Corona og fremtiden

Ingen kender fremtiden

I begyndelsen af dette år blev vi alle opmærksomme på virusudbruddet i Wuhan i Kina. Det var godt nok langt væk fra os og vistnok bare lidt som en influenza. Vi er alle sammen blevet meget klogere på uhyggelig kort tid. Bagklogskab er desværre ikke nyttig til andet end at slå hinanden i hovedet med, og det bliver hovedpinen bare værre af.

Lukket land

Danmark lukkede ned i fra og med fredag den 13.marts. Først skoler og det offentlige og kort tid efter indkøbscentre, frisører, patientbehandlinger ud over det akutte m.m. De fleste af os havde en fornemmelse af, at det nok var frem til efter påske. Bare vi kunne stoppe smittespredningen, så sundhedsvæsenet ikke blev lagt ned. Det må man i hvert fald sige, at vi har lykkedes fint med i Danmark.

Immunitet

Desværre blev vi dog efterhånden klogere på den virus, som er årsagen til denne pandemi. Den tilhører gruppen af Coronavirus, som kendes fra forkølelser og fra SARS og MERS. De 2 sidstnævnte nåede at blive inddæmmet og stoppet, inden de havde bredt sig. Forkølelsesvirus har vi dog som årligt tilbagevendende sæsonplager. Immunitet mod dem holder højst et års tid. Der er desværre intet, der tyder på at SARS-CoV-2 er anderledes i den henseende. Altså er opnåelse af immunitet formodentlig et fata morgana.

Vaccine

Udviklingen af vaccine har hidtil lykkedes for en del virus-sygdomme. Dog ikke alle. Men uanset hvad så tager udviklingen tid. Ingen udover den amerikanske præsident ønsker massevaccination med en vaccine, der ikke er ordentligt afprøvet. Jeg tør ikke tænke tanken til ende om en vaccine, der kunne vise sig at have værre bivirkninger end den sygdom, der skal forhindres. Så udviklingen må nødvendigvis gå igennem alle sikkerhedsafprøvninger. Så i bedste fald er den vel klar i 2022…

Behandling

Hidtil har vi kun kendt til symptomlindring af de coronavirus, der giver forkølelse. Hydroxy-klorokin har været foreslået har en teoretisk mulighed for at bremse udviklingen af sygdom, hvis det gives i de allertidligste stadier af Covid-19. Man har allerede set de kendte hjertebivirkninger ved anvendelse i stor skala på amerikanske patienter med svær Covid-19. Det er naturligvis stoppet. Remdesivir har i et enkelt internationalt studie vist sig at kunne forkorte sygdomstiden. Desværre blev studiet lækket, inden det var færdigt. Der mangler stadig flere store studier omkring bivirkninger. Det kan være farligt at gå for hurtigt frem.

Men hvad så med fremtiden?

Måske er der krydsresistens mellem de forskellige coronavirus(?) Måske kan man være beskyttet, hvis man har været forkølet(?) Men hvis SARS-Cov-2 er en sæsonvirus, så kan vi forvente en endnu større spredning frem mod vinteren. Vi kan ikke holde samfundet lukket ned i flere års afventen på behandling og vaccine. Vi vil også fremover se dødsfald af Covid-19. Men der er også mennesker, der dør af andre sygdomme. Vi kan ikke udrydde Covid-19. Selvom vi skulle lykkes med det i Danmark, så ville det være umuligt at udrydde den i resten af verden, i hvert fald indtil en effektiv vaccine kunne hjælpe med dette. Ingen ønsker et lukket Danmark, som var det et Nordkorea.

Social afstand

Det har helt tydeligt været effektivt med social afstand, men det er formodentlig umuligt at opretholde gennem flere år. I hvert fald i befolkningen som helhed. Heldigvis er Covid-19 ikke en generelt dødelig/farlig sygdom for de allerfleste mennesker. Så man kan formodentlig finde en balance, hvor vi værner de udsatte mennesker (de ældre og de med nedsat immunforsvar) og holder afstanden og hygiejnen.

Min klinik

Jeg vil fortsat have grå stær patienter i min klinik. Men der kommer højst en patient i timen netop for at holde afstand. Der er opsat afskærmning for min sekretær. Min sygeplejerske og jeg selv har mundbind for at beskytte patienten. Mundbind har i sundhedsvæsenet altid været anvendt for at beskytte patienten. Afspritning af hænder foregår, når patienten kommer, og når patienten forlader klinikken.

Resten af verden

Danmark kommer langsomt til at åbne igen. Der vil komme nye måder at omgås. Større afstand mellem bordene i restauranter og mellem de biografbesøgende. Færre mennesker i butikker. Kæmpearrangementer ligger nok længere ude i fremtiden. Vi vil nok begynde at mødes med generationerne i familjen udendørs. Det allervigtigste er, at hvis man har det mindste symptom på sygdom, så skal man blive hjemme og ved forværring tage telefonisk kontakt med sin læge.

Richardt Hansen

Midt i en Corona tid

Der er en pandemi i verden med det nye Corona virus. Dette medfører en risiko for alvorlig sygdom og død hos sårbare mennesker. Sårbare mennesker er i denne situation mennesker med lungesygdom samt ældre, der har et dårligere immunforsvar end yngre. Virus smitter f.eks. via mikrodråber som fremkommer ved hoste og nys fra den inficerede. Det er derfor vigtigt at hoste eller nyse ned i albuen. Smitten kan ligeledes overføres via hænder, som hos os alle uundgåeligt kommer i nærheden af eget ansigt. Derfor vigtigt med hyppig håndvask (eller håndsprit) – og selvfølgelig undlade håndtryk/kram. Det korte af det lange er, at vi mennesker i denne tid skal vise nærhed ved at holde afstand til hinanden i det offentlige rum. Hvis der er de mindste symptomer, skal vi blive hjemme hos os selv.

Klinikken er lukket

Indtil pandemien er under kontrol vil min øjenklinik være lukket. De fleste af mine patienter er i en udsat aldersgruppe, som ikke bør bevæge sig rundt i byen. Jeg vil kunne nås via telefonsvarer og via email medens der er lukket. Når klinikken igen åbner, vil vi oprette ekstra operationstider for at hurtigst muligt kunne afvikle den opståede kø

Pas på jer selv og hold afstand hvis I er ude i det gode vejr

Richardt Hansen

Sarcoidose

Sarcoidose

Sarcoidose er en sygdom med ansamling af klumper af inflammatoriske celler (granulomer). Sygdommen starter ofte i lungerne, huden eller i lymfeknuder. Men i princippet kan den ses i alle væv og organer herunder også øjnene. Symptomerne afhænger af hvilke væv/organer der er involverede. Meget ofte er der overhovedet ingen symptomer. I de tilfælde vil sarcoidose være et bifund, som f.eks afsløres af en lungerøntgen. Lungesarcoidose kan give tør hoste og åndenød. Utilpashed og feber samt ledsmerter er andre symptomer

Årsag

Der er ingen kendt årsag til sygdommen. Nogle mener at det er immunforsvarets reaktion på en infektion eller på kemisk påvirkning hos mennesker, der har speciel genetisk disposition for en sådan granulomatøs reaktion. Risiko for at få sygdommen er større, hvis man har familiemedlemmer, der allerede har den.

Forløb

Sarcoidose vil hos 2/3 forsvinde af sig selv indenfor 10 år. Hos nogle bliver det en kronisk sygdom med svære symptomer. I disse tilfælde vil behandling bestå af anti-inflammatorisk medicin: Ibuprofen og eller kortison. I specielle tilfælde kan det være nødvendigt med immunsupprimerende behandling. Tilbagefaldsrisikoen for de, der har haft sygdommen tidligere, er 3-4 procent.

Epidemiologi

Sarcoidose forekommer overalt i verden. Totalt menes der at være 2 millioner mennesker med lungesarcoidose. De fordeler sig dog ikke jævnt. Sygdommen er mest almindelig i Skandinavien. I Sverige og Island er det 60 ud af 100.000, der har sygdommen. I USA er lungesarcoidose mere udbredt blandt afroamerikanere (35/100.000) end blandt hvide amerikanere(10/100.000). Lungesarcoidose starter ofte i alderen 20-50 år. Sarcoidose er mere udbredt i visse erhverv som brandmænd, militærfolk, folk der arbejder med kemikalier som pesticider, politi og sundhedspersonale. I årene efter 9/11 angrebene i New York firedobledes incidencen af sarcoidose i New York til 86/100.000.

Sarcoidose og øjne

Sarcoidose rammer ikke øjne alene. Derimod vil en stor andel af patienter med symptomgivende sarcoidose i lunger, hud eller lymfekirtler også få øjenbesvær. Øjenbesværet består af inflammation i regnbuehinde, årehinde og eller nethinden. Denne inflammation kan påvirke synet og kan i værste fald medføre bestående synstab.

Diagnose

Der findes ingen specifik test for sarcoidose. Sygdommen er en udelukkelsesdiagnose, der ofte stilles på anledning af fund ved røntgen undersøgelse eller CT scanning af lunger / luftveje kombineret med biopsi af lymfeknuder. Blodprøve vil ofte vise forhøjede enzymværdier – som dog også ses ved andre sygdomme. Differentialdiagnoser er tuberkulose, gigt, kræft med metastaser, lymfom.

Copyright Richardt Hansen

Viscoelastika

Viscoelastika 2.0

I 1997 arbejdede jeg på øjenafdelingen i Lund. På en af mine operationsdage i begyndelsen af året fik jeg fornøjelsen af at teste det nye viskoelastika, der var på vej til at skulle erstatte Healon©. Det var et lille svensk biotek-firma, der havde fremstillet hyaluronsyre ved hjælp af gen-modificerede E-coli bakterier. Præparatet var netop blevet E-godkendt, og Lund-klinikken fik et antal sterile pakker leveret til at sammenligne med det Healon©, vi allerede anvendte.

Tilsyneladende det samme

Det nye fermenterede produkt var lige så let at arbejde med og havde tilsyneladende præcis de samme egenskaber, som det Healon©, jeg var vant til at anvende. Så der føltes overhovedet ingen forskel ved de 8 operationer, jeg den dag lavede med det nye viscoelastika.

MEN…

Patienterne kom til kontrol dagen efter operationen. Der havde ikke været nogen gener overhovedet, og patienterne var tilfredse med operationen. Men de havde alle et meget usædvanligt udseende, når man undersøgte dem: Alle de, som var opereret med det nye viskoelastika, havde mm store hvide fnug i øjet. Det så ud som de her glaskugler med en snemand i, som man kan ryste, hvorefter der daler massevis af snefnug ned. Alle patienterne blev taget tilbage til operation, hvor deres øjne blev skyllet rene med balanceret saltopløsning. De blev efterfølgende fulgt med meget tætte kontrolbesøg, og heldigvis fik ingen af disse patienter noget mén efter operationen.

Undersøgt af Läkemedelsverket

De resterende pakker med det nye viscoelastika blev sendt til Läkemedelsverket i Uppsala (svarer til vores lægemiddelstyrelse). Her fandt man, at der var alt for stor mængde bakterietoxin (altså gift) i den i øvrigt sterile viscoelastika. Det var denne toxin, der havde fremkaldt et immunologisk svar fra patienterne. Viscoelastikaet blev trukket tilbage. En nærmere undersøgelse viste, at jo flere bakterier man anbragte sammen for at producere hyaluronsyre, jo mere toxin blev der udskilt. Så det var et spørgsmål om at mindske koncentrationen af bakterier, der ellers blev ”stressede” og derfor udskilte toxin.

Godkendelse af hjælpemidler

At præparatet overhovedet kunne godkendes skyldes, at det ikke er medicin, men kun et hjælpemiddel. Hjælpemidler skal ikke først afprøves i kontrollerede studier. Det er nok, at de består af et allerede godkendt materiale. Dermed er der en risiko for patienterne, når nye hjælpemidler introduceres. Ovennævnte historie gjorde, at jeg aldrig har takket ja til gratis vareprøver fra firmaer, der forsøger at komme ind på markedet. En helt analog historie kender vi her i Danmark med den såkaldte Boneloc skandale. Denne knoglecement var også et godkendt hjælpemiddel.

ESCRS 1997

Lund – klinikkens erfaring med det nye viscoelastika blev fremlagt på det årlige møde for europæiske kataraktkirurger i 1997, som blev holdt i Prag. Så dermed blev alle øjenlæger gjort opmærksomme på risikoen ved denne nye fremstillingsmetode. De forskellige biotekfirmaer lærte dog relativt hurtigt at bemestre fremstillingen af hyaluronsyre uden, at der også var gift i præparatet. Siden slutningen af 90’erne har der derfor været mange firmaer, der har solgt hyaluronsyre.

Gentagelse

I 2012 havde jeg besøg fra et nyt biotekfirma, der ville have mig til at skifte til deres billigere hyaluronsyre. Jeg takkede bestemt nej med henvisning til erfaringen fra 1997 i Lund. Andre kolleger takkede derimod ja, hvilket medførte en mindre epidemi med inflammationer i København, da dette firma tydeligvis ikke havde sat sig ind i de indvundne erfaringer omkring toxin. Så der gentog historien sig igen.

Uundgåeligt?

Selv ved nøje overholdelse af de noget mere rigorøse afprøvninger, som den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA kræver, kan man ikke altid undgå, at der optræder utilsigtede hændelser, se næste uges blog om patienterne, der fik grå stær i den kunstige linse. Derimod bør det være forbeholdt universitetsafdelinger at afprøve/introducere nye hjælpemidler, mediciner og metoder. Her har man muligheden for at føre protokoller og lave en noget mere tæt kontrol, når nyt introduceres. Ligesom patienter naturligvis skal oplyses om, at noget nyt bliver anvendt.

Copyright Richardt Hansen

Synechier

Synechier

Synechier er sammenklistring af 2 væv der ligger mod hinanden inden i øjet. De optræder i forbindelse med inflammation. Inflammationen gør blodkarrene utætte for bl.a. fibrin. Fibrin er klæbrigt og kommer til at fungere som lim, hvis det lægger sig imellem to væv. De væv, det oftest er tale om, er regnbuehinden, som kan danne synchier anteriort – altså fremad – mod trabekelværket / hornhinden (se øjets anatomi her). Eller der kan dannes sammenvoksninger posteriort – altså bagud – mod linsen. Linsen kan enten være den naturlige linse eller en kunstig linse.

 Årsag til synechier

Patienter med sammenvoksninger har ofte (haft) regnbuehindebetændelse / uveitis. De inflammatoriske celler (hvide blodlegemer) og fibrin stimulerer dannelse af sammenvoksninger. Der findes dog også sjældne sygdomstilstande, hvor det ikke er en inflammation, der udløser synechierne.

Irit – regnbuehindebetændelse

Ved regnbuehindebetændelse ser man gerne posteriore sammenvoksninger, hvor pupilkanten vokser fast mod linsen. Ofte sker det kun i enkelte punkter, hvilket gør, at pupillen ikke længere ser rund ud: Pupillen kan blive kløverformet, oval eller trekantet eller hvilken som helst form, alt efter hvor sammenvoksningerne sker. Man forhindrer disse sammenvoksninger ved hurtig indsat behandling mod regnbuehindebetændelsen. Sammenvoksninger ses oftest hos patienter, der ikke har mærket nogen symptomer på regnbuehindebetændelse, og som derfor ikke søger øjenlæge.

Behandling af posteriore sammenvoksninger

Hvis der er begyndende dannelse af posteriore sammenvoksninger, kan man forhindre disse ved at give pupiludvidende dråber. Derved øges afstanden mellem regnbuehinden og linsen. Hvis der allerede er sket sammenvoksninger, kan man forsøge at sprænge disse med pupiludvidende dråber. Det lykkes dog ikke altid at sprænge dem på den måde. Man kan også løsne sammenvoksninger med YAG-laser. Det er dog ikke tilrådeligt, hvis patienten har sin naturlige linse, da denne kan skades af laseren. Endelig kan synechier løsnes ved en lille operation. Både laser og operation medfører automatisk inflammation og dermed ny risiko for sammenvoksninger.

Er synechier farlige?

Anteriore synechier kan lukke kammervinklen og derved give anledning til en speciel type af kronisk grøn stær med lukket kammervinkel, som er svær at behandle. Denne meget specielle tilstand vil jeg beskrive i et senere blog indlæg. Posteriore synechier er ikke helt ualmindelige. De er i realiteten ufarlige, så længe der ikke er risiko for at hele pupilåbningen lukkes af synechier. Skulle det indtræffe, opstår såkaldt Iris Bombe, fordi kammervæsken ikke kan komme ud gennem pupilåbningen. Det blæser regnbuehinden op som en ballon frem mod hornhinden. Herved lukkes kammervinklen og det medfører akut trykstigning. Denne tilstand behandles akut ved at lave en perifer iridektomi (åbning af ekstra hul i regnbuehinden) med laser og efterfølgende operation med løsning af synechier. Patienter som allerede har en perfer iridektomi (perifert hul i regnbuehinden efter operation eller laserbehandling) har ikke nogen risiko, hvis pupilåbningen lukkes af synechier. Hos disse patienter cirkulerer kammervæsken gennem iridektomien.

Altid fjerne synechier?

Enkelte synechier som ikke hindrer kammervæskens cirkulation kan man nøjes med at holde øje med. D.v.s. patienten bør kontrolleres hos øjenlægen årligt samt ved symptomer på inflammation.

Copyright Richardt Hansen

Opticus neuritis

Opticus neuritis

Opticus neuritis er en inflammation i synsnerven (=nervus opticus). Alt efter beliggenheden i nerven inddeles opticus neuritis i Opticus Papillitis, Retrobulbær Neuritis eller Neuroretinitis. Ved den førstnævnte Papillitis er nervehovedet, som ses, når man kigger ind i øjet, inflammeret. Ved den retrobulbære neuritis er inflammationen længere bag nervehovedet og inflammationen ses derfor ikke umiddelbart ved indsyn i øjet. Ved neuroretinitis er det både synsnervehovedet og nervefibrene i nethinden, der er inflammerede, hvilket man kan se ved at kigge ind i øjet.

Resten af dette blogindlæg vil handle om den retrobulbære neuritis, som er langt den hyppigste opticus neuritis.

Demyelinisering

Nervefibrene i kroppen er  som elektriske ledninger. De fleste er med isolering omkring. Elektriske ledninger er som oftest omgivet af plastik. Nervefibre er som oftest omgivet af myelin. Myelin er meget fedtrige celler (Oligodendrocytter og Schwan celler). Ledningshastigheden i nervefibre omgivet af myelin er væsentlig højere end nervefibre uden myelin. De allerfleste tilfælde af opticus neuritis er forårsaget af, at nervefibrene mister sit myelin. Det sker ved, at nogle af kroppens egne celler, macrofager og mikroglia, spiser (=fagocyterer) myelinet, hvorefter andre celler, såkaldte astrocytter, i stedet danner fibrøse lag ( såkaldte plaques).

Symptomer ved opticus neuritis

Hurtigt indsættende synsnedsættelse på et øje. Somme tider ubehag og smerter i og omkring det ramte øje i nogle dage omkring sygdomsdebut’en. Nogle patienter oplever små lysglimt i det ramte øje. Der kan også være hovedpine og ømhed i øjet.

Undersøgelse ved opticus neuritis

  • Synsnedsættelse til 0,1-0,3 eller værre
  • Undersøgelse af farve-syn viser, at dette er defekt
  • Synsnerven ser ofte helt normal ud ved indsyn i øjet, da de fleste er den såkaldt retrobulbære neuritis (se ovenfor)
  • Synsfeltsdefekter

Forløb af opticus neuritis

I starten forværres synet hurtigt over dage til uger, hvorefter det bedres igen. I begyndelsen af bedringen sker den hurtigt. Typisk sker helingen indenfor nogle uger, men forløbet kan strække sig over måneder. Over 90% opnår forbedring til synsstyrke 0,7 eller bedre. Der kan dog ses vedvarende farvesyns-defekter. Synsnervens hoved vil ofte blive mere bleg som følge af atrofi i synsnerven. Knap 10% udvikler en kronisk opticus neuritis med langsomt progredierende synstab til følge.

Hvem får opticus neuritis

Der er en overvægt af kvinder i forhold til mænd (75% af patienterne er kvinder). Sygdommen ses typisk i 20-30-40 års alder, og der er en risiko for recidiv – det vil sige nye anfald. Der er en risiko for, at patienter med opticus neuritis senere i livet  udvikler sygdommen dissemineret sclerose (=multiple sclerose, eller slet og ret sclerose).

Dissemineret sclerose

Dissemineret sclerose er en demyeliniserende sygdom, hvor hjernens og rygmarvens nervefibre kan miste sit myelin. Sygdommen er ofte anfaldsvis, og der kan være perioder med bedring. Sygdommen rammer flere kvinder end mænd og starter ofte i 30-40 års alder.

Opticus neuritis og sclerose

Efter et anfald af opticus neuritis er der en risiko på 50% for udvikling af dissemineret sclerose indenfor de næste 15 år. Man kan vurdere risikoen ved at foretage en kompletterende undersøgelse af hjernen med en såkaldt magnetrøntgen undersøgelse (MRI). Hvis denne undersøgelse viser plaques-læsioner (se ovenfor), så vil risikoen for at udvikle sclerose være større end  70%. Hvis der ikke ses plaques-læsioner vil risikoen være 25%.

Behandling af opticus neuritis

Der er set et lidt kortere sygdomsforløb, hvis der behandles med stor dosis binyrebark-hormon (kortison). Det er dog en behandling som indebærer rigtig mange bivirkninger, så det er ikke standard, at der behandles. Hvis det “raske” øje uden opticus neuritis har nedsat syn af anden anledning, kan det dog være indiceret med en behandling, der kan forkorte sygdomsforløbet.

Copyright Richardt Hansen

Episcleritis

Episcleritis

Det er ikke alle røde øjne der skyldes sommervarmen. Episcleritis er en speciel inflammation, der ses i overfladen af øjets hvide hinde (sclera) og lige under slimhinden (conjunktiva). Ofte er den ensidig, men kan også være bilateral. Inflammationen ses ofte som et lokalt rødt område lige udenfor hornhinden mod siden – dvs ikke ind mod næsen.

Symptomer

Synet er upåvirket, men der kan være øget lysfølsomhed. Det kan føles som et sandkorn / fremmedlegeme i øjet. Der er ingen egentlige smerter. Det røde område er oftest lokaliseret  på ydersiden af hornhinden og mellem øjenlågene, når øjet er åbent (se foto).

Episcleritis

Episcleritis

Hvem får denne øjensygdom?

Man ser mest episcleritis hos voksne – lidt oftere hos kvinder end hos mænd. Inflammationen forsvinder af sig selv indenfor et par uger, men der er en tendens til den vender tilbage i nye episcleritis tilfælde, som dog bliver færre og færre med alderen. Der er en let øget risiko for patienter med tørre øjne, rosacea, kontaktlinsebrug og gigtsygdom.

Behandling af episcleritis

Hvis der ikke er nogen større gener, behøves ingen behandling. Køligt omslag og receptfrie fugtende øjendråber kan lindre. Hvis der er gener, kan der anvendes svage anti-inflammatoriske øjendråber 3 gange dagligt i 1-2 uger. Ved sådan behandling bør patienten følges hos øjenlægen, da dråberne kan medføre uønskede bivirkning i form af trykstigning i øjet. Og dråberne kan også maskere en eventuel infektion, som så kan nå at vokse til.

 

Copyright Richardt Hansen

Røde øjne

Røde øjne i sommervarmen

Der er mange, der får irriterede øjne når det er så varmt som nu. Man får røde øjne.  Slimhinden i øjet tørrer mere ud når der fordamper mere tårevæske pga. varmen. Man sveder og det klør mere end når det er mere tempereret. Ofte kommer man til at gnide sig mere i øjnene og det indebærer i sig selv en let øget risiko for at øjnene bliver røde og irriterede. I værste fald får man gnedet nogle bakterier ind i øjet og det kan medføre en øjenkatar med puds.

Badning

Vejret får os til at gå mere i vandet. Både ved stranden og i poolen/svømmebassinet. Mange – specielt børn – svømmer med åbne øjne under vand. Dette er også med til at irritere slimhinderne i øjnene, som kan blive røde. Jeg har for længst opdaget at mine øjne bedst kan lide at jeg anvender svømmebriller, som jo beskytter mod badevandet.

Længe oppe

De varme sommeraftener indbyder til at man sidder længe oppe og måske sover man noget mindre end vanligt. Og måske bliver der også drukket lidt mere alkohol i feriedagene. Alt dette er også med til at give rødsprængte øjne.

Hvad kan man gøre?

Skal man gøre noget i det hele taget? Hvis der ikke er puds og synet ikke er påvirket og hvis der ikke er smerter, så er det bare at se an uden nogen egentlig behandling. Man kan altid lindre øjnene med kunstig tårevæske. Sådan væske fås som håndkøbsmedicin uden recept. Der er mange forskellige typer at vælge imellem. Jeg plejer at anbefale dråber uden konserveringsmiddel – da konserveringsmiddel jo i sig selv kan irritere og give røde øjne. Spørg apotekeren

Specialdråber mod røde øjne

Der er ikke- godkendte øjendråber, som kan gøre øjnene mindre røde. For en del år siden var Zincfrin godkendte øjendråber i Danmark. Men ulemperne med disse dråber var, at de også gjorde pupillen lidt større, og de kunne få trykket i øjet til at stige. De findes derfor ikke længere i Danmark. Man kan i mange amerikanske lande frit købe øjendråber i kiosken som “bleger” øjnene. Man skal dog være varsom med at anvende dem, da de netop har samme bivirkninger som Zincfrin.

Hvornår skal man bestille tid hos øjenlægen ved røde øjne?

Hvis der sammen med de røde øjne også er dårligere syn og/eller smerter vil det være en god ide at bestille tid hos øjenlægen. Hvis der er puds i øjnene og normalt syn vil det ofte række med en undersøgelse og evt. recept hos den praktiserende læge.

Mine billeder

Normalt har jeg billeder af de kunstværker jeg i tiden har købt. Nogle af dem har jeg også solgt igen. En anden af mine passioner er smukke biler. Billedet til sommerens røde øjne er min 22 år gamle Jaguar, som jeg lige har holdt ferie i uden tag. En helt fantastisk ferie.

Copyright Richardt Hansen

Øjendråber efter grå stær operation

Øjendråber efter grå stær operation

I alle de 30 år jeg har opereret grå stær, har patienterne anvendt kortison øjendråber efter operationen. Kortison er anti-inflammatorisk. Det betyder, at dråberne nedsætter kroppens reaktion på det traume, som operationen udgør. Det var den eneste form for efterbehandling vi anvendte i Sverige – selv dengang operationen omfattede et meget større operationssår, der blev syet. Kortisondråber tåles af næsten alle patienter. Dog vil nogle enkelte respondere med trykstigning i øjet. Trykket bliver normalt igen, når man holder op med at anvende dråberne.

Antibiotika øjendråber

Da jeg flyttede tilbage til Danmark efter 12 år i Sverige, bemærkede jeg straks, at der var en anden tradition i Danmark. Her fik alle patienter kombinationsdråber efter grå stær operation. Øjendråberne indeholdt både kortison OG antibiotika. Der er lavet mange studier over behandling af øjenopererede patienter. Der er ingen studier, der har kunnet påvise, at antibiotikadråber har nogen forebyggende effekt på forekomsten af infektion efter øjenoperationen. Der var heller ikke færre patienter med infektion i Danmark sammenlignet med Sverige. Men traditioner er svære at ændre, så der er stadig mange af mine danske kolleger, der lader patienterne dryppe med antibiotika øjendråber. I princippet er dette ufarligt, bortset fra at nogle patienter viser sig at være allergiske mod antibiotikadråberne. Det er desuden et overforbrug af antibiotika, som kan være med til at udvikle resistens hos bakterier.

Anti inflammatoriske non steroide dråber

Igennem de seneste årtier har der været fortalere for, at man skulle anvende anti inflammatoriske øjendråber af “gigtmedicin typen” (non-steroid) = NSAID dråber. Disse øjendråber er let smertestillende, og nogle studier har vist, at de skulle beskytte mod udvikling af CME (hævelse i nethinden).

Ændring af dråbebehandling

Jeg har de seneste 10 år ændret mit regime efter grå stær operationer. Først kom studierne, der viste, at anvendelse af NSAID dråber var lige så effektiv, som hvis man anvendte kortisondråber. Min personlige erfaring efter skift til NSAID dråber blev dog, at der var flere patienter, der fik regnbuehindebetændelse nogle uger efter operationen. Dette gik så væk med kortisondråber. Så jeg gik hurtigt tilbage til kortisondråber + NSAID dråber, for at mine patienter skulle undgå regnbuehindebetændelse,

PREMED studiet

Anvendelsen af den ene eller den anden slags øjendråber var dog stadig kontroversiel, og den europæiske øjenlægeforening for grå stær kirurger (ESCRS) har derfor lavet et stort dobbelblind studie(PREMED). Resultaterne herfra er netop offentliggjort. Dette studie viser at udviklingen af CME (hævet nethinde efter operation) er den samme hvad enten man anvender kortisondråber eller NSAID dråber hver for sig. Derimod er der mindre risiko for udvikling af CME, hvis man drypper med både kortisondråber og NSAID dråber. Så derfor anvender jeg fortsat begge slags øjendråber til patienter, der opereres i min klinik. Forudsat at der ikke er allergi mod nogle af disse. Der er visse ulemper ved nogle af disse dråber. Det skriver jeg om i et senere blogindlæg.

Copyright  Richardt Hansen