Pseudoexfoliationer

Pseudoexfoliationer

Pseudoexfoliationer

Pseudoexfoliationer

Pseudoexfoliationer bliver ofte forkortet PXF i Sverige. I andre lande bruges sommetider forkortelsen PEX. Pseudoexfoliationer er grå-hvide fnug, der ses aflejret på linsens forside. Det ses sjældent hos personer yngre end 50 år og der er store geografiske variationer, som tyder på arvelighed. Således er pseudoexfoliationer relativt sjældne i Danmark men derimod ret almindelige i Sverige, Norge og Finland. Og ligeledes relativt almindelige i Spanien og områder i Afrika.

Ikke kun øjnene

De mennesker, der har pseudoexfoliationer, har det ikke kun på linsens overflade. De grå-hvide aflejringer findes også i hud og organer, uden at man dog har kunnet se nogen følgesygdomme med anledning af pseudoexfoliationerne.

Grøn stær

Personer med pseudoexfoliationer har en betydlig risiko for at udvikle grøn stær, som i så fald benævnes exfoliationsglaukom eller kapselglaukom. Det er en sekundær grøn stær med åben kammervinkel, der skyldes, at det grå-hvide exfoliationsmateriale tilstopper trabekelværket (se øjets anatomi). Derved stiger trykket i øjet, hvilket medfører skade på synsnerverne (grøn stær).

Betydning ved grå stær operation

Pseudoexfoliationerne i sig selv hindrer ikke synet. Men tilstanden har stor betydning, når patienten skal opereres for grå stær. Pseudoexfoliationerne gør dels linsens ophængstråde – de såkaldte zonulatråde – svagere og dels hindrer de grå-hvide aflejringer, at pupillen kan udvides. Kirurgen får sværere ved at komme til linsen, der skal fjernes. Og det kræver det en rutineret kirurg, så linsen ikke løsner i sine ophængstråde.

Ikke almindeligt i Danmark

Fra min uddannelse og arbejdstid i Sverige var jeg vant til at op mod 30% af de patienter, der skulle opereres for grå stær havde pseudoexfoliationer. Det var således 4-5 operationer på alle operationsdage! Det blev en noget lettere opgave at være øjenkirurg i Danmark, hvor det drejer sig om 3-5 operationer om året. Da jeg skulle finde et billede til at illustrere løb jeg igennem min kliniks ca 70.000 patienter og fandt 15 i databasen med pseudoexfoliationer.

Kontrol hos øjenlægen

Når pupillen ikke er stor under operationen for grå stær, så bliver den åbning kirurgen kan lave i linsen heller ikke stor. Det medfører, at patienten har en betydelig risiko for en speciel type af efterstær, hvor åbningen i linsens forside lukker til (phimosis). Patienter med pseudoexfoliationer, bør derfor kontrolleres efter grå stær operationen med regelmæssige intervaller, så øjenlægen kan gribe ind med laserbehandling, hvis der er tegn på at den forreste åbning begynder at lukke. I modsat fald kan denne phimosis medføre et træk i linsens zonulatråde så linsen både kan decentrere, men også helt løsne. Desuden er der som nævnt ovenfor en betydelig risiko for udvikling af grøn stær, som gør at pseudoexfoliationspatienter skal kontrolleres regelmæssigt hos øjenlægen.

Hvorfor pseudo…?

Der findes en tilstand som hedder ægte exfoliationer, med aflejringer på linsens forside, som er ganske lig pseudoexfoliationerne. Ægte exfoliationer ses hos glaspustere og menes at være en følge af den infrarøde varmestråling fra den varme glasmasse, når man puster glas. Denne tilstand blev beskrevet tidligere end pseudoexfoliationer

Copyright Richardt Hansen

Grå stær i alle aldre

Grå stær i alle aldre

Lidt jubilæum: Jeg kommer til at lave min grå stær operation nummer 28.000 i den kommende uge. Lige nu skriver jeg mit blogindlæg nummer 100 på denne webside. Derfor er det naturligt lige at vende nogle detaljer omkring grå stær i netop dette indlæg:

Grå stær er en forandring af linsen, som bliver tiltagende uklar. Det rammer i princippet alle mennesker, hvis de bliver gamle nok. Det er derimod ikke alle mennesker, der bliver opereret for grå stær. Kun hvis linsens uklarhed generer patienten og medfører nedsat livskvalitet, skal den opereres.

Gennemsnitsalder ved operation

Gennemsnitsalder for de, der bliver opereret for grå stær er ca. 72 år. Aldersfordelingen er en normalfordelingskurve. Der er ganske få børn og unge som opereres for grå stær. Den grå stær kan også være medfødt. Der opereres flere kvinder end mænd for grå stær – selv hvis man tager højde for, at der er flere kvinder end mænd i de voksne aldersgrupper.

Forskellige typer af grå stær

Der er ingen kønsforskel i typen af grå stær. Den grå stær, som yngre mennesker får, er ofte en såkaldt bagre subkapsulær katarakt. Her er det de bagerste lag i linsen, der er uklare. Denne type af grå stær kommer ofte meget hurtigt og giver hurtigt meget dårligt syn (dage til måneder). Operation bliver derfor næsten akut.

Hos ældre mennesker er den grå stær derimod ofte mere diffus sløring igennem hele linsen, som bliver mere og mere gulbrun. Denne type grå stær udvikles gennem årtier. Det kræver mere og mere lys i læselampen. Men hvis det er det eneste besvær, behøves der ingen operation.

Ofte vil de ældre menneskers grå stær dog også udvikle lokaliserede uklarheder i linsen, og så bliver operation ofte nødvendig. Selve operationen er den samme uanset hvilken type af grå stær, der er tale om.

Medfødt grå stær, der ikke generer

Medfødt grå stær

Medfødt grå stær

Forleden havde jeg en patient til øjenundersøgelse, som var begyndt at få lidt dårligere syn på begge øjne. Det var en mand i 40 års alder. Undersøgelsen viste, at der var grå stær. Ikke bare almindelig grå stær men derimod en medfødt grå stær, hvor uklarheden i linsen ligger i linsens inderste lag. Denne grå stær havde ikke generet synet tidligere, da den kun dækkede en lille del af synet. Nu er der så begyndt at komme alders-uklarheder oveni. Dermed er det snart på tide at få denne medfødte grå stær opereret. Billedet ved siden af viser den medfødte grå stær med  uklarhed i linsens centrum. Den del af linsen blev dannet i fosterlivet

Copyright Richardt Hansen

Akut grøn stær

Akut grøn stær

Akut grøn stær hedder også snævervinkel glaukom. Den snævre vinkel, der er tale om, er vinklen mellem regnbuehinden og hornhinden inden i øjet. Den hedder øjets kammervinkel. (se også øjets anatomi her). Ved snævervinkel glaukom lukkes denne vinkel relativt hurtigt, hvorved trykket i øjet stiger hurtigt, fordi øjets kammervand ikke kan løbe ud.

 

Symptomer ved akut glaukomanfald

Symptomerne ved akut glaukomanfald  er ganske dramatiske: Smerter i øjet og kraftig hovedpine,  opkastninger og sløret syn. Øjet bliver rødt og pupillen ofte middelstor. Hornhinden bliver mat (fordi den hæver af væsketrykket). Symptomerne får patienten til at søge på skadestuen, hvor diagnosen hurtigt vil blive stillet pga de karakteristiske symptomer og øjets udseende.

Hvorfor lukker kammervinklen?

Kammervinklen kan lukke, fordi man er anatomisk disponeret til det, eller den kan lukke fordi en anden øjensygdom fører til dannelse af blodkar, der lukker kammervinklen (sekundær akut grøn stær). Sidstnævnte kan enten være som følge af en blodprop i øjet eller som følge af diabeteskomplikationer i øjet. Den anatomiske disposition kan være genetisk (arveligt) bestemt. Den er ikke så almindelig i Danmark, men derimod meget almindelig hos Inuitfolket og dermed almindelig i Grønland.

Anatomisk disposition

Mennesker med et anatomisk kort øje er gerne langsynede (anvender plus-briller til afstand). Hos disse vil der ofte være mindre afstand mellem linsen og hornhinden = smalt forkammer. Denkorte afstand mellem linse og hornhinde kan dog i sjælde tilfælde også ses hos normalsynede og endog hos nærsynede. Linsen vokser hele livet hos alle. Når linsen bliver tykkere og tykkere vil det give mindre og mindre afstand til hornhinden og regnbuehinden vil blive “trykket” længere og længere fremad mod hornhinden, hvilket til sidst kan lukke kammervinklen. (øjenanatomi)

Advarselstegn

Regnbuehinden bliver tykkere i periferien, når pupillen er stor. Det betyder at den fylder mere ude i kammervinklen når pupillen er stor. Pupillen bliver stor i nedsat lys altså henad aftentide, når solen går ned. Det kan medføre delvis lukning af kammervinklen hos de, der har den anatomiske disposition for akut glaukom. Denne delvise lukning medfører hovedpine og kan give fænomener som ringe omkring lys. Så hvis man lider af hovedpine, der gerne kommer i skumringstiden, så bør man få undersøgt sine øjne!

Pupilblok

Når linsen vokser og dermed svulmer op, kan det også give anledning til at pupilåbningen lukkes af linsen. Derved spærres kammervandet inde bag pupillen, og det kan derved trykke den perifere del af regnbuehinden op mod kammervinklen, som derved lukkes. Herved stiger trykket i øjet.

Behandling af akut grøn stær

Når patienten kommer på skadestuen med det akutte anfald, gælder det om at få trykket ned hurtigst muligt. Det kan gøres af medicinsk vej. Man kan få Acetazolamid, der er et præparat, som mindsker kammervandsproduktionen. Når trykket er kommet noget ned, vil man også kunne få øjendråber, der kan trække pupillen sammen. Hvis der er pupilblok kan man med YAG-laser lave hul perifert i regnbuehinden for at genetablere flowet af kammervandet, som så igen kan komme ud via trabekelværket.

Linseoperation

Eftersom den egentlige årsag til den grønne stær er manglende plads fortil i øjet, så vil en grå stær operation, hvor linsen fjernes kunne skaffe plads og dermed forhindre fremtidige anfald af akut grøn stær. Den kunstige linse, der opereres ind i øjet ved en grå stær operation er bare en halv mm tyk, hvorimod den naturlige linse er ca 5 mm tyk (og som sagt voksende i tykkelse livet igennem).

Plateau-iris

Der findes også mennesker, der har en speciel anatomisk variation af regnbuehinden. Regnbuehinden hos disse mennesker danner et knæk helt ude i kammervinklen, som derved altid er snæver hos disse. Denne tilstand giver de samme symptomer og anfald og behandlingen er den samme. Man kan undersøge kammervinklen med et specielt prismeglas, hvorved denne anatomiske variation kan ses.

Forløb uden behandling

Hvis den akutte grønne stær ikke behandles, vil trykket i øjet ødelægge synsnervehovedet. Det svageste og mest eftergivelige område i øjet er bagtil, der hvor synsnerven kommer ind gennem øjets væg (synsnervehovedet). Synsnerven er helt blød og det høje tryk vil mase synsnerven i stykker i løbet af 4-7 dage. Symptomerne ved akut grøn stær er dog så voldsomme, at patienten altid vil søge hjælp indenfor det første døgn.

Copyright Richardt Hansen

Øjenanatomi

Øjenanatomi

Øjet er et højt specialiseret sanseorgan. Øjet fungerer som et kamera. Man kan groft inddele øjet i den forreste del – optikken – og den bagerste del – filmen eller digitalchippen. Dertil kommer den ydre del, som er musklerne udenpå øjet, så øjet kan drejes i alle retninger. Med til den ydre del hører også øjenlågene og tårevæsken/kirtlerne, der beskytter og smører optikken. Hver af disse 3 dele af øjet kræver sine egne specialinstrumenter og specialister, hvis der skal opereres i øjet. Alle øjenlæger kan derimod lave undersøgelser af alle dele af øjet. I resten af dette blogindlæg beskriver jeg den specielle funktion af øjets forreste del.

Øjenanatomi

Øjets forreste del – optikken

Øjets forreste del består af hornhinden, regnbuehinden, strålelegemet og linsen. Hornhinden og linsen fungerer begge som linser – hornhinden har en fast styrke, der er næsten konstant livet igennem. Linsen derimod har en variabel optik, specielt i de unge år. Linsen ændres dog i årenes løb, se indlæg om akkomodation og grå stær.

Regnbuehinden

Regnbuehinden fungerer som kameraets blænde: Stor blænde = stor pupil og lille blænde = lille pupil. I livets løb bliver pupillen mindre og også mindre i stand til at udvide sig, end da man var ung. Regnbuehinden består dels af de forreste muskellag, der både er en ringmuskel (laver lille pupil) og radiære muskler (laver stor pupil) og dels af et bageste pigmentepitellag. Dette bagerste lag giver øjet dets farve (blå øjne, brune øjne, grønne øjne…)

Strålelegemets muskelfunktion

Strålelegemet (corpus ciliare) er dels en ringmuskel og dels en kirtel beliggende inden i øjet, lige udenom regnbuehinden. Linsen hænger via tynde zonulatråde fast i strålelegemet. Der er et tyndt membran omkring linsen som i periferien forstsætter som zonulatråde. Strålelegemet er den muskel, der får linsen til at akkomodere (ændre fokus).

Strålelegemets kirtelfunktion

Strålelegemets epitelceller producerer såkaldt kammervand. Det er næringsvæske + ilt til linsen og hornhinden. Linsen og hornhinden er helt uden blodkar og derfor afhængige af kammervandet. Der foregår en stadig produktion af kammervand, som løber ind foran linsen, ud gennem pupillen og ind bag hornhinden. Det ender med at presses ud i den perifere vinkel der er mellem hornhinden og regnbuehinden. Ude i den vinkel er der et specielt nærmest porøst væv, der hedder trabekelværket. Trabekelværket virker som øjets afløb for kammervandet. Fra trabekelværket presses kammervandet videre i små specielle kanaler for til slut at ende i det venøse blod.

Kammervandet og øjets tryk

Hvis “afløbet” af kammervandet i trabekelværket lukker til, så vil den stadige produktion af kammervand få trykket i øjet til at stige. Hvis denne tillukning sker akut, så vil trykket stige indenfor timer, hvilket er meget smertefuldt. Hvis tillukningen derimod sker gradvist vil trykket stige langsomt og patienten vil ofte ikke mærke noget symptom på dette. En trykstigning i øjet vil fordele sig i hele øjet. Øjets ydervæg er det hvide plus hornhinden. De er ret ueftergivelige, så øjet vokser ikke pga det stigende tryk. Derimod er der et “hul” i øjenvæggen bagtil, nemlig der hvor synsnerven kommer ind i øjet. Hvis trykket i øjet stiger, vil synsnerven blive presset og kan tage skade – grøn stær.

Copyright Richardt Hansen

Medfødt grå stær

Medfødt grå stær

Grå stær kan være medfødt. Det ses hos ca 0,03% af alle nyfødte. Hos ca 2/3 af disse vil der være grå stær i begge øjne. Ca en tredjedel af de, der har medfødt grå stær, har samtidig andre sygdomme (syndrom). En anden tredjedel har det som genetisk arv, hvor det alene er den grå stær, der arves. Det er en autosomal dominant sygdom, hvilket betyder, at alle børnene fødes med grå stær i de familier, der har denne gen-variation. Hos den sidste tredjedel, der fødes med grå stær, kendes der ikke nogen bagvedliggende årsag .

Syndromer  

Den grå stær kan skyldes stofskiftesygdomme som f.eks. galactosæmi, hvor barnet ikke kan tåle mælk. Udeladelse af mælk fra diæten tidligt kan få den grå stær til gå tilbage. Der er herudover andre sjældne medfødte stofskiftesygdomme, der medfører hurtig udvikling af grå stær.

Infektioner, der overføres til fosteret under graviditeten, medfører også en risiko for udvikling af grå stær. Blandt disse infektioner kendes, røde hunde (rubella), toxoplasmose, cytomegalovirus, skoldkopper, mæslinger, syfilis og HIV.

Medfødt grå stær ses oftere hos nyfødte med kromosomsygdomme som f.eks. Down syndrom (trisomy 21) og Edwards syndrom (trisomy 18).

Diagnose

Medfødt grå stær opdages ved undersøgelsen af det nyfødte barn. Hvis der er en tæt grå stær, vil der ikke være en rød reflex, når der lyses mod øjet. Nogle gange er den grå stær dog ikke så tæt og opdages derfor først ved senere undersøgelser. En del medfødt grå stær er så ubetydelig, at det først konstateres langt senere i livet ved et tilfældigt besøg hos øjenlægen. Disse sidste tilfælde har heldigvis ingen betydning for udviklingen af det normale syn.

Vurdering af graden af grå stær

Hvis man opdager uklarheder i det nyfødte barns linser / manglende rød reflex ved belysning, så vil barnet blive undersøgt af en øjenlæge med henblik på en vurdering af den grå stær. Øjenlægen laver en undersøgelse med retinoskop uden at dilatere pupillerne. Herved bedømmes om uklarhederne ligger centralt i linsen, og hvor store uklarhederne er. Hvis det bedømmes, at den medfødte grå stær vil hindre udviklingen af normalt syn, planlægges der operation af den grå stær. Der vil ligeledes blive taget blodprøver for at undersøge, om der findes nogen af de kendte syndromer, som jo er knyttede til medfødt grå stær. Det kan også være relevant at undersøge familiemedlemmers øjne, da der kan findes grå stær, som bare ikke tidligere er blevet set.

Behandling af medfødt grå stær

Medfødt grå stær indebærer risiko for at synet ikke udvikles normalt – amblyopi. Man vil derfor operere den grå stær mellem 4 og 10 ugers alder, hvis det bedømmes, at synsudviklingen er i fare. Spædbørn der opereres for grå stær får ikke altid en kunstig linse indopereret. I stedet kan der anvendes kontaktlinser/ briller.  I de senere år er der dog flere, der allerede primært får en kunstig linse indopereret.

Operation af grå stær hos spædbørn er en specialistopgave, som foretages af ganske få øjenkirurger, så disse får en vis rutine i disse operationer.

Mindre grad af grå stær

Hvis det bedømmes, at den grå stær ikke hindrer synsudviklingen, vil man ofte undlade operation og i stedet følge barnets synsudvikling ved regelmæssige øjenlægebesøg.

Følgesygdomme

Spædbørn, der er opereret for grå stær, får alle efterstær relativt hurtigt. Der kan ligeledes dannes et membran, der helt lukker pupillen. Disse forandringer kræver ofte en nye operationer. 2/3 af de opererede spædbørn udvikler grøn stær indenfor 10 år, og det er derfor vigtigt, at disse børn følges tæt af øjenlæge. Ligeledes er det meget vigtigt at følge synsudviklingen, så der kan gribes ind med evt amblyopibehandling i tide.

Copyright Richardt Hansen

Øjendråber efter grå stær operation

Øjendråber efter grå stær operation

I alle de 30 år jeg har opereret grå stær, har patienterne anvendt kortison øjendråber efter operationen. Kortison er anti-inflammatorisk. Det betyder, at dråberne nedsætter kroppens reaktion på det traume, som operationen udgør. Det var den eneste form for efterbehandling vi anvendte i Sverige – selv dengang operationen omfattede et meget større operationssår, der blev syet. Kortisondråber tåles af næsten alle patienter. Dog vil nogle enkelte respondere med trykstigning i øjet. Trykket bliver normalt igen, når man holder op med at anvende dråberne.

Antibiotika øjendråber

Da jeg flyttede tilbage til Danmark efter 12 år i Sverige, bemærkede jeg straks, at der var en anden tradition i Danmark. Her fik alle patienter kombinationsdråber efter grå stær operation. Øjendråberne indeholdt både kortison OG antibiotika. Der er lavet mange studier over behandling af øjenopererede patienter. Der er ingen studier, der har kunnet påvise, at antibiotikadråber har nogen forebyggende effekt på forekomsten af infektion efter øjenoperationen. Der var heller ikke færre patienter med infektion i Danmark sammenlignet med Sverige. Men traditioner er svære at ændre, så der er stadig mange af mine danske kolleger, der lader patienterne dryppe med antibiotika øjendråber. I princippet er dette ufarligt, bortset fra at nogle patienter viser sig at være allergiske mod antibiotikadråberne. Det er desuden et overforbrug af antibiotika, som kan være med til at udvikle resistens hos bakterier.

Anti inflammatoriske non steroide dråber

Igennem de seneste årtier har der været fortalere for, at man skulle anvende anti inflammatoriske øjendråber af “gigtmedicin typen” (non-steroid) = NSAID dråber. Disse øjendråber er let smertestillende, og nogle studier har vist, at de skulle beskytte mod udvikling af CME (hævelse i nethinden).

Ændring af dråbebehandling

Jeg har de seneste 10 år ændret mit regime efter grå stær operationer. Først kom studierne, der viste, at anvendelse af NSAID dråber var lige så effektiv, som hvis man anvendte kortisondråber. Min personlige erfaring efter skift til NSAID dråber blev dog, at der var flere patienter, der fik regnbuehindebetændelse nogle uger efter operationen. Dette gik så væk med kortisondråber. Så jeg gik hurtigt tilbage til kortisondråber + NSAID dråber, for at mine patienter skulle undgå regnbuehindebetændelse,

PREMED studiet

Anvendelsen af den ene eller den anden slags øjendråber var dog stadig kontroversiel, og den europæiske øjenlægeforening for grå stær kirurger (ESCRS) har derfor lavet et stort dobbelblind studie(PREMED). Resultaterne herfra er netop offentliggjort. Dette studie viser at udviklingen af CME (hævet nethinde efter operation) er den samme hvad enten man anvender kortisondråber eller NSAID dråber hver for sig. Derimod er der mindre risiko for udvikling af CME, hvis man drypper med både kortisondråber og NSAID dråber. Så derfor anvender jeg fortsat begge slags øjendråber til patienter, der opereres i min klinik. Forudsat at der ikke er allergi mod nogle af disse. Der er visse ulemper ved nogle af disse dråber. Det skriver jeg om i et senere blogindlæg.

Copyright  Richardt Hansen

Akkommodation

Akkommodation

Akkommodation er evnen til at stille skarpt på teksten foran dig, når du læser avis. Øjnene konvergerer let (drejer let indad), så fokus samles på det, man ser på. Linsen inde i øjet ændrer facon, så den får læsebrille-styrke og samtidig trækker pupillerne sig lidt sammen.

Ciliaris musklen

Når øjnene akkommoderer skifter fokus fra fjernt til nært. Det gøres med ciliaris musklen, som er en lille ringformet muskel inde i øjet. Denne muskel ligger uden om linsen og lige ved roden af regnbuehinden. Når denne muskel spændes, sker der en afslapning i linsens ophængstråde (zonula-tråde). Derved mindskes linsens diameter og linsen bliver tykkere.

Maksimal akkommodation

Når øjet og synet er færdigudviklet i 8 års alderen, så kan linsen inde i øjet ændre facon og dermed linse-styrke på hele 22 dioptrier. Et par almindelige læsebriller af de billige nede fra tankstationen er på 2½ dioptri. Så barneøjet kan lave en egen læsebrille med 10 x den styrke, man behøver for at kunne læse. Akkommodationen sker automatisk, når man fokuserer synet på noget. Desværre aftager evnen til at akkommodere i livets løb. Denne aldersforandring sker, fordi linsen inde i øjet bliver tykkere og tykkere og dermed mindre elastisk. Når man kommer hen i 40-45 års alder, så er den maksimale akkommodation faldet til ca 2-3 dioptrier. Altså bare en tiendedel af det, barneøjet kunne.

RAF målestang

RAF målestang

RAF målestang

Øjenlægen kan undersøge evnen til at akkommodere med en såkaldt RAF-målestang. På den stang er der en lille box med forskellige tekst-størrelser på en side. På en anden side er der et punkt. Boxen kan forskydes ud ad stangen. Den ene ende af stangen holdes mod kindbenene på patienten og med boxen med tekst så tæt på patientens øjne, som den kan komme. Derefter skydes boxen ud ad stangen, indtil patienten kan læse de mindste bogstaver. På stangen er der en markeringsskala, der viser alder på den ene side og styrke i dioptrier på den anden side.

Konvergens

Når man akkommoderer så konvergerer øjnene samtidigt – dvs øjnene drejer sig indad. Når patienten undersøges med RAF målestangen, så kan man dreje boxen, så den viser et punkt i stedet for tekst. Nu skyder man boxen så tæt mod patientens øjne man kan, mens der kun ses ET punkt. Det ser samtidig ud som om patienten skeler indad. Hvis der er defekt konvergens, begynder patienten at se 2 prikker i stedet for en, når man fører boxen nærmere øjnene – og øjnene skeler ikke. Skalaen på undersiden af RAF-målestangen viser grænser for normal konvergens og nedsat konvergens.

Copyright Richardt Hansen

 

Klassificering af grå stær

Klassificering af grå stær

I de fleste tilfælde klassificerer øjenlægen ikke patientens grå stær. Den grå stær konstateres, og patientens gener vurderes i forhold til dette. Hvis øjenlægen mener, at patientens gener skyldes den konstaterede grå stær, kan denne opereres. Sådan er den moderne daglige tilgang til grå stær.

Moden grå stær

I forrige årtusinde krævede øjenlægen, at stæren skulle være moden, inden den blev opereret. Det betød i princippet, at patienten skulle være blind af den grå stær inden operationen. Denne tilgang skyldtes operationsmetoden, som både var mere risikofyldt, men også at operationen var lettere at udføre, når linsen var hård – som når den er moden.

Objektiv klassificering af grå stær

Somme tider har man behov for en objektiv klassificering af den grå stær. Ikke så meget for patientens skyld og egentlig helt uden hensyntagen til patientens gener. Denne objektive klassificering er nødvendig, når man vil vurdere, om noget (f.eks. en nyudviklet medicin) påvirker udviklingen af grå stær. Er der f.eks. risiko for at et nyt hjertemedicin samtidig fremskynder grå stær udvikling som bivirkning?

LOCS III

LOCS III

LOCS III

Til en sådan objektiv klassificering er man nødt til at have en standard at sammenligne med. Plus man er nødt til at undersøge under standardiserede undersøgelsesforhold. LOCS III (Lens Opacification Classification System III) er sådan en standard protokol, hvor patientens pupil dilateres maksimalt, hvorefter lyset i undersøgelseslampen indstilles efter skema. Linsens farve bedømmes mod standardbilleder. Og uklarheder i linsen bedømmes mod uklarheder i standardskemaet. Jeg har taget et foto af dette standardskema, som man sammenligner patientens linse med. Man kan så indkalde patienten med regelmæssige mellemrum for at se hvor meget eller hvor hurtigt, der sker ændringer i linsen.

Praktisk bedømmelse om operation hjælper

I den daglige klinik laver man ikke LOCS III klassificering. Men rent praktisk laver øjenlægen altid en bedømmelse af opaciteter i såkaldt gennemfaldende lys, som svarer til de 2 nederste række billeder i LOCS III billedserien. Hvis der er helt klart og uden opaciteter er der sjældent behov for operation. En anden praktisk test der udføres er synsprøvelse med stenopeisk hul (STPH). Først testes synet med bedst mulige brillestyrke. Derefter sættes en sort skive med en 2mm lille åbning forrest på prøvebrillen. Hvis synet ikke bliver bedre ved denne STPH test vil en operation næppe hjælpe på patientens besvær.

Copyright Richardt Hansen

Brillefri

Brillefri med piggyback linser

Hvis man er opereret for grå stær – måske for mange år siden – og nu ærgrer sig over, at der ikke dengang var moderne måleapparater til at sørge for, at man blev brillefri ved syn på lang afstand (=emmetrop) – eller hvis man blev opereret helt moderne – men trods dette alligevel heller ikke blev brillefri for lang afstand – så kan man i begge tilfælde få dette korrigeret med en såkaldt piggyback linse. Det er en ekstra linse der opereres ind i øjet for at korrigere den refraktion (brilleafhængighed), man har.

Multifokal piggyback

Som noget nyt kan man nu også få indopereret en piggybacklinse som har flere styrker. Det betyder at man ved en tillægsoperation kan få en trifokal piggyback-linse, der kan give uafhængig af både afstands- og læsebriller.

Brillefri hvis man ikke er opereret for grå stær

Hvis man ønsker at ændre en persons refraktion (brillestyrke), kan dette ske på følgende måder: Man kan slibe patientens hornhinde med laser – hvorved der principielt fjernes væv fra hornhinden. Det kan man anvende til at nedsætte/ fjerne nærsynethed med. I hvert fald til en vis grænse, da hornhinden jo heller ikke må blive for tynd.

Linseoperation

Man kan også fjerne den naturlige linse i øjet og erstatte den med en kunstig linse. Det er en såkaldt grå stær operation. Hvis den udføres på en person, der ikke har grå stær, hedder det RLE = Refraktiv linse bytte (refractiv lens exchange). Ved den operation kan man ændre både nærsynethed og langsynethed og bygningsfejl PLUS man kan fjerne såkaldt gammelmandssyn (presbyopi) – se linsevalg.

Epikeratophaki

Endelig kan man tilføre væv og dermed operere hornhinden for langsynethed. Det kan gøres ved en såkaldt epikeratophaki. Ved denne operation har man fra en donorhornhinde løsnet en skive af de midterste lag. Denne skive sys derefter fast på patientens hornhinde, efter at det yderste overfladelag er skrabet væk. Overfladelaget vokser derefter henover donorskiven. Når det er helet, vil patientens hornhinde være meget mere stejl og tyk i midten og dermed meget mere nærsynet end før. Metoden blev anvendt mere for over 30 år siden på patienter, som havde fået fjernet grå stær uden at få en ny linse i øjet. En sådan patient var afak (=uden linse) og behøvede dermed briller på ca +12 for at kunne se langt. Nogle af disse patienter fik lavet en epikeratophaki, hvorved de kom ca ned på 0 i brillestyrke. I en verden med mangel på donorer, er det mere sjældent, at denne operation laves nu.

ICL

Endelig kan man få indopereret en speciel kontaktlinse i øjet (ICL) til at rette brillebehovet for nært eller langt. Der er visse ulemper / bivirkninger / risici som har gjort denne type operation mindre populær, læs om operationen her.

Copyright Richardt Hansen