Grå stær operation og søvn

Grå stær operation og søvn

Søvnen hos mennesker over 55 er ofte mere opdelt og ikke lige så dyb, som hos yngre mennesker.  En del af dette søvnproblem skyldes lysets påvirkning. Mennesker over 55 får mindre lys ind i øjet end børn og unge får. Det skyldes linsen inde i øjet som med alderen filtrerer mere og mere af lyset.

Melatonin

Planter, dyr og mennesker har alle en døgnrytme. Melatonin er et hormon, der hos mennesket udskilles i corpus pineale (koglekirtlen) i hjernen. Dette hormon antages at have en regulerende effekt på døgnrytmen og blodtrykket. Melatoninproduktionen er større i mørke og mindre i lys. Melatoninproduktionen påvirkes af mængden af lys, der kommer ind i øjet. Specielt lys i det blå spektrum nedsætter melatoninudskillelsen. Mennesker med grå stær og nedsat lysindfald har en mere jævn produktion af melatonin over døgnets timer og dermed mindre døgnvariation. Noget som nogle søvnforskere har ment kunne forklare noget af ældre menneskers søvnproblem

Søvn og melatonin

Melatonin er med til at fremkalde søvn. Melatonin har længe kunnet købes og anvendes som et let indsovningsmiddel til ældre mennesker. Effekten er dog forsvindende, og store studier har ikke påvist øget søvntid hos de, der anvender melatonintabletter.

Kunstige linser

Når man bliver opereret for grå stær, så vil der efter operationen igen komme meget lys ind i øjnene, når man er vågen, hvorved produktionen af melatonin formindskes på vågen tid og man vender tilbage til samme døgnsvingninger i melatoninproduktionen, som den ses hos yngre mennesker. Der er lavet mange små studier af søvnrytmen hos mennesker, der opereret for grå stær sammenlignet med kontroller i samme alder og livssituation. De fleste af disse studier viser, at der bliver bedre og dybere nattesøvn hos de, der er opereret for grå stær.

Er blåt lys skadeligt?

Siden 1970’erne, hvor man på en del arbejdspladser havde neonlys, som ofte var med en kold varmefarve, har der været spekuleret i om blåt lys er skadeligt for øjnene. Man har dog aldrig kunnet påvise nogen skader på menneskers øjne med blåt lys. Denne debat fik et af de store firmaer, der laver kunstige linser, til at lægge et blåfilter i deres kunstige linser. Dette var udover det UV filter, der er i alle firmaers kunstige linser.

Studie af søvn

Der er for nylig publiceret et studie, der sammen ligner 3 grupper ældre mennesker med hensyn til døgnrytme, søvn og tankevirksomhed (kognition). Den første gruppe var mennesker opereret med kunstig linse med UV-filter. Den anden gruppe var mennesker opereret med kunstig linse, der havde både blåfilter og UV-filter. Den sidste gruppe var ældre mennesker med deres naturlige linse (og dermed grå stær i varierende grad). Alle grupper blev undersøgt under kontrolleret lysregime med måling af melatonin, søvn og mentale test (kognition). Lyset blev dæmpet 2 timer inden sengetid. Gruppen med kunstig linse med UV-filter fik det højeste melatoninniveau, når lyset blev dæmpet og også den bedste søvn og de bedste testværdier. Næstefter fulgte gruppen med kunstig linse, der også havde blålys filter. Gruppen med den naturlige linse havde det laveste melatoninniveau og det dårligste søvnmønster.

Lille studie

Dette nye studie ligner de fleste andre studier af søvn ved at det er et lille studie med få forsøgspersoner (13) og få i kontrolgruppen (16). Typen af studie er svær at lave i stor skala, da alle ideelt set skal udsættes for samme lysmængde og alle bør have målt melatonin og søvndybde. Det er altså et studie i et søvnlaboratorium.

Men der er efterhånden så mange små studier, at det i det mindste er værd at have i tankerne, at en grå stær operation kan være med til at give en bedre nattesøvn.

Sid ikke ved skærmen

Men mest vigtigt er det nok, at man dæmper lyset et par timer inden sengetid. Det betyder bl.a. at man skal lade være med at sidde ved sin computer eller anden skærm (TV), hvis man vil forbedre på sit søvnmønster. Læs i stedet en god bog eller sæt dig ud og kig på stjernehimlen.

Copyright Richardt Hansen
Association of Intraocular Cataract Lens Replacement With Circadian Rhythms, Cognitive Function, and Sleep (JAMA Ophthalmol. 23/5-2019)

 

Solbriller

Opfordring til solbriller

Når jeg opererer patienter for grå stær, så plejer jeg at nævne, at solbriller kan være en god ide i begyndelsen efter operationen. Anledningen til dette er, at patienten på operationsdagen har en stor pupil som slipper meget lys ind. Samt at der faktisk kommer betydeligt mere lys ind i øjet, når den grå stær er væk.

Lyset ikke farligt

Der er ingen beviser for, at mere lys i øjnene er farligt. Man kan f.eks ikke forebygge AMD ved at anvende solbriller. Det er kun et godt råd om bekvemmelighed. Så når nogle patienter spørger, om det nu også er nødvendigt med solbriller, så er svaret nej.

Forskel på solbriller

Alle, der har fotograferet med pol-filter på et kamera, ved hvad et polarisationsfilter kan: Bortfiltrere alle spredte lysstråler for i stedet at slippe de stråler igennem, der i stort set har samme retning. Dette udnyttes i visse solbriller, de såkaldte polaroidsolbriller. Sådanne vil altid føles mere behagelige at anvende. Ofte er polaroidsolbriller også dyrest.

Specialsolbriller

Derudover kan man have forskellige farvefiltre i solbrillen. De mest almindelige har farven AMBER (mørkebrun). De kan frasortere op mod 85% af lyset. I lidt mere dunkel belysning vil sådanne solbriller helt klart være for mørke. Jeg har et par helt lysegule solbriller i bilen, til når det er tåget. Jeg oplever, at mit syn bliver bedre med disse solbriller når det er tåge. Derimod er de selvsamme gule solbriller helt umulige i solskin, hvor det bliver alt for meget lys.

Migræne

Nogle enkelte patienter med migræne oplever, at specielt koldt lys dvs det mere blålige, som der er overvægt af under årets vintermåneder, er med til at udløse deres migræne. I sådanne tilfælde kan det være på sin plads også med AMBER solbriller på trods af årstiden. Ikke for at beskytte øjnene men for at mindske risikoen for migræneanfald.

Sneblindhed – UV-stråling

For meget ultraviolet lys kan give smertefulde blærer på øjets overflade, se tidligere indlæg om dette. Heldigvis går det over igen, når man har hvilet med lukkede øjne.

Kan lys være farligt?

Ja hvis man kigger lige op i solen, så vil lyset være så kraftigt, at der afsættes så megen energi i nethinden, at den tager skade. Dette vil også ske, hvis man kigger ind i laser-lys. Dette sidstnævnte er anledningen til, at laserpenne/laserlys ikke bør anvendes som legetøj.

Copyright Richardt Hansen

Mouches volantes

Mouches volantes

Sorte pletter for øjnene. Flydere. Slør der bevæger sig i synsfeltet. Betegnelsen mouches volantes betyder ordret flyvende fluer. De dækker over de små slør og uklarheder i synsfeltet, som er forårsaget af uklarheder i tårefilmen.

Så dem som barn

Der, hvor jeg voksede op, var der en stor græsplæne, hvor vi børn spillede fodbold og rundbold. Somme tider lå vi også bare på ryggen i græsset og kiggede op i den blå himmel og de maleriske comulus-skyer, der drev rundt i horisonten. Det var dengang, jeg blev opmærksom på mouches volantes. Det var ligesom nogle gennemsigtige fnug og stave, der langsomt drev ned over himlen. Når man så blinkede, kom de tilbage og fortsatte så med at drive over himlen. Det var noget, vi alle kunne se og snakke om. Vi var da også kvikke nok til at forstå, at det var noget på øjets overflade.

De er der altid

Der er altid uklarheder i tårefilmen. Så det vigtige er at vide, at det er helt normalt og så lære at ignorere dem. Med mindre man har fri og bare vil slappe af. Jeg kan stadig finde fornøjelse i at ligge på ryggen på en græsplæne og kigge op i himlen og skyerne og lade tankerne drive sammen med mouches volantes.

Køen i Brugsen

I det hele taget kan jeg sådan set godt lide de der gratis pauser i hverdagen, hvor man kan lade tankerne flyde. Jeg stod forleden med en liter økologisk mælk i Brugsens kø til kassen og blev tilbudt at komme foran, fordi jeg kun havde den. Men jeg takkede nej, fordi det for mig er en af dagligdagens oaser. Lige at træde ud af den daglige dont og bare lave ingenting. Da jeg sagde dette til den, der tilbød mig at komme foran, forstod han det vist ikke helt. Men en yngre kvinde bagved sagde, at hun havde små børn, og hun kendte godt den med lige at nyde dagdrømmen og nuet uden forstyrrelser. Hun syntes også, at de der små ufrivillige pauser var guld værd. Sådan er vi mennesker forskellige. Jeg nyder mine små pauser og mine mouches volantes.

Copyright Richardt Hansen

Modermærker

Modermærker

Alle mennesker har modermærker. Små forandringer i huden der er rige på melanocytter. I livets løb får vi flere af dem, og der er en lille risiko for, at et modermærke kan udvikle sig til et såkaldt malign melanom.

Modermærke i øjet

Foto af nethinde med et modermærke

Man kan også have modermærker i øjet. De kan sidde i øjets slimhinde eller i øjets regnbuehinde eller i uvea (som er øjets karhinde). Sådanne modermærker er den mest almindelige tumor i øjet. De findes ofte tilfældigt ved en øjenundersøgelse eller en fotografering af øjets nethinde. De ses hos ca 5-10% af alle voksne over 40 år. Det er mere hyppigt hos mennesker med hvid hudfarve end hos de med mørk hudfarve. Risikoen for at et modermærke i øjet udvikler sig til et malign melanom er mindre end 1%.

Regelmæssig undersøgelse

Da et modermærke inde i øjet ikke kan følges af patienten selv, skal patienter, der har fået opdaget sådan en forandring, følges med årlig fotografering af forandringen.

Nogle modermærker i øjet ses kun ved en såkaldt OCT-scanning eller billedbehandling, mens de fleste ses ved almindelig fotografering. Indtil for få år siden kunne det være svært at se forskel på blødninger under nethinden og modermærker. Man var derfor nødt til at lave specielle ultralydsundersøgelser eller kontrastfotograferinger. Men med de moderne OCT scannere, som alle øjenlæger nu har, kan man tydeligt skelne mellem modermærker, blødninger og maligne melanomer.

Samme billede med infrarød filter viser tydeligt modermærket

Nogle bliver skræmte

Nu hvor optikerne i Danmark også har øjenkameraer og sågar OCT scannere, vil mange modermærker blive opdaget hos optikeren. Optikeren vil altid sende patienten videre til øjenlæge for nærmere vurdering af evt. forandringer i øjnene. Jeg har nogle gange oplevet, at en sådan patient fra optikeren har været skræmt og bange, fordi de fik at vide, at der var en forandring i øjet.  Som nævnt ovenfor er det dog yderst sjældent at forandringen er farlig (malign). Under alle omstændigheder er det positivt, at betydeligt flere mennesker får fotograferet deres øjne, når optikerne også gør det. Det kan være med til at fange de få, som har en forandring, der skal behandles.

Copyright Richardt Hansen

Rebellkirurgen

Rebellkirurgen

Jeg skrev et blog indlæg i april 2017 om en af mine tidligere læremestre Erik Erichsen. Det var i forbindelse med at CPH:DOX viste filmen Rebel Surgeon om Eriks virke på et sygehus i Ethiopien gennem 10 år. Erik Erichsen er nu pensioneret. Han bruger tiden til at rejse rundt og holde foredrag om sundhedsvæsenet. Udover det spiller han trompet og har uddannet sig yderligere udi musikken . Nu er han aktuel med en bog om sit liv, Rebellkirurgen. Bogen udkommer senere i år på dansk.

Ethiopien m.m.

I bogen fortæller Erik om sin baggrund i Danmark, sin uddannelse til læge og om hans karriere indenfor kirurgien. En karriere der starter i Sverige med enkelte afstikkere til Bornholm.  Mest af alt beskriver han karrieren i Ethiopien og i Kampuchea under helt andre forhold, end vi kender. Erik Erichsen har en fantastisk evne til at fokusere på behandlingen og på at finde løsninger, når der ikke er de ressourcer, som vi har vænnet os til. De, der ikke allerede har set dokumentarfilmen, bør leje den og se den.

Korrektur / redaktør

Bogen er indtil videre kun tilgængelig på svensk. Jeg har læst den og synes overordnet, at den er tankevækkende og læseværdig. Bogen har sine skønhedspletter. Ind imellem følte jeg mig som gidsel i en vendetta mellem forfatteren og hans tidligere arbejdspladser. Jeg tror en aktiv redaktør ville have kunnet gøre bogen lidt skarpere og måske fjernet vendettaen. Eksjö Lasarett kan jeg f.eks ikke genkende Eriks beskrivelse af. Det var der, jeg under min turnus mødte Erik, som var i gang med sin ortopædkirurgiske specialistuddannelse.

Eksjö Lasarett

Jeg havde min turnus i kirurgi på Eksjö Lasarett i 1986-87. Det er en af de bedste arbejdspladser, jeg har været på. Med den mest fantastiske chef, jeg overhovedet har haft i min karriere. Docent Johannes Järhult (senere professor) påvirkede mig dels med hans ydmyghed og  menneskesyn og dels med hans kvalitetstankegang.  Det var dér, jeg lærte at holde øje med kvaliteten af den kirurgi, der udføres. Hele tiden at holde den op mod kendte standarder. Fordi man ikke må have dårligere resultater end standarden – og fordi man hele tiden skal hæve standarden, så det ikke bare stopper ved laveste fællesnævner. Jeg mærkede aldrig nogen misstemning mellem Erik  Erichsen og klinikledelsen.

Fritiden i Eksjö

En af de andre ting, jeg husker fra den periode, er, at vi omgik hinanden. Det er ikke alle steder, jeg har arbejdet, hvor vi kolleger mødte hinanden i fritiden. Men i Eksjö besøgte vi hinanden og kirurgerne i klinikken arbejdede frivilligt i byens filmklub, så jeg fik set en del film, når det var mig, der solgte billetter eller slik i biografen.

Kunstneren

En af mine senere chefer, Overlæge Peter Bernth på Frederiksberg Hospital, benævnte altid kirurgerne som små kunstnere. På den himmel lyser Erik Erichsen for mig som en klar ledestjerne. Erik har helt klart evnen til at tænke ud af boxen og finde løsninger for den enkelte patient. Alle hans eksempler i bogen og i dokumentarfilmen er fantastiske. Og selvfølgelig er det ikke bare talent, det er også hårdt arbejde med megen læsning og konstant videreuddannelse. Det er det sidste, der gør det muligt at være kunstner. Her adskiller kirurgi sig ikke fra guitarspil eller anden kreativ kunst.

Kvalt i New Public Management

De sidste par sider af bogen er deprimerende. De handler om, hvordan sundhedsvæsenet nu er sendt til tælling på grund af New Public Management. Skemaer skal udfyldes helt ud i det ekstreme. Kliniske retningslinjer følges til punkt og prikke, mens den akutte patient risikerer at dø ved siden af.  Defensiv medicin bliver styrende, hvilket fremadrettet kommer til at koste liv. Der er ikke længere tillid til fagpersoners dømmekraft.  Alt styres fra administrationens mange lag. Desværre er det ikke kun sundhedsvæsenet, der er ramt. Det gælder også skoler, hjemmepleje, politi m.m.

Citat fra Rebellkirurgen

Copyright Richardt Hansen

Kemisk øjenskade

Kemiske øjenskade

Det er ikke helt ualmindeligt at man får et stænk eller sprøjt i øjet. Ofte vil blinkerefleksen redde øjet fra at blive ramt, og heldigvis er det mest almindelige jo et sprøjt med vand. Det kan jo være nok så irriterende, men er heldigvis ufarligt. Kemisk øjenskade er derimod betegnelsen for skade med kemiske stoffer, der ætser.

Surt eller basisk

Det drejer sig om enten noget surt (f.eks. batterisyre) eller noget basisk (f.eks. vaskemiddel eller rensemiddel), man får i øjet. Disse kemiske stoffer kan i værste fald medføre tab af øje og syn. Syre ses f.eks ved stænk eller sprøjt fra blybatterier. Syre ødelægger overfladen af øjet og giver en overfladisk kemisk reaktion, der ikke trænger dybere ind i øjenvævet.

Dybere kemisk øjenskade

Basiske midler ætser på en anden måde, der ikke begrænser sig til overfladen, men derimod trænger dybere ind i vævet. Almindeligt forekommende basiske midler er f.eks. rengøringsmidler, der anvendes i alle hjem. På arbejdspladsen kan det være læsket kalk, gødning, kaustisk soda, ammoniak. Fyrværkeriskader er en blandingsskade – der er både eksplosions-skade, varmeskade og ætseskade.

Andre kulturer

Andre steder i verden anvendes syre eller basiske midler også som våben, for at skade ofrene maksimalt. F.eks. har det været en helt almindelig måde at bekæmpe hinanden i kriminelle miljøer i England. Heldigvis har vi ikke set noget lignende i Skandinavien.

Akut behandling

Øjenskylning bør startes hurtigst muligt. Det er sjældent man lige har fysiologisk saltvand eller lignende ved hånden. Men det går udmærket at starte øjenskylning med almindeligt postevand. Hvis der er kontaktlinser i øjet, bør den fjernes. Men fortsæt med skylning indtil ambulancen er kommet, eller man når frem til skadestuen. Derefter vil skylning også fortsættes men nu med Ringeracetat eller øjenskyllevæske (Balanced Salt Solution)

Vigtige oplysninger

Når man når frem til skadestuen/øjenlægen, så er det vigtigt at fortælle, hvad det var for kemisk stof, der er kommet i øjet. Tidspunktet for hvornår det skete og ikke mindst hvor meget/længe man har skyllet. Når der har været skyllet i mindst 30 minutter med øjenskyllevæske, vil øjenlægen undersøge øjet og derefter gradere den eventuelle skades omfang.

Fortsat behandling

Denne gradering bestemmer den fortsatte behandling. I de letteste tilfælde vil det være smørende øjendråber eller smørende øjensalve samt evt. antibiotikasalve. I de sværeste tilfælde vil det udover denne behandling desuden være kortisonbehandling og antibiotikatabletter samt C vitamin tabletter. I de allersværeste tilfælde kan der blive tale om øjenoperationer i form af fjernelse af nekrotisk væv og eller transplantation af frisk væv.

Forebyggelse

Det allervigtigste er selvfølgelig forebyggelse. Husk beskyttelsesbriller, når der arbejdes med ætsende stoffer. Ikke mindst når man renser afløb hjemme eller arbejder med bilbatteriet i garagen! På arbejdspladser, hvor ætsende stoffer anvendes, skal der findes beskyttelsesbriller, og der skal findes førstehjælps-kit med øjenskyllevand.

Copyright Richardt Hansen

Grå stær operation – 30 års jubilæum

30 års jubilæum

Den 13.februar 1989 lavede jeg min første selvstændige grå stær operation. Min vejleder var overlæge Lena Brodin i Halmstad. Jeg havde assisteret ved hendes operationer gennem måneder og fået lov til at lave mere og mere af hver operation, indtil jeg nåede frem til den første helt selvstændige operation.

ECCE

Den operationsteknik, jeg blev oplært i, var den såkaldte ECCE. Øjet åbnes kirurgisk stort nok til at den uklare linse blev fjernet i hel tilstand. Øjet skulle derfor sys sammen bagefter med en 10-0 nylontråd, som er tyndere end menneskehår. Denne operationsteknik nåede jeg at foretage ca. 1000 grå stær operationer med.

Phaco

I 1994 blev jeg ansat ved øjenafdelingen i Lund og derefter oplært i den nyere phacoemulsifikationsteknik af Overlæge Ingrid Florén. Siden 1995 har jeg opereret mine patienter i såkaldt dråbeanæstesi. Der er så tilkommet små-justeringer i teknikken i alle årene siden. Operationsudstyret er blevet mere sofistikeret og alt sammen har været med til at lave operationen for grå stær til en meget sikker operation for patienten.

Refraktiv kirurgi

Hvor patienterne i 1980’erne og 1990’erne primært kom for at få fjernet den grå stær, så kommer de nu også med et ønske om at slippe for briller i forbindelse med operationen. Det er endda blevet almindeligt, at en evt. bygningsfejl i øjet rettes i forbindelse med operationen for grå stær. Nogle patienter går endda skridtet videre og får indopereret trifokale linser i øjet, så de også slipper for læsebriller.

Ny prispolitik fra og med 1.marts

Fra og med 1.marts vil jeg have en enhedspris på grå stær operation. Så ikke nogen ekstra pris for at rette eventuel bygningsfejl. Prisen for en grå stær operation vil blive 9.500 kroner per øje og operationen vil rette bygningsfejl, hvor dette er påkrævet. Patienterne vil fortsat blive informeret omkring bygningsfejl, men skal ikke vælge om de vil betale ekstra for en sådan operation. Det er inkluderet ved behov.

Mest succesfulde operation

Grå stær operation er en af de største kirurgiske succeser i menneskehedens historie. Den redder ikke direkte liv, men forhindrer nedsat syn i alderdommen. Operationsteknikken kom “just in time” sammenfaldende med at mennesker verden over nu har en forventet gennemsnitlig levetid på over 70 år. I de velstillede lande endda over 80 år.

Antal operationer

De første 10 år udførte jeg ca 2-300 operationer årligt og lavede også andre øjenoperationer (hornhindetransplantationer, øjenlågskirurgi, tryksænkende operationer for grøn stær). For 20 år siden subspecialiserede jeg mig i grå stær kirurgi og udførte derefter mere end 1000 operationer om året. Et enkelt år (2006) udførte jeg 2571 operationer. Totalt har jeg nu lige inden mit 30 års jubilæum udført 28.889 operationer. Hvis man ser på opgørelser over komplikationer i forbindelse med grå stær operationer, så er risikoen ca 2-3% i de fleste internationale undersøgelser. Hvis kirurgen derimod udfører mange operationer, så falder risikoen til under 1%. Personligt har jeg ca et “hul i bagkapsel” på  1 operation ud af 5-6000.

Sverige

Efter nogle år med kun at operere i min egen klinik, er jeg nu tilbage i Sverige, hvor jeg opererer patienter hver anden uge. Dette er med til at holde mit antal af årlige operationer over 1000. Hvilket som nævnt ovenfor giver mig færre operationskomplikationer.

Copyright Richardt Hansen

Visuel agnosi

Visuel agnosi

Agnosi betyder manglende evne til at genkende. Det kan enten være fordi evnen ikke er udviklet eller det kan være en skade i et bestemt hjernecenter. Hvis det er hjernens synscenter, der er skadet, hedder det visuel agnosi. Det betyder manglende evne til at genkende noget man ser – selvom det i øvrigt er velkendt.

Prosopagnosi (prosop agnosi)

Prosopagnosi er manglende evne til at genkende ansigter (Prosopon er det græske ord for ansigt). Det findes i alt fra lettere besvær med at huske ansigter på mennesker, man har mødt og over til ikke at kunne genkende familiemedlemmer eller sågar sit eget spejlbillede. Det er nok den mest almindelige form for visuel agnosi. Den menes at forekomme hos ca 2-3% af alle mennesker. Hos de fleste heldigvis kun i lettere grad.

Associativ visuel agnosi

Associativ visuel agnosi er en tilstand, hvor patienten ikke kan forbinde det sete med noget. Det kan opstå som en hjerneskade f.eks apoplexi. Men det kan også ses ved demens. Det sætter patienten i besværlige situationer, fordi intet genkendes. De kendte amerikanske neurolog Oliver Sacks har beskrevet en patient med denne type demens i historien ”Manden der forvekslede sin kone med en hat”.

Manglende udvikling af synsassociation

Selvom jeg ikke har set alle katte i hele verden, så ved jeg godt, at det er en kat, når jeg ser en ny kat. Hvis man på grund af nedsat eller manglende syn i barndommen ikke har trænet synsassociation, så vil man stå i en næsten lignende situation som Oliver Sacks patient, hvis man senere får synsevnen f.eks ved en operation. Til gengæld vil man i den situation kunne træne synsassociationen. En patient med netop denne skæbne har Oliver Sacks faktisk også beskrevet i en patienthistorie, der oven i købet er blevet filmatiseret (”At First Sight”).

Farveagnosi

Man kan have farveagnosi, som betyder at man ikke kan genkende farver på trods af et normalt farvesyn, som kan testes normalt med f.eks. Ishiharas farveplancher.

Neurologisk sygdom – Oliver Sacks

Patienter med visuel agnosi vil generelt have helt normale resultater ved synstest hos øjenlægen. Øjnene vil helt enkelt være normale. Så disse patienter vil muligvis først blive set af øjenlæge, men de vil altid blive viderehenvist til neurolog. Hvis der er nogle af mine bloglæsere, der er interesseret i disse mere eller mindre sjældne neurologiske sygdomme, så har ovennævnte amerikanske neurolog Oliver Sacks skrevet flere letlæste bøger om emnet. En del af disse endda oversat til dansk (”Manden der forvekslede sin kone med en hat”, ”En antropolog på Mars”, ”Et ben at stå på” og ”De farveblindes ø”).

Copyright Richardt Hansen

Identifikation

Identifikation

Der er i min tid som læge blevet tiltagende strammet op på, at man skal identificere sine patienter. I 80’erne kunne jeg nøjes med at identificere patienten med navn. Senere blev det med både navn og  cpr-nummer. I dag skal patienten, der kommer til en operation, både sige sit navn og CPR-nummer til sygeplejersken ved forberedelserne til operationen og derefter igen sige sit navn og CPR nummer til kirurgen lige inden operationen.

Lige ved og næsten…

Det sker ikke helt sjældent, at der er 2 patienter med samme navn til stede. Et helt ekstremt tilfælde oplevede jeg i Holbæk for 12 år siden: 2 patienter, der begge hed det samme, skulle opereres for grå stær lige efter hinanden. De havde desuden samme fødselsdag og var født samme år. Altså måtte jeg fortsætte med at bede om de sidste 4 cifre. Begge skulle opereres i det venstre øje den dag. Linseudmålingerne kom frem til, at de skulle have præcis samme styrke og model af kunstig linse…  Jeg vil tro, at et sådan sammentræf ligger i samme sandsynlighedskategori som at vinde i Lotto.

For at undgå fejl og bedrag

Først og fremmest er al denne iver med identifikation vigtig med henblik på at undgå fejl. Man skulle jo nødig operere den forkerte patient. Tænk bare på alle skrækhistorier om fjernelse af det forkerte ben eller øje…  Derudover er det en kontrol med, at sundhedsvæsenet ikke betaler for behandling af ukendte mennesker. Kun de med et gyldigt dansk CPR-nummer behandles gratis i det offentlige danske sundhedsvæsen.

Private operationer

I min privatklinik kan hvem som helst blive opereret, hvis der er indikation for operation. Jeg har haft patienter, der kom fra alverdens lande for at blive opereret af mig. Her er socialt bedrag i ovennævnte betydning ikke mulig, da patienterne jo selv betaler for egen behandling. Men jeg fører naturligvis journal også på disse mennesker. De registreres med deres
fødselsdata og tildeles af mit journalsystem 4 bogstaver/tal, som så udgør et midlertidigt CPR-nummer, hvis de da ikke har et dansk CPR-nummer.

Den mystiske patient

For 6-7 år kom der en patient med skandinavisk dialekt, som ønskede operation af sin grå stær. Han havde skandinavisk navn og et dansk CPR-nummer, som mit journalsystem kunne genkende. Patienten havde en moden hvid grå stær, som absolut behøvede operation. Patienten søgte som privat patient og betalte selv for operation og undersøgelser. Behandlingsforløbet var helt komplikationsfrit. Så umiddelbart intet mystisk.

Samme CPR

Ca ½ år senere fik jeg henvist en patient via det offentlige ventelistesystem. Denne patient havde det samme CPR-nummer og navn og adresse som ovennævnte patient. Den skandinaviske dialekt var også intakt.  Men det var bare en helt anden person. Desuden var han endnu ikke opereret. Refraktive data på henvisningen svarede til de målinger vi foretog. De var helt anderledes end den person, der et halvt år tidligere selv havde betalt for sin operation under samme navn og CPR. Vi spurgte lidt mere ind til den henviste patients ID og kontrollerede hans sygesikringsbesvis.  Han blev opereret på det offentliges regning på begge øjne. Også uden nogen komplikationer. Henvisende instans fik udskrivningsnotat.

Hvorfor?

Der er ingen logisk forklaring på, hvorfor nogen, der selv betaler sin operation, lader sig undersøge og operere under falsk navn.

Falsk maleri

Ugens billede er et maleri, som jeg købte i et kendt galleri i Bredgade i København i 2012. Dette billede var signeret på bagsiden og ret dyrt. Men det var falsk.  Falskneriet blev opdaget, da jeg senere ville sælge billedet. Det medførte en husransagelse og sigtelse for bedrageri. Heldigvis havde jeg gemt kvitteringen fra galleriet, så jeg via min advokat fik mine penge tilbage og sigtelsen blev frafaldet. Billedet blev konfiskeret af politiet.

Copyright Richardt Hansen