Operation af grå stær begge øjne samme dag

Operation af grå stær samme dag begge øjne har været anvendt i mere end 20 år. Bl.a. i Sverige, hvor jeg jo er uddannet.  Det kræver, at patienten ikke har andre øjensygdomme. Specielt må der ikke være endoteldystrofi, som jo kan forlænge helingstiden efter operationen. Det kræver også, at det første øjes operation forløber helt planmæssigt. Skulle der være den mindste komplikation eller noget som helst usædvanligt under første øjes operation, så opererer man ikke det andet øje direkte efter. I stedet venter man, til det første øje er helet.

Fordele ved bilateral operation

Der er nogle fordele ved operation af grå stær begge øjne samme dag. Den umiddelbare fordel for patienten er, at der bliver færre besøg hos øjenlægen. Tiden inden alt er helet vil sådan ca. halveres. Hvis patienten desuden er meget nærsynet eller meget langsynet, så vil der ikke være en tid mellem operationerne, hvor patienten i realiteten kun har et øje at se med.

Ulemper ved bilateral operation

Men der er også nogle potentielle ulemper. Der er enkelte patienter, som efter en øjenoperation får hævelse i nethinden (CME, eller PME). Denne hævelse optræder ofte først 3-4 uger efter operationen, hvor synet bliver dårligere. Har man haft dette på et øje, så er risikoen for at få det på det andet øje lidt forøget. Heldigvis er det en tilstand, som ofte forsvinder ret hurtigt, men i enkelte tilfælde kan der gå måneder. Hvis begge øjne så er opereret samtidigt, og udvikler CME, så kan der være nedsat syn i de måneder. Der er også enkelte patienter, hvor man ikke på forhånd kunne se endoteldystrofi, men hvor hornhinden alligevel hæver den første tid efter operationen. Heldigvis forsvinder den hævelse relativt hurtigt.

Infektion ved bilateral operation

Men hvad med infektion? Skulle det indtræffe på begge øjne, så er det jo en katastrofe for patienten. Hvis øjenkirurgen i øvrigt overholder alle foreskrifter og har den optimale hygiejne, vil risikoen for infektion af begge øjne ikke være større, fordi operationerne udføres lige efter hinanden. Foreskrifterne er: Alt udstyr, der anvendes ved de to øjnes operationer, skal skiftes og være fra forskellige produktionslinjer (såkaldte batch).  Hvis dette overholdes, og man har en infektionsrisiko som er 1:3000 (som er risikoen ved øjenafdelingen i Glostrup) per operation, så vil risikoen for en dobbeltsidig infektion være 1:9.000.000. Dette er også risikoen, hvis man opererer et øje ad gangen.

På den anden side vil en patient, der har fået en infektion efter første øjes operation, have en naturlig modstand mod at få det andet øje opereret. Hellere leve med nedsat syn på grund af grå stær end at risikere at miste synet med en infektion i det andet øje også, vil patienten ofte ræsonere.

Min personlige erfaring

Indtil 2013 var det imod Sundhedsstyrelsens retningslinjer med opereration af grå stær begge øjne samme dag her i Danmark. Sådan var det ikke i Sverige og Norge.

Jeg udførte min første bilaterale grå stær operation i 1998 i Kirkenæs i Norge. Jeg var der som vikar i 14 dage, og der var lange perioder uden øjenlæge i Kirkenæs. Den pågældende patient havde rejst et par dage fra Lofoten for at blive opereret af mig. Hun havde hele livet haft briller med ca +8 i styrke, så der var ikke så meget at vælge: Enten skulle jeg operere det øje med mest grå stær og  sigte mod, at hun blev ca +7, så øjnene kunne samarbejde. Eller også skulle jeg operere begge øjne og samtidig sigte på nul. Patienten og jeg blev enige om det sidste. Dagen efter kunne hun for første gang i sit liv stå op og se uden briller. Hun sendte de følgende år venlige julekort til mig, hvori hun  takkede for operationerne.

Jeg opererede rigtig mange patienter i Halmstad i årene 2000-2003. Ca 20% af operationerne var efter patientens ønske bilaterale. Jeg oplevede aldrig nogen ulemper for patienteerne som følge heraf.

Danmark efter 2013

Da de nye nationale retningslinjer for grå stær operationer kom i 2013, blev der åbnet mere op for muligheden af bilateral grå stær operation i Danmark. Det medførte, at Danske Regioner i september det år kom med udspil om at halvere honoraret for det andet øjes operation. Det viser, hvilke tanker der let kommer til at styre, når der sidder administratører, der ikke forstår det arbejde, som kliniske læger laver. Her regnede administratøren med, at kirurgen jo kunne spare ved at anvende samme opsætning til operation af begge øjne. Hvilket jo er helt forkert, hvis man vil overholde hygiejniske og kvalitetsmæssige standarder. Faktisk er andet øjes operation en lille smule dyrere ved samme dags operation, da der skal være dobbelt opsætning af bedøvelse, skyllevand og antibiotika – og alt sammen fra forskellige produktionslinjer.

Sygeforsikringen ”danmark” giver også mindre tilskud til en patient, der får begge øjne opereret samme dag. Ret mærkeligt. Men det er med til at bestemme, at bilaterale grå stær operationer ikke udføres i samme omfang i Danmark som i f.eks. Norge og Sverige.

Copyright Richardt Hansen

Tilbage til forsiden

Infektion efter grå stær operation

En af de mest frygtede komplikationer ved grå stær operation er infektion med bakterier. Det er heldigvis relativt sjældent. Det kan i værste tilfælde medføre både tab af synsevne og øje.

Der er normalt ingen bakterier inden i et øje. Derimod er der mange bakterier udenpå øjet lige som på resten af kroppens overflade. De allerfleste bakterier i øjets omgivelser er relativt fredelige og giver normalt ikke anledning til nogen egentlig infektion. Men en sjælden gang kan der komme lidt mere aggresive bakterier i øjets slimhinde. Det giver en såkaldt øjenkatarr (= conjunktivitis).

Fredelige bakterier i øjet efter en grå stær operation

Der er lavet studier over forekomsten af bakterier i øjet efter en grå stær operation. Det blev gjort ved at tage en prøve af væsken inden i øjet ved afslutningen af operationen. Herved kunne det vises, at der er overfladebakterier inden i 30% af de opererede øjne. Men heldigvis medfører de kun yderst sjældent en infektion. Kroppens immunforsvar klarer de fleste af disse bakterier. De påviste bakterier svarede til dem, man normalt finder i øjets overflade.

Farlige bakterier i øjet efter en øjenoperation

For at formindske risikoen for at der skal komme farlige bakterier ind i øjet ved en grå stær operation, så skal operationen foregå under kontrollerede hygiejniske forhold (se om Kirurgi og hygiejne). Farlige bakterier er sådanne, som ikke er normale i øjenomgivelserne. De kan være fra andre dele af kroppen eller fra andre personer, der er i nærheden af operationen. Man undlader altid at operere et øje, hvor der er en pågående infektion i overfladen (øjet er rødt og irriteret med evt. puds/slim). Og der må ikke være en trafik af uvedkommende mennesker ind og ud af en operationsstue. Ligesom de, der er i operationsstuen, skal være klædt efter de hygiejniske foreskrifter. De skal desuden anvende mund-næsemaske, hvis de er i nærheden af operationsopdækningen.

Hvor ofte ser man infektion efter grå stær operation “uland”

Ved såkaldte cataract camps i Indien opererer man ofte et par tusinde patienter på et par dage. Det foregår under hygiejniske forhold, der ikke er lige så skrappe som ved moderne kirurgi i Vesten. Det drejer sig om velgørenhedsoperationer, hvor man er nødt til at holde omkostningerne meget lave for at kunne tilbyde, at flest muligt bliver opereret. Patienterne, der opereres, er som oftest blevet blinde af deres grå stær. Kirurgen anvender ikke handsker ved operationerne, men spritter i stedet sine hænder mellem hver operation. Der anvendes ikke engangsmaterialer. Syning foretages med nål og tråd som er blevet gensteriliseret med sprit eller acetone.

Under disse ”ulands-forhold” ser man infektion hos 3% af de opererede øjne – altså 3:100.

Hvor ofte ser man infektion efter grå stær operation “iland”

Jeg begyndte med grå stær operationer i slutningen af 1980’erne i Sverige. Operationerne blev foretaget på operationsstuer, som var indrettet efter gældende foreskrifter: Kimtallet i stuen blev holdt nede med ultraviolet stråling, når stuen ikke blev anvendt. Der måtte naturligvis ikke være nogen håndvask på selve operationsstuen – på grund af afløbet, hvor der altid er en rig flora af bakterier. Patienten fik øjenomgivelserne rengjort og der blev lagt steril afdækning over, så man havde et sterilt område omkring øjet, der skulle opereres. Kirurgen var omklædt i grønt tøj, og der blev anvendt engangskittel og mundbind.

Der blev aldrig givet antibiotika til patienten. Hverken før eller efter operationen. Kun kortisondråber, som skulle anvendes 2-3 uger efter operationen. Under disse forhold så vi infektion hos ca 1 ud af 1200 operationer. Dette tal holdt sig nogenlunde konstant også efter at teknikken blev ændret fra ECCE til nuværende ultralydsoperation (Phaco). Altså 1:1200

Antibiotika ved operationen for grå stær

I første halvdel af 90’erne begyndte man i Sverige at skylle i øjet med en vandig tynd klorhexiden opløsning inden operationen. Per Montan, som er øjenlæge på St.Eriks øjenhospital i Stockholm, lavede studie over hyppigheden af øjeninfektion efter operation, hvis man skyllede inden i øjet med Cefuroxim i afslutningen af operationen. Med disse  nye tiltag fik man infektionstallene yderligere ned.

Da jeg flyttede til Danmark i 1997, medbragte jeg denne teknik med Cefuroximskylning fra Sverige. Den blev hurtigt standard på Frederiksberg Øjenafdeling, hvor jeg var blevet overlæge. I løbet kort tid blev denne metode anvendt i hele Danmark.

I 2005 lavede den europæiske kataraktforening ESCRS et stort multicenterstudie, som hurtigt kunne påvise signifikant færre infektioner, når der blev anvendt Cefuroxim, som beskrevet af Per Montan i Sverige. I dag anvendes metoden bredt i hele Europa ved grå stær operationer.

Hvor ofte er infektionerne så nu?

I Sverige har man haft et register for alle grå stær operationer siden 1992. Det giver dem en utrolig mulighed for at trække korrekte tal for de fleste komplikationer og resultater. De seneste år er infektionsraten i Sverige faldet til ca 1:8000. Det er verdens laveste infektionsrate, når det gælder lande som helhed.

I Danmark lavede Professor Morten de la Cour fra Glostrup Øjenafdeling en undersøgelse af frekvensen af infektioner efter grå stær operationer på Sjælland. Den blev publiceret i 2013 og viste en infektionsrate i de offentlige øjenafdelinger på ca 1:3000 – altså lidt ringere end i Sverige. Men desværre viste hans studie også, at der i flere private øjenklinikker var op til 6 gange flere infektioner – altså 1:500. Desværre var hans tal ikke helt korrekte, da det viste sig at ikke alle operationer i det private var registreret i Landspatientregistret.

Jeg har personligt ikke haft nogen patient med infektion efter en grå stær operation siden 1997. Det er mere end 35.000 operationer uden en infektion. Det er lidt hybris at skrive dette. Den næste infektion kan jo risikere at komme i morgen. Men den lave infektionsrate i min klinik skyldes ikke bare held og tilfældigheder. Det skyldes naturligvis mest, at jeg anvender samme hygiejniske standarder, som i de offentlige klinikker. I min operationsstue kommer der aldrig nogen ind/ud under en pågående operation. Jeg har installeret overtryksventilation og anvender naturligvis sterile engangskitler, handsker og mundbind. Jeg anvender udpræget en stor del sterile engangsinstrumenter. Min dampautoklave sporetestes via Statens Serum institut hver måned. Jeg anvender naturligvis Cefuroxim til at skylle ved afslutningen af hver operation.

Copyright Richardt Hansen

Cystisk macula ødem

Det sker, at nethinden hæver efter en grå stær operation. Det hedder Cystisk Macula Ødem (CME) – eller postoperativt makulaødem (PME). Ofte kommer denne hævelse nogle uger efter operationen. Patienten mærker det ved, at synet bliver mere sløret, og lige linjer kan blive skæve eller krogede. I de allerfleste tilfælde går hævelsen ret hurtigt væk igen, men det kan hos enkelte tage et par måneder. Anti-inflammatoriske øjendråber som f.eks Voltaren Ofta, Acular eller Nevanac kan fremskynde helingen.

I store internationale studier har man set denne komplikation ved ca 1½% af de opererede, når de opereres med moderne teknik. Ved tidligere tiders operationer, hvor linsen blev fjernet med frysepen (ICCE – se grå stær historien) var det op mod 50% af de opererede, der fik denne komplikation.

Forebyggelse

Der er lavet mange undersøgelser omkring forebyggelse af denne komplikation. Senest er der offentlig gjort et studie fra Californien omfattende 108.000 grå stær operationer mellem 2007 og 2014. Ved drypning med kortisondråber i forbindelse med grå stær operationen var der 1,7% som fik CME. Ved drypning med både kortisondråber og NSAID (f.eks Acular) var det 1,3% som fik CME.

I min klinik anvendes netop begge slags øjendråber, hvor man drypper 3 uger efter operationen.

Ekstra kontrol ved hævet nethinde

Patienter, der oplever, at synet bliver lidt dårligere igen nogle uger efter, at man er stoppet med øjendråberne, skal ringe og bede om ekstra kontrol. En ny undersøgelse med OCT scanner vil kunne afsløre, om der er tale om hævelse i nethinden. Det kan i givet tilfælde blive nødvendigt med en periode med ekstra øjendrypning og nogle ekstra kontrolbesøg. Disse evt. ekstra kontroller er naturligvis inkluderet i den pris, man har betalt for operationen. Så patienten skal ikke betale ekstra for disse evt. ekstra kontrolbesøg. Disse ekstra kontroller afsluttes først når OCT scanning viser at hævelsen er gået væk igen og øjnedrypning derfor kan ophøre.

Copyright Richardt Hansen

Selvlukkende operationssår

En del patienter spørger om øjet bliver syet efter en grå stær operation. Men det er ikke nødvendigt med syning. Åbningerne laves skråt igennem øjenvæggen. Derved vil trykket inden i øjet presse åbningerne sammen, så de lukkes, når instrumenterne fra operationen er fjernet.

Hvordan virker det?

Da jeg var barn, spillede vi ofte fodbold med en plastikbold. Det skete, at vi fik sparket bolden ind i en tornebusk. Hvis en torn gik lige ind i bolden, så gik luften ud af bolden, når man trak tornen ud og bolden var ødelagt. Men hvis tornen var gået skråt ind i bolden, så kunne man trække tornen ud, uden at luften gik ud af bolden. Det er samme princip, jeg anvender, når jeg opererer grå stær.

Tidligere tiders operationer med syning

I tidligere tider lavede man en meget stor åbning i øjet, for at få linsen hel ud. Den åbning var man naturligvis nødt til at sy bagefter. Der blev anvendt en nylontråd tyndere end et menneskehår. Nylon-materialet opløste sig selv i løbet af nogle år. Tråden begyndte ofte at stritte og gnave, når den gik i mindre stykker. Patienterne kom så tilbage og fik trukket de resterende trådrester ud med  en fin pincet. Ca. en promille af patienterne oplevede senere, at det oprindelige sår sprang op, hvis de fik et slag eller stød mod øjet. Faktisk er det sådan, at operationsåbningen i øjet kun vokser sammen i overfladen. Selve bindevævet herunder består af kollagene fibre. Og de vokser ikke sammen igen, når de er revet eller skåret over.

Når såret spang op

De patienter, som kom ud for, at arret i øjet sprang op, var enten faldet eller havde fået stød/slag direkte mod øjet. Jeg kan fra tiden i Lund huske en, der havde fået en bilantenne mod sit øje, og en som var faldet over et trappetrin og en der havde stødt sig mod en reol, mens en anden havde stødt sig mod bordet ved sengen. Disse patienter blev syet sammen igen og fik antibiotika, og de fik ingen varige mén.

De moderne operationers små åbninger kan heldigvis ikke sprække. Der er set patienter med ret voldsomme slag/stød mod et grå stær opereret øje, uden at operationssåret er sprunget op. Så på den måde er den moderne operationsteknik et stort fremskridt.

Copyright Richardt Hansen

Grå stær operation

Når man opererer for grå stær, laves der et par små åbninger lige på overgangen mellem hornhinden og øjenhviden. Igennem disse små åbninger arbejder øjenkirurgen med sine mikroinstrumenter. Egentlig ”punkteres” øjet med disse åbninger. Men da der hele tiden skylles gennem de instrumenter, der anvendes, holdes øjet så at sige udspilet. Under operationens gang sønderdeles linsen inden i øjet, så den kan suges/skylles ud gennem de hule instrumenter. Altsammen sker som sagt under en kontinuerlig væskestrøm.

Hævet hornhinde

Da det foregår under hornhinden, så påvirkes hornhindens inderste cellelag uvilkårligt. I gennemsnit dør der ca 10% af disse hornhindeceller i forbindelse med grå stær operationen. Afhængig af hvor mange af disse celler man har inden operationen, så kan dette bevirke, at patienten får hævet hornhinde (ødem) efter operationen. Det giver sig ofte først til kende dagen efter, når patienten vågner. Synet er blevet sløret – enkelte ringer og siger, at de intet kan se. Heldigvis vil denne hævelse i langt de fleste tilfælde forsvinde på mindre end en uge. Men for enkelte, som på forhånd havde færre antal endotelceller, kan det tage længere tid. Ofte vil der komme døgnsvingninger, hvor hævelsen er mindre om aftenen end om morgenen. Det er derfor mere tåget om morgenen og klarere om aftenen (se endoteldystrofi).

Operationsteknikkens indflydelse

Der er lavet studier over tabet af endotelceller ved operation for grå stær. Ved den forrige teknik, hvor linsen blev taget hel ud gennem en stor åbning, som bagefter måtte sys var tabet af endotelceller ca 10%. Og det har vist sig at være ca det samme med den moderne ultralydsteknik. Det er påvist, at mængden af ultralyd, der anvendes ved den enkelte operation, har indflydelse på celletabet. Hvis der anvendes rigtig meget ultralyd f.eks ved en meget hård linse, vil der gå flere endotelceller tabt. Der var derfor forhåbning om, at den allernyeste teknik med en såkaldt femtosekund-laser, der findeler linsen helt uden ultralyd skulle mindske tabet af endotelceller. Dette er desværre ikke tilfældet. Et helt nyt studie har vist, at hornhinden rent faktisk var mere hævet efter en laseroperation, sammenlignet med en ultralydsoperation (Journal of Cataract and Refraktive Surgery vol 42 side 1779-1790).

Copyright Richardt Hansen

 

Livstidsrisikoen for at få en nethindeløsning er 1 ud af 300 for befolkningen som helhed. Risikoen er ikke ens for alle. Det er dels arv og dels miljøfaktorer, der gør risikoen meget forskellig.

Nærsynethed er en kendt risikofaktor. 2/3 af alle patienter med nethindeløsning er nærsynede. Nærsynede personer med en brillestyrke over -5 har en livstidsrisiko, som er 1 af 20.

Hvad er risikoen efter en grå stær operation?

Det er kendt, at øjenoperationer herunder grå stær operationer medfører en øget risiko for nethindeløsning senere i livet. Man har tidligere vurderet, at risikoen for nethindeløsning var 4-9 gange større hos grå stær opererede end hos mennesker, der ikke er opereret for grå stær. Nye undersøgelser fra Øjenafdelingen i Glostrup viser, at den sammenligning ikke er korrekt. De, der får operationskrævende grå stær, har en større risiko i sig selv for at få en nethindeløsning, operation eller ej, end de, som ikke får en operationskrævende grå stær.

Et engelsk studie omfatter 18.065 patienter, opereret for grå stær i årene 2005 – 2014. Ud af disse havde 36 fået en nethindeløsning. Eftersom risikoen ikke stopper ved opgørelsestidspunktet i 2015, vil der komme flere i denne gruppe patienter de kommende år. Men man kan ud fra tallene få bekræftet nogle risikofaktorer, som tidligere undersøgelser også har vist:

Kendte risikofaktorer

  1. Risikoen er betydeligt større for yngre (1,777% hos patienter yngre end 60 år mod 0,34% hos patienter mellem 60 og 80 år og 0,02% hos patienter ældre end 80 år). Altså en rigtig god grund til at undlade såkaldt Clear Lens Extraction hos patienter, der kun har ”kosmetisk” behov for en linseoperation.
  2. Nærsynede har med deres tyndere tyndere nethinde 4-5 gange større risiko for nethindeløsning  end ikke-nærsynede efter en grå stær operation
  3. Ved grå stær operation med ultralydsteknik er sigtet at bevare det tynde linsemembran bagtil intakt. Hvis der mod forventning går hul på dette linsemembran, har det ikke den store betydning for operationsresultatet umiddelbart. MEN det øger risikoen for en nethindeløsning betydeligt. Ved bevaret linsemembran er risikoen for nethindeløsning senere 0,26%. Med hul på linsemembranet er risikoen for senere nethindeløsning 2,44% – altså 10 gange større risiko. Opgørelser både internationalt og her i Danmark viser, at der i gennemsnit laves hul på bagerste linsemembran i 2% af alle grå stær opertationer (i ovennævnte engelske studie var det hos 2,2%). Risiko for hul i linsemembranet aftager betydeligt jo mere rutineret kirurgen er. Over de seneste 10 år, hvor jeg har lavet mere end 1000 operationer årligt, har jeg lavet hul i bageste linsemebran hos 0,06% af mine operationspatienter.
Copyright Richardt Hansen

Næsten alle patienter, der bliver opereret for grå stær, siger, at de mærker mere under operationen af det andet øje. Det er så udbredt, at man på øjenlægekongresser har givet fænomenet et navn: Andet øjes syndrom.

Fænomenet er rent psykologisk – forudsat naturligvis, at begge operationer i øvrigt er helt uden komplikationer:

De fleste mennesker er ret ømme omkring deres øjne, og når de kommer til første øjes operation, forventer de, at det gør ondt. En forventning der hænger sammen med, at man er meget følsom i øjnene. Det mindste vindpust mod øjet vil normalt få os til at blinke, og et hår eller sandkorn i øjet er noget, der virkelig mærkes. Så en operation…!  Men nu er øjet heldigvis meget let at bedøve med dråber – se  blogindlægget ”Local vocal” samt Medicinsk historie – bedøvelse. Så patienten vil ofte efter operationen sige, at de overhovedet intet kunne mærke.

Når man kommer til det andet øjes operation har man på forhånd den indstilling, at det overhovedet ikke kan mærkes. Og når man så alligevel mærker noget, undrer man sig over, hvorfor det nu kan mærkes, når det første ikke kunne mærkes.

Realiteten er, at det første øje forventede man megen smerte, men man mærkede kun lidt. Til det andet øje forventer man, at det ikke mærkes, men man mærker stadig lidt. Det er forskellen.

Og hvad er det så, der mærkes? Jo berøring og tryk mærkes lidt. Derimod ingen egentlige smerter. Heldigvis.

Hvor meget tryk og berøring mærker man?

Det afhænger af hvor anspændt man er ved operationen. Af samme grund er det vigtigt, hvis man føler sig anspændt, at man får en afslappende tablet – for at man skal mærke mindre. Der er en klar forskel i køn når det kommer til at være anspændt ved øjenoperation. Og ligeledes en aldersforskel. Hvis man er yngre end 20, er det næsten umuligt at få lavet en øjenoperation i lokalanæstesi, fordi man spænder alt for meget. Og yngre mænd er ligeledes så anspændte, at det ofte er nødvendigt med lidt afslappende foruden bedøvelsen.

Copyright Richardt Hansen

Hvad hvis jeg blinker eller nyser?

Et af de spørgsmål, jeg ofte får, er, hvad der sker, hvis patienten blinker under grå stær operationen. Eller hvad nu hvis man kommer til at hoste eller nyse?
Lige inden operationen begynder, får patienten en steril afdækning henover sit ansigt. Afdækningen er som et lille telt, så mund og næse er helt frie. Det øje, der skal opereres, holdes åbent med en lille holder, som man ikke kan mærke, når først den sidder på plads. Lige når den sættes i øjenlåget, kan det spænde lidt. Under operationen vil det føles, som om man blinker, selvom man jo ikke kan det, da holderen sørger for, at øjet er konstant åbent. Når det kommer til hosten og nysen, så kan patienten sige til, når det er på vej. Derved kan jeg tage instrumenterne væk, hvorefter der kan hostes og nyses uden risiko for, at det påvirker øjenoperationen. Det er naturligvis sket, at patienten ikke har nået at sige til. Jeg har dog aldrig oplevet, at det har medført nogen skade på patientens øje. I gamle dage (20 år siden), da operationen var med en anden teknik og bl.a. derfor kunne tage længere tid, da oplevede jeg en gang en patient, som blev trængende under operationen. Vi måtte da fjerne afdækningen, så patienten kunne gå på toilettet og forrette sin nødtørft med en beskyttende steril forbinding på øjet. Bagefter kunne vi fortsætte operationen uden mén for patienten……

Copyright Richardt Hansen

Moden grå stær?

Et spørgsmål, jeg ofte får fra mine patienter, er om stæren er moden nok til operation. Hvis man har en moden grå stær, så er man blind på det pågældende øje. Med den operationsteknik, man anvendte for 40 år siden, var det en fordel at det var en moden grå stær. Teknikken havde desuden betydeligt flere risici, så patienten ønskede også at vente længst muligt med operation.

Tidligere operationsteknik – ICCE

Den måde man opererede grå stær i 1960’erne og frem til ca 1980’erne var den såkaldte ICCE (Intra Capsulær Cataract Extraktion). Det var en teknik, hvor man havde et apparat med en pen, der kunne lynfryses med et pedaltryk. Når man havde lavet en passende stor operationsåbning optil under øverste øjenlåg, så kunne man sætte pennen imod den modne grå stær og derefter fryse sig fast på linsen, som derefter kunne trækkes hel ud af øjet. Det var en fordel at linsen var ”moden”, idet den var lettere at fryse fast på og få ud i et stykke.

Nuværende operationsteknik

Med den nuværende oprationsmåde med ultralyd giver dette modenhedsbegreb ikke mening. Nu er det operative indgreb meget mindre og med betydeligt færre risici. Og tiden til operation er inde, når den grå stær generer patientens syn kombineret med, at øjenkirurgen med sin undersøgelse kan se, at en operation vil fjerne patientens syns-gener. At tale om at stæren skal modne er derfor ikke meningsfuldt.

Copyright Richardt Hansen