Pseudoexfoliationer

Pseudoexfoliationer

Pseudoexfoliationer

Pseudoexfoliationer

Pseudoexfoliationer bliver ofte forkortet PXF i Sverige. I andre lande bruges sommetider forkortelsen PEX. Pseudoexfoliationer er grå-hvide fnug, der ses aflejret på linsens forside. Det ses sjældent hos personer yngre end 50 år og der er store geografiske variationer, som tyder på arvelighed. Således er pseudoexfoliationer relativt sjældne i Danmark men derimod ret almindelige i Sverige, Norge og Finland. Og ligeledes relativt almindelige i Spanien og områder i Afrika.

Ikke kun øjnene

De mennesker, der har pseudoexfoliationer, har det ikke kun på linsens overflade. De grå-hvide aflejringer findes også i hud og organer, uden at man dog har kunnet se nogen følgesygdomme med anledning af pseudoexfoliationerne.

Grøn stær

Personer med pseudoexfoliationer har en betydlig risiko for at udvikle grøn stær, som i så fald benævnes exfoliationsglaukom eller kapselglaukom. Det er en sekundær grøn stær med åben kammervinkel, der skyldes, at det grå-hvide exfoliationsmateriale tilstopper trabekelværket (se øjets anatomi). Derved stiger trykket i øjet, hvilket medfører skade på synsnerverne (grøn stær).

Betydning ved grå stær operation

Pseudoexfoliationerne i sig selv hindrer ikke synet. Men tilstanden har stor betydning, når patienten skal opereres for grå stær. Pseudoexfoliationerne gør dels linsens ophængstråde – de såkaldte zonulatråde – svagere og dels hindrer de grå-hvide aflejringer, at pupillen kan udvides. Kirurgen får sværere ved at komme til linsen, der skal fjernes. Og det kræver det en rutineret kirurg, så linsen ikke løsner i sine ophængstråde.

Ikke almindeligt i Danmark

Fra min uddannelse og arbejdstid i Sverige var jeg vant til at op mod 30% af de patienter, der skulle opereres for grå stær havde pseudoexfoliationer. Det var således 4-5 operationer på alle operationsdage! Det blev en noget lettere opgave at være øjenkirurg i Danmark, hvor det drejer sig om 3-5 operationer om året. Da jeg skulle finde et billede til at illustrere løb jeg igennem min kliniks ca 70.000 patienter og fandt 15 i databasen med pseudoexfoliationer.

Kontrol hos øjenlægen

Når pupillen ikke er stor under operationen for grå stær, så bliver den åbning kirurgen kan lave i linsen heller ikke stor. Det medfører, at patienten har en betydelig risiko for en speciel type af efterstær, hvor åbningen i linsens forside lukker til (phimosis). Patienter med pseudoexfoliationer, bør derfor kontrolleres efter grå stær operationen med regelmæssige intervaller, så øjenlægen kan gribe ind med laserbehandling, hvis der er tegn på at den forreste åbning begynder at lukke. I modsat fald kan denne phimosis medføre et træk i linsens zonulatråde så linsen både kan decentrere, men også helt løsne. Desuden er der som nævnt ovenfor en betydelig risiko for udvikling af grøn stær, som gør at pseudoexfoliationspatienter skal kontrolleres regelmæssigt hos øjenlægen.

Hvorfor pseudo…?

Der findes en tilstand som hedder ægte exfoliationer, med aflejringer på linsens forside, som er ganske lig pseudoexfoliationerne. Ægte exfoliationer ses hos glaspustere og menes at være en følge af den infrarøde varmestråling fra den varme glasmasse, når man puster glas. Denne tilstand blev beskrevet tidligere end pseudoexfoliationer

Copyright Richardt Hansen

Synsfeltundersøgelse

Synsfeltundersøgelse

Zeiss Perimeter

Perimeter

Synsfeltundersøgelse foretages med et såkaldt perimeter. De seneste 40 år har det været en computerstyret undersøgelse. Perimeteret er en lys halvkugle med hage- og pandestøtte. Der undersøges et øje ad gangen, der er en klap for det øje, der ikke undersøges. Patienten instrueres om at fokusere på et centralt lille lys, som er lige overfor øjet i halvkuglens toppunkt. Herefter vil der i tilfældig rækkefølge tændes og slukkes små hvide lysprikker i halvkuglen. Patienten skal trykke på en knap, hver gang en lysprik ses i synsfeltet (og mens der hele tiden fokuseres på det centrale lys). Apparatet starter med lyssvage lysprikker. Hvis disse ikke registreres af patienten, kommer der mere styrke og større lysprik samme sted igen lidt senere. På den måde  gennemgås kuglefladen indtil de forudbestemte punkter er undersøgt. Computeren beregner herefter synsfeltet.

Typiske fejl ved synsfeltundersøgelsen

Lysprikkerne vises med næsten regelmæssige intervaller. Dette får  nogle patienter til  at trykke på knappen helt regelmæssigt. Men da prikkerne ikke vises helt regelmæssigt, vil dette medføre en del tryk på knappen, som ikke modsvarer visning af lysprikker. Det registrerer computeren som dårlig medvirken af patienten. Computeren sender desuden lysprikker mod patientens blinde plet. Sådanne lysprikker kan kun ses af patienten, hvis vedkommende IKKE fokuserer på det lille centrale lys. Det betyder, at patienten i det tilfælde har mistet fokus og dermed koncentrationen. Disse fejlkilder kommer med på det endelige resultat, så øjenlægen kan se, om undersøgelsen overhovedet er troværdig.

Svær undersøgelse

Undersøgelsen tager 5-10 minutter per øje og er trættende for patienten, da den kræver konstant koncentration. Desuden laves undersøgelsen i et dunkelt rum, fordi lys udefra jo ikke må påvirke resultatet. Og endelig er undersøgelsen næsten umulig at lave, hvis patienten har nedsat syn. I det tilfælde er det svært at fokusere på det centrale lyspunkt.

Manuel synsfeltundersøgelse

Inden computerperimetrien kom frem, så blev synsfeltet undersøgt manuelt enten ved såkaldt campimetri eller i et Goldman synsfeltapparat. Disse undersøgelser tog endnu længere tid og krævede også koncentration af patienterne. Goldman synsfelt laves stadig i hospitalernes øjenafdelinger, da de kan udføres selv på patienter med nedsat syn.

Donder synsfelt

Synsfelt

Synsfelt

En hurtig kontrol om der er store synsfeltsdefekter kan gøres med et såkaldt Donder synsfelt eller endnu grovere med et konfrontations-synsfelt. Det sidste er i realiteten en kontrol om der mangler et halvt synsfelt, som det ses ved hjerneblødninger. Donder synsfelt udføres ved at øjenlægen sidder overfor patienten. Begge holder hånden for et øje –  når lægen ser med det venstre øje undersøges patientens højre øje og vice versa. Lægen fører nu hånden på samme side rundt i hele synsfeltet og bevæger ind imellem fingrene. Patienten og lægen kigger hele tiden hinanden i øjnene (central fokusering) og patienten skal så sige, når fingrene bevæger sig.

Resulterende synsfelt

Resultatet af undersøgelsen kan vise karakteristiske synsfeltbortfald, der dermed kan være med til at bestemme og evt. lokalisering af f.eks.  hjerneblødning eller en blodprop. Der er desuden karakteristiske synsfeltsbortfald ved sygdommen grøn stær, der også hedder glaukom.

Copyright Richardt Hansen

Øjenanatomi

Øjenanatomi

Øjet er et højt specialiseret sanseorgan. Øjet fungerer som et kamera. Man kan groft inddele øjet i den forreste del – optikken – og den bagerste del – filmen eller digitalchippen. Dertil kommer den ydre del, som er musklerne udenpå øjet, så øjet kan drejes i alle retninger. Med til den ydre del hører også øjenlågene og tårevæsken/kirtlerne, der beskytter og smører optikken. Hver af disse 3 dele af øjet kræver sine egne specialinstrumenter og specialister, hvis der skal opereres i øjet. Alle øjenlæger kan derimod lave undersøgelser af alle dele af øjet. I resten af dette blogindlæg beskriver jeg den specielle funktion af øjets forreste del.

Øjenanatomi

Øjets forreste del – optikken

Øjets forreste del består af hornhinden, regnbuehinden, strålelegemet og linsen. Hornhinden og linsen fungerer begge som linser – hornhinden har en fast styrke, der er næsten konstant livet igennem. Linsen derimod har en variabel optik, specielt i de unge år. Linsen ændres dog i årenes løb, se indlæg om akkomodation og grå stær.

Regnbuehinden

Regnbuehinden fungerer som kameraets blænde: Stor blænde = stor pupil og lille blænde = lille pupil. I livets løb bliver pupillen mindre og også mindre i stand til at udvide sig, end da man var ung. Regnbuehinden består dels af de forreste muskellag, der både er en ringmuskel (laver lille pupil) og radiære muskler (laver stor pupil) og dels af et bageste pigmentepitellag. Dette bagerste lag giver øjet dets farve (blå øjne, brune øjne, grønne øjne…)

Strålelegemets muskelfunktion

Strålelegemet (corpus ciliare) er dels en ringmuskel og dels en kirtel beliggende inden i øjet, lige udenom regnbuehinden. Linsen hænger via tynde zonulatråde fast i strålelegemet. Der er et tyndt membran omkring linsen som i periferien forstsætter som zonulatråde. Strålelegemet er den muskel, der får linsen til at akkomodere (ændre fokus).

Strålelegemets kirtelfunktion

Strålelegemets epitelceller producerer såkaldt kammervand. Det er næringsvæske + ilt til linsen og hornhinden. Linsen og hornhinden er helt uden blodkar og derfor afhængige af kammervandet. Der foregår en stadig produktion af kammervand, som løber ind foran linsen, ud gennem pupillen og ind bag hornhinden. Det ender med at presses ud i den perifere vinkel der er mellem hornhinden og regnbuehinden. Ude i den vinkel er der et specielt nærmest porøst væv, der hedder trabekelværket. Trabekelværket virker som øjets afløb for kammervandet. Fra trabekelværket presses kammervandet videre i små specielle kanaler for til slut at ende i det venøse blod.

Kammervandet og øjets tryk

Hvis “afløbet” af kammervandet i trabekelværket lukker til, så vil den stadige produktion af kammervand få trykket i øjet til at stige. Hvis denne tillukning sker akut, så vil trykket stige indenfor timer, hvilket er meget smertefuldt. Hvis tillukningen derimod sker gradvist vil trykket stige langsomt og patienten vil ofte ikke mærke noget symptom på dette. En trykstigning i øjet vil fordele sig i hele øjet. Øjets ydervæg er det hvide plus hornhinden. De er ret ueftergivelige, så øjet vokser ikke pga det stigende tryk. Derimod er der et “hul” i øjenvæggen bagtil, nemlig der hvor synsnerven kommer ind i øjet. Hvis trykket i øjet stiger, vil synsnerven blive presset og kan tage skade – grøn stær.

Copyright Richardt Hansen

Inflammation

Inflammation

Jeg har den seneste måned opdateret klinikkens webside således, at det seneste blog indlæg nu står på forsiden. Man kan i princippet få alle blogindlæg frem modsat den rækkefølge, de blev publiceret i, ved at klikke på <flere indlæg> under det indlæg, som ligger på forsiden. Som noget nyt er indlæggene nu blevet indexeret. Så hvis man klikker på Blog i meny’en, så kommer alle blog-indlæg frem som link, der samles i index-grupper. En af disse er Infektioner / Inflammation. Så kan det jo være på sin plads lige at definere begreberne. Specielt da vi på dansk ofte bruger det mere forvirrende begreb betændelse, som benævnelse for både infektion og inflammation.

Infektion

En infektion er, når en værtsorganisme (f.eks. et menneske) inficeres af et smitsomt stof/organisme. De smitsomme stoffer/organismer er: Bakterier, virus, svamp, parasitter eller prioner.

Inflammation

Inflammation er kroppens (værtsorganismens) svar på f.eks. en infektion. Men inflammationen fremkaldes også af f. eks fysiske kræfter som varme, kulde og radioaktiv stråling. Eller f.eks. af slag eller stød. Eller som svar på fremmed proteinstof (allergen der fremkalder allergi). En inflammation kendetegnes af hævelse, rødme, varme og smerte (som klassisk hedder tumor, rubor, kalor og dolores). Rødmen og varmeforøgelsen fremkommer ved øget blodgennemstrømning. Hævelse kommer pga. stoffer, der udskilles af cellerne i det ramte væv. Smerten optræder pga. udskillelse af stoffer, der irriterer nervetrådene i det ramte væv.

Immunforsvaret

Hvis et væv inficeres vil det aktivere kroppens immunforsvar, som derved starter en inflammatorisk reaktion mod infektionen. Så inflammationen kan ses som en måde at bekæmpe infektionen. Nogle gange sker det, at immunforsvaret laver fejl. Det ses ved autoimmune sygdomme, hvor inflammationen sættes ind mod eget raskt væv.

Infektion / inflammation

Min rubrik i bloggen, der hedder infektion / inflammation, kommer til både at rumme infektioner i øjet og inflammationer i øjet. Nogle kalder det for øjenbetændelse, men dette sidste er som nævnt et uspecifikt begreb

Copyright Richardt Hansen

Grå stær i Grønland

Grå stær i Grønland

Nogle gange er forsinkelser med til at berige tilværelsen. Man får lige pludselig mulighed for bare at slappe af, læse og gå ture. Jeg er lige nu på tur til Qaqortoq (Julianehåb) for at operere patienter for grå stær. Al udstyret til operationerne er som sædvanligt sendt i container med skib fra Nuuk.

Lidt af en rejse

På denne tid af året skal man flyve over Kangerlussuaq (Sdr.Strømfjord) for at komme til Sydgrønland. Jeg ankom dertil tirsdag efter 4½ timers flyvning fra København. Herfra skulle turen så fortsætte videre til Narsarsuaq. Det blev der desværre ikke noget af, da der var snestorm dernede. Så flyet var aflyst. I stedet blev det til indkvartering i Kangerlussuaq på hotellet.

Kangerlussuaq

Første gang jeg var her var i 1981 under mit lægestudie. Dengang havde jeg en overnatning i noget der lignede en barak, inden jeg kunne fortsætte til Tasilaq (Ammassalik) i Østgrønland. Dengang krævede det visum at opholde sig her, da det var en stor amerikansk flybase. Efter murens fald er amerikanerne væk, og grønlænderne har helt overtaget området.

Der ligger nu en hel lille by her med bebyggelser på begge sider af fjorden og landingsbanen. Kangerlussuaq er den nuværende hovedlufthavn i Grønland. Det er her, man ankommer til og fortsætter fra til de andre byer i Grønland. Det kræver en del personale, som alle bor her. Dermed findes her alle faciliteter, der skal til, for at folk kan bo og leve. (skole, børnehave, butikker, politi m.m.)

Høj sol og frost

Tirsdag gik jeg en tur ind mod indlandsisen, som dog er hele 25 kilometer fra lufthavnen, så det blev kun en mindre del af vejen. Solen skinnede fra skyfri himmel og der var minus 8 grader. Der er et rigt dyreliv i området, så jeg så masser af spor i sneen, men derimod så jeg ingen andre dyr end snespurve og ravne. Her hersker en fuldkommen ro, det er en lise for sjælen. Der er ikke mange steder i verden man længere kan opleve total stilhed.

Poul

Onsdag morgen var det igen høj sol og frost. Jeg tog en rundtur med den lokale bus her i Kangerlussuaq. Det er en tur til 10 kroner, og så får man set hele storbyen med alle forretninger. Ydermere kendte jeg chaufføren. Poul har kørt bussen i Kangerlussuq de seneste 9 år. Sidste år var han dog lige ved at miste jobbet, da kørekortet skulle fornyes. Synet var nemlig blevet for dårligt på grund af grå stær. Poul var derfor en af dem, der blev opereret på den forrige tur til Grønland. Det var en ekstra stor glæde for mig at se, at han nu ser fint uden briller og har det godt. Poul er 85 år og kunne ikke drømme om at slutte med arbejdet. Poul har arbejdet rundt om i hele verden, men er faldet til ro her i Kangerlussuaq, hvor han nu har boet i 26 år.

Copyright Richardt Hansen

Nytår

Godt nytår

Nytåret fejres verden over bl.a. med champagne, fest og fyrværkeri. Det er ikke helt ufarligt og der er visse forholdsregler, man bør overveje:

Champagne

For en uges tid siden havde jeg en telefonsamtale med en yngre mand på ferie i Ægypten, som ville have et råd, om hvorvidt han skulle tage et fly hjem med det samme. Han havde aftenen inden fået en champagneprop mod øjet, og straks derefter fået et slør i øjet. Sløret var dog væk, da jeg talte med ham.

En champagneprop, der rammer øjet kan potentielt skade synet. Proppens fart kan være stor, og proppen “passer i øjet”, hvis den rammer rent. Ansikts-skelettet beskytter ikke, da proppen passer ind i øjenhulen. Men det er sjældent, at proppen rammer rent, – og hvis det er lidt skråt, så vil ansikts-skelettet tage stødet og beskytte øjet.  Den mest almindelige skade vil være et blåt mærke eller en lille blodudtrædning i øjenhviden. Det er helt ufarligt. Hvis der er vedvarende smerter i øjet, og hvis det føles bedst med øjet  lukket, så er der sikkert sket en afskrabning på hornhinden, og det bør man søge lægehjælp for. Hvis man ligeledes får et sløret/nedsat syn på det ramte øje, bør man også søge lægehjælp.

Man kan minimere risikoen for øjenskader med champagneprop ved evt at åbne flasken med sabel (som på sin side medfører andre risici) eller ved at pege flasken væk fra andre mennesker. Og endelig kan man holde godt om proppen, mens den langsomt hjælpes op af flasken – selvom det jo så også er mindre festligt.

Nytår i København

Nytårsfesten fejres forskelligt fra land til land. Jeg har nogle gange fejret nytår i andre Europæiske hovedstæder. Der er nogle karakteristiske forskelle: I Danmark er der ekstremt meget fyrværkeri i gaden. Ikke bare klokken 24, men det meste af aftenen og natten. Og det er vel at mærke almindelige mennesker, der anvender fyrværkeriet. Jeg har nogle gange haft en oplevelse af, at der rent faktisk blev skudt raketter efter mig, hvis jeg tilfældigt havde et ærinde med bil nytårsaften i København. Jeg har fejret nytår med gode venner, hvor vi var på gaden med beskyttelsesbriller for at se på sceneriet. Jeg har i den anledning talt med nogle af dem, der skyder meget fyrværkeri af. En enkelt havde købt for 20.000 kroner fyrværkeri!!

Nytår i London

I modsætning hertil var min nytårsaften i London meget mere stille. I city kørte Underground ikke. De gik i planmæssig strejke ved 18-tiden, så jeg gik til min restaurantbåd. Sejlede rundt på Themsen og spiste god mad med champagne til. Først klokken 24 var der fyrværkeri oppe i London Eye – det store pariserhjul. Selve fyrværkeriet varede bare 10 minutter, og det var kun officielle fyrværkerimestre, der fyrede noget af.  Derefter fortsatte natten med dans, musik og champagne. Ved mit bord sad nogle administratører fra det britiske sundhedsvæsen. Det blev en opløftet udveksling af forskelle i de 2 landes sundhedsvæsener…

Nytår i Stockholm

Nytårsaften i Stockholm afhænger af, hvor i byen man befinder sig. Udenfor city er tilstanden nok ca som i Danmark, bortset fra at knaldfyrkeri også er tilladt i Sverige. Inde i City derimod er fyrværkeriet koncentreret til Söder og til Strandvejen/Djurgården. Djurgårdens fyrværkeri er officielt med en fyrværkerimester. Det kan ses over hele byen og transmitteres tillige på svensk TV. Der er tradition for at alle festglade mennesker på Öster kommer ned på havnen og drikker champagne og beundrer fyrværkeriet. Det er i sig selv et charmerende nytårsindslag.

Nytår i Rom

I Rom fejrede jeg nytåret på en lille Restaurant nedenfor den spanske trappe. Der var intet fyrværkeri i dagene op til og ingen larm om aftenen. Man talte ned til nytårs-slaget med vindruer og skålede derefter i champagne. Der var et mindre officielt fyrværkeri på Piazza Populi, men jeg nåede aldrig derhen, før det var slut. Derimod krammer og skåler man med alle glade mennesker, der bølger frem og tilbage på Corsaen i timerne efter nytårs-slaget. Det var en meget glad og dejlig nytårsaften, som jeg kun kan anbefale, at man prøver, hvis man vil lidt væk fra fyrværkeriet.

Fyrværkeri

Mine nytårsaftener i Danmark har de senere år været besværliggjort af mine 2 dejlige hunde. De er begge meget bange for det mindste lille bang. Så allerede fra omkring jul og hen til begyndelsen af januar er de ikke til at trække med udenfor. Nytårsaften går de helt i selvsving og går rystende rundt og piber. De kan helt enkelt ikke finde ro. Jeg har prøvet med medicin, men det gør dem bare endnu mere rystende.

Fyrværkeri er ikke ufarligt. Der sker hvert år ulykker med øjenskader. For at minimere risikoen for skader, så følg disse råd:

  • Lad være med at affyre noget som helst, hvis du ikke er ædru. Udnævn en ædru fyrværkerimester i selskabet (kan være den, der også skal køre bilen hjem!)
  • Anvend altid beskyttelsesbriller
  • Anvend aldrig ulovligt fyrværkeri. Det er ikke testet og kan være livsfarligt
  • Antænd aldrig fyrværkeri, som du holder i hånden.
  • Kast aldrig med fyrværkeri
  • Affyr aldrig fyrværkeri mod andre mennesker (eller dyr)
  • Gå aldrig tilbage til en fuser
  • Antænd kun et stykke fyrværkeri ad gangen. Bind aldrig fyrværkeri sammen
  • Affyr raketter fra stativ, flaske eller rør, som står fast

Hvis skaden sker:

Skyl det skadede område med koldt vand. Tag omgående til skadestuen, hvis der er åbent sår, forbrænding eller øjenskade.

Godt nytår til alle

Copyright Richardt Hansen

Juleglimmer i øjet

Juleglimmer i øjet

Når linsen i øjet bliver uklar, hedder det grå stær. Uklarhederne i linsen kan se ud på forskellig vis. Tidligere hvor operation af den grå stær var noget, man afstod fra indtil patienten næsten var blind, havde man en nomenklatur på de forskellige udseender linsen kunne antage.

Beskrev udseendet

Nomenklaturen var egentlig en beskrivelse af udseendet. Groft set var der 3 hovedtyper af grå stær: Nukleær, kortikal og subkapsulær. Førstnævnte er en diffus uklarhed af større eller mindre grad i hele linsen. Den anden er radiære bjælker af uklarheder i linsen – som eger i et hjul. Den sidste er et uklart lag i linsen, som ofte er på linsens bagside.

Medfødt polær grå stær

Men udover disse 3 hovedtyper, så findes der også de lidt mere usædvanlige: Den polære katarakt er uklarheden i linsens centrum og er ofte medfødt. Denne type behøver ikke at nedsætte synet særlig meget, hvis det kun er en lille uklarhed. Er det derimod en større central uklarhed, vil den ofte medføre grå stær operation hurtigt efter fødslen, for at øjet ikke skal blive amblyopt.

Juleglimmer i øjet

Og så findes der en variant af grå stær hvor uklarhederne i linsen skyldes ophobning af kolesterol. Det er en lokal stofskiftefejl  i linsen. Der ikke nogen sammenhæng med kolesterol i blodet eller hvor mange æg man spiser dagligt. Denne type af grå stær er let genkendelig, da uklarhederne ligner glitrende guirlander – altså juleglimmer. I det mindste når øjenlægen lyser på det i undersøgelsesapparaterne. For patienten er det bare irriterende uklart.

Kunstig linse blinker

Når man er blevet opereret for grå stær og har fået en kunstig linse i øjet, så vil den kunstige linse somme tider reflektere lyset. Det er nok et fænomen, man som øjenlæge er mest opmærksom på. Men det sker, at der kommer en patient og siger, at en bekendt har bemærket, at det somme tider glitrer i pupillen.

Glimmer i linsen

Juleglimmer i linsen

Copyright Richardt Hansen

1813

1813

Når jeg læser om de dødsfald, der har været i Region Hovedstaden pga meningitis, så bliver jeg lige som alle andre ked af det. Mine tanker går til de pårørende.
De fleste vil nok være enige i, at en jordmoder ikke burde være forstopper ved akuttelefonen. Hun har ikke uddannelsen til det. Det er heller ikke i orden, at den læge som var ansvarlig for 1813 funktionen den dag ikke var speciallæge, men i stedet i 20 år havde arbejdet med urtemedicin og akupunktur (DR’s aktindsigt).

Ledelses-svigt

Jeg mener ikke, at ansvaret ligger hos de mennesker, der godt nok har søgt og fået disse jobs. Ansvaret ligger hos den ledelse, som har besluttet at ansætte disse på trods af åbenlyst manglende kvalifikationer. Jeg opfatter både de afdøde, deres familier men også jordmoderen og den ansvarlige læge som ofre for et sundhedsvæsen, der svigter. Det er et ledelses-svigt af dimensioner.

Øjenlæge som akutlæge

Der har stået i DR’s afdækning af sagerne, at der arbejder en øjenlæge, som ansvarlig hos 1813. Jeg skal med det samme sige, at det ikke er mig. Da jeg valgte øjenspecialet, opdagede jeg hurtigt, at specialiseringen gjorde, at jeg ikke længere kunne følge med i alle de andre medicinske specialer på et tilfredsstillende niveau. Jeg forsøgte faktisk. Når jeg havde opsparet fridage efter mine vagter, så brugte jeg dem til vikariater som distriktslæge i Nordsverige. Men måtte efter 2 år som spirende øjenlæge indse, at jeg ikke kunne følge udviklingen i nye mediciner i andre specialer og jeg mistede rutinen med hjerte- og astmapatienter og ikke mindst børn med ondt i maven.

Praktiserende læger

At være distriktslæge eller praktiserende læge, som det hedder i Danmark, er at specialisere sig i at være forvagt. Man mødes hele tiden af patienter med alle mulige symptomer og bliver derfor skærpet i at kunne skelne, hvornår noget er akut livsvigtigt og af sted til sygehuset. Man bliver bedre og bedre til dette speciale med erfaringen og det daglige møde med patienterne. Da jeg begyndte som øjenlæge, mistede jeg det daglige møde med alle de patienter og dermed min kompetence til denne vagtfunktion,

Lægevagten

1813 opstod som den administrative ledelses svar på et sammenbrud i samarbejdet med de praktiserende læger. Nu er der gået et antal år, hvor 1813 har vist sig ikke at kunne levere varen. Den administrative ledelse bør erkende, at man ikke kan erstatte praktiserende læger med ’hvad vi nu har’ – selvom de får nogle timers undervisning i funktionen.

Copyright Richardt Hansen

Forskning

Forskning og tilfældet

Rigtig mange opdagelser og opfindelser sker tilfældigt. I medicinens historie er der f.eks opdagelsen af koppevaccine og opdagelsen af penicillin.  Når man har universiteter og forsknings-centre, så forsøger man at dyrke opdagelser. Der er ingen tvivl om, at det er lettere at opdage nye ting indenfor et emne, hvis man beskæftiger sig indgående med emnet. Derfor er det vigtigt med investering i forskning – for at støtte ”rugekasser”, hvor videnskabeligt funderede mennesker kan udveksle ideer og teorier. Der er brug for rigtig mange skæve ideer, der aldrig bliver til noget. Dem skal man ikke på forhånd skære væk. Forskning har også brug for fiasko. Det lærer man mindst lige så meget af, som de forskningsresultater, der er umiddelbar ligetil.

To tilfældige opdagelser indenfor grå stær kirurgi er den kunstige linse og ultralydsapparatet, som anvendes ved moderne grå stær kirurgi.

Charles Kelman

Charles Kelman var i 1960’erne ny-uddannet ung øjenlæge. Han havde fået forskningspenge til at finde ud af en måde at opløse linsen inden i øjet. Han indgik i et forskningsteam, der arbejde med en problemstilling. Man ønskede at kunne lave en meget mindre åbning i øjet, når der skulle opereres for grå stær. Han havde oprindelig undersøgt forskellige måder at opløse linsen kemisk eller biologisk på. Men uden held, da disse måder alle skadede resten af øjet også. En dag, da han var hos tandlægen, fik han lavet en tandrensning med et ultralydsapparat. Det gav ham ideen, at man måske kunne knuse linsen i øjet med ultralyd. Resten er historie og finjusteringer. I begyndelsen var der stor modstand blandt øjenlæger – faktisk var han meget tæt på at blive ekskluderet af den amerikanske øjenlægeforening, da man anså behandlingsmåden som værende farlig for patienten.  Fra starten af 1990’erne blev grå stær operation med ultralydsapparat den gyldne standard. Charles Kelman fortsatte med at udvikle og forny den teknik, man opererer grå stær med. Og han udviklede desuden et ultralydsapparat til at fjerne kræftknuder med.

Howard Ridley

Den tilfældige måde at opdage noget, kræver et nysgerrigt sind, der ser muligheder i usædvanlige hændelser. Ofte uden at vedkommende overhovedet har tænkt på eller overvejet, at der var et problem. Howard Ridleys opdagelse af den kunstige linse, der anvendes ved grå stær operationer, er et eksempel på dette. Som ung øjenlæge under anden verdenskrig fik han en patient, Royal Air Force piloten Gordon Cleaver, som havde fået splinter fra flyets cockpit i øjet. Ridley bemærkede, at disse akrylsplinter ikke medførte nogen inflammation og heller ikke nogen afstødningsreaktion.

Kunstig linse

Det fik ham til at foreslå, at man kunne lave en kunstig linse af dette materiale.  Han opererede den første kunstige linse ind i et menneske i 1949. Efter mange finjusteringer og ændringer blev den kunstige linse anvendt som standard ved grå stær operationer fra midt i 1980’erne. Gordon Cleaver, der var den oprindelige patient med splinter i øjet, blev opereret for grå stær med en kunstig linse i 1987. Howard Ridley blev selv opereret for grå stær med kunstige linser i 1990. Grå stær operation med kunstig linse er nu den mest almindelige operation i verden.

Niels Bohrs drøm

Niels Bohr fortalte, at han som ung studerende havde haft en drøm, hvor han så den atom-model, som han senere foreslog og som indbragte ham Nobel-prisen i fysik. Drømme er jo en anden måde for hjernen at bearbejde det, vi tænker på i hverdagen. Vi kender alle til udtrykket ” lige at sove på det”. Det fantastiske opstår, når mennesket er i stand til ved sine observationer og tanker/drømme at kunne se en ny løsning på et problem, vi måske ikke engang anede eksistensen af. Videnskabelig forskning går derefter ud på at afkræfte/bekræfte den foreslåede løsning. Man accepterer ikke bare postulater eller enkeltobservationer.

Copyright Richardt Hansen