer 29.004 og 29.005, havde ønsket helt at slippe for briller – både afstandsbriller og læsebriller. Den patient fik trifokale linser i begge øjne. Disse nye multifokale linser har jeg haft rigtig gode resultater med i de senere år. Der er kommet større og større efterspørgsel på sådanne operationer. Operation med sådanne linser er væsentligt dyrere og derfor ikke for alle. Sygeforsikringen Danmark og de fleste sundhedsforsikringer giver tilskud til  grå stær operation. Derimod giver de ikke tilskud til brillefrihed. Trifokale linser har nogle kendte ulemper, som gør at de heller ikke er egnede til alle patienter.

Copyright Richardt Hansen

Grå stær operation – 30 års jubilæum

30 års jubilæum

Den 13.februar 1989 lavede jeg min første selvstændige grå stær operation. Min vejleder var overlæge Lena Brodin i Halmstad. Jeg havde assisteret ved hendes operationer gennem måneder og fået lov til at lave mere og mere af hver operation, indtil jeg nåede frem til den første helt selvstændige operation.

ECCE

Den operationsteknik, jeg blev oplært i, var den såkaldte ECCE. Øjet åbnes kirurgisk stort nok til at den uklare linse blev fjernet i hel tilstand. Øjet skulle derfor sys sammen bagefter med en 10-0 nylontråd, som er tyndere end menneskehår. Denne operationsteknik nåede jeg at foretage ca. 1000 grå stær operationer med.

Phaco

I 1994 blev jeg ansat ved øjenafdelingen i Lund og derefter oplært i den nyere phacoemulsifikationsteknik af Overlæge Ingrid Florén. Siden 1995 har jeg opereret mine patienter i såkaldt dråbeanæstesi. Der er så tilkommet små-justeringer i teknikken i alle årene siden. Operationsudstyret er blevet mere sofistikeret og alt sammen har været med til at lave operationen for grå stær til en meget sikker operation for patienten.

Refraktiv kirurgi

Hvor patienterne i 1980’erne og 1990’erne primært kom for at få fjernet den grå stær, så kommer de nu også med et ønske om at slippe for briller i forbindelse med operationen. Det er endda blevet almindeligt, at en evt. bygningsfejl i øjet rettes i forbindelse med operationen for grå stær. Nogle patienter går endda skridtet videre og får indopereret trifokale linser i øjet, så de også slipper for læsebriller.

Ny prispolitik fra og med 1.marts

Fra og med 1.marts vil jeg have en enhedspris på grå stær operation. Så ikke nogen ekstra pris for at rette eventuel bygningsfejl. Prisen for en grå stær operation vil blive 9.500 kroner per øje og operationen vil rette bygningsfejl, hvor dette er påkrævet. Patienterne vil fortsat blive informeret omkring bygningsfejl, men skal ikke vælge om de vil betale ekstra for en sådan operation. Det er inkluderet ved behov.

Mest succesfulde operation

Grå stær operation er en af de største kirurgiske succeser i menneskehedens historie. Den redder ikke direkte liv, men forhindrer nedsat syn i alderdommen. Operationsteknikken kom “just in time” sammenfaldende med at mennesker verden over nu har en forventet gennemsnitlig levetid på over 70 år. I de velstillede lande endda over 80 år.

Antal operationer

De første 10 år udførte jeg ca 2-300 operationer årligt og lavede også andre øjenoperationer (hornhindetransplantationer, øjenlågskirurgi, tryksænkende operationer for grøn stær). For 20 år siden subspecialiserede jeg mig i grå stær kirurgi og udførte derefter mere end 1000 operationer om året. Et enkelt år (2006) udførte jeg 2571 operationer. Totalt har jeg nu lige inden mit 30 års jubilæum udført 28.889 operationer. Hvis man ser på opgørelser over komplikationer i forbindelse med grå stær operationer, så er risikoen ca 2-3% i de fleste internationale undersøgelser. Hvis kirurgen derimod udfører mange operationer, så falder risikoen til under 1%. Personligt har jeg ca et “hul i bagkapsel” på  1 operation ud af 5-6000.

Sverige

Efter nogle år med kun at operere i min egen klinik, er jeg nu tilbage i Sverige, hvor jeg opererer patienter hver anden uge. Dette er med til at holde mit antal af årlige operationer over 1000. Hvilket som nævnt ovenfor giver mig færre operationskomplikationer.

Copyright Richardt Hansen

Øjets spejl

Øjets spejl

Der er en kvinde, der har spurgt mig om omkring den refleks, der kan ses fra den kunstige linse, som man får ind i øjet ved en grå stær operation (eller RLE-operation som det hedder, hvis man får korrigeret sit syn). Hun undrer, om det er som den refleks, man får fra hundes og kattes øjne i mørke.

Refleksen fra kunstig linse

For at man skal kunne se klart gennem en optisk linse, så er linsen nødt til at være blank. Hvis den er mat,  bliver synet tåget. Derfor er den kunstige linse man opererer ind i øjet blank. Helt uafhængig af om det er en monofokal eller en trifokal linse og helt uafhængig af operationsmetode. Den kunstige linse sidder 1-2 mm bagved pupillen og det meste lys, der falder mod øjet fra siderne, reflekteres af hornhinden. Derfor er det ikke ofte, at man ser refleks fra den kunstige linse. Men nogle gange kommer der refleks, som kortvarigt kan ses af andre personer. Det ligner lidt et blink fra en krystal eller diamant.

Nethindens lag

Nethinden i øjet er lagdelt. Fotoreceptorerne som er de lysfølsomme celler (tappe og stave) står dyppet ned i et cellelag, som hedder pigmentepitel. Dette lag ligger imellem nethinden og årehinden, der, som navnet antyder, er et tæt lag af blodkar. Pigmentepitelet hos mennesker dæmper det indfaldende lys, når det har passeret forbi fotoreceptorerne.

Hunde og kattes refleksøjne – øjets spejl

Pigmentepitelet er hos nogle dyr bl.a. hunde og katte forsynet med et specielt spejlende lag (tapetum lucidum), som reflekterer lyset. Derved får de ligesom brugt lyset 2 gange og får derfor et meget bedre mørkesyn end mennesker. Dette reflekterende lag ses tydeligt, hvis man lyser i hundens / kattens øje. Det bliver som en refleks (katteøje). Mine 2 hunde har de mest fantastiske farver: Den ene har smaragdgrøn reflex og den anden har nærmest azurblå reflex.

Sallys øjnes spejl

Reflex fra Sallys øjnes spejl

Lulus øjnes spejl

Reflex fra Lulus øjnes spejl

Kunstig linse = katteøje?

Man kan ikke fremkalde nogen reflex fra den kunstige linse, som gør at den ses konstant. Så mennesker, der er opereret for grå stær, får således ikke ”katteøjne” med i købet. Hvis nogen ønsker kunstige effekter i øjnene, så er det kontaktlinser, man skal have fat i. De fås til gengæld i alle mulige og umulige farver og kan heldigvis let tages ud og smides væk efter brug.

VIGTIGT VIGTIGT:

Gentager her mine råd og forsigtighedsanbefalinger angående nytåret:

Fyrværkeri

Mine nytårsaftener i Danmark har de senere år været besværliggjort af mine 2 dejlige hunde. De er begge meget bange for det mindste lille bang. Så allerede fra omkring jul og hen til begyndelsen af januar er de ikke til at trække med udenfor. Nytårsaften går de helt i selvsving og går rystende rundt og piber. De kan helt enkelt ikke finde ro. Jeg har prøvet med medicin, men det gør dem bare endnu mere rystende.

Fyrværkeri er ikke ufarligt. Der sker hvert år ulykker med øjenskader. For at minimere risikoen for skader, så følg disse råd:

  • Lad være med at affyre noget som helst, hvis du ikke er ædru. Udnævn en ædru fyrværkerimester i selskabet (kan være den, der også skal køre bilen hjem!)
  • Anvend altid beskyttelsesbriller
  • Anvend aldrig ulovligt fyrværkeri. Det er ikke testet og kan være livsfarligt
  • Antænd aldrig fyrværkeri, som du holder i hånden.
  • Kast aldrig med fyrværkeri
  • Affyr aldrig fyrværkeri mod andre mennesker (eller dyr)
  • Gå aldrig tilbage til en fuser
  • Antænd kun et stykke fyrværkeri ad gangen. Bind aldrig fyrværkeri sammen
  • Affyr raketter fra stativ, flaske eller rør, som står fast

Hvis skaden sker:

Skyl det skadede område med koldt vand. Tag omgående til skadestuen, hvis der er åbent sår, forbrænding eller øjenskade.

Godt nytår til alle

Copyright Richardt Hansen

Grå stær i den kunstige linse

Grå stær igen

Nu har jeg i mine blog indlæg skrevet, at man ikke kan få grå stær igen. Man kan derimod få efterstær, læs her. Men det sker faktisk en sjælden gang, at det materiale, som den kunstige linse er lavet af, bliver uklart. Det kan man egentlig godt kalde grå stær igen.

Materialet

Den kunstige linse er oprindeligt lavet af PMMA (Poly methyl met acrylat) også kaldet plexiglas. Se historien om den kunstige linse her. De seneste 30 år har man anvendt en speciel udformning af PMMA, som hedder hydrofob acryl. Hydrofob betyder at vand preller af på materialet. Det er bøjeligt modsat den oprindelige PMMA linse. Det har vist sig at være et fantastisk linsemateriale uden nævneværdige bivirkninger. Der er mange millioner mennesker, der nu er opereret med sådanne kunstige linser. De forskellige firmaer har strukturelle forskelle i deres acryl, hvilket kan ses i undersøgelseslampen. Men det har ikke givet anledning til forskel i patienternes syn.

Hydrofil acryl

For ca 20 år siden begyndte nogle at lave kunstige linser i hydrofil acryl. Det er en acryl, som gerne vil have vand på overfladen. Materialet har et højere brydningsindex, og den kunstige linse kan derved laves tyndere end den hydrofobe acryllinse. Dermed kan man lave operationsåbningen endnu mindre. En hydrofil linse kan laves til at komme ind gennem en åbning på 1 mm – den hydrofobe kræver en åbning på 2,2 mm.

Hydroview©

En af de første af disse hydrofile linser var fra et stort amerikansk firma, som fik linsen godkendt efter alle nødvendige protokoller, som krævet af FDA. Et års tid efter FDA godkendelsen begyndte der at komme opererede patienter tilbage, hvor denne Hydroview© linse var blevet opak hvid. Det tog synet fra patienterne, og de måtte opereres på ny. Den kunstige opake linse blev erstattet den med en ny klar linse. Da det ikke var alle Hydroview linser, som blev hvide, begyndte detektivarbejdet med at finde ud af, hvorfor nogle linser blev hvide.

Liliana Werner

De hvide linser blev sendt ind til en øjenpatolog i USA, Liliana Werner, som brugte megen tid på at undersøge linserne samt at sammenholde operationsprotokollerne fra operationerne. Liliana Werner fandt snart ud af, at der var et særkende ved disse operationer. Ved operationen var der altid anvendt Viscoat©, som er et bestemt viskoelastika. Det var aldrig Healon©, Provsic©, Discovisc© eller nogen af alle de andre viskoelastika.

Speciel viskoelastika

Viscoat© udmærker sig ved at være en special tyk variant af viskoelastika, som man med fordel anvender ved nogle grå stær operationer. Eftersom den er ret tyk i konsistens, så er den sprøjte, som den leveres i, beklædt med et mikrometertyndt lag af silikone på indersiden af sprøjten. Dette for at det skal glide lettere i stemplet, når det sprøjtes ud. Det viste sig, at hvis bare en mikroliter stor silikonedråbe kom i berøring med Hydroview©-linsen, så satte det en kemisk reaktion i gang, der i løbet af et par år gjorde linsen hvid.

Der kom advarsler ud om dette, og Hydroview© blev ret hurtigt trukket tilbage. På trods af at det faktisk var en udmærket linse.

Jeg har personligt anvendt Hydroview© linser, da jeg arbejdede i Halmstad. Men anvendte aldrig Viscoat, og ingen af mine patienter oplevede derfor nogen komplikationer. En kollega anvendte derimod linsen sammen med Viscoat© før dette blev kendt. De patienter kom tilbage og fik skiftet den hvide linse.

Copyright Richardt Hansen

Viscoelastika

Viscoelastika 2.0

I 1997 arbejdede jeg på øjenafdelingen i Lund. På en af mine operationsdage i begyndelsen af året fik jeg fornøjelsen af at teste det nye viskoelastika, der var på vej til at skulle erstatte Healon©. Det var et lille svensk biotek-firma, der havde fremstillet hyaluronsyre ved hjælp af gen-modificerede E-coli bakterier. Præparatet var netop blevet E-godkendt, og Lund-klinikken fik et antal sterile pakker leveret til at sammenligne med det Healon©, vi allerede anvendte.

Tilsyneladende det samme

Det nye fermenterede produkt var lige så let at arbejde med og havde tilsyneladende præcis de samme egenskaber, som det Healon©, jeg var vant til at anvende. Så der føltes overhovedet ingen forskel ved de 8 operationer, jeg den dag lavede med det nye viscoelastika.

MEN…

Patienterne kom til kontrol dagen efter operationen. Der havde ikke været nogen gener overhovedet, og patienterne var tilfredse med operationen. Men de havde alle et meget usædvanligt udseende, når man undersøgte dem: Alle de, som var opereret med det nye viskoelastika, havde mm store hvide fnug i øjet. Det så ud som de her glaskugler med en snemand i, som man kan ryste, hvorefter der daler massevis af snefnug ned. Alle patienterne blev taget tilbage til operation, hvor deres øjne blev skyllet rene med balanceret saltopløsning. De blev efterfølgende fulgt med meget tætte kontrolbesøg, og heldigvis fik ingen af disse patienter noget mén efter operationen.

Undersøgt af Läkemedelsverket

De resterende pakker med det nye viscoelastika blev sendt til Läkemedelsverket i Uppsala (svarer til vores lægemiddelstyrelse). Her fandt man, at der var alt for stor mængde bakterietoxin (altså gift) i den i øvrigt sterile viscoelastika. Det var denne toxin, der havde fremkaldt et immunologisk svar fra patienterne. Viscoelastikaet blev trukket tilbage. En nærmere undersøgelse viste, at jo flere bakterier man anbragte sammen for at producere hyaluronsyre, jo mere toxin blev der udskilt. Så det var et spørgsmål om at mindske koncentrationen af bakterier, der ellers blev ”stressede” og derfor udskilte toxin.

Godkendelse af hjælpemidler

At præparatet overhovedet kunne godkendes skyldes, at det ikke er medicin, men kun et hjælpemiddel. Hjælpemidler skal ikke først afprøves i kontrollerede studier. Det er nok, at de består af et allerede godkendt materiale. Dermed er der en risiko for patienterne, når nye hjælpemidler introduceres. Ovennævnte historie gjorde, at jeg aldrig har takket ja til gratis vareprøver fra firmaer, der forsøger at komme ind på markedet. En helt analog historie kender vi her i Danmark med den såkaldte Boneloc skandale. Denne knoglecement var også et godkendt hjælpemiddel.

ESCRS 1997

Lund – klinikkens erfaring med det nye viscoelastika blev fremlagt på det årlige møde for europæiske kataraktkirurger i 1997, som blev holdt i Prag. Så dermed blev alle øjenlæger gjort opmærksomme på risikoen ved denne nye fremstillingsmetode. De forskellige biotekfirmaer lærte dog relativt hurtigt at bemestre fremstillingen af hyaluronsyre uden, at der også var gift i præparatet. Siden slutningen af 90’erne har der derfor været mange firmaer, der har solgt hyaluronsyre.

Gentagelse

I 2012 havde jeg besøg fra et nyt biotekfirma, der ville have mig til at skifte til deres billigere hyaluronsyre. Jeg takkede bestemt nej med henvisning til erfaringen fra 1997 i Lund. Andre kolleger takkede derimod ja, hvilket medførte en mindre epidemi med inflammationer i København, da dette firma tydeligvis ikke havde sat sig ind i de indvundne erfaringer omkring toxin. Så der gentog historien sig igen.

Uundgåeligt?

Selv ved nøje overholdelse af de noget mere rigorøse afprøvninger, som den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA kræver, kan man ikke altid undgå, at der optræder utilsigtede hændelser, se næste uges blog om patienterne, der fik grå stær i den kunstige linse. Derimod bør det være forbeholdt universitetsafdelinger at afprøve/introducere nye hjælpemidler, mediciner og metoder. Her har man muligheden for at føre protokoller og lave en noget mere tæt kontrol, når nyt introduceres. Ligesom patienter naturligvis skal oplyses om, at noget nyt bliver anvendt.

Copyright Richardt Hansen

Healon

Healon, hjælpemidlet der revolutionerede øjenkirurgi

Når jeg laver grå stær operationer, så anvender jeg Healon©, som er et viskoelastisk hjælpemiddel. Det er en viskøs, geleagtig substans, som hjælper med at holde afstand mellems øjets forskellige væv under operationen. Det er denne substans, der gør det muligt at lave moderne øjenoperationer uden risiko for, at øjets forskellige væv beskadiges under operationen.

Hyaluronsyre

Den viskøse substans består af steril opkoncentreret hyaluronsyre. Hyaluronsyre findes i de fleste af kroppens væv. Det er den perfekte fugtighedscreme og rigtig godt som smøremiddel inde i kroppens led. Det første patenterede, sterile og koncentrerede produkt blev lavet af det tidligere svenske lægemiddelsfirma Pharmacia. Det kom på markedet i 80’erne og var fremstillet af udtræk fra hanekam, som er særdeles rig på hyaluronsyre.

Beskytter hornhinden

I begyndelsen af grå stær operationen sprøjtes denne viskøse substans ind under hornhinden, som derved beskyttes mod berøring af instrumenter og den kunstige linse. Det kan ligeledes bruges som taktisk ”operationsinstrument” til f.eks. at holde regnbuehinden væk eller holde pupillen stor eller midlertidigt til at stoppe en mindre blødning.

Fjernes ved operationens afslutning

I afslutningen af operationen er det vigtigt, at al Healon fjernes fra øjet igen. Det skylles ud med det suge/skylleinstrument, der også anvendes til at fjerne den grå stær med. Hvis der skulle blive noget hyaluronsyre tilbage, vil dette medføre trykstigning i øjet, fordi det jo så vil stoppe trabekelværket til (se øjenanatomi).

Patentrettigheder

Healon© fra Pharmacia var det eneste præparat, der kunne købes, indtil deres patent udløb (eller der kom anden fremstillingsmetode) midt i 90’erne. Det har formodentlig været en guldgrube for Pharmacia. Da jeg startede med grå stær operationer i slutningen af 80’erne, kostede 1 steril sprøjte med 0,85ml Healon, som blev brugt til en operation, ca 1500 kroner.

Andre anvendelsesområder

Det blev ret hurtigt muligt at købe Healon-lignende produkter til travheste. Her blev det brugt til indsprøjtninger i leddene. I de seneste mange år er det også taget i anvendelse som såkaldt filler ved kosmetisk/plastikkirurgiske indgreb. Det helt vigtige ved anvendelsen af produktet er, om det er sterilt og rent.

Ny fremstillingsmåde ved såkaldt fermentering

Fra slutningen af 90’erne begyndte man at kunne fremstille ren hyaluronsyre ved hjælp af gen-manipulerede bakterier (fermentering). Det er en historie i sig selv, som kommer i næste blog-indlæg. At Pharmacia var et svensk firma med hovedkontor i Uppsala, mærkede jeg under min uddannelse til øjenlæge i Sverige ved, at de stillede laboratoriemuligheder til rådighed, hvor øjenlæger under uddannelse kunne komme og træne øjenkirurgi. Pharmacia støttede desuden megen forskning i de svenske øjenklinikker.

Firmaopkøb

Pharmacia havde en stor forskningsafdeling, som leverede nyskabende produkter til øjenfaget. Healon var nok det største, men også når det gælder kunstige linser, var de verdensledende (heparin-coatede PMMA-linser, asfærisk slipning af kunstige linser) og en af de allermest succesrige tryksænkende øjenmediciner, Xalatan© (latanoprost). Pharmacia blev i dette århundrede opkøbt af Pfizer, som er et stort amerikansk lægemiddelsfirma. Øjenprodukterne, som havde med øjenkirurgi at gøre, blev videresolgt til Allergan, som blev yderligere opsplittet, så de endte hos AMO. Johnson og Johnson har så senest opkøbt AMO – der undervejs også nåede at høre til Abbott. Det oprindelige Healon-produkt, der var lavet af hanekam blev taget af markedet i 2017. Nu er al hyaluronsyre fermenteret (læs i næste uge).

Prisen

Healon kostede i 1989 ca 1500 kroner for 0,85ml. I dag er prisen under 100 kroner for den samme mængde.

Copyright Richardt Hansen

Pulsoximeter

Hvorfor vi anvender pulsoximeter ved grå stær operation

Patienten der døde uden at nogen opdagede det

Når man opererer patienter for grå stær, så er den gennemsnitlige alder for patienten ca 70 år.  En del er selvfølgelig ældre end gennemsnittet. Nogle af de ældre har udover den grå stær også fået andre af alderdommens følgesygdomme som f.eks. dårligt hjerte. Under min uddannelse til øjenlæge skete det en gang for min overlæge, at en patient døde under grå stær operationen. Patienten havde kendt hjerteproblemer og var regelmæssigt til kontrol på medicinklinikken for dette. Nu fik han hjertestop midt under operationen. Der var ingen, der opdagede det, før efter operationen. Det var pinligt og ubehageligt for alle. Patientens pårørende var ikke så overraskede, da patienten jo netop havde et rigtigt dårligt helbred, foruden den grå stær.

Patienten der overlevede

Et par år efter havde jeg en græsktalende patient, som kom til operation af begge øjne samme dag. Patientens søn var med som tolk. Da jeg havde fået patienten lagt ned i operationsstolen og operationsafdækningen var sat på plads, spurgte jeg, om det føltes OK. Det gør jeg altid, fordi nogle patienter oplever ubehag ved at være tildækket. Patienten kom med nogle halvkvalte lyde, som sønnen oversatte til OK. Jeg blev dog alligevel lidt mistænksom, fordi det lød lidt halvkvalt. Jeg blev nervøs for, at han skulle kaste op og afbrød derfor. Jeg fjernede operationsafdækningen og tandlægestolen rejste sig op med patienten. Patienten fortsatte stolens bevægelse ved at falde fremover. Sygeplejersken og jeg nåede dog at gribe ham fra at falde, og vi blev opmærksom på, at han var uden puls.

De store pupiller

Vi fik ham ned på gulvet og begyndte genoplivning, mens sønnen blev sendt ud, og der blev ringet hjertealarm til sygehusets intensivafdeling. Narkoseteamet kom i løbet af 3 minutter og ville fortsætte med genoplivningen, men bemærkede så, at begge patientens pupiller var maksimalt dilaterede, hvorefter de mente, at tiden var forpasset, og at patienten var udenfor mulig genoplivning. Vi kunne dog informere om, at pupillerne var store, fordi de var forberedt til grå stær operation efter drypning af pupildilaterende dråber. Narkoseholdet genoptog derfor genoplivning og tog patienten med til intensiv afdeling, hvor han blev genoplivet og kom sig uden mén.

Blev opereret et halvt år senere

Patienten kom tilbage til mig et halvt år efter i velbefindende. Han havde ingen hukommelse af sit møde med døden. Derimod var den grå stær blevet endnu mere tæt, og denne gang blev han opereret.

Pulsoximeter

Situationer som disse har medført, at man i dag ved selv de mindste banale operationer bliver udstyret med et pulsoximeter.  Det er en lille klemme på den ene fingerspids, som måler dels pulsen og dels blodets mætning med ilt. Iltmætningen vil falde og apparatet vil alarmere, hvis patienten holder vejret eller holder op med at trække vejret. Ligeledes vil apparatet alarmere hvis pulsen bliver for hurtig (flimmer) eller for langsom som f.eks. ved hjertestop. Der er derfor hele tiden styr på, om patienten er i live.

Local Vocal

Ud over denne apparat-mæssige sikring af patientens ve og vel, så har jeg altid haft for vane at tale med min patient under operationen. Det virker beroligende på patienten, som jo ligger tildækket uden mulighed for at se, hvad der foregår rundt omkring. Men det gør også, at jeg hele tiden har kontakt til min patient, og derfor ved om vedkommende har det godt eller om der er noget i vejen.

Copyright Richardt Hansen