Akkommodation

Akkommodation

Akkommodation er evnen til at stille skarpt på teksten foran dig, når du læser avis. Øjnene konvergerer let (drejer let indad), så fokus samles på det, man ser på. Linsen inde i øjet ændrer facon, så den får læsebrille-styrke og samtidig trækker pupillerne sig lidt sammen.

Ciliaris musklen

Når øjnene akkommoderer skifter fokus fra fjernt til nært. Det gøres med ciliaris musklen, som er en lille ringformet muskel inde i øjet. Denne muskel ligger uden om linsen og lige ved roden af regnbuehinden. Når denne muskel spændes, sker der en afslapning i linsens ophængstråde (zonula-tråde). Derved mindskes linsens diameter og linsen bliver tykkere.

Maksimal akkommodation

Når øjet og synet er færdigudviklet i 8 års alderen, så kan linsen inde i øjet ændre facon og dermed linse-styrke på hele 22 dioptrier. Et par almindelige læsebriller af de billige nede fra tankstationen er på 2½ dioptri. Så barneøjet kan lave en egen læsebrille med 10 x den styrke, man behøver for at kunne læse. Akkommodationen sker automatisk, når man fokuserer synet på noget. Desværre aftager evnen til at akkommodere i livets løb. Denne aldersforandring sker, fordi linsen inde i øjet bliver tykkere og tykkere og dermed mindre elastisk. Når man kommer hen i 40-45 års alder, så er den maksimale akkommodation faldet til ca 2-3 dioptrier. Altså bare en tiendedel af det, barneøjet kunne.

RAF målestang

RAF målestang

RAF målestang

Øjenlægen kan undersøge evnen til at akkommodere med en såkaldt RAF-målestang. På den stang er der en lille box med forskellige tekst-størrelser på en side. På en anden side er der et punkt. Boxen kan forskydes ud ad stangen. Den ene ende af stangen holdes mod kindbenene på patienten og med boxen med tekst så tæt på patientens øjne, som den kan komme. Derefter skydes boxen ud ad stangen, indtil patienten kan læse de mindste bogstaver. På stangen er der en markeringsskala, der viser alder på den ene side og styrke i dioptrier på den anden side.

Konvergens

Når man akkommoderer så konvergerer øjnene samtidigt – dvs øjnene drejer sig indad. Når patienten undersøges med RAF målestangen, så kan man dreje boxen, så den viser et punkt i stedet for tekst. Nu skyder man boxen så tæt mod patientens øjne man kan, mens der kun ses ET punkt. Det ser samtidig ud som om patienten skeler indad. Hvis der er defekt konvergens, begynder patienten at se 2 prikker i stedet for en, når man fører boxen nærmere øjnene – og øjnene skeler ikke. Skalaen på undersiden af RAF-målestangen viser grænser for normal konvergens og nedsat konvergens.

Copyright Richardt Hansen

 

Brillefri

Brillefri med piggyback linser

Hvis man er opereret for grå stær – måske for mange år siden – og nu ærgrer sig over, at der ikke dengang var moderne måleapparater til at sørge for, at man blev brillefri ved syn på lang afstand (=emmetrop) – eller hvis man blev opereret helt moderne – men trods dette alligevel heller ikke blev brillefri for lang afstand – så kan man i begge tilfælde få dette korrigeret med en såkaldt piggyback linse. Det er en ekstra linse der opereres ind i øjet for at korrigere den refraktion (brilleafhængighed), man har.

Multifokal piggyback

Som noget nyt kan man nu også få indopereret en piggybacklinse som har flere styrker. Det betyder at man ved en tillægsoperation kan få en trifokal piggyback-linse, der kan give uafhængig af både afstands- og læsebriller.

Brillefri hvis man ikke er opereret for grå stær

Hvis man ønsker at ændre en persons refraktion (brillestyrke), kan dette ske på følgende måder: Man kan slibe patientens hornhinde med laser – hvorved der principielt fjernes væv fra hornhinden. Det kan man anvende til at nedsætte/ fjerne nærsynethed med. I hvert fald til en vis grænse, da hornhinden jo heller ikke må blive for tynd.

Linseoperation

Man kan også fjerne den naturlige linse i øjet og erstatte den med en kunstig linse. Det er en såkaldt grå stær operation. Hvis den udføres på en person, der ikke har grå stær, hedder det RLE = Refraktiv linse bytte (refractiv lens exchange). Ved den operation kan man ændre både nærsynethed og langsynethed og bygningsfejl PLUS man kan fjerne såkaldt gammelmandssyn (presbyopi) – se linsevalg.

Epikeratophaki

Endelig kan man tilføre væv og dermed operere hornhinden for langsynethed. Det kan gøres ved en såkaldt epikeratophaki. Ved denne operation har man fra en donorhornhinde løsnet en skive af de midterste lag. Denne skive sys derefter fast på patientens hornhinde, efter at det yderste overfladelag er skrabet væk. Overfladelaget vokser derefter henover donorskiven. Når det er helet, vil patientens hornhinde være meget mere stejl og tyk i midten og dermed meget mere nærsynet end før. Metoden blev anvendt mere for over 30 år siden på patienter, som havde fået fjernet grå stær uden at få en ny linse i øjet. En sådan patient var afak (=uden linse) og behøvede dermed briller på ca +12 for at kunne se langt. Nogle af disse patienter fik lavet en epikeratophaki, hvorved de kom ca ned på 0 i brillestyrke. I en verden med mangel på donorer, er det mere sjældent, at denne operation laves nu.

ICL

Endelig kan man få indopereret en speciel kontaktlinse i øjet (ICL) til at rette brillebehovet for nært eller langt. Der er visse ulemper / bivirkninger / risici som har gjort denne type operation mindre populær, læs om operationen her.

Copyright Richardt Hansen

GPC

GPC

Kontaktlinser er bekvemme og dejlige at anvende.  I hvert fald når man har lært sig at sætte dem ind og tage dem ud. Jeg havde for et par år siden en sygeplejerske, der prøvede at benytte mit forslag om monovision med en kontaktlinse på det ene øje. Dette for at undgå de læsebriller, som begyndte at blive nødvendige. Desværre lykkedes hun dog aldrig at bemestre teknikken med at få kontaktlinsen i øjet og heller ikke at tage den ud igen. Forsøget på dette medførte røde og irriterede øjne, så hun gav op. På den anden side slap hun så for alle de ulemper og risici, det jo også indebærer at anvende kontaktlinser.

Giant papillary conjunktivitis

En af de mest irriterende komplikationer for brugere af kontaktlinser er GPC (giant papillary conjunctivitis). Den rammer mest de, der bruger kontaktlinserne meget. Man regner med at ca 2-5% af alle kontaktlinseanvendere løber ind i problemer med GPC på et eller andet tidspunkt.  Som det engelske navn antyder, dannes der store papiller i slimhinden under øjenlåget. Hvis man vender det øverste øjenlåg, ser man mm store ”buler” i slimhinden, som ofte er rød og irriteret.

Symptomer ved GPC

Symptomerne ved GPC er en følelse af, at der er et fremmedlegeme i øjet (grus, sand – fornemmelse). Øjet kan blive rødt. Der kan være øget slimdannelse, som kan gøre synet sløret og sidst men ikke mindst så tolererer øjet ikke anvendelse af kontaktlinser. Ved forsøg på at anvende kontaktlinser vil disse ofte bevæge sig med øjenlåget, når man blinker.

Årsag til GPC ved kontaktlinser

Kontaktlinsen er et fremmedlegeme og GPC opstår som en immunologisk reaktion mod dette fremmedlegeme. Der er en såkaldt IgE reaktion, som man ser det ved allergi. Det ses oftere ved månedslinser end ved engangslinser, hvilket skyldes, at der ofte er proteinrester på månedslinserne, selvom de renses dagligt. Men også rensevæsken kan være en medvirkende årsag. For at undgå GPC, er det vigtigt at man renser sine kontaktlinser ordentligt – og med de rette midler.

Behandling af GPC

Hvis man først har fået GPC, vil det være nødvendigt at undlade brug af kontaktlinser, indtil papillerne igen er forsvundet. Det kan tage nogle uger eller mere. I den akutte situation kan man lindre symptomerne med en kortvarig kur med kortisonholdige øjendråber. Behandling med Lecrolyn øjendråber, antihistamin og NSAID kan også anvendes.

Forebyggelse mod GPC

For at mindske risikoen for udvikling af GPC, bør man holde pause med kontaktlinser ind i mellem. Veksle med briller, når dette passer ind i arbejde/fritid. Man kan også skifte til engangslinser, hvis man har mulighed for at få sådanne, der dækker ens behov. Man kan også prøve at skifte rensevæske til sine månedslinser. Dette har hjulpet nogle. Fremfor alt er det vigtigt at rense månedslinser dagligt og mindst en gang per uge rensning med proteolytisk enzym.

Andre ulemper med kontaktlinser

I løbet af foråret vil jeg fortsætte med andre ulemper/risisci ved kontaktlinser

Copyright Richardt Hansen

Monovision

Monovision

Monovision er betegnelsen for, at det ene øje kan læse avis/bøger uden brille, mens det andet øje kan se langt (TV/biograf m.m.) uden brille. Når man er oppe i årene og er blevet presbyop (man skal anvende læsebriller for at kunne læse), så er monovision en mulighed for at slippe for briller. Det kræves bare at det ene øje er nærsynet mens det andet er emmetropt (normalsynet) . Dette kan gøres med kontaktlinser.

Dominant øje

Begge øjne anvendes normalt til både afstandssyn og til at læse med. Men hjernen anvender altid det ene øje mere end det andet til hver af disse funktioner. Det ene øje er dominant – det er det øje man sigter med. Man kan finde ud af, hvilket øje det drejer sig om på denne måde:  Stræk den ene arm ud og peg med din pegefinger på f.eks. på stikkontakten i den anden ende af værelset. Hold arm og finger stille, mens du lukker for først det ene og derefter det andet øje. Du ser nu, at det egentlig bare var det ene øje, du pegede med. Når du lukker dette dominante øje, så vil pegefingeren pege ved siden af kontakten i stedet for på kontakten.

Ikke dominant øje

Det andet øje, som ikke pegede på stikkontakten, er det ikke-dominante øje. Det anvendes mest ved nærarbejde. Hvert øje for sig kan naturligvis begge dele, men hjernen og vanen gør, at de har hver deres hovedfunktion. Det er ligesom hænder (og fødder): Nogle anvender højre hånd til at skrive med, andre venstre. Nogle spiller fodbold med højre ben, mens andre anvender venstre. Man kan træne det modsatte. Hvis man f.eks. skader højre hånd, så man ikke kan skrive med den, så kan man træne venstre hånd op til at kunne skrive – også så det kan læses.

Monovision kan trænes

I stedet for at begynde med læsebriller, kan man få tilpasset kontaktlinser, så det ikke-dominante øje kan læse uden briller. Det dominante øje kan så se langt uden briller. Ca 60% af alle mennesker vil ret hurtigt kunne vænne sig til dette monovision. Resten kan ikke vænne sig til at se sløret med det ene øje, – for det er jo egentlig det, man gør. Disse sidste er derfor nødt til at anvende læsebriller, når de bliver presbyope.

Begrænsninger ved monovision

Nogle erhverv kræver, at der er lige godt syn på begge øjne: Man må således ikke anvende monovision, hvis man f.eks er erhvervs-chauffør. Så må man kun anvende monovision i sin fritid.

Grå stær operation og monovision

Patienter, som allerede før operationen for grå stær havde monovision, kan få opereret deres grå stær med sigte på bagefter at have monovision uden kontaktlinser. Dette kan man tale med øjenkirurgen om inden operationen og således finde ud af, hvad der er mest bekvemt / muligt.

Copyright Richardt Hansen

Briller?

Normalsynet – nærsynet – langsynet

Når man kan se langt uden briller – feks. se film i biografen fra bagerste række, eller køre bil uden briller, så er man det, der med øjenfagsprog hedder emmetrop. Man har normalt syn.  Modsat de, der er nærsynede og som behøver afstandsbriller for at se filmen/køre bil. At være nærsynet hedder med øjenfagsprog myop. Den sidste mulighed, man kan være, er  det, der  i folkemunde hedder langsynet. På øjenfagsprog hedder det hypermetrop. Mennesker, der er langsynede, behøver også briller for at se filmen/ køre bilen.

Læsebriller

I barndommen og ungdommen kan linsen inde i øjet ændre sin styrke. Det hedder på øjenfagsprog, at den kan akkomodere. Hos et 8-årigt barn kan øjets linse øge sin styrke med noget, der svarer til 10 gange normal læsebrillestyrke.  Denne evne til at akkomodere aftager i livets løb. Så når man er 45-50 år gammel, kan linsen kun ændre sin styrke med 1 gange normal læsebrillestyrke. Derefter bliver det langsomt dårligere, hvilket gør det nødvendigt med læsebriller for at kunne læse. Dette gælder for de, der er emmetrope. Men hvis man nu var nærsynet fra barndommen /  ungdommen af, så vil man kunne fortsætte med at læse uden briller også i alderdommen – men skal altså have afstandsbriller.

De langsynede

Hvis man fra barndommen / ungdommen var langsynet, så ville linsens akkomodation kunne gøre det ud for afstandsbriller med mindre man er meget langsynet. Man ville så først opdage, at man er langsynet, ved at behovet for læsebriller kommer i en tidligere alder – 35-40 års alder. Og nogle år senere ville akkomodationen heller ikke være nok til afstand, så man reelt skal have briller både til afstand og til læsning, når man er langsynet. Andre, der er langsynede, får dette konstateret pga hovedpine. Den permanente akkomodation sker med en lille ringmuskel inden i øjet. Denne muskelspænding kan udløse hovedpine.  Briller vil kunne få denne hovedpine til at forsvinde.

Hvorfor er man det ene eller det andet?

Det normale menneskeøje er ca 23,5 mm langt. Fra forside til bagside. Hvis man har et kortere øje, vil man som oftest være langsynet. 1 mm kortere øje svarer til en langsynethed på samme styrke som et par almindelige læsebriller. Hvis øjet er længere end de 23,5 mm vil man være tilsvarende nærsynet. Sådan gælder det for de fleste mennesker. Forskellen kan dog også skyldes mere eller mindre krumning af øjets hornhinde, ligesom der kan være genetiske forskelle på, hvor dybt inde i øjet linsen sidder.

Eskimoer

Tassilaq81

Foto fra 1981. Frokost i Kulusuk

Den danske øjenlæge Helge Alsbirk lavede en stor befolkningsundersøgelse af inuit-folket. Han havde som distriktslæge i Grønland opdaget, at der var en stor hyppighed af sygdommen akut grøn stær. Akut grøn stær er en øjensygdom, der hænger sammen med langsynethed og med kort afstand ind til øjets linse. Jeg havde under mit lægestudium valgfri måned i Tassilaq (Ammasalik) i 1981. Mens jeg var der, kom Helge Alsbirk på konsulentbesøg. Her er et billede af ham og hans kone sammen med mennesker fra Ammasalik og Kulusuk i frokostpausen i det fri (august 1981).
Denne uge og næste uge er der lukket i min klinik på Vesterbrogade, fordi min sygeplejerske og jeg er på konsulentrejse i Grønland. Jeg håber at tage nogle gode billeder deroppe af nordlyset og Sisimiut, til senere brug i min blog. Min sekretær er blevet i Danmark og svarer i telefonen. Jeg kan også nås via email:  richardt@phaco.dk

Copyright Richardt Hansen

Presbyopi – gammelmandssyn

Presbyopi  – behandlingsmuligheder

Når vi bliver ældre og linsen i øjet vokser, så bliver man dét, der i øjenfagsprog hedder presbyop. Der findes de, der kalder det gammelmandssyn. Folk, der tidligere ikke havde brug for briller, hverken til biografturen eller til at læsning, får brug for læsebriller ca fra 45-års alder. Der findes desværre ikke nogen behandling, der kan give patienten det syn tilbage, som man havde som ung. Der tilbydes flere forskellige behandlinger, som dog alle indebærer kompromiser. For mig som øjenlæge og øjenkirurg, gælder det om, sammen med patienten at vurdere hvilket kompromis, der er det rette for netop denne patient.

Presbyopi første mulighed

Det første kompromis er, at erkende alderen og de forandringer det medfører. Dvs man anskaffer læsebriller til læsningen og er glad for, at man kan se langt uden briller. Det er også den almindelige løsning ved grå stær operation: Man får kunstige linser i øjet, som sætter patienten i stand til at se langt uden briller og anvender læsebriller, når man skal læse.

Presbyopi anden mulighed

Man bliver opereret med indsættelse af multifokale/trifokale kunstige linser. Med disse linser er der mindre kontrast, idet de deler synet i forskellige fokuspunkter samtidigt (modsat den naturlige linse i ungdommen, som anvender 100% af synet i det, man fokuserer på). Altså skal der mere lys til, når man læser. Fokus ligger desuden i forudbestemte planer. Imellem disse eller nærmere end disse er synet uskarpt (bortset fra de såkaldt extended vision linser – som AMOs Symfony). Hvis det er meget lille skrift, kan man under alle omstændigheder være nødt til at anvende læsebriller. Disse linser er desuden kendt for at medføre en risiko for blænding og refleks-dannelse. Noget der heldigvis bliver mindre med tiden.

Presbyopi tredje mulighed

Man kan få indopereret kunstige linser, der korrigerer begge øjne til nærsynethed. Det betyder, at man kan læse uden briller. Her er det så i stedet nødvendigt med briller for at se godt på afstand. Denne tredje mulighed vælges ikke af mange, men der er enkelte, som er vant til at være nærsynede, som ønsker at fortsætte med denne løsning.

Presbyopi fjerde mulighed

Man kan anvende kontaktlinser, som er perfekt for afstands-synet på det ene øje og for læse-synet på det andet øje. Det er også en mulighed ved grå stær operation: Det ene øje får en kunstig linse, så afstands-syn bliver perfekt uden briller, mens det andet øje får en kunstig linse, så det kan læse uden briller. Dette hedder monovision. Ofte vil det dog ikke være læsesyn man tilstræber på det andet øje, men derimod mellemafstandssyn. Dermed bliver forskellen ikke helt så stor på de 2 øjne. Patienten vil således klare at se langt uden briller og at sidde ved computer/læse sin smartphone uden briller, samt at se de fleste varetekster i butikker uden briller og overskrifter i avisen også. Men til læsning af små tekster vil det ofte kræve læsebriller.

Copyrigt Richardt Hansen

Aldersforandringer

Aldersforandringer

De fleste øjensygdomme optræder i stigende omfang med alderen. Det gælder både for grå stær (katarakt) og grøn stær. Men når man normalt taler om aldersforandringer i øjet, så tænkes der i første hånd på Presbyopi (at man bliver nødt til at anvende læsebriller) og på AMD (alderspletter i nethinden). Disse 2 sidstnævnte øjensygdomme beskrives nedenfor:

Presbyopi

Øjets optiske system består af 2 “linser” eller optikker. Den forreste optik er hornhinden, der fungerer som en kraftig lup. Den har en “linsestyrke” som er i stort set konstant livet igennem. Den bagerste optik er øjets linse som sidder bag pupillen. Linsen indeni øjet har en styrke som kan ændres med muskelkraft: Der er en ringmuskel omkring linsen, som kan få denne til at blive tyndere eller tykkere, alt efter om man fokuserer synet på noget, som er langt væk eller tæt på. I livets løb vokser linsen i tykkelse og bliver derved mindre elastisk. Når man kommer op i ca 45-50 års alder kan linsen ikke længere ændre sin styrke tilstrækkeligt meget til at man kan læse uden hjælp af læsebriller (man bliver presbyop).

Hos et 8 årigt barn kan linsen øge sin fokuseringsstyrke med hvad der svarer til 10 x styrken af et par almindelige læsebriller. Når man er 45-50 år kan linsen ca øge sin styrke med hvad der svarer til et par terminalbriller. Og det bliver bare værre og værre.

Der er gennem de seneste 30 år forsket rigtig meget i behandlingsmuligheder for presbyopi. Og der er kommet forskellige behandlinger som alle har nogle klare ulemper. Så desværre kan man indtil videre ikke genskabe “ungdommens syn”, hvor man kunne se alt klart på både langt og nært hold i selv dunkel belysning. Se under menupunktet refraktiv behandling.

AMD

AMD betyder aldersrelateret makula degeneration.  Indtil for ca 16 år siden var det en sygdom uden behandlingsmuligheder. AMD findes i 2 varianter:  1) Våd AMD med nydannelse af blodkar og blødninger fra disse nydannede kar. 2) Tør AMD som er degeneration av nethindens synsceller.

Den våde AMD kan behandles med såkaldt biologisk lægemiddel. Det sker i form af regelmæssige indsprøjtninger i øjet af lægemiddel der forhindrer dannelsen af nye blodkar.

Den tørre AMD findes der desværre ikke nogen behandling imod.

Der forskes meget indenfor disse øjensygdomme og der er ny stamcellebaseret behandling under udvikling.

AMD rammer nethindens centrum (makula) og har ofte et langsomt forløb. Der er ofte ingen symptomer i de tidlige stadier. Når sygdommen forværres  skaber det ofte forvrængning af det man ser (flagstang kan blive “bølget” og lige linjer kan blive buede eller krøllede) og til slut kan det centrale syn helt forsvinde, så man bliver ude af stand til at f.eks. læse.

Diagnosen AMD kan stilles af øjenlægen og med de nyeste undersøgelsesmetoder (såkaldt OCT scanning) kan man skelne mellem de 2 forskellige typer. Og man bruger også OCT scanning til vejledning for behandlingen med indsprøjtninger.

Copyright: Richardt Hansen