Viscoelastika

Viscoelastika 2.0

I 1997 arbejdede jeg på øjenafdelingen i Lund. På en af mine operationsdage i begyndelsen af året fik jeg fornøjelsen af at teste det nye viskoelastika, der var på vej til at skulle erstatte Healon©. Det var et lille svensk biotek-firma, der havde fremstillet hyaluronsyre ved hjælp af gen-modificerede E-coli bakterier. Præparatet var netop blevet E-godkendt, og Lund-klinikken fik et antal sterile pakker leveret til at sammenligne med det Healon©, vi allerede anvendte.

Tilsyneladende det samme

Det nye fermenterede produkt var lige så let at arbejde med og havde tilsyneladende præcis de samme egenskaber, som det Healon©, jeg var vant til at anvende. Så der føltes overhovedet ingen forskel ved de 8 operationer, jeg den dag lavede med det nye viscoelastika.

MEN…

Patienterne kom til kontrol dagen efter operationen. Der havde ikke været nogen gener overhovedet, og patienterne var tilfredse med operationen. Men de havde alle et meget usædvanligt udseende, når man undersøgte dem: Alle de, som var opereret med det nye viskoelastika, havde mm store hvide fnug i øjet. Det så ud som de her glaskugler med en snemand i, som man kan ryste, hvorefter der daler massevis af snefnug ned. Alle patienterne blev taget tilbage til operation, hvor deres øjne blev skyllet rene med balanceret saltopløsning. De blev efterfølgende fulgt med meget tætte kontrolbesøg, og heldigvis fik ingen af disse patienter noget mén efter operationen.

Undersøgt af Läkemedelsverket

De resterende pakker med det nye viscoelastika blev sendt til Läkemedelsverket i Uppsala (svarer til vores lægemiddelstyrelse). Her fandt man, at der var alt for stor mængde bakterietoxin (altså gift) i den i øvrigt sterile viscoelastika. Det var denne toxin, der havde fremkaldt et immunologisk svar fra patienterne. Viscoelastikaet blev trukket tilbage. En nærmere undersøgelse viste, at jo flere bakterier man anbragte sammen for at producere hyaluronsyre, jo mere toxin blev der udskilt. Så det var et spørgsmål om at mindske koncentrationen af bakterier, der ellers blev ”stressede” og derfor udskilte toxin.

Godkendelse af hjælpemidler

At præparatet overhovedet kunne godkendes skyldes, at det ikke er medicin, men kun et hjælpemiddel. Hjælpemidler skal ikke først afprøves i kontrollerede studier. Det er nok, at de består af et allerede godkendt materiale. Dermed er der en risiko for patienterne, når nye hjælpemidler introduceres. Ovennævnte historie gjorde, at jeg aldrig har takket ja til gratis vareprøver fra firmaer, der forsøger at komme ind på markedet. En helt analog historie kender vi her i Danmark med den såkaldte Boneloc skandale. Denne knoglecement var også et godkendt hjælpemiddel.

ESCRS 1997

Lund – klinikkens erfaring med det nye viscoelastika blev fremlagt på det årlige møde for europæiske kataraktkirurger i 1997, som blev holdt i Prag. Så dermed blev alle øjenlæger gjort opmærksomme på risikoen ved denne nye fremstillingsmetode. De forskellige biotekfirmaer lærte dog relativt hurtigt at bemestre fremstillingen af hyaluronsyre uden, at der også var gift i præparatet. Siden slutningen af 90’erne har der derfor været mange firmaer, der har solgt hyaluronsyre.

Gentagelse

I 2012 havde jeg besøg fra et nyt biotekfirma, der ville have mig til at skifte til deres billigere hyaluronsyre. Jeg takkede bestemt nej med henvisning til erfaringen fra 1997 i Lund. Andre kolleger takkede derimod ja, hvilket medførte en mindre epidemi med inflammationer i København, da dette firma tydeligvis ikke havde sat sig ind i de indvundne erfaringer omkring toxin. Så der gentog historien sig igen.

Uundgåeligt?

Selv ved nøje overholdelse af de noget mere rigorøse afprøvninger, som den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA kræver, kan man ikke altid undgå, at der optræder utilsigtede hændelser, se næste uges blog om patienterne, der fik grå stær i den kunstige linse. Derimod bør det være forbeholdt universitetsafdelinger at afprøve/introducere nye hjælpemidler, mediciner og metoder. Her har man muligheden for at føre protokoller og lave en noget mere tæt kontrol, når nyt introduceres. Ligesom patienter naturligvis skal oplyses om, at noget nyt bliver anvendt.

Copyright Richardt Hansen

Synechier

Synechier

Synechier er sammenklistring af 2 væv der ligger mod hinanden inden i øjet. De optræder i forbindelse med inflammation. Inflammationen gør blodkarrene utætte for bl.a. fibrin. Fibrin er klæbrigt og kommer til at fungere som lim, hvis det lægger sig imellem to væv. De væv, det oftest er tale om, er regnbuehinden, som kan danne synchier anteriort – altså fremad – mod trabekelværket / hornhinden (se øjets anatomi her). Eller der kan dannes sammenvoksninger posteriort – altså bagud – mod linsen. Linsen kan enten være den naturlige linse eller en kunstig linse.

 Årsag til synechier

Patienter med sammenvoksninger har ofte (haft) regnbuehindebetændelse / uveitis. De inflammatoriske celler (hvide blodlegemer) og fibrin stimulerer dannelse af sammenvoksninger. Der findes dog også sjældne sygdomstilstande, hvor det ikke er en inflammation, der udløser synechierne.

Irit – regnbuehindebetændelse

Ved regnbuehindebetændelse ser man gerne posteriore sammenvoksninger, hvor pupilkanten vokser fast mod linsen. Ofte sker det kun i enkelte punkter, hvilket gør, at pupillen ikke længere ser rund ud: Pupillen kan blive kløverformet, oval eller trekantet eller hvilken som helst form, alt efter hvor sammenvoksningerne sker. Man forhindrer disse sammenvoksninger ved hurtig indsat behandling mod regnbuehindebetændelsen. Sammenvoksninger ses oftest hos patienter, der ikke har mærket nogen symptomer på regnbuehindebetændelse, og som derfor ikke søger øjenlæge.

Behandling af posteriore sammenvoksninger

Hvis der er begyndende dannelse af posteriore sammenvoksninger, kan man forhindre disse ved at give pupiludvidende dråber. Derved øges afstanden mellem regnbuehinden og linsen. Hvis der allerede er sket sammenvoksninger, kan man forsøge at sprænge disse med pupiludvidende dråber. Det lykkes dog ikke altid at sprænge dem på den måde. Man kan også løsne sammenvoksninger med YAG-laser. Det er dog ikke tilrådeligt, hvis patienten har sin naturlige linse, da denne kan skades af laseren. Endelig kan synechier løsnes ved en lille operation. Både laser og operation medfører automatisk inflammation og dermed ny risiko for sammenvoksninger.

Er synechier farlige?

Anteriore synechier kan lukke kammervinklen og derved give anledning til en speciel type af kronisk grøn stær med lukket kammervinkel, som er svær at behandle. Denne meget specielle tilstand vil jeg beskrive i et senere blog indlæg. Posteriore synechier er ikke helt ualmindelige. De er i realiteten ufarlige, så længe der ikke er risiko for at hele pupilåbningen lukkes af synechier. Skulle det indtræffe, opstår såkaldt Iris Bombe, fordi kammervæsken ikke kan komme ud gennem pupilåbningen. Det blæser regnbuehinden op som en ballon frem mod hornhinden. Herved lukkes kammervinklen og det medfører akut trykstigning. Denne tilstand behandles akut ved at lave en perifer iridektomi (åbning af ekstra hul i regnbuehinden) med laser og efterfølgende operation med løsning af synechier. Patienter som allerede har en perfer iridektomi (perifert hul i regnbuehinden efter operation eller laserbehandling) har ikke nogen risiko, hvis pupilåbningen lukkes af synechier. Hos disse patienter cirkulerer kammervæsken gennem iridektomien.

Altid fjerne synechier?

Enkelte synechier som ikke hindrer kammervæskens cirkulation kan man nøjes med at holde øje med. D.v.s. patienten bør kontrolleres hos øjenlægen årligt samt ved symptomer på inflammation.

Copyright Richardt Hansen

Opticus neuritis

Opticus neuritis

Opticus neuritis er en inflammation i synsnerven (=nervus opticus). Alt efter beliggenheden i nerven inddeles opticus neuritis i Opticus Papillitis, Retrobulbær Neuritis eller Neuroretinitis. Ved den førstnævnte Papillitis er nervehovedet, som ses, når man kigger ind i øjet, inflammeret. Ved den retrobulbære neuritis er inflammationen længere bag nervehovedet og inflammationen ses derfor ikke umiddelbart ved indsyn i øjet. Ved neuroretinitis er det både synsnervehovedet og nervefibrene i nethinden, der er inflammerede, hvilket man kan se ved at kigge ind i øjet.

Resten af dette blogindlæg vil handle om den retrobulbære neuritis, som er langt den hyppigste opticus neuritis.

Demyelinisering

Nervefibrene i kroppen er  som elektriske ledninger. De fleste er med isolering omkring. Elektriske ledninger er som oftest omgivet af plastik. Nervefibre er som oftest omgivet af myelin. Myelin er meget fedtrige celler (Oligodendrocytter og Schwan celler). Ledningshastigheden i nervefibre omgivet af myelin er væsentlig højere end nervefibre uden myelin. De allerfleste tilfælde af opticus neuritis er forårsaget af, at nervefibrene mister sit myelin. Det sker ved, at nogle af kroppens egne celler, macrofager og mikroglia, spiser (=fagocyterer) myelinet, hvorefter andre celler, såkaldte astrocytter, i stedet danner fibrøse lag ( såkaldte plaques).

Symptomer ved opticus neuritis

Hurtigt indsættende synsnedsættelse på et øje. Somme tider ubehag og smerter i og omkring det ramte øje i nogle dage omkring sygdomsdebut’en. Nogle patienter oplever små lysglimt i det ramte øje. Der kan også være hovedpine og ømhed i øjet.

Undersøgelse ved opticus neuritis

  • Synsnedsættelse til 0,1-0,3 eller værre
  • Undersøgelse af farve-syn viser, at dette er defekt
  • Synsnerven ser ofte helt normal ud ved indsyn i øjet, da de fleste er den såkaldt retrobulbære neuritis (se ovenfor)
  • Synsfeltsdefekter

Forløb af opticus neuritis

I starten forværres synet hurtigt over dage til uger, hvorefter det bedres igen. I begyndelsen af bedringen sker den hurtigt. Typisk sker helingen indenfor nogle uger, men forløbet kan strække sig over måneder. Over 90% opnår forbedring til synsstyrke 0,7 eller bedre. Der kan dog ses vedvarende farvesyns-defekter. Synsnervens hoved vil ofte blive mere bleg som følge af atrofi i synsnerven. Knap 10% udvikler en kronisk opticus neuritis med langsomt progredierende synstab til følge.

Hvem får opticus neuritis

Der er en overvægt af kvinder i forhold til mænd (75% af patienterne er kvinder). Sygdommen ses typisk i 20-30-40 års alder, og der er en risiko for recidiv – det vil sige nye anfald. Der er en risiko for, at patienter med opticus neuritis senere i livet  udvikler sygdommen dissemineret sclerose (=multiple sclerose, eller slet og ret sclerose).

Dissemineret sclerose

Dissemineret sclerose er en demyeliniserende sygdom, hvor hjernens og rygmarvens nervefibre kan miste sit myelin. Sygdommen er ofte anfaldsvis, og der kan være perioder med bedring. Sygdommen rammer flere kvinder end mænd og starter ofte i 30-40 års alder.

Opticus neuritis og sclerose

Efter et anfald af opticus neuritis er der en risiko på 50% for udvikling af dissemineret sclerose indenfor de næste 15 år. Man kan vurdere risikoen ved at foretage en kompletterende undersøgelse af hjernen med en såkaldt magnetrøntgen undersøgelse (MRI). Hvis denne undersøgelse viser plaques-læsioner (se ovenfor), så vil risikoen for at udvikle sclerose være større end  70%. Hvis der ikke ses plaques-læsioner vil risikoen være 25%.

Behandling af opticus neuritis

Der er set et lidt kortere sygdomsforløb, hvis der behandles med stor dosis binyrebark-hormon (kortison). Det er dog en behandling som indebærer rigtig mange bivirkninger, så det er ikke standard, at der behandles. Hvis det “raske” øje uden opticus neuritis har nedsat syn af anden anledning, kan det dog være indiceret med en behandling, der kan forkorte sygdomsforløbet.

Copyright Richardt Hansen

Episcleritis

Episcleritis

Det er ikke alle røde øjne der skyldes sommervarmen. Episcleritis er en speciel inflammation, der ses i overfladen af øjets hvide hinde (sclera) og lige under slimhinden (conjunktiva). Ofte er den ensidig, men kan også være bilateral. Inflammationen ses ofte som et lokalt rødt område lige udenfor hornhinden mod siden – dvs ikke ind mod næsen.

Symptomer

Synet er upåvirket, men der kan være øget lysfølsomhed. Det kan føles som et sandkorn / fremmedlegeme i øjet. Der er ingen egentlige smerter. Det røde område er oftest lokaliseret  på ydersiden af hornhinden og mellem øjenlågene, når øjet er åbent (se foto).

Episcleritis

Episcleritis

Hvem får denne øjensygdom?

Man ser mest episcleritis hos voksne – lidt oftere hos kvinder end hos mænd. Inflammationen forsvinder af sig selv indenfor et par uger, men der er en tendens til den vender tilbage i nye episcleritis tilfælde, som dog bliver færre og færre med alderen. Der er en let øget risiko for patienter med tørre øjne, rosacea, kontaktlinsebrug og gigtsygdom.

Behandling af episcleritis

Hvis der ikke er nogen større gener, behøves ingen behandling. Køligt omslag og receptfrie fugtende øjendråber kan lindre. Hvis der er gener, kan der anvendes svage anti-inflammatoriske øjendråber 3 gange dagligt i 1-2 uger. Ved sådan behandling bør patienten følges hos øjenlægen, da dråberne kan medføre uønskede bivirkning i form af trykstigning i øjet. Og dråberne kan også maskere en eventuel infektion, som så kan nå at vokse til.

 

Copyright Richardt Hansen

Røde øjne

Røde øjne i sommervarmen

Der er mange, der får irriterede øjne når det er så varmt som nu. Man får røde øjne.  Slimhinden i øjet tørrer mere ud når der fordamper mere tårevæske pga. varmen. Man sveder og det klør mere end når det er mere tempereret. Ofte kommer man til at gnide sig mere i øjnene og det indebærer i sig selv en let øget risiko for at øjnene bliver røde og irriterede. I værste fald får man gnedet nogle bakterier ind i øjet og det kan medføre en øjenkatar med puds.

Badning

Vejret får os til at gå mere i vandet. Både ved stranden og i poolen/svømmebassinet. Mange – specielt børn – svømmer med åbne øjne under vand. Dette er også med til at irritere slimhinderne i øjnene, som kan blive røde. Jeg har for længst opdaget at mine øjne bedst kan lide at jeg anvender svømmebriller, som jo beskytter mod badevandet.

Længe oppe

De varme sommeraftener indbyder til at man sidder længe oppe og måske sover man noget mindre end vanligt. Og måske bliver der også drukket lidt mere alkohol i feriedagene. Alt dette er også med til at give rødsprængte øjne.

Hvad kan man gøre?

Skal man gøre noget i det hele taget? Hvis der ikke er puds og synet ikke er påvirket og hvis der ikke er smerter, så er det bare at se an uden nogen egentlig behandling. Man kan altid lindre øjnene med kunstig tårevæske. Sådan væske fås som håndkøbsmedicin uden recept. Der er mange forskellige typer at vælge imellem. Jeg plejer at anbefale dråber uden konserveringsmiddel – da konserveringsmiddel jo i sig selv kan irritere og give røde øjne. Spørg apotekeren

Specialdråber mod røde øjne

Der er ikke- godkendte øjendråber, som kan gøre øjnene mindre røde. For en del år siden var Zincfrin godkendte øjendråber i Danmark. Men ulemperne med disse dråber var, at de også gjorde pupillen lidt større, og de kunne få trykket i øjet til at stige. De findes derfor ikke længere i Danmark. Man kan i mange amerikanske lande frit købe øjendråber i kiosken som “bleger” øjnene. Man skal dog være varsom med at anvende dem, da de netop har samme bivirkninger som Zincfrin.

Hvornår skal man bestille tid hos øjenlægen ved røde øjne?

Hvis der sammen med de røde øjne også er dårligere syn og/eller smerter vil det være en god ide at bestille tid hos øjenlægen. Hvis der er puds i øjnene og normalt syn vil det ofte række med en undersøgelse og evt. recept hos den praktiserende læge.

Mine billeder

Normalt har jeg billeder af de kunstværker jeg i tiden har købt. Nogle af dem har jeg også solgt igen. En anden af mine passioner er smukke biler. Billedet til sommerens røde øjne er min 22 år gamle Jaguar, som jeg lige har holdt ferie i uden tag. En helt fantastisk ferie.

Copyright Richardt Hansen

Øjendråber efter grå stær operation

Øjendråber efter grå stær operation

I alle de 30 år jeg har opereret grå stær, har patienterne anvendt kortison øjendråber efter operationen. Kortison er anti-inflammatorisk. Det betyder, at dråberne nedsætter kroppens reaktion på det traume, som operationen udgør. Det var den eneste form for efterbehandling vi anvendte i Sverige – selv dengang operationen omfattede et meget større operationssår, der blev syet. Kortisondråber tåles af næsten alle patienter. Dog vil nogle enkelte respondere med trykstigning i øjet. Trykket bliver normalt igen, når man holder op med at anvende dråberne.

Antibiotika øjendråber

Da jeg flyttede tilbage til Danmark efter 12 år i Sverige, bemærkede jeg straks, at der var en anden tradition i Danmark. Her fik alle patienter kombinationsdråber efter grå stær operation. Øjendråberne indeholdt både kortison OG antibiotika. Der er lavet mange studier over behandling af øjenopererede patienter. Der er ingen studier, der har kunnet påvise, at antibiotikadråber har nogen forebyggende effekt på forekomsten af infektion efter øjenoperationen. Der var heller ikke færre patienter med infektion i Danmark sammenlignet med Sverige. Men traditioner er svære at ændre, så der er stadig mange af mine danske kolleger, der lader patienterne dryppe med antibiotika øjendråber. I princippet er dette ufarligt, bortset fra at nogle patienter viser sig at være allergiske mod antibiotikadråberne. Det er desuden et overforbrug af antibiotika, som kan være med til at udvikle resistens hos bakterier.

Anti inflammatoriske non steroide dråber

Igennem de seneste årtier har der været fortalere for, at man skulle anvende anti inflammatoriske øjendråber af “gigtmedicin typen” (non-steroid) = NSAID dråber. Disse øjendråber er let smertestillende, og nogle studier har vist, at de skulle beskytte mod udvikling af CME (hævelse i nethinden).

Ændring af dråbebehandling

Jeg har de seneste 10 år ændret mit regime efter grå stær operationer. Først kom studierne, der viste, at anvendelse af NSAID dråber var lige så effektiv, som hvis man anvendte kortisondråber. Min personlige erfaring efter skift til NSAID dråber blev dog, at der var flere patienter, der fik regnbuehindebetændelse nogle uger efter operationen. Dette gik så væk med kortisondråber. Så jeg gik hurtigt tilbage til kortisondråber + NSAID dråber, for at mine patienter skulle undgå regnbuehindebetændelse,

PREMED studiet

Anvendelsen af den ene eller den anden slags øjendråber var dog stadig kontroversiel, og den europæiske øjenlægeforening for grå stær kirurger (ESCRS) har derfor lavet et stort dobbelblind studie(PREMED). Resultaterne herfra er netop offentliggjort. Dette studie viser at udviklingen af CME (hævet nethinde efter operation) er den samme hvad enten man anvender kortisondråber eller NSAID dråber hver for sig. Derimod er der mindre risiko for udvikling af CME, hvis man drypper med både kortisondråber og NSAID dråber. Så derfor anvender jeg fortsat begge slags øjendråber til patienter, der opereres i min klinik. Forudsat at der ikke er allergi mod nogle af disse. Der er visse ulemper ved nogle af disse dråber. Det skriver jeg om i et senere blogindlæg.

Copyright  Richardt Hansen

Inflammation

Inflammation

Jeg har den seneste måned opdateret klinikkens webside således, at det seneste blog indlæg nu står på forsiden. Man kan i princippet få alle blogindlæg frem modsat den rækkefølge, de blev publiceret i, ved at klikke på <flere indlæg> under det indlæg, som ligger på forsiden. Som noget nyt er indlæggene nu blevet indexeret. Så hvis man klikker på Blog i meny’en, så kommer alle blog-indlæg frem som link, der samles i index-grupper. En af disse er Infektioner / Inflammation. Så kan det jo være på sin plads lige at definere begreberne. Specielt da vi på dansk ofte bruger det mere forvirrende begreb betændelse, som benævnelse for både infektion og inflammation.

Infektion

En infektion er, når en værtsorganisme (f.eks. et menneske) inficeres af et smitsomt stof/organisme. De smitsomme stoffer/organismer er: Bakterier, virus, svamp, parasitter eller prioner.

Inflammation

Inflammation er kroppens (værtsorganismens) svar på f.eks. en infektion. Men inflammationen fremkaldes også af f. eks fysiske kræfter som varme, kulde og radioaktiv stråling. Eller f.eks. af slag eller stød. Eller som svar på fremmed proteinstof (allergen der fremkalder allergi). En inflammation kendetegnes af hævelse, rødme, varme og smerte (som klassisk hedder tumor, rubor, kalor og dolores). Rødmen og varmeforøgelsen fremkommer ved øget blodgennemstrømning. Hævelse kommer pga. stoffer, der udskilles af cellerne i det ramte væv. Smerten optræder pga. udskillelse af stoffer, der irriterer nervetrådene i det ramte væv.

Immunforsvaret

Hvis et væv inficeres vil det aktivere kroppens immunforsvar, som derved starter en inflammatorisk reaktion mod infektionen. Så inflammationen kan ses som en måde at bekæmpe infektionen. Nogle gange sker det, at immunforsvaret laver fejl. Det ses ved autoimmune sygdomme, hvor inflammationen sættes ind mod eget raskt væv.

Infektion / inflammation

Min rubrik i bloggen, der hedder infektion / inflammation, kommer til både at rumme infektioner i øjet og inflammationer i øjet. Nogle kalder det for øjenbetændelse, men dette sidste er som nævnt et uspecifikt begreb

Copyright Richardt Hansen

Helvedsild

Helvedsild – Herpes zoster

Herpesvirus er en familie af DNA-virus, der omfatter ca. 100 kendte arter. Nogle af disse kan fremkalde sygdom hos mennesker. F.eks Herpes Simplex 1 og Herpes Simplex 2. Førstnævnte giver såkaldt forkølelsessår, der også kan ramme hornhinden. Sidstnævnte giver herpes-udslet omkring kønsorganerne.

Human herpesvirus 3 hedder det herpesvirus, som forårsager skoldkopper og helvedsild.

Skoldkopper

Skoldkopper er en børnesygdom, som er meget smitsom både ved direkte kontakt, men også med luftbåren smitte. Inkubationstid efter smitten er 1-3 uger. Derefter kommer let feber, hoste og utilpashed. Efter nogle dage kommer et karakteristisk rødt udslet, som efter nogle timer bliver til væskende blærer. Disse brister, og der dannes sårskorper. Forløbet af sygdommen kan være meget forskelligt. 2 af mine børnebørn har lige været igennem sygdommen. Den ældste (3 år) havde nogle enkelte sårskorper, men de forsvandt hurtigt. Den yngste (2 år) havde urimeligt mange sårskorper, der bare kløede og var irriterede – specielt dem i ble-området.

Helvedsild

Man får kun skoldkopper en gang i livet. Infektionen medfører livslang immunitet mod skoldkopper. Men virus findes sovende i nervecellerne. Den kan hos ældre medføre helvedsild – herpes zoster. Dette udslet vil typisk ramme et såkaldt nervesegment. Hvis det er på kroppen, vil det se ud som et bælte af blærer/sår på ca 5 – 10 cm bredde gående fra ryggen ud på den ene side af kroppen og om til midt på maven – men derimod ikke ramme den anden side af kroppen. Helvedsild i ansigtet vil også være halvsidigt. Den såkaldte Herpes Zoster Ophthalmicus giver blærer/sår i det halve af skalpen og gående ned over tinding og øjenlåg. I værste fald kan den også ramme selve øjet og herunder hornhinden.

Symptomer

Det danske ord helvedsild er meget beskrivende. Blærene og senere sårskorperne føles som en brændende og sviende smerte. Sårene heler i løbet af 10-14 dage. De kan give anledning til ardannelse og værst af alt kan der komme såkaldt postherpetiske smerter. Det betyder, at den oprindelige smerte fortsætter, selvom udslettet er væk. En sådan smerte kan fortsætte i årevis!

Helvedsild i øjet

Hvis herpes zoster rammer selve øjet, kan det give blærer/sår i slimhinden (konjunktivitis) eller i hornhinden. Sidstnævnte kan medføre synsnedsættende ardannelse. Infektionen kan i sjældne tilfælde give ophav til sekundær inflammation af øjets blodkar og derved medføre alvorlige øjensygdomme som scleritis, uveitis og opticusneuritis. Førstnævnte er en inflammation i øjets senehinde, som kan medføre nedsmeltning af væv. Uveitis kan medføre ardannelse i regnbuehinde og nethinde. Opticusneuritis er inflammation i synsnerven, der kan medføre kraftigt nedsat syn.

Behandling

Der er ingen behandling for skoldkopper. Men løstsiddende tøj, kolde omslag og zinksalve kan lindre symptomerne. Ved helvedsild skal man hurtigst muligt starte med anti-virus tabletbehandling. Det er bevist, at sådan behandling mindsker dels smerterne og dels risikoen for komplikationer.

Vaccination

For ca 10 år siden kom den første vaccinationsbehandling mod herpes zoster. Den anbefales til voksne, der enten har nedsat immunforsvar eller som har haft herpes zoster. Herpes zoster kan nemlig komme igen! Indtil videre er der ingen lande, der anbefaler børnevaccination mod skoldkopper. Vaccination kan bestilles hos den praktiserende læge eller på vaccinationsklinikker. Immunitet efter vaccinationen holder i ca 10 år. Der er her i 2018 kommet endnu en herpes-zoster vaccine, som skulle give endnu længere immunitet.

Skal børn vaccineres mod skoldkopper?

Indtil videre anbefales det ikke at vaccinere børn mod skoldkopper. Dels har vaccinen ikke eksisteret længe nok til at man ved, hvor lang tids immunitet den giver. Skoldkopper er ligesom så mange andre virussygdomme (røde hunde og mæslinger f.eks.) meget alvorlig at få, når man er gravid. Der er stor risiko for alvorlige fosterskader. Det kan derfor give god mening at undlade vaccination og i stedet at sørge for at børnene får skoldkopper med efterfølgende livsvarig immunitet.  Det er meget sjældent med alvorlige komplikationer hos børn med skoldkopper.

Copyright Richardt Hansen

Keratitis

Keratitis – infektion i hornhinden

Infektion i hornhinden hedder keratitis. En sådan infektion er synstruende: Der er risiko for permanent nedsat syn, i værste fald blindhed. Keratitis kan skyldes, bakterier, virus, amøber eller svamp. I dette blog-indlæg skrives om bakteriel keratitis og herpes simplex keratitis.

Symptomer på keratitis

Keratitis medfører smerter, lysfølsomhed, tåreflod, rødt øje og nedsat syn og pudsdannelse.

Bakteriel keratitis

Når først der er sår på hornhinden, så kan i princippet alle bakterier medføre infektion. Nogle bakterier er værre end andre, fordi de er meget hurtige til at destruere hornhinden. Det gælder i særdeleshed bakterier, som ellers ikke hører til den naturlige flora omkring øjnene: Tarmbakterier, luftvejsbakterier eller urinvejsbakterier (f.eks Pseudomonas Aeruginosa, Streptokokker eller gonokokker). Derimod vil bakterier, der normalt findes i øjets slimhinde eller i huden omkring øjnene (f.eks gule og hvide stafylokokker) ofte give anledning til mere lokaliserede infektioner.

Risikofaktorer for udvikling af bakteriel keratitis

Behandling af bakteriel keratitis

Ved lokaliseret mindre sår/infiltrat kan behandling ske uden forudgående podning. Behandlingen vil ofte være bredspektret antibiotika enten som øjendråber eller som øjensalve. Større sår/infiltrat kræver akut henvisning til hospitalsafdeling for podning og intensiv behandling under indlæggelse. Ardannelsen efter infektionen er afgørende for hvor nedsat synet bliver. Hvis synet er meget nedsat, kan det blive nødvendigt med en hornhindetransplantation, når infektionen er helet.

Herpes keratitis

Den største patientgruppe, når det gælder infektion i hornhinden, skyldes dog herpes simplex virus. Der er herpes simplex 1 virus som kan give tilbagevendende sår/blærer over bæltestedet, og der er herpes simplex 2 virus, som kan give tilbagevendende sår/blærer under bæltestedet . Endelig er der herpes zoster virus, som giver skoldkopper hos børn og såkaldt helvedsild (herpes zoster) hos voksne.

Herpes simplex

Den primære infektion med herpes simplex sker ofte i barndommen og forløber mest upåmærket med let feber og måske ondt i halsen. Herpesvirus vil derefter vandre til nervecellernes sensoriske ganglier, hvor det ligger ”sovende” resten af livet. 80% af alle voksne har denne sovende virus. Hos nogle vil herpes virus ind imellem medføre udslet med blære/sårdannelse. De fleste med de såkaldte forkølelses-sår omkring munden. Men hos andre med blære/sårdannelse i hornhinden. Hos den enkelte patient vil genopblussen næsten altid ske på præcis samme sted, da virus vandrer ud til spidsen af den samme nerveende hver gang. Der giver den anledning til dannelse af blærer, der er fyldte med viruspartikler, der slippes ud, når blærerne brister. Herefter vil der være sår, som heler. Der findes ingen behandling, som kan fjerne herpes virus fra kroppen. Men ved det enkelte recidiv, kan man behandle med antiviralt præparat mod virus/blæredannelsen. Patienter med øjenherpes vil ofte genkende symptomerne og starte med behandlingen, næsten inden recidivet opstår. Herpes infektion kan ligesom bakteriel keratitis medføre ardannelse, der nedsætter synet.

Forbud mod kys

Herpes udslet med de karakteristiske blærer har været beskrevet i mere end 2000 år. Man var udmærket klar over smitterisikoen dog uden at kende til virus. Således udstedte Tiberius en overgang forbud mod at kysse i Rom for at hindre spredningen. Det lykkedes han bevisligt ikke med, da herpes er så almindeligt i vore dage…

Copyright Richardt Hansen