Synechier

Synechier

Synechier er sammenklistring af 2 væv der ligger mod hinanden inden i øjet. De optræder i forbindelse med inflammation. Inflammationen gør blodkarrene utætte for bl.a. fibrin. Fibrin er klæbrigt og kommer til at fungere som lim, hvis det lægger sig imellem to væv. De væv, det oftest er tale om, er regnbuehinden, som kan danne synchier anteriort – altså fremad – mod trabekelværket / hornhinden (se øjets anatomi her). Eller der kan dannes sammenvoksninger posteriort – altså bagud – mod linsen. Linsen kan enten være den naturlige linse eller en kunstig linse.

 Årsag til synechier

Patienter med sammenvoksninger har ofte (haft) regnbuehindebetændelse / uveitis. De inflammatoriske celler (hvide blodlegemer) og fibrin stimulerer dannelse af sammenvoksninger. Der findes dog også sjældne sygdomstilstande, hvor det ikke er en inflammation, der udløser synechierne.

Irit – regnbuehindebetændelse

Ved regnbuehindebetændelse ser man gerne posteriore sammenvoksninger, hvor pupilkanten vokser fast mod linsen. Ofte sker det kun i enkelte punkter, hvilket gør, at pupillen ikke længere ser rund ud: Pupillen kan blive kløverformet, oval eller trekantet eller hvilken som helst form, alt efter hvor sammenvoksningerne sker. Man forhindrer disse sammenvoksninger ved hurtig indsat behandling mod regnbuehindebetændelsen. Sammenvoksninger ses oftest hos patienter, der ikke har mærket nogen symptomer på regnbuehindebetændelse, og som derfor ikke søger øjenlæge.

Behandling af posteriore sammenvoksninger

Hvis der er begyndende dannelse af posteriore sammenvoksninger, kan man forhindre disse ved at give pupiludvidende dråber. Derved øges afstanden mellem regnbuehinden og linsen. Hvis der allerede er sket sammenvoksninger, kan man forsøge at sprænge disse med pupiludvidende dråber. Det lykkes dog ikke altid at sprænge dem på den måde. Man kan også løsne sammenvoksninger med YAG-laser. Det er dog ikke tilrådeligt, hvis patienten har sin naturlige linse, da denne kan skades af laseren. Endelig kan synechier løsnes ved en lille operation. Både laser og operation medfører automatisk inflammation og dermed ny risiko for sammenvoksninger.

Er synechier farlige?

Anteriore synechier kan lukke kammervinklen og derved give anledning til en speciel type af kronisk grøn stær med lukket kammervinkel, som er svær at behandle. Denne meget specielle tilstand vil jeg beskrive i et senere blog indlæg. Posteriore synechier er ikke helt ualmindelige. De er i realiteten ufarlige, så længe der ikke er risiko for at hele pupilåbningen lukkes af synechier. Skulle det indtræffe, opstår såkaldt Iris Bombe, fordi kammervæsken ikke kan komme ud gennem pupilåbningen. Det blæser regnbuehinden op som en ballon frem mod hornhinden. Herved lukkes kammervinklen og det medfører akut trykstigning. Denne tilstand behandles akut ved at lave en perifer iridektomi (åbning af ekstra hul i regnbuehinden) med laser og efterfølgende operation med løsning af synechier. Patienter som allerede har en perfer iridektomi (perifert hul i regnbuehinden efter operation eller laserbehandling) har ikke nogen risiko, hvis pupilåbningen lukkes af synechier. Hos disse patienter cirkulerer kammervæsken gennem iridektomien.

Altid fjerne synechier?

Enkelte synechier som ikke hindrer kammervæskens cirkulation kan man nøjes med at holde øje med. D.v.s. patienten bør kontrolleres hos øjenlægen årligt samt ved symptomer på inflammation.

Copyright Richardt Hansen

Pigmentdispersionsyndrom

Pigmentdispersionsyndrom

Regnbuehinden er en to laget struktur. Det forreste lag er muskulatur, som både er radiær (til at udvide pupillen) og ringformet (som er til at trække pupillen sammen). Det bagerste lag er pigmentepitel – altså farvede pigmentceller. Dette bagerste lag giver regnbuehinden den farve, som hvert enkelt menneske har.

Anatomisk variation

Øjenanatomi

Øjenanatomi

Rummet mellem hornhinden og linsen kaldes øjets forkammer. Denne afstand varierer mellem forskellige mennesker. Ofte er der ca 3 mm afstand mellem linsen og hornhinden. Hos enkelte kan afstanden være op mod 6 mm og hos meget langsynede mennesker (med risiko for akut grøn stær) kan afstanden være så lille som 1-2 mm. I dette forkammer hænger regnbuehinden. Den fortsætter perifert over i strålelegemet og videre i årehinden. Der vil ofte være en vis afstand mellem regnbuehinde og linse. Denne afstand er mindst i centrum fordi linsen hvælver. Hos enkelte mennsker – ofte dem med meget dybt forkammer og altså god plads – kan regnbuehinden dog ligge helt op mod linsen og specielt mod linsens ophængstråde (zonulatråde).

Pigmentdispersion

Hvis regnbuehinden ligger helt imod zonulatrådene så vil der gnides pigmentceller løs fra regnbuehindens bagerste lag, når pupillen ændrer størrelse (og når linsen akkomoderer, så den bliver tykkere). Det kaldes pigmentdispersion. Disse pigmentceller vil derefter hvivle med kammervæsken og aflejres der, hvor der er mindst væskestrømning samt i udløbet for kammervæsken, som er trabekelværket. Patienter med dette pigmentdispersionsyndrom, som det hedder, kan derfor have et karakteristisk trekantet område med pigmentaflejringer  på indersiden af hornhindens midte (såkaldt Krukenbergs tegn) samt kraftig pigmentering af trabekelværket. Dette sidste kan medføre trykstigning og grøn stær. Det er en speciel variant af sekundær grøn stær, som kaldes pigmentglaukom.

Pigmentdispresionsyndrom

Pigmentdispersion

Mølædt regnbuehinde

Diagnosen stilles når øjenlægen lyser ind gennem pupillen og så får lysgennemstrømning perifert i regnbuehinden alle de steder hvor der mangler pigmentepitel. Det giver regnbuehinden et mølædt udseende.

Copyright Richardt Hansen

Grøn stær

Grøn stær

Grøn stær  hedder glaukom internationalt. Det er en sygdom i synsnerven. Den kan inddeles i glaukom med åben kammervinkel og glaukom med lukket kammervinkel (sidste hedder også akut grøn stær). Glaukom med åben kammervinkel inddeles i primær og sekundær. Sekundær glaukom betyder, at man kender den primære årsag (som f.eks. exfoliationsglaukom eller pigmentglaukom).

Diagnosen grøn stær

Diagnosen grøn stær stilles ved måling af øjnenes tryk, kombineret med synsnervens udseende samt undersøgelse af synsfeltet. Hvis 2 ud af disse tre undersøgelser er abnorme på karakteristisk måde, kan diagnosen grøn stær stilles. I de senere år har man også kunnet påvise glaukom med OCT-fotografering, hvor nervefiberlag kan undersøges med OCT-scanneren.

Øjnenes tryk

Ved primær glaukom med åben kammervinkel  har ca. halvdelen af patienterne et forhøjet tryk i øjnene. Den anden halvdel har et normalt tryk i øjnene. Der findes i øvrigt også mennesker med forhøjet tryk i øjnene, som ikke har glaukom – de har okulær hypertension. Man kan derfor ikke stille diagnosen grøn stær alene ved at måle patientens tryk i øjnene. Omvendt ved man, at et for højt tryk medfører en meget stor risiko for, at der kommer grøn stær. Således vil mennesker med et tryk på 30 mmHg have en risiko på ca 40% for at have udviklet grøn stær indenfor de næste 5 år.

Synsnervens udseende

Når man oftalmoskoperer eller tager et fundusfoto, så ses synsnervens hoved bagerst i øjet. Ved glaukom vil der være en udhuling af synsnervehovedet – en excavation. Denne udhuling fremkommer på grund af manglende nervefibre. Hvis man kun isoleret ser på synsnerven, kan man dog snydes af, at synsnervens bredde/diameter er meget stor hos nogle mennesker. Nerven kan desuden komme mere eller mindre skråt ind gennem øjenvæggen. Derved kan en udhuling faktisk godt være normal. Der findes også andre sygdomme, der giver bortfald af nervefibre. For at afgøre om udhulingen skyldes grøn stær, er man nødt til at undersøge synsfeltet, der ser ud på en karakteristisk måde ved grøn stær.

Synsfeltundersøgelse

Synsfeltundersøgelse vil, hvis der er glaukom, vise et karakteristisk bortfald i synsfeltet. Tilbagevendende synsfeltundersøgelser vil også kunne anvendes for at se, om der sker en forværring af den grønne stær eller om sygdommen er stoppet.

OCT scanning

Med en moderne OCT-scanner kan nervefiberlaget både i synsnervehovedet men også i nethinden bedømmes. Denne undersøgelse vil derfor komme til at overtage synsfeltundersøgelser mere og mere som opfølgningsredskab. OCT scannerens computer kan nemlig ved de følgende undersøgelser kunne lave en kurve over forløbet og dermed påvise progression af synsnerve-skaden eller påvise om skaden er stationær. Hertil kommer at de nyeste scannere kan lave en såkaldt angiografi som endog gør det muligt at følge udviklingen i blodforsyningen til synsnerven. Dette sidste er specielt interessant ved de patienter, der har grøn stær med normalt tryk. Her mener man, at det netop er nedsat blodforsyning til synsnerven, der er årsag til nerveskaden.

Copyright Richardt Hansen

 

Akut grøn stær

Akut grøn stær

Akut grøn stær hedder også snævervinkel glaukom. Den snævre vinkel, der er tale om, er vinklen mellem regnbuehinden og hornhinden inden i øjet. Den hedder øjets kammervinkel. (se også øjets anatomi her). Ved snævervinkel glaukom lukkes denne vinkel relativt hurtigt, hvorved trykket i øjet stiger hurtigt, fordi øjets kammervand ikke kan løbe ud.

 

Symptomer ved akut glaukomanfald

Symptomerne ved akut glaukomanfald  er ganske dramatiske: Smerter i øjet og kraftig hovedpine,  opkastninger og sløret syn. Øjet bliver rødt og pupillen ofte middelstor. Hornhinden bliver mat (fordi den hæver af væsketrykket). Symptomerne får patienten til at søge på skadestuen, hvor diagnosen hurtigt vil blive stillet pga de karakteristiske symptomer og øjets udseende.

Hvorfor lukker kammervinklen?

Kammervinklen kan lukke, fordi man er anatomisk disponeret til det, eller den kan lukke fordi en anden øjensygdom fører til dannelse af blodkar, der lukker kammervinklen (sekundær akut grøn stær). Sidstnævnte kan enten være som følge af en blodprop i øjet eller som følge af diabeteskomplikationer i øjet. Den anatomiske disposition kan være genetisk (arveligt) bestemt. Den er ikke så almindelig i Danmark, men derimod meget almindelig hos Inuitfolket og dermed almindelig i Grønland.

Anatomisk disposition

Mennesker med et anatomisk kort øje er gerne langsynede (anvender plus-briller til afstand). Hos disse vil der ofte være mindre afstand mellem linsen og hornhinden = smalt forkammer. Denkorte afstand mellem linse og hornhinde kan dog i sjælde tilfælde også ses hos normalsynede og endog hos nærsynede. Linsen vokser hele livet hos alle. Når linsen bliver tykkere og tykkere vil det give mindre og mindre afstand til hornhinden og regnbuehinden vil blive “trykket” længere og længere fremad mod hornhinden, hvilket til sidst kan lukke kammervinklen. (øjenanatomi)

Advarselstegn

Regnbuehinden bliver tykkere i periferien, når pupillen er stor. Det betyder at den fylder mere ude i kammervinklen når pupillen er stor. Pupillen bliver stor i nedsat lys altså henad aftentide, når solen går ned. Det kan medføre delvis lukning af kammervinklen hos de, der har den anatomiske disposition for akut glaukom. Denne delvise lukning medfører hovedpine og kan give fænomener som ringe omkring lys. Så hvis man lider af hovedpine, der gerne kommer i skumringstiden, så bør man få undersøgt sine øjne!

Pupilblok

Når linsen vokser og dermed svulmer op, kan det også give anledning til at pupilåbningen lukkes af linsen. Derved spærres kammervandet inde bag pupillen, og det kan derved trykke den perifere del af regnbuehinden op mod kammervinklen, som derved lukkes. Herved stiger trykket i øjet.

Behandling af akut grøn stær

Når patienten kommer på skadestuen med det akutte anfald, gælder det om at få trykket ned hurtigst muligt. Det kan gøres af medicinsk vej. Man kan få Acetazolamid, der er et præparat, som mindsker kammervandsproduktionen. Når trykket er kommet noget ned, vil man også kunne få øjendråber, der kan trække pupillen sammen. Hvis der er pupilblok kan man med YAG-laser lave hul perifert i regnbuehinden for at genetablere flowet af kammervandet, som så igen kan komme ud via trabekelværket.

Linseoperation

Eftersom den egentlige årsag til den grønne stær er manglende plads fortil i øjet, så vil en grå stær operation, hvor linsen fjernes kunne skaffe plads og dermed forhindre fremtidige anfald af akut grøn stær. Den kunstige linse, der opereres ind i øjet ved en grå stær operation er bare en halv mm tyk, hvorimod den naturlige linse er ca 5 mm tyk (og som sagt voksende i tykkelse livet igennem).

Plateau-iris

Der findes også mennesker, der har en speciel anatomisk variation af regnbuehinden. Regnbuehinden hos disse mennesker danner et knæk helt ude i kammervinklen, som derved altid er snæver hos disse. Denne tilstand giver de samme symptomer og anfald og behandlingen er den samme. Man kan undersøge kammervinklen med et specielt prismeglas, hvorved denne anatomiske variation kan ses.

Forløb uden behandling

Hvis den akutte grønne stær ikke behandles, vil trykket i øjet ødelægge synsnervehovedet. Det svageste og mest eftergivelige område i øjet er bagtil, der hvor synsnerven kommer ind gennem øjets væg (synsnervehovedet). Synsnerven er helt blød og det høje tryk vil mase synsnerven i stykker i løbet af 4-7 dage. Symptomerne ved akut grøn stær er dog så voldsomme, at patienten altid vil søge hjælp indenfor det første døgn.

Copyright Richardt Hansen

Øjenanatomi

Øjenanatomi

Øjet er et højt specialiseret sanseorgan. Øjet fungerer som et kamera. Man kan groft inddele øjet i den forreste del – optikken – og den bagerste del – filmen eller digitalchippen. Dertil kommer den ydre del, som er musklerne udenpå øjet, så øjet kan drejes i alle retninger. Med til den ydre del hører også øjenlågene og tårevæsken/kirtlerne, der beskytter og smører optikken. Hver af disse 3 dele af øjet kræver sine egne specialinstrumenter og specialister, hvis der skal opereres i øjet. Alle øjenlæger kan derimod lave undersøgelser af alle dele af øjet. I resten af dette blogindlæg beskriver jeg den specielle funktion af øjets forreste del.

Øjenanatomi

Øjets forreste del – optikken

Øjets forreste del består af hornhinden, regnbuehinden, strålelegemet og linsen. Hornhinden og linsen fungerer begge som linser – hornhinden har en fast styrke, der er næsten konstant livet igennem. Linsen derimod har en variabel optik, specielt i de unge år. Linsen ændres dog i årenes løb, se indlæg om akkomodation og grå stær.

Regnbuehinden

Regnbuehinden fungerer som kameraets blænde: Stor blænde = stor pupil og lille blænde = lille pupil. I livets løb bliver pupillen mindre og også mindre i stand til at udvide sig, end da man var ung. Regnbuehinden består dels af de forreste muskellag, der både er en ringmuskel (laver lille pupil) og radiære muskler (laver stor pupil) og dels af et bageste pigmentepitellag. Dette bagerste lag giver øjet dets farve (blå øjne, brune øjne, grønne øjne…)

Strålelegemets muskelfunktion

Strålelegemet (corpus ciliare) er dels en ringmuskel og dels en kirtel beliggende inden i øjet, lige udenom regnbuehinden. Linsen hænger via tynde zonulatråde fast i strålelegemet. Der er et tyndt membran omkring linsen som i periferien forstsætter som zonulatråde. Strålelegemet er den muskel, der får linsen til at akkomodere (ændre fokus).

Strålelegemets kirtelfunktion

Strålelegemets epitelceller producerer såkaldt kammervand. Det er næringsvæske + ilt til linsen og hornhinden. Linsen og hornhinden er helt uden blodkar og derfor afhængige af kammervandet. Der foregår en stadig produktion af kammervand, som løber ind foran linsen, ud gennem pupillen og ind bag hornhinden. Det ender med at presses ud i den perifere vinkel der er mellem hornhinden og regnbuehinden. Ude i den vinkel er der et specielt nærmest porøst væv, der hedder trabekelværket. Trabekelværket virker som øjets afløb for kammervandet. Fra trabekelværket presses kammervandet videre i små specielle kanaler for til slut at ende i det venøse blod.

Kammervandet og øjets tryk

Hvis “afløbet” af kammervandet i trabekelværket lukker til, så vil den stadige produktion af kammervand få trykket i øjet til at stige. Hvis denne tillukning sker akut, så vil trykket stige indenfor timer, hvilket er meget smertefuldt. Hvis tillukningen derimod sker gradvist vil trykket stige langsomt og patienten vil ofte ikke mærke noget symptom på dette. En trykstigning i øjet vil fordele sig i hele øjet. Øjets ydervæg er det hvide plus hornhinden. De er ret ueftergivelige, så øjet vokser ikke pga det stigende tryk. Derimod er der et “hul” i øjenvæggen bagtil, nemlig der hvor synsnerven kommer ind i øjet. Hvis trykket i øjet stiger, vil synsnerven blive presset og kan tage skade – grøn stær.

Copyright Richardt Hansen

Bold mod øjet

Bold i øjet

Nogle sportsgrene kan være farlige for øjnene. Alle sportsgrene, hvor en bold er involveret, kan i princippet medføre øjenskader. Trods dette er der vist ingen sportsgrene, hvor der anvendes beskyttelsesbriller, bortset fra ishockey. Jo større bolden er, jo mindre er risikoen for alvorlige øjenskader. En fodbold vil højst kunne medføre et slag mod øjet, da ansigts-skelettet stopper bolden mod at ramme øjet mere end med et slag. Det samme gælder håndbold og basketbold. Farten af bolden har naturligvis også noget at sige. Meget fart på bolden giver et meget kraftigt slag mod øjet.

Golf

Jeg har i min karriere mødt 2 patienter med glasøje pga. golfbolde. En tredje golfspiller havde en blødning som efter slag, fordi bolden ikke havde så meget fart på. Golfbolden er tilpas lille til at kunne komme ind i øjenhulen, så med den rette retning og fart, vil den kunne knuse øjet, så at sige. Den ene med glasøje var i øvrigt ikke aktiv spiller. Han arbejdede på golfbanen, og kom til at kigge op på det forkerte tidspunkt. Så hvis man er nær en golfbane og hører at nogen råber FORE, så gælder det om at kigge nedad og ikke prøve at se, hvor bolden kommer. Den aktive golfspiller havde været så uheldig i sit udslag at ramme et træ tæt på, så bolden sprang tilbage mod hans øje. Der er rigtig meget fart på sådan et driver-slag.

Badminton

Jeg har set en del badmintonspillere, der har haft blødninger i øjet efter at være blevet ramt af fjerbolden. Spidsen af fjerbolden er meget lille og hvis et smash rammer rent, vil det kunne give en meget alvorlig øjenskade. Når denne direkte skade ikke ses så ofte, er det formodentlig, fordi modstanderen jo følger spillet nøje og ofte vil kunne dukke sig. Fjerboldens fart mindskes desuden meget, inden den når udenfor banen, så ingen udenfor er i fare. Jeg har personligt fået skudt mine briller af ved badmintonspil. Det skete netop med et smash.

Ishockey

Ishockey-pucken er lige så hård som en golf-bold, og med de mange spillere på banen hvor hver enkelt spiller ikke hele tiden kan følge pucken, må det nok siges at være en yderst fornuftig ting, at der spilles med visir. I tidligere tider kunne man kende ishockey-spillere på de manglende tænder – men heldigvis stadig med øjne. Nu tildags dækker visiret hele ansigtet. Så nu er det vist kun stød og slag fra modspillernes stave, der kan være farlige for ishockeyspillerne.

Copyright Richardt Hansen

Slag mod øjet

Slag mod øjet

Øjet ligger nogenlunde godt beskyttet i øjenhulen i ansigts-skelettet. Øjet ligger indlejret i en “fedt-pude” inde i øjenhulen. Så oftest vil et slag mod øjet højst kunne medføre et såkaldt blåt øje. Dette fremkommer ved, at slaget får et eller flere små blodkar i øjenomgivelserne til at briste. Blodet løber ud i øjenlågshuden eller i “fedtpuden” omkring øjet. Disse blød-dele hæver somme tider så meget, at man ikke formår at åbne øjet. Blodet misfarver huden, som kan blive helt rød, gul og blå. Jeg ser her for mit indre blik bokseren, der bliver interviewet efter boksekampen.

Blødning i øjet

I enkelte uheldige tilfælde kan slag mod øjet også medføre, at et blodkar i regnbuehinden brister. Dette kan medføre en større eller mindre blødning i den forreste del af øjet. Hvis det er en mindre blødning, kan patienten opleve et forbigående tågesyn, og hvis man kigger nøje på øjet, kan der ses en smal mørk streg nederst ved overgangen til det hvide i øjet. Det er blodet der lægger sig længst nede. Dette blod vil så langsomt opsuges og kan en kort tid medføre øget tryk i øjet.

Større blødning i øjet

Hvis det er en større blødning i regnbuehinden, kan hele forreste del af øjet i princippet blive udfyldt af blødningen. I så fald forsvinder synet for dette øje, og patienten vil helt automatisk altid søge lægehjælp. Ved undersøgelse vil øjenlægen ikke kunne se pupillen pga blod. Trykket i øjet stiger i dette tilfælde meget, og det er nødvendigt med hospitalsindlæggelse og intensiv tryksænkende behandling. Man kan dagen efter blødningen indsprøjte et enzym, der opløser blodet, så det kan suges/skylles ud. Der er dog altid en lille risiko for, at en sådan behandling kan få såret til at springe op og dermed bløde påny.

Farlig trykstigning?

Jeg havde engang en yngre mand, der havde fået en voldsom blødning i øjet, hvor øjentrykket lå omkring 45-50 igennem flere uger. Vi forsøgte at få opløst blodet og skyllet det ud. Men desværre blødte det igen. Da blodet til sidst var opsuget – og det allersidste kunne skylles ud, kunne man tydeligt se, at synsnerven var blevet ”udhulet” af dette tryk. Synsfeltet var ligeledes påvirket. Men efter 3 måneder blev synsfeltet normalt og synsnerven så igen normal ud. Dette er også beskrevet af andre og adskiller sig derved fra nerveskaden ved grøn stær. Ved grøn stær ser man aldrig en regenerering af synsnerven. Skaden er dér uoprettelig.

Hævet nethinde

Slag mod øjet kan et splitsekund komprimere øjeæblet, så der bliver pres mod nethinden. Når “øjet retter sig ud igen”, vil fjedringen i øjet kunne bevirke, at glaslegemet ligesom trækker i nethinden, når øjet går fra at være komprimeret. Det er lidt af det samme fænomen, man ser ved stød mod hovedet, hvor man får hjernerystelsen både af stødet og af modbevægelsen (contrecoup). Dette stød og træk i nethinden kan give en forbigående hævelse af nethindens centrum. Synet bliver derved meget sløret. Patienten vil derfor altid søge øjenlæge og blive undersøgt. Hævelsen vil kunne følges via OCT og bliver ofte normal igen i løbet af 7-14 dage.

 

Grå stær

Alle mennesker får mere eller mindre grå stær i livets løb. Et slag mod øjet vil ofte fremskynde denne udvikling. I enkelte tilfælde kan slaget medføre en skade på linsen, som gør, at den grå stær næsten kommer akut indenfor en uges tid efter slaget. Synet bliver i det tilfælde meget dårligt og patienten vil altid søge øjenlæge.

Nethindeløsning

I uheldige tilfælde kan et slag mod et øje, som har svagheder i nethinden, kunne udløse en nethindeløsning. Patienten vil ofte opleve en  voksende skygge i synsfeltet og der kan være myriader af såkaldte flydere.

Copyright Richardt Hansen

Øjets tryk

Øjets tryk

Øjet er som en lille bold. Den ydre væg i øjet består af kollagene fibre som er meget tætte og faste. Den allerforreste del af øjenvæggen er hornhinden, hvor fibrene ligger på en speciel tæt måde, som gør den gennemsigtig. Den øvrige del af øjenvæggen er fibrene mere løst pakkede med væske imellem, som gør væggen hvid. På bagsiden af øjet er der et hul i øjenvæggen, der hvor synsnerven kommer ind i øjet. Synsnerven er blød, som al anden nervevæv i kroppen. I synsnervens midte kommer desuden de blodkar, der forsyner nethinden inden i øjet med blod.

Måling af øjets tryk

Der er tryk i øjet som er lidt højere end i omgivelserne. Hvis man forsigtigt trykker/mærker på sit øje ude på siden, kan man mærke, at øjet er som en lille pumpet bold. Hvis der ikke var et tryk i øjet, ville det synke sammen. Man kan måle trykket i øjet på forskellige måder. Øjenlægen har et såkaldt applanations tonometer, som rører ved øjet, der så først må bedøves på overfladen. Apparatet har en skala som indstilles og derefter bruges til at aflæse øjets tryk. Trykket kan også måles ved at puste luft mod øjet. Ved at se på reflexen af den krumning, det giver på øjets overflade i et splitsekund kan en computer beregne øjets tryk. Der er desuden udviklet et apparat, der skyder en lille vatpind mod øjet og som ved at måle farten, som vatpinden reflekteres med, kan beregne øjets tryk.

Det normale øjentryk

Det gennemsnitlige tryk i øjet for alle mennesker er 16 mm kviksølv  (16 mmHg).  Trykket er normalfordelt med en let skæv klokkekurve. 86% af alle mennesker har et øjentryk mellem 11 og 21 mmHg. Ca 10% af alle mennesker har et øjentryk der er over 21 mmHg

Øjentrykket er uafhængigt af blodtrykket. Så forhøjet blodtryk giver ikke forhøjet øjentryk. Øjentrykket fluktuerer over døgnets timer. Det påvirkes af mange faktorer bl.a. vore hormoner, som også udviser døgnvariation. Hos de fleste mennesker med normal døgnrytme (sover om natten) er trykket i øjet højst sidst på formiddagen

Forhøjet tryk i øjet

For højt tryk i øjet ser man ved sygdommen grøn stær. Men der findes også mennesker med højt tryk i øjet, som ikke har grøn stær. Der er lavet studier over hvordan det går, hvis man har forhøjet tryk i øjnene. Ca 10-12% af patienter med forhøjet tryk udvikler grøn stær inden for de kommende 5 år, hvis man ikke behandler trykket. Akut forhøjet tryk i øjet hedder akut grøn stær. Det giver voldsomme symptomer.

Behandling af forhøjet tryk

For højt tryk kan behandles med øjendråber eller med SLT laser behandling. Man skal dog være varsom med at sætte en behandling i gang med øjendråber. En sådan behandling skal jo fortsætte livet ud. Og hvis det kun er 10-12% der reelt ville have udviklet sygdom, så betyder det jo, at man overbehandler – ca 88-90% med for højt øjentryk udvikler ingen sygdom!

Kontrol af øjets tryk

Hvis man har forhøjet tryk i øjnene vil det nok være en bedre “behandling” regelmæssigt at kontrollere sine øjne og trykket i dem hos en øjenlæge. Med disse kontrolbesøg vil man kunne fange de få, der udvikler grøn stær i tide og så starte behandlingen, når den helt sikkert behøves

Risikofaktorer for at udvikle grøn stær

– Trykket i øjnene

– Patientens alder (stigende risiko med stigende alder)

– Hornhindens tykkelse

– Store variationer af tryk over døgnets timer

– Køn (Mænd med højt øjentryk har større risiko for at udvikle grøn stær)

– Trykskade af synsnerven (bedømmes af øjenlægen)

Generelt anbefales det at starte med behandling, hvis øjets tryk er over 30. I de tilfælde udvikler 40% nemlig grøn stær inden for 5 år uden behandling.

Copyright Richardt Hansen

Første døgn efter grå stær operation

Det første døgn efter grå stær operation

Den første halve time efter grå stær operation er man stadig blændet af det stærke operationslys. Men derefter plejer synet gradvist at vende tilbage. Pupillen er dog stor – hos nogle bliver den først normal efter 1-2 døgn. Dette forhold er med til at blænde og sløre synet.

I løbet af 6-8 timer efter operationen stiger trykket i øjet en anelse over det normale øjentryk. Når dette sker, hæver hornhinden en smule. Patienten ser dette ved, at der kan komme ringe omkring lys og lamper. Som oftest er det væk igen, når patienten vågner næste morgen og trykket er gået ned til normalt.

Hævet hornhinde

Enkelte patienter har større risiko for at hornhinden hæver mere end det ovennævnte: Man kan have en sart hornhinde (endoteldystrofi). I det tilfælde vil man allerede ved forundersøgelsen være blevet advaret om, at der kan være en tid efter operationen med sløret syn pga hævet hornhinde.

Der kan også have været tale om en hård linse. Nogle typer af grå stær bliver linsen mørkebrun og hård. Dette betyder, at der skal anvendes mere ultralyd ved operationen for at ”opløse” den gamle linse. Al denne ultralyd irriterer hornhinden, som derfor kan være hævet en tid efter operationen.

Og endelig er der patienter, der har meget lidt plads foran linsen. Dette betyder at operationen foregår meget nærmere ved hornhinden, som derved bliver irriteret og kan være hævet en tid efter operationen. Dette ses specielt ved patienter, der er meget langsynede.

Hvis hornhinden hæver, vil synet være diset gråt eller diset hvidt. Når hævelsen lægger sig igen, bliver synet normalt. En hævet hornhinde betyder også at man midlertidigt er lidt mere langsynet (behøver anden brillestyrke) end når hævelsen har lagt sig.

Rødt øje

Nogle gange kan der være et blodkar i slimhinden som brister ved operationen. Det er helt ufarligt og svarer egentlig til et blåt mærke i huden (som jo også er et bristet blodkar i huden). Det ser altid voldsomt ud med et rødt øje, men medfører ikke andre gener end det rent kosmetiske. Et sådant rødt øje vil ofte blive normalt og blegt igen efter 2-3 uger.

Kan ikke læse

Hvis man er opereret med en normal kunstig linse, så er denne linse med én fast styrke. Det er aftalt ved forundersøgelsen, om man vil kunne læse uden briller eller se langt uden briller. De fleste vælger det sidste. I det tilfælde skal man have læsebriller for at kunne læse. Med mindre man sidder i sollyset ude i haven – i så stærkt lys kan alle læse uden briller. Men indendørs vil det ofte være nok med et par billige læsebriller med styrken +2 eller +2½.

Verden er blå

Når man er nyopereret vil man ofte registrere, at det nyopererede øje ser farverne mere blåt. Det er helt normalt og skyldes, at den naturlige linse i øjet bliver mere og mere gul/brun med årene. Når denne gul/brune linse erstattes af en klar linse vil alt se mere blåt ud. I løbet af nogle måneder vænner hjernen sig til dette.

Verden sitrer

Den naturlige linse, der fjernes ved grå stær operationen er ca 5 mm tyk. Den kunstige linse, som man får ind i øjet i stedet for den naturlige, er kun 0,5mm tyk. Den kunstige linse har 2 let fjedrende ben, som holder den på plads. Men i de første par måneder vibrerer den kunstige linse lidt, hver gang patienten blinker eller flytter blikket. Nogle patienter oplever tydeligt dette som en let sitren/vibration i synet. Dette fænomen aftager i takt med at den kunstige linse til sidst bliver ”låst fast” i den gamle linses membran. Som med de fleste synsfænomener, der generer, gælder det om at fokusere så lidt som muligt på dette. Jo bedre man er til at ignorere sådanne gener, jo hurtigere forsvinder de (hjernen vænner sig til det og ignorerer).

Se også mit indlæg om forholdsregler efter en grå stær operation samt indlæg om farver og lys efter en grå stær operation

Copyright Richardt Hansen