, ,

Grå stær i alle aldre

Grå stær i alle aldre

Lidt jubilæum: Jeg kommer til at lave min grå stær operation nummer 28.000 i den kommende uge. Lige nu skriver jeg mit blogindlæg nummer 100 på denne webside. Derfor er det naturligt lige at vende nogle detaljer omkring grå stær i netop dette indlæg:

Grå stær er en forandring af linsen, som bliver tiltagende uklar. Det rammer i princippet alle mennesker, hvis de bliver gamle nok. Det er derimod ikke alle mennesker, der bliver opereret for grå stær. Kun hvis linsens uklarhed generer patienten og medfører nedsat livskvalitet, skal den opereres.

Gennemsnitsalder ved operation

Gennemsnitsalder for de, der bliver opereret for grå stær er ca. 72 år. Aldersfordelingen er en normalfordelingskurve. Der er ganske få børn og unge som opereres for grå stær. Den grå stær kan også være medfødt. Der opereres flere kvinder end mænd for grå stær – selv hvis man tager højde for, at der er flere kvinder end mænd i de voksne aldersgrupper.

Forskellige typer af grå stær

Der er ingen kønsforskel i typen af grå stær. Den grå stær, som yngre mennesker får, er ofte en såkaldt bagre subkapsulær katarakt. Her er det de bagerste lag i linsen, der er uklare. Denne type af grå stær kommer ofte meget hurtigt og giver hurtigt meget dårligt syn (dage til måneder). Operation bliver derfor næsten akut.

Hos ældre mennesker er den grå stær derimod ofte mere diffus sløring igennem hele linsen, som bliver mere og mere gulbrun. Denne type grå stær udvikles gennem årtier. Det kræver mere og mere lys i læselampen. Men hvis det er det eneste besvær, behøves der ingen operation.

Ofte vil de ældre menneskers grå stær dog også udvikle lokaliserede uklarheder i linsen, og så bliver operation ofte nødvendig. Selve operationen er den samme uanset hvilken type af grå stær, der er tale om.

Medfødt grå stær, der ikke generer

Medfødt grå stær

Medfødt grå stær

Forleden havde jeg en patient til øjenundersøgelse, som var begyndt at få lidt dårligere syn på begge øjne. Det var en mand i 40 års alder. Undersøgelsen viste, at der var grå stær. Ikke bare almindelig grå stær men derimod en medfødt grå stær, hvor uklarheden i linsen ligger i linsens inderste lag. Denne grå stær havde ikke generet synet tidligere, da den kun dækkede en lille del af synet. Nu er der så begyndt at komme alders-uklarheder oveni. Dermed er det snart på tide at få denne medfødte grå stær opereret. Billedet ved siden af viser den medfødte grå stær med  uklarhed i linsens centrum. Den del af linsen blev dannet i fosterlivet

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Medfødt grå stær

Medfødt grå stær

Grå stær kan være medfødt. Det ses hos ca 0,03% af alle nyfødte. Hos ca 2/3 af disse vil der være grå stær i begge øjne. Ca en tredjedel af de, der har medfødt grå stær, har samtidig andre sygdomme (syndrom). En anden tredjedel har det som genetisk arv, hvor det alene er den grå stær, der arves. Det er en autosomal dominant sygdom, hvilket betyder, at alle børnene fødes med grå stær i de familier, der har denne gen-variation. Hos den sidste tredjedel, der fødes med grå stær, kendes der ikke nogen bagvedliggende årsag .

Syndromer  

Den grå stær kan skyldes stofskiftesygdomme som f.eks. galactosæmi, hvor barnet ikke kan tåle mælk. Udeladelse af mælk fra diæten tidligt kan få den grå stær til gå tilbage. Der er herudover andre sjældne medfødte stofskiftesygdomme, der medfører hurtig udvikling af grå stær.

Infektioner, der overføres til fosteret under graviditeten, medfører også en risiko for udvikling af grå stær. Blandt disse infektioner kendes, røde hunde (rubella), toxoplasmose, cytomegalovirus, skoldkopper, mæslinger, syfilis og HIV.

Medfødt grå stær ses oftere hos nyfødte med kromosomsygdomme som f.eks. Down syndrom (trisomy 21) og Edwards syndrom (trisomy 18).

Diagnose

Medfødt grå stær opdages ved undersøgelsen af det nyfødte barn. Hvis der er en tæt grå stær, vil der ikke være en rød reflex, når der lyses mod øjet. Nogle gange er den grå stær dog ikke så tæt og opdages derfor først ved senere undersøgelser. En del medfødt grå stær er så ubetydelig, at det først konstateres langt senere i livet ved et tilfældigt besøg hos øjenlægen. Disse sidste tilfælde har heldigvis ingen betydning for udviklingen af det normale syn.

Vurdering af graden af grå stær

Hvis man opdager uklarheder i det nyfødte barns linser / manglende rød reflex ved belysning, så vil barnet blive undersøgt af en øjenlæge med henblik på en vurdering af den grå stær. Øjenlægen laver en undersøgelse med retinoskop uden at dilatere pupillerne. Herved bedømmes om uklarhederne ligger centralt i linsen, og hvor store uklarhederne er. Hvis det bedømmes, at den medfødte grå stær vil hindre udviklingen af normalt syn, planlægges der operation af den grå stær. Der vil ligeledes blive taget blodprøver for at undersøge, om der findes nogen af de kendte syndromer, som jo er knyttede til medfødt grå stær. Det kan også være relevant at undersøge familiemedlemmers øjne, da der kan findes grå stær, som bare ikke tidligere er blevet set.

Behandling af medfødt grå stær

Medfødt grå stær indebærer risiko for at synet ikke udvikles normalt – amblyopi. Man vil derfor operere den grå stær mellem 4 og 10 ugers alder, hvis det bedømmes, at synsudviklingen er i fare. Spædbørn der opereres for grå stær får ikke altid en kunstig linse indopereret. I stedet kan der anvendes kontaktlinser/ briller.  I de senere år er der dog flere, der allerede primært får en kunstig linse indopereret.

Operation af grå stær hos spædbørn er en specialistopgave, som foretages af ganske få øjenkirurger, så disse får en vis rutine i disse operationer.

Mindre grad af grå stær

Hvis det bedømmes, at den grå stær ikke hindrer synsudviklingen, vil man ofte undlade operation og i stedet følge barnets synsudvikling ved regelmæssige øjenlægebesøg.

Følgesygdomme

Spædbørn, der er opereret for grå stær, får alle efterstær relativt hurtigt. Der kan ligeledes dannes et membran, der helt lukker pupillen. Disse forandringer kræver ofte en nye operationer. 2/3 af de opererede spædbørn udvikler grøn stær indenfor 10 år, og det er derfor vigtigt, at disse børn følges tæt af øjenlæge. Ligeledes er det meget vigtigt at følge synsudviklingen, så der kan gribes ind med evt amblyopibehandling i tide.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Øjendråber efter grå stær operation

Øjendråber efter grå stær operation

I alle de 30 år jeg har opereret grå stær, har patienterne anvendt kortison øjendråber efter operationen. Kortison er anti-inflammatorisk. Det betyder, at dråberne nedsætter kroppens reaktion på det traume, som operationen udgør. Det var den eneste form for efterbehandling vi anvendte i Sverige – selv dengang operationen omfattede et meget større operationssår, der blev syet. Kortisondråber tåles af næsten alle patienter. Dog vil nogle enkelte respondere med trykstigning i øjet. Trykket bliver normalt igen, når man holder op med at anvende dråberne.

Antibiotika øjendråber

Da jeg flyttede tilbage til Danmark efter 12 år i Sverige, bemærkede jeg straks, at der var en anden tradition i Danmark. Her fik alle patienter kombinationsdråber efter grå stær operation. Øjendråberne indeholdt både kortison OG antibiotika. Der er lavet mange studier over behandling af øjenopererede patienter. Der er ingen studier, der har kunnet påvise, at antibiotikadråber har nogen forebyggende effekt på forekomsten af infektion efter øjenoperationen. Der var heller ikke færre patienter med infektion i Danmark sammenlignet med Sverige. Men traditioner er svære at ændre, så der er stadig mange af mine danske kolleger, der lader patienterne dryppe med antibiotika øjendråber. I princippet er dette ufarligt, bortset fra at nogle patienter viser sig at være allergiske mod antibiotikadråberne. Det er desuden et overforbrug af antibiotika, som kan være med til at udvikle resistens hos bakterier.

Anti inflammatoriske non steroide dråber

Igennem de seneste årtier har der været fortalere for, at man skulle anvende anti inflammatoriske øjendråber af “gigtmedicin typen” (non-steroid) = NSAID dråber. Disse øjendråber er let smertestillende, og nogle studier har vist, at de skulle beskytte mod udvikling af CME (hævelse i nethinden).

Ændring af dråbebehandling

Jeg har de seneste 10 år ændret mit regime efter grå stær operationer. Først kom studierne, der viste, at anvendelse af NSAID dråber var lige så effektiv, som hvis man anvendte kortisondråber. Min personlige erfaring efter skift til NSAID dråber blev dog, at der var flere patienter, der fik regnbuehindebetændelse nogle uger efter operationen. Dette gik så væk med kortisondråber. Så jeg gik hurtigt tilbage til kortisondråber + NSAID dråber, for at mine patienter skulle undgå regnbuehindebetændelse,

PREMED studiet

Anvendelsen af den ene eller den anden slags øjendråber var dog stadig kontroversiel, og den europæiske øjenlægeforening for grå stær kirurger (ESCRS) har derfor lavet et stort dobbelblind studie(PREMED). Resultaterne herfra er netop offentliggjort. Dette studie viser at udviklingen af CME (hævet nethinde efter operation) er den samme hvad enten man anvender kortisondråber eller NSAID dråber hver for sig. Derimod er der mindre risiko for udvikling af CME, hvis man drypper med både kortisondråber og NSAID dråber. Så derfor anvender jeg fortsat begge slags øjendråber til patienter, der opereres i min klinik. Forudsat at der ikke er allergi mod nogle af disse. Der er visse ulemper ved nogle af disse dråber. Det skriver jeg om i et senere blogindlæg.

Copyright  Richardt Hansen
/af

Klassificering af grå stær

Klassificering af grå stær

I de fleste tilfælde klassificerer øjenlægen ikke patientens grå stær. Den grå stær konstateres, og patientens gener vurderes i forhold til dette. Hvis øjenlægen mener, at patientens gener skyldes den konstaterede grå stær, kan denne opereres. Sådan er den moderne daglige tilgang til grå stær.

Moden grå stær

I forrige årtusinde krævede øjenlægen, at stæren skulle være moden, inden den blev opereret. Det betød i princippet, at patienten skulle være blind af den grå stær inden operationen. Denne tilgang skyldtes operationsmetoden, som både var mere risikofyldt, men også at operationen var lettere at udføre, når linsen var hård – som når den er moden.

Objektiv klassificering af grå stær

Somme tider har man behov for en objektiv klassificering af den grå stær. Ikke så meget for patientens skyld og egentlig helt uden hensyntagen til patientens gener. Denne objektive klassificering er nødvendig, når man vil vurdere, om noget (f.eks. en nyudviklet medicin) påvirker udviklingen af grå stær. Er der f.eks. risiko for at et nyt hjertemedicin samtidig fremskynder grå stær udvikling som bivirkning?

LOCS III

LOCS III

LOCS III

Til en sådan objektiv klassificering er man nødt til at have en standard at sammenligne med. Plus man er nødt til at undersøge under standardiserede undersøgelsesforhold. LOCS III (Lens Opacification Classification System III) er sådan en standard protokol, hvor patientens pupil dilateres maksimalt, hvorefter lyset i undersøgelseslampen indstilles efter skema. Linsens farve bedømmes mod standardbilleder. Og uklarheder i linsen bedømmes mod uklarheder i standardskemaet. Jeg har taget et foto af dette standardskema, som man sammenligner patientens linse med. Man kan så indkalde patienten med regelmæssige mellemrum for at se hvor meget eller hvor hurtigt, der sker ændringer i linsen.

Praktisk bedømmelse om operation hjælper

I den daglige klinik laver man ikke LOCS III klassificering. Men rent praktisk laver øjenlægen altid en bedømmelse af opaciteter i såkaldt gennemfaldende lys, som svarer til de 2 nederste række billeder i LOCS III billedserien. Hvis der er helt klart og uden opaciteter er der sjældent behov for operation. En anden praktisk test der udføres er synsprøvelse med stenopeisk hul (STPH). Først testes synet med bedst mulige brillestyrke. Derefter sættes en sort skive med en 2mm lille åbning forrest på prøvebrillen. Hvis synet ikke bliver bedre ved denne STPH test vil en operation næppe hjælpe på patientens besvær.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Brillefri

Brillefri med piggyback linser

Hvis man er opereret for grå stær – måske for mange år siden – og nu ærgrer sig over, at der ikke dengang var moderne måleapparater til at sørge for, at man blev brillefri ved syn på lang afstand (=emmetrop) – eller hvis man blev opereret helt moderne – men trods dette alligevel heller ikke blev brillefri for lang afstand – så kan man i begge tilfælde få dette korrigeret med en såkaldt piggyback linse. Det er en ekstra linse der opereres ind i øjet for at korrigere den refraktion (brilleafhængighed), man har.

Multifokal piggyback

Som noget nyt kan man nu også få indopereret en piggybacklinse som har flere styrker. Det betyder at man ved en tillægsoperation kan få en trifokal piggyback-linse, der kan give uafhængig af både afstands- og læsebriller.

Brillefri hvis man ikke er opereret for grå stær

Hvis man ønsker at ændre en persons refraktion (brillestyrke), kan dette ske på følgende måder: Man kan slibe patientens hornhinde med laser – hvorved der principielt fjernes væv fra hornhinden. Det kan man anvende til at nedsætte/ fjerne nærsynethed med. I hvert fald til en vis grænse, da hornhinden jo heller ikke må blive for tynd.

Linseoperation

Man kan også fjerne den naturlige linse i øjet og erstatte den med en kunstig linse. Det er en såkaldt grå stær operation. Hvis den udføres på en person, der ikke har grå stær, hedder det RLE = Refraktiv linse bytte (refractiv lens exchange). Ved den operation kan man ændre både nærsynethed og langsynethed og bygningsfejl PLUS man kan fjerne såkaldt gammelmandssyn (presbyopi) – se linsevalg.

Epikeratophaki

Endelig kan man tilføre væv og dermed operere hornhinden for langsynethed. Det kan gøres ved en såkaldt epikeratophaki. Ved denne operation har man fra en donorhornhinde løsnet en skive af de midterste lag. Denne skive sys derefter fast på patientens hornhinde, efter at det yderste overfladelag er skrabet væk. Overfladelaget vokser derefter henover donorskiven. Når det er helet, vil patientens hornhinde være meget mere stejl og tyk i midten og dermed meget mere nærsynet end før. Metoden blev anvendt mere for over 30 år siden på patienter, som havde fået fjernet grå stær uden at få en ny linse i øjet. En sådan patient var afak (=uden linse) og behøvede dermed briller på ca +12 for at kunne se langt. Nogle af disse patienter fik lavet en epikeratophaki, hvorved de kom ca ned på 0 i brillestyrke. I en verden med mangel på donorer, er det mere sjældent, at denne operation laves nu.

ICL

Endelig kan man få indopereret en speciel kontaktlinse i øjet (ICL) til at rette brillebehovet for nært eller langt. Der er visse ulemper / bivirkninger / risici som har gjort denne type operation mindre populær, læs om operationen her.

Copyright Richardt Hansen
/af

Forholdsregler efter grå stær operation

Forholdsregler efter grå stær operation

Efter grå stær operation – uden nogen komplikationer under operationen – må du leve helt normalt. Du må bøje dig ned og løfte lige så meget, du plejer. Lav endelig gymnastik og hold dig i gang. Hvis du kommer til at gnide dig i det nyopererede øje, så sker der heller ingen ulykker. Men øjet er naturligvis ømt.

Svømmehal?

Der er dog en enkelt ting, du skal lade være med: Gå ikke i svømmebassin før 2 uger efter operationen. Klorvandet i bassinet er ikke godt for et operationssår. Der sker derimod intet ved at gå i det sædvanlige brusebad. Vaske hår er også tilladt. I det hele taget er det vigtigt at holde en god hygiejne – også når man er nyopereret.

Arbejde?

Man må gerne arbejde efter en grå stær operation. Løft og anstrengelser skader ikke øjet. Men hvis du har brug for at køre bil i arbejdet, er det en god ide at vente med at genoptage arbejdet, indtil synet er blevet kontrolleret, så du er sikker på, at synet opfylder kravene for at køre bil. Ligeledes må man ikke køre bil med en forstørret pupil.

Øjendråber

Efter grå stær operationen skal du anvende øjendråber. I min klinik er det Softacort eller Maxidex og Acular, som anvendes. Førstnævnte er svage kortisondråber. De skal dryppes i det opererede øje 3 gange dagligt, indtil der ikke er flere dråber. Acular er NSAID dråber, der skal dryppes 3 gang dagligt, indtil flasken er tom.

Softacort / Maxidex anvendes for at forhindre inflammation af regnbuehinden.  Acular anvendes for at formindske risikoen for hævelse i nethinden efter operationen.

”Jeg har læst at man skal holde sig i ro?”

Mange af mine patienter har set information fra sygehusafdelinger og andre kirurger, hvor der står at man ikke må løfte m.v. Og det er rigtigt, at det må man ikke, hvis der har været komplikationer, eller hvis man er opereret med ældre teknik. Mange brochurer omkring grå stær operation er skrevet i 90’erne eller tidligere, og så har man bare opdateret sproget lidt, men ikke ellers taget stilling til indholdet.

Hvorfor måtte man ikke løfte?

Tidligere blev man opereret med en teknik, hvor åbningen/såret i øjet var stor. Patienten blev derfor syet. Indtil såret var vokset sammen, var der en lille risiko for, at såret kunne springe op, hvis der kom for meget tryk mod øjet – som f.eks. ved tunge løft. Med den moderne operationsteknik er åbningen, som man laver ved operationen, kun ca 2 mm, og den er konstrueret som en ventil, der lukker, når operationen er færdig. Der er derfor ingen syning. Jeg har set patienter, der har fået voldsomt slag mod det nyopererede øje. Selv ved sådan kraftig vold holder operationssåret tæt. Med den gamle teknik derimod vil slag mod øjet selv flere år efter operationen bevirke, at operations-såret springer op igen. Vi så det ved ca 1 per 1000 i Lund i begyndelsen af 90’erne.

Hvad med trykket i øjet efter en grå stær operation?

Under selve operationen er trykket nul, når man åbner øjet. Under skylningen/udsugning af linsen varierer trykket meget. Ved afslutningen af operationen kontrollerer jeg manuelt, at trykket er normalt. Indenfor de første 6-8 timer stiger trykket lidt, for derefter at vende tilbage til normalt.  Kortisondråberne Maxidex / Softacort kan hos enkelte få trykket til at stige. Det bliver normalt igen, når man slutter med dråberne

Kontrol dagen efter

Ved den ældre operationsmetode – samt hvis der har været komplikationer under operationen – skal man til kontrol dagen efter operationen. Den kontrol var/er nødvendig, for at se om operationssåret er tæt og for at se, at trykket i øjet er normalt. Med den moderne operationsteknik er kontrollen dagen efter ikke nødvendig.

Solbriller?

Det kan føles behageligt at anvende solbriller i den første tid efter grå stær operationen. Men det er ikke noget man skal. Solbriller beskytter ikke mod øjensygdom. Så anvend dem kun, hvis det føles behageligt.

Kontrol ca 1 uge efter

En evt. bakteriel infektion ved grå stær operation viser sig tidligst ca 5-6 dage efter operationen. Det er derfor strategisk smart, at få lavet en kontrolundersøgelse ca en uge efter operationen. Hvis alt i øvrigt ser helt normalt ud ved denne kontrol, behøves der ikke flere kontrolbesøg hos øjenlægen. Hvis der skal anvendes briller, kan patienten gå til optiker, når drypning med Softacort og Nevanac er slut. Hvis patienten derimod føler sig det mindste usikker, eller hvis synet bliver dårligere efter ugekontrollen, så er det vigtigt at ringe og få en ekstra kontrol. Jeg vil hellere se mine patienter én gang for meget end en gang for lidt!

Sand i øjet

Der er mange, der oplever en vis tørhed i operationsøjet, når de slutter med øjendråberne. Det kan føles som et sandkorn i øjet. Denne følelse vil sætte reflexen til tårekirtlen i gang. Så øjet kan godt løbe i vand, selvom det føles tørt. I de tilfælde plejer jeg at anbefale, at man køber såkaldt kunstige tårevæske-dråber. De fås i håndkøb på apoteket. Se i øvrigt de tidligere blog-indlæg om første døgn efter grå stær operation, samt Farver og Lys efter grå stær operation

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Biometri – normalfordeling

Biometri – normalfordeling

Når du bliver opereret for grå stær, så er det fordi, linsen i dit øje er blevet uklar. Ved operationen skiftes linsen i øjet ud med en ny kunstig linse. Der tages mål til den kunstige linse, og patienten er medbestemmende omkring, hvilken kunstig linse der sættes ind i øjet under operationen.

Biometri

Jeg anvender et måleapparat, der måler patientens øjne med ned til 1 hundrede-dels millimeters nøjagtighed. Dette måleapparat har en indbygget computer, som ud fra målene beregner, hvilken linsestyrke, der passer patientens øje. Apparatet forudsiger, hvilken brillestyrke patienten behøver efter operationen. Det er dog aldrig en absolut værdi, men derimod en sandsynlighed.

Normalfordeling

Hvis man tager alle opererede patienter og ser på, hvor tæt på den forudsagte brillestyrke deres resultat blev efter operationen, så vil man få en såkaldt normalfordelingskurve. Sådan er det med alle målinger og biologiske resultater. Der kan også være apparatfejl eller fejl i beregningsformler, læs f.eks om patienterne der blev nærsynede.

Mindre spredning nu end tidligere

Da jeg startede med at operere grå stær i slutningen af 80’erne, var resultaterne også normalfordelte, men med en spredning på ca. 5 dioptrier, fordi vi ikke havde så gode måleapparater og computere, som vi har i dag. I dag er spredningen ca 0,5 dioptrier.  Det betyder, at 2,1% af de opererede patienter vil få et resultat, der ligger mere end 0,5 dioptrier fra det tilsigtede.

Kunstige linsers styrke

De kunstige linser man sætter ind i øjet fås i forskellige styrker med trappetrin på ½ dioptri imellem. Bortset fra, når det gælder meget usædvanlige styrker, hvor der er 1 dioptri imellem de linsestyrker, man kan få. Den styrke der er i den kunstige linse kan variere mellem -10 dioptrier og helt op til +40 dioptrier. Mellem +10 og +30 fås de med spring på ½ dioptri. Mere end 95% af de patienter jeg har opereret ligger indenfor en linsestyrke på +10 og +30. Jeg har en enkelt gang haft en patient, der skulle have mere end +40D. Det blev klaret ved at lægge 2 kunstige linser ind, så det blev en sammensat optik på +45 dioptrier.

Kan man korrigere efter operationen?

Hvis man er en af de 2,1% hvor resultatet i brillestyrke ligger mere end 0,5 dioptri fra det ønskede, så kan man korrigere dette resultat med brille, kontaktlinse eller en lille ekstraoperation. Hvis man er blevet lidt mere nærsynet vil de fleste ikke opleve dette som en ulempe, da læsning uden briller dermed ofte er lettere. Hvis man derimod er blevet mere langsynet end det var tilsigtet, skal man anvende briller både til afstand og læsning.

Normalfordelingskurver

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Monovision

Monovision

Monovision er betegnelsen for, at det ene øje kan læse avis/bøger uden brille, mens det andet øje kan se langt (TV/biograf m.m.) uden brille. Når man er oppe i årene og er blevet presbyop (man skal anvende læsebriller for at kunne læse), så er monovision en mulighed for at slippe for briller. Det kræves bare at det ene øje er nærsynet mens det andet er emmetropt (normalsynet) . Dette kan gøres med kontaktlinser.

Dominant øje

Begge øjne anvendes normalt til både afstandssyn og til at læse med. Men hjernen anvender altid det ene øje mere end det andet til hver af disse funktioner. Det ene øje er dominant – det er det øje man sigter med. Man kan finde ud af, hvilket øje det drejer sig om på denne måde:  Stræk den ene arm ud og peg med din pegefinger på f.eks. på stikkontakten i den anden ende af værelset. Hold arm og finger stille, mens du lukker for først det ene og derefter det andet øje. Du ser nu, at det egentlig bare var det ene øje, du pegede med. Når du lukker dette dominante øje, så vil pegefingeren pege ved siden af kontakten i stedet for på kontakten.

Ikke dominant øje

Det andet øje, som ikke pegede på stikkontakten, er det ikke-dominante øje. Det anvendes mest ved nærarbejde. Hvert øje for sig kan naturligvis begge dele, men hjernen og vanen gør, at de har hver deres hovedfunktion. Det er ligesom hænder (og fødder): Nogle anvender højre hånd til at skrive med, andre venstre. Nogle spiller fodbold med højre ben, mens andre anvender venstre. Man kan træne det modsatte. Hvis man f.eks. skader højre hånd, så man ikke kan skrive med den, så kan man træne venstre hånd op til at kunne skrive – også så det kan læses.

Monovision kan trænes

I stedet for at begynde med læsebriller, kan man få tilpasset kontaktlinser, så det ikke-dominante øje kan læse uden briller. Det dominante øje kan så se langt uden briller. Ca 60% af alle mennesker vil ret hurtigt kunne vænne sig til dette monovision. Resten kan ikke vænne sig til at se sløret med det ene øje, – for det er jo egentlig det, man gør. Disse sidste er derfor nødt til at anvende læsebriller, når de bliver presbyope.

Begrænsninger ved monovision

Nogle erhverv kræver, at der er lige godt syn på begge øjne: Man må således ikke anvende monovision, hvis man f.eks er erhvervs-chauffør. Så må man kun anvende monovision i sin fritid.

Grå stær operation og monovision

Patienter, som allerede før operationen for grå stær havde monovision, kan få opereret deres grå stær med sigte på bagefter at have monovision uden kontaktlinser. Dette kan man tale med øjenkirurgen om inden operationen og således finde ud af, hvad der er mest bekvemt / muligt.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Juleglimmer i øjet

Juleglimmer i øjet

Når linsen i øjet bliver uklar, hedder det grå stær. Uklarhederne i linsen kan se ud på forskellig vis. Tidligere hvor operation af den grå stær var noget, man afstod fra indtil patienten næsten var blind, havde man en nomenklatur på de forskellige udseender linsen kunne antage.

Beskrev udseendet

Nomenklaturen var egentlig en beskrivelse af udseendet. Groft set var der 3 hovedtyper af grå stær: Nukleær, kortikal og subkapsulær. Førstnævnte er en diffus uklarhed af større eller mindre grad i hele linsen. Den anden er radiære bjælker af uklarheder i linsen – som eger i et hjul. Den sidste er et uklart lag i linsen, som ofte er på linsens bagside.

Medfødt polær grå stær

Men udover disse 3 hovedtyper, så findes der også de lidt mere usædvanlige: Den polære katarakt er uklarheden i linsens centrum og er ofte medfødt. Denne type behøver ikke at nedsætte synet særlig meget, hvis det kun er en lille uklarhed. Er det derimod en større central uklarhed, vil den ofte medføre grå stær operation hurtigt efter fødslen, for at øjet ikke skal blive amblyopt.

Juleglimmer i øjet

Og så findes der en variant af grå stær hvor uklarhederne i linsen skyldes ophobning af kolesterol. Det er en lokal stofskiftefejl  i linsen. Der ikke nogen sammenhæng med kolesterol i blodet eller hvor mange æg man spiser dagligt. Denne type af grå stær er let genkendelig, da uklarhederne ligner glitrende guirlander – altså juleglimmer. I det mindste når øjenlægen lyser på det i undersøgelsesapparaterne. For patienten er det bare irriterende uklart.

Kunstig linse blinker

Når man er blevet opereret for grå stær og har fået en kunstig linse i øjet, så vil den kunstige linse somme tider reflektere lyset. Det er nok et fænomen, man som øjenlæge er mest opmærksom på. Men det sker, at der kommer en patient og siger, at en bekendt har bemærket, at det somme tider glitrer i pupillen.

Glimmer i linsen

Juleglimmer i linsen

Copyright Richardt Hansen
/af