Out of the wood. Maleri af Anne Juul Christophersen

Nærsynethed – den glemte epidemi

I Danmark er der lavet 2 store undersøgelser, der viser fordelingen af nærsynethed. Tilbage i 1882 lavede den danske øjenlæge Tscherning en undersøgelse af sessionspligtige i Københavnsområdet. Materialet blev opdelt efter erhverv og uddannelse. 80 år senere i 1962 lavede øjenlæge, professor  Ernst Goldschmidt en gentagelse af denne undersøgelse. Ved begge disse undersøgelser fandt man, at der var 10 gange så mange nærsynede blandt studenter (ca 30%) som blandt ufaglærte (ca 3%).

Andelen nærsynede er steget kraftigt gennem de seneste 30 år og forventes at fortsætte med at stige. Ca 50 % af yngre voksne i den vestlige verden er i dag nærsynede. I nogle østasiatiske lande er det over 90% som er nærsynede.

Der er ikke nogen enkel forklaring på denne udvikling. Men man kender til risikofaktorer. Som med de fleste andre sygdomme er årsagen til den epidemiske udvikling af nærsynethed  formodentlig en kombination af arv og miljø.

Gener – arv

Hvis begge forældre er nærsynede er der 80% risiko for at barnet bliver nærsynet. Man har gennem de seneste årtier identificeret mere end 20  gener, som synes at have betydning for udvikling af nærsynethed.

Udendørs – meget lys

Der er lavet studier, der har vist at udendørsaktivitet har en beskyttende virkning mod udvikling af nærsynethed hos skolebørn.  Der er en øget produktion af dopamin i øjet, når det udsættes for meget lys, hvilket man mener reducerer øjets længdevækst. Et kinesisk forskningsprojekt (He et al) med 6 årige børn viste, at man reducerede udviklingen af nærsynethed over de næste 3 leveår, hvis man lagde ekstra 40 minutter af den daglige skoletid udendørs – sammenlignet med en gruppe der ikke havde denne ekstra udendørstid. Man har ikke kunnet se en lignende effekt af udendørsaktivitet på udviklingen af nærsynethed hos voksne mennesker, men det synes at være vigtigt, at man kommer ud i lyset, når man er barn, hvis man vil mindske risikoen for udvikling af nærsynethed.

Nærarbejde – læsning – smartphone – iPad

Nærarbejde menes også at have en betydning for udviklingen af myopi. Når man fokuserer på noget, som er tæt på, trækker ciliaris musklen i øjet sig sammen. Denne muskelsammentrækning  formindsker omkredsen af øjet en anelse samtidig med at øjets længde øges en anelse. Og jo længere øjet er, jo mere nærsynet. Der har været megen forskning omkring dette, uden at man dog har nogen klokkeklar konklusion. Der er dog et tvillingestudie (Dirani et al) der har konkluderet at uddannelses-længde, som jo giver mere nærarbejde med læsning, også medfører mere nærsynethed. Altså samme resultat som de danske sessionsundersøgelser viste.  Der er på den baggrund en 20-20-20 regel, som anbefales af WSPOS (World Society of Paediatric Ophthalmology and Strabismus):  Hvert 20. minut med nærarbejde bør man kigge og fokusere på afstand (20 feet) i mindst 20 sekunder. Dette er formodentlig også en god regel for at undgå tørre øjne ved meget skærmarbejde.

Atropin øjendråber

Der er en del forskning omkring brug af Atropin øjendråber, som synes at kunne mindske risikoen for udvikling af nærsynethed. Mekanismen menes at være frisætning af dopamin i øjet (altså samme mekanisme som udendørs lys). Atropin dråber i normal koncentration forhindrer akkomodation (og dermed nærarbejde), så det er en meget tyndere koncentration, der anvendes – nemlig 0,01%. I asiatiske forskningsstudier har disse dråber kunnet mindske udviklingen af myopi. Der planlægges nu et lignende forskningsstudie i Irland i 2017.

Kakao

Den danske øjenlæge Klaus Trier (www.klaustrier.dk) har i mange år søgt efter kemiske stoffer i naturprodukter, der kan styrke bindevæv – og dermed måske styrke øjets væg. Tanken er så, at det skulle mindske udviklingen af øjets længde og dermed give mindre nærsynethed. Det er vist at theobromin og 7-methylxanthin, der findes i kakaobønner kan styrke bindevæv i kaniners øjne.

Goldsmiths Hongkong studie

Den danske øjenlæge, professor Ernst Goldsmith arbejdede i 1992-94 i Hongkong. Han påviste her, at vestlige børn, der var født og opvoksede i Hongkong udviklede mere nærsynethed end vestlige børn født andetsteds. Plus at kinesiske børn, der blev sendt til internationale skoler udviklede mindre nærsynethed end kinesiske børn der gik på traditionelle kinesiske skoler.

Er nærsynethed farligt?

I sig selv er en smule nærsynethed ikke farligt. Det korrigeres let med briller – i hvert fald i vores ende af verden. Men nærsynethed medfører faktisk risiko for andre og mere alvorlige øjensygdomme f.eks nethindeløsning. Det har desuden en betydelig økonomisk virkning. Dels koster korrektion af nærsynethed et meget stort 9-cifret beløb globalt set. Men endnu værre betyder det uarbejdsdygtighed for en stor del af mennesker, der ikke har råd til briller/behandling. Så globalt set er det et stort problem af stigende omfang.

Guidelines for forebyggelse

Nuværende guidelines for at mindske risikoen for udvikling af nærsynethed er:

1) Sørg for udendørsaktiviteter i barndommen.

2) Husk regelmæssigt at kigge op og væk fra nærarbejde.

Medicinsk forebyggelse afventer mere forskning. Det er aldrig forkert med kakao og god chokolade. Det skader ikke

Behandling af nærsynethed

Man kan let korrigere nærsynethed med briller eller kontaktlinser. Og hos yngre voksne kan man få foretaget korrigerende laserbehandling af hornhinden. Hos ældre voksne med begyndende grå stær vil en operation af den grå stær samtidig kunne korrigere nærsynetheden.

Copyright Richardt Hansen