, ,

Pupiller

Forskellige pupiller

Hos de allerfleste mennesker er pupillerne i de 2 øjne lige store. Men hos nogle mennesker er der forskel på pupilstørrelsen på højre og venstre side. De fleste af os husker f.eks. David Bowies venstre øje med den kæmpestore pupil.

Pupillen er øjets blænde

Øjet fungerer som et kamera, og blænden i øjet er pupillen. Den fungerer automatisk. Det betyder, at når der er meget lys, trækker pupillen sig sammen, og i mørke bliver pupillen stor. Der er nervetråde, der forbinder de to pupiller, således at de normalt følges ad. Lyser man i den ene pupil, trækker de sig begge sammen.

Forskellige pupiller

Forskellige pupilstørrelse og forskellig pupilreaktion på lys kan være tegn på sygdom. Dette bør derfor altid undersøges hos en øjenlæge. Forskellig pupilstørrelse hedder anisokori. Det skyldes enten skade på regnbuehindens muskulatur eller skade på nervetrådene der styrer regnbuehindens muskulatur. Eller det kan skyldes fastvoksning af regnbuehinden på linsen. Eller det kan være fysiologisk og forbigående.

Mekaniske årsager

Pupillen kan sidde fast, hvis en del af regnbuehinden er vokset fast på linsen – bagerste synechier. Dette ses f.eks. efter regnbuehindeinflammation. Slag mod øjet kan lamme regnbuehindens muskulatur, så pupillen forbliver stor. En øjenoperation kan også i enkelte tilfælde medføre en fast pupil som en sjælden bivirkning. David Bowies venstre pupil var foranlediget af et slag mod øjet. Han var kommet op at slås med en ven om en pige.

Skade på nervetråde

Hvis pupillerne er forskellige i størrelse hele tiden, så vil øjenlægen undersøge om størrelsesforskellen er størst i dunkelt lys eller i stærkere lys. Øjenlægen vil også bemærke om det ene øjenlåg hænger lidt og om der er normale øjenbevægelser. Kan patienten kigge til siden, op og ned med begge øjne? Trækker pupillerne sig sammen ved nærlæsning (konvergens). Drypning af øjnene med specielle dråber, der påvirker pupillen, kan også indgå i en sådan undersøgelse. Patienten vil evt. skulle henvises til sygehuset for nærmere udredning af tilstanden.

Fysiologisk pupilforskel

Op mod 20% af alle mennesker har en lille fysiologisk forskel (1 mm forskel) på pupillerne. Forskellen mindsker i stærkt lys, når pupillerne trækker sig sammen. Hvis man drypper med specielle øjendråber vil pupillerne blive lige store, og dermed kan det udelukkes, at der er nogen bagvedliggende sygdom.

Intermitterende størrelsesforskel

Forskellig pupilstørrelse, der kommer og går af minutters til timers varighed kan ses hos yngre i øvrigt raske kvinder. Det kan være sammenfaldende med migræne, hovedpine og tågesyn. Lys får ikke den største pupil til at reagere, ligesom konvergens mod nærpunkt, heller ikke får den største pupil til at trække sig sammen. Specielle øjendråber får derimod pupillerne til at trække sig ens sammen.

Øjendråber

Pupiller kan også være forskellige i størrelse, fordi man har fået øjendråber eller kemikalier, der påvirker pupillen, i det ene øje. Det er ikke altid at patienten er opmærksom på denne påvirkning/bivirkning. Det er naturligvis ufarligt og går over relativt hurtigt.

Copyright Richardt Hansen

 

/af
, , , ,

Viscoelastika

Viscoelastika 2.0

I 1997 arbejdede jeg på øjenafdelingen i Lund. På en af mine operationsdage i begyndelsen af året fik jeg fornøjelsen af at teste det nye viskoelastika, der var på vej til at skulle erstatte Healon©. Det var et lille svensk biotek-firma, der havde fremstillet hyaluronsyre ved hjælp af gen-modificerede E-coli bakterier. Præparatet var netop blevet E-godkendt, og Lund-klinikken fik et antal sterile pakker leveret til at sammenligne med det Healon©, vi allerede anvendte.

Tilsyneladende det samme

Det nye fermenterede produkt var lige så let at arbejde med og havde tilsyneladende præcis de samme egenskaber, som det Healon©, jeg var vant til at anvende. Så der føltes overhovedet ingen forskel ved de 8 operationer, jeg den dag lavede med det nye viscoelastika.

MEN…

Patienterne kom til kontrol dagen efter operationen. Der havde ikke været nogen gener overhovedet, og patienterne var tilfredse med operationen. Men de havde alle et meget usædvanligt udseende, når man undersøgte dem: Alle de, som var opereret med det nye viskoelastika, havde mm store hvide fnug i øjet. Det så ud som de her glaskugler med en snemand i, som man kan ryste, hvorefter der daler massevis af snefnug ned. Alle patienterne blev taget tilbage til operation, hvor deres øjne blev skyllet rene med balanceret saltopløsning. De blev efterfølgende fulgt med meget tætte kontrolbesøg, og heldigvis fik ingen af disse patienter noget mén efter operationen.

Undersøgt af Läkemedelsverket

De resterende pakker med det nye viscoelastika blev sendt til Läkemedelsverket i Uppsala (svarer til vores lægemiddelstyrelse). Her fandt man, at der var alt for stor mængde bakterietoxin (altså gift) i den i øvrigt sterile viscoelastika. Det var denne toxin, der havde fremkaldt et immunologisk svar fra patienterne. Viscoelastikaet blev trukket tilbage. En nærmere undersøgelse viste, at jo flere bakterier man anbragte sammen for at producere hyaluronsyre, jo mere toxin blev der udskilt. Så det var et spørgsmål om at mindske koncentrationen af bakterier, der ellers blev ”stressede” og derfor udskilte toxin.

Godkendelse af hjælpemidler

At præparatet overhovedet kunne godkendes skyldes, at det ikke er medicin, men kun et hjælpemiddel. Hjælpemidler skal ikke først afprøves i kontrollerede studier. Det er nok, at de består af et allerede godkendt materiale. Dermed er der en risiko for patienterne, når nye hjælpemidler introduceres. Ovennævnte historie gjorde, at jeg aldrig har takket ja til gratis vareprøver fra firmaer, der forsøger at komme ind på markedet. En helt analog historie kender vi her i Danmark med den såkaldte Boneloc skandale. Denne knoglecement var også et godkendt hjælpemiddel.

ESCRS 1997

Lund – klinikkens erfaring med det nye viscoelastika blev fremlagt på det årlige møde for europæiske kataraktkirurger i 1997, som blev holdt i Prag. Så dermed blev alle øjenlæger gjort opmærksomme på risikoen ved denne nye fremstillingsmetode. De forskellige biotekfirmaer lærte dog relativt hurtigt at bemestre fremstillingen af hyaluronsyre uden, at der også var gift i præparatet. Siden slutningen af 90’erne har der derfor været mange firmaer, der har solgt hyaluronsyre.

Gentagelse

I 2012 havde jeg besøg fra et nyt biotekfirma, der ville have mig til at skifte til deres billigere hyaluronsyre. Jeg takkede bestemt nej med henvisning til erfaringen fra 1997 i Lund. Andre kolleger takkede derimod ja, hvilket medførte en mindre epidemi med inflammationer i København, da dette firma tydeligvis ikke havde sat sig ind i de indvundne erfaringer omkring toxin. Så der gentog historien sig igen.

Uundgåeligt?

Selv ved nøje overholdelse af de noget mere rigorøse afprøvninger, som den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA kræver, kan man ikke altid undgå, at der optræder utilsigtede hændelser, se næste uges blog om patienterne, der fik grå stær i den kunstige linse. Derimod bør det være forbeholdt universitetsafdelinger at afprøve/introducere nye hjælpemidler, mediciner og metoder. Her har man muligheden for at føre protokoller og lave en noget mere tæt kontrol, når nyt introduceres. Ligesom patienter naturligvis skal oplyses om, at noget nyt bliver anvendt.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Øjendråber efter grå stær operation

Øjendråber efter grå stær operation

I alle de 30 år jeg har opereret grå stær, har patienterne anvendt kortison øjendråber efter operationen. Kortison er anti-inflammatorisk. Det betyder, at dråberne nedsætter kroppens reaktion på det traume, som operationen udgør. Det var den eneste form for efterbehandling vi anvendte i Sverige – selv dengang operationen omfattede et meget større operationssår, der blev syet. Kortisondråber tåles af næsten alle patienter. Dog vil nogle enkelte respondere med trykstigning i øjet. Trykket bliver normalt igen, når man holder op med at anvende dråberne.

Antibiotika øjendråber

Da jeg flyttede tilbage til Danmark efter 12 år i Sverige, bemærkede jeg straks, at der var en anden tradition i Danmark. Her fik alle patienter kombinationsdråber efter grå stær operation. Øjendråberne indeholdt både kortison OG antibiotika. Der er lavet mange studier over behandling af øjenopererede patienter. Der er ingen studier, der har kunnet påvise, at antibiotikadråber har nogen forebyggende effekt på forekomsten af infektion efter øjenoperationen. Der var heller ikke færre patienter med infektion i Danmark sammenlignet med Sverige. Men traditioner er svære at ændre, så der er stadig mange af mine danske kolleger, der lader patienterne dryppe med antibiotika øjendråber. I princippet er dette ufarligt, bortset fra at nogle patienter viser sig at være allergiske mod antibiotikadråberne. Det er desuden et overforbrug af antibiotika, som kan være med til at udvikle resistens hos bakterier.

Anti inflammatoriske non steroide dråber

Igennem de seneste årtier har der været fortalere for, at man skulle anvende anti inflammatoriske øjendråber af “gigtmedicin typen” (non-steroid) = NSAID dråber. Disse øjendråber er let smertestillende, og nogle studier har vist, at de skulle beskytte mod udvikling af CME (hævelse i nethinden).

Ændring af dråbebehandling

Jeg har de seneste 10 år ændret mit regime efter grå stær operationer. Først kom studierne, der viste, at anvendelse af NSAID dråber var lige så effektiv, som hvis man anvendte kortisondråber. Min personlige erfaring efter skift til NSAID dråber blev dog, at der var flere patienter, der fik regnbuehindebetændelse nogle uger efter operationen. Dette gik så væk med kortisondråber. Så jeg gik hurtigt tilbage til kortisondråber + NSAID dråber, for at mine patienter skulle undgå regnbuehindebetændelse,

PREMED studiet

Anvendelsen af den ene eller den anden slags øjendråber var dog stadig kontroversiel, og den europæiske øjenlægeforening for grå stær kirurger (ESCRS) har derfor lavet et stort dobbelblind studie(PREMED). Resultaterne herfra er netop offentliggjort. Dette studie viser at udviklingen af CME (hævet nethinde efter operation) er den samme hvad enten man anvender kortisondråber eller NSAID dråber hver for sig. Derimod er der mindre risiko for udvikling af CME, hvis man drypper med både kortisondråber og NSAID dråber. Så derfor anvender jeg fortsat begge slags øjendråber til patienter, der opereres i min klinik. Forudsat at der ikke er allergi mod nogle af disse. Der er visse ulemper ved nogle af disse dråber. Det skriver jeg om i et senere blogindlæg.

Copyright  Richardt Hansen
/af
, ,

Helvedsild

Helvedsild – Herpes zoster

Herpesvirus er en familie af DNA-virus, der omfatter ca. 100 kendte arter. Nogle af disse kan fremkalde sygdom hos mennesker. F.eks Herpes Simplex 1 og Herpes Simplex 2. Førstnævnte giver såkaldt forkølelsessår, der også kan ramme hornhinden. Sidstnævnte giver herpes-udslet omkring kønsorganerne.

Human herpesvirus 3 hedder det herpesvirus, som forårsager skoldkopper og helvedsild.

Skoldkopper

Skoldkopper er en børnesygdom, som er meget smitsom både ved direkte kontakt, men også med luftbåren smitte. Inkubationstid efter smitten er 1-3 uger. Derefter kommer let feber, hoste og utilpashed. Efter nogle dage kommer et karakteristisk rødt udslet, som efter nogle timer bliver til væskende blærer. Disse brister, og der dannes sårskorper. Forløbet af sygdommen kan være meget forskelligt. 2 af mine børnebørn har lige været igennem sygdommen. Den ældste (3 år) havde nogle enkelte sårskorper, men de forsvandt hurtigt. Den yngste (2 år) havde urimeligt mange sårskorper, der bare kløede og var irriterede – specielt dem i ble-området.

Helvedsild

Man får kun skoldkopper en gang i livet. Infektionen medfører livslang immunitet mod skoldkopper. Men virus findes sovende i nervecellerne. Den kan hos ældre medføre helvedsild – herpes zoster. Dette udslet vil typisk ramme et såkaldt nervesegment. Hvis det er på kroppen, vil det se ud som et bælte af blærer/sår på ca 5 – 10 cm bredde gående fra ryggen ud på den ene side af kroppen og om til midt på maven – men derimod ikke ramme den anden side af kroppen. Helvedsild i ansigtet vil også være halvsidigt. Den såkaldte Herpes Zoster Ophthalmicus giver blærer/sår i det halve af skalpen og gående ned over tinding og øjenlåg. I værste fald kan den også ramme selve øjet og herunder hornhinden.

Symptomer

Det danske ord helvedsild er meget beskrivende. Blærene og senere sårskorperne føles som en brændende og sviende smerte. Sårene heler i løbet af 10-14 dage. De kan give anledning til ardannelse og værst af alt kan der komme såkaldt postherpetiske smerter. Det betyder, at den oprindelige smerte fortsætter, selvom udslettet er væk. En sådan smerte kan fortsætte i årevis!

Helvedsild i øjet

Hvis herpes zoster rammer selve øjet, kan det give blærer/sår i slimhinden (konjunktivitis) eller i hornhinden. Sidstnævnte kan medføre synsnedsættende ardannelse. Infektionen kan i sjældne tilfælde give ophav til sekundær inflammation af øjets blodkar og derved medføre alvorlige øjensygdomme som scleritis, uveitis og opticusneuritis. Førstnævnte er en inflammation i øjets senehinde, som kan medføre nedsmeltning af væv. Uveitis kan medføre ardannelse i regnbuehinde og nethinde. Opticusneuritis er inflammation i synsnerven, der kan medføre kraftigt nedsat syn.

Behandling

Der er ingen behandling for skoldkopper. Men løstsiddende tøj, kolde omslag og zinksalve kan lindre symptomerne. Ved helvedsild skal man hurtigst muligt starte med anti-virus tabletbehandling. Det er bevist, at sådan behandling mindsker dels smerterne og dels risikoen for komplikationer.

Vaccination

For ca 10 år siden kom den første vaccinationsbehandling mod herpes zoster. Den anbefales til voksne, der enten har nedsat immunforsvar eller som har haft herpes zoster. Herpes zoster kan nemlig komme igen! Indtil videre er der ingen lande, der anbefaler børnevaccination mod skoldkopper. Vaccination kan bestilles hos den praktiserende læge eller på vaccinationsklinikker. Immunitet efter vaccinationen holder i ca 10 år. Der er her i 2018 kommet endnu en herpes-zoster vaccine, som skulle give endnu længere immunitet.

Skal børn vaccineres mod skoldkopper?

Indtil videre anbefales det ikke at vaccinere børn mod skoldkopper. Dels har vaccinen ikke eksisteret længe nok til at man ved, hvor lang tids immunitet den giver. Skoldkopper er ligesom så mange andre virussygdomme (røde hunde og mæslinger f.eks.) meget alvorlig at få, når man er gravid. Der er stor risiko for alvorlige fosterskader. Det kan derfor give god mening at undlade vaccination og i stedet at sørge for at børnene får skoldkopper med efterfølgende livsvarig immunitet.  Det er meget sjældent med alvorlige komplikationer hos børn med skoldkopper.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , , ,

Våd AMD

Våd AMD

Aldersrelateret makula degeneration = AMD (“forkalkninger i den gule plet”) er den mest almindelige årsag til irreversibel synsnedsættelse i den rige del af verden.Der er to varianter – dels våd amd og dels tør AMD. Våd AMD skyldes nydannede blodkar, som er utætte. De giver derved væskeudtræden under nethinden. Dette medfører hævelse i nethinden og  kraftigt nedsat syn. For bare 15 år siden fandtes der ingen behandling af dette. Patienten blev dermed socialt blind i løbet af kort tid. Det centrale syn forsvandt, og der var kun orienteringssyn tilbage. Sygdommen rammer 6500 nye personer årligt i Danmark.

Medicin der hæmmer dannelse af blodkar

Medicin, der kan hæmme dannelse af disse blodkar under nethinden, er derfor revolutionerende. Udviklingen af disse lægemidler begyndte i 1970-1980erne med opdagelsen af, at tumorers vækst var afhængig af kardannelse. Senere opdagede man  VEGF-A, som er den signalsubstans, der udskilles for at fremkalde dannelsen af nye blodkar. I begyndelsen af dette årtusinde kom det første lægemiddel, som kunne hæmme VEGF.

Avastin

Avastin er et præparat, der hæmmer VEGF-A. Det blev godkendt i 2004 til brug mod tyktarmskræft og markedsføres af lægemiddelsfirmaet Roche. Sideløbende blev der forsket i at udvikle et middel mod karnydannelse  i øjet.

Lucentis

Lucentis blev godkendt til brug mod våd AMD i 2007. Dette lægemiddel markedsføres af Novartis.  Både Avastin og Lucentis er udviklet af firmaet Genentech. Behandlingen af våd AMD består af indsprøjtninger i øjet. I begyndelsen er det en indsprøjtning hver måned. Det kan senere mindskes til 5-8 indsprøjtninger per år. Behov for injektion vurderes fra undersøgelse med OCT-billede. Intet tyder på, at man nogensinde er færdigbehandlet og kan undvære yderligere indsprøjtninger, uden at synet forværres. Lucentis har en rigtig god effekt (90% af patienterne fik forbedret/stabiliseret syn), og det er meget sikkert at anvende.

Avastin alligevel

Inden Lucentis blev markedsført, var der dog øjenlæger rundt om i verden, der var begyndt at behandle våd AMD med Avastin. Det var off-label behandling, hvor der ikke fandtes noget godkendt lægemiddel.  Behandlingen med AVASTIN viste sig at være yderst effektiv (90% af patienterne fik forbedret/stabiliseret syn). Der kom i 2006 et  godkendt medicin, Macugen, til behandling af våd AMD. Men dette præparat viste sig at have betydelig dårligere effekt end den allerede påbegyndte off-label behandling med Avastin. Af samme anledning er Macugen senere trukket tilbage.

Prisforskel

Selvom Lucentis blev godkendt til behandlingen af våd AMD i 2007, så fortsatte mange verden over med at anvende Avastin. Effekten af de 2 præparater var ens. MEN – der var en betydelig prisforskel. Man kan behandle 40 patienter med Avastin for den pris, det koster at behandle 1 patient med Lucentis. Det er bl.a. fordi Avastin er til tumorbehandling ,og dosen derfor tilpasset dette. Øjenlægen skal derfor kun anvende en del af dosen. Dermed kan den kommercielle Avastin-dose deles til flere øjenpatienter. Den årlige omkostning per patient, der behandles med Avastin er ca 2000 svenske kroner, mens den samme omkostning per patient, der behandles med Lucentis, er ca 50.000 svenske kroner.  Det er mit medlemskab af den svenske øjenlægeforening – jeg er uddannet i Sverige – der gør, at jeg har fulgt denne debat om AMD behandling i Sverige. Der har ikke været nogen debat i Danmark, hvilket egentlig er underligt. Men måske fordi behandlingen fra begyndelsen af kun var tilladt at give på få øjenafdelinger efter bestemmelse fra Sundhedsstyrelsen.

Avastin anvendelse

I 2011 blev anvendelse af Avastin udbredt i Sverige. Det skete efter publiceringen af et offentligt amerikansk studie (CATT-studiet), som viste at effekten af Avastin og Lucentis var den samme. Den svenske øjenlægeforening besluttede derfor på et årsmøde at anbefale anvendelse af Avastin fremfor Lucentis.  Man beregnede dengang, at det ville spare sundhedsudgifterne med ca 200 millioner kroner årligt. Siden er antal patienter i behandling steget. Behandlingen anvendes nu også til patienter, der har haft blodprop i øjet. Patienter med diabeteskomplikationer i øjet er den nyeste gruppe. I dag er prisforskellen i milliard størrelse!

Advokater på banen

Anbefalingen af Avastin fra den svenske øjenlægeforening medførte trussel fra Novartis om sagsanlæg mod de øjenafdelinger, som ikke anvendte Lucentis (beskrevet i Sveriges Ögonläkareförenings medlemsblad ”Ett Ögonblick” 2011 og 2012). Sagen nåede op til en forespørgsel til den daværende svenske sundhedsminister, som dog affejede forespørgslen med, at der fandtes videnskabeligt bevis for, at Avastin var en fuldgod behandling. Også selvom den er off-label.

Eylea

I 2013 blev der registreret endnu et lægemiddel, Eylea(Bayer), mod våd AMD. De hidtidige studier har vist sammenlignelig effekt med Lucentis – men injektionerne behøves ikke at gives lige så ofte. Dermed vil omkostningerne i personaletid og patienttid måske kunne halveres. Der findes et præparat, Zaltrap fra Sanofi, som kemisk er præcis det samme som Eylea. Zaltrap er registreret til brug mod cancer. Det er som med Avastin muligt at opdele Zaltrap i mindre doser, som kan anvendes, som var det Eylea. En sådan off-label brug vil være væsentlig billigere end at anvende Eylea. Det har været prøvet i mindre skala, men da der jo allerede findes 2 godkendte præparater til indikationen våd AMD, vil der næppe komme nogle sammenlignende studier med off-label medicinering.

Hvem anvender hvad mod våd AMD?

I Finland anvendes Avastin til ca 90% af patienterne – de sidste 10% er Eylea. I Norge anvendes ca 50% Avastin. Det samme er tilfældet i Sverige. I USA behandles ca 2/3 af patienterne med Avastin. Man har beregnet, at det amerikanske sundhedsvæsen ville spare ca 3 milliarder dollars årligt, hvis den sidste tredjedel også blev behandlet med Avastin i stedet for Lucentis. De franske myndigheder anbefaler anvendelse af Avastin. I Danmark anvendes Avastin ikke, da hverken behandlere eller myndigheder vil påtage sig ansvaret med at anvende off-label medicin, når der findes et godkendt medicin. Behandlingen er i Danmark stadig forbeholdt enkelte sygehusafdelinger.

Retssager

I Tyskland kom det til en retssag i 2013 mellem Novartis og firmaet Apozyt. Sidstnævnte har ompakket Avastin, så man kan købe det fra Apozyt i steril færdig engangssprøjte. Lige til at anvende mod våd AMD. Så nu behøver øjenlægen ikke selv at dele Avastindosen. Sagen blev behandlet ved EU domstolen, som dømte til Apozyts fordel: Det blev fastslået at ompakning af et lægemiddel – uden at det modificeres – ikke kræver en ny godkendelse for at kunne markedsføres. Året efter blev Novartis og Roche stævnet af den italienske stat for sammen at have fremsat vildledende oplysninger om, at Avastin er farligere at anvende end Lucentis. Der pågår ligeledes undersøgelser i Spanien om, at Roche og Novartis har samarbejdet for at holde Avastin væk fra det spanske marked.

EU

De mange sager og specielt de enorme økonomiske interesser, der er på spil, førte til at EU kommisionen bad den europæiske lægemiddelsmyndigehed, EMA, om at komme med retningslinjer for brug af off-label medicin i EU. Denne rapport kom med forsinkelse i februar 2017, dog uden retningslinjer, idet de enkelte lande selv styrer, hvilke lægemidler, de anvender.

Økonomien

Når der er videnskabelige studier, der viser, at en behandling er lige så god som en anden og uden beviselig forskel i bivirkninger/risici, er det så rimeligt ikke at anvende den billigste behandling? Skal man altid vælge den behandling, der er godkendt frem for den, der ikke er det, på trods af at videnskaben siger, at behandlingsresultaterne er ens? De ekstra penge den dyre behandling koster, må jo nødvendigvis undværes et andet sted i sundhedsvæsenet.

VIGTIGT

Symptomer på våd AMD er nedsat syn. Hvis man får våd AMD, skal behandlingen startes op inden 3 måneder. Ellers er nethinden så beskadiget, at behandlingen ikke virker. Derfor er det vigtigt at komme til øjenlæge hurtigst muligt, hvis synet bliver dårligt. Man skal ikke vente på, at det nok går over. Alle praktiserende øjenlæger har OCT scanner, som kan se om det er våd AMD.

Copyright Richardt Hansen

 

/af
, ,

Godkendt medicin

Godkendt medicin

For at et medicin skal kunne sælges gennem apoteket eller anvendes af læger, kræves der en godkendelse. Denne godkendelse kan kun opnås, hvis lægemiddelfabrikanten med videnskabeligt kontrollerede forsøg har vist, at det pågældende lægemiddel har en effekt, som er bedre end placebo mod den påtænkte lidelse. Samt at lægemidlets bivirkninger, som de blev set ved de kontrollerede forsøg, er minimale og ufarlige. En sådan godkendelsesprocedure er ret dyr at gennemføre. Inden lægemidlet er nået frem til apoteket har fabrikanten således haft meget store udgifter (million / milliard-klassen).

Patent på medicin

Undervejs tager fabrikanten patent på præparatet og får op mod 20 års eneret til at fremstille og sælge dette (eller kan vælge at sælge denne ret). Først når patent-tiden er udløbet, må andre lave kopier af denne medicin. Lægemidlet er i den periode relativt dyrt, fordi fabrikanten skal have dækket omkostningerne til udviklingen af præparatet. Fabrikanten skal også betale for sin forskningsafdeling, der tillige tester en masse andre lægemidler, uden at de nødvendigvis medfører et godkendt medicin.

Kopi medicin

Når patentet på lægemidlet er udløbet, kan hvem som helst fabrikere dette lægemiddel og sælge det til den pris, man kan fremstille det til. Hvilket er væsentligt billigere, da man ikke skal betale for nogen forskning. Kopi medicin er automatisk godkendt medicin.

Off-label medicinbrug

At anvende medicin off-label er udbredt i forskellig grad i de forskellige medicinske specialer. Læger kan lovligt og på eget ansvar overskride det anvendelsesområde, som myndighederne har godkendt et lægemiddel til. Men lægen skal naturligvis kunne begrunde sin adfærd ud fra videnskab eller kendt erfaring med det pågældende lægemiddel. Der kan være flere anledninger til at anvende et lægemiddel off-label. Den mest åbenbare anledning er medicinsk begrundelse: Der findes intet godkendt medicin mod sygdommen, og lægen prøver så et lægemiddel, som tænkes at kunne lindre/helbrede. Lægen vælger her et lægemiddel, som er vel gennemprøvet, men som er godkendt til en anden indikation.

Eksempel 1

Jeg anvender i forbindelse med grå stær operationer cefuroxim. Det er et antibiotika, der er godkendt til behandling af luftvejs- eller urinvejsinfektioner. Det patenterede varenavn var oprindeligt Zinacef. Patentet på cefuroxim er udløbet for flere årtier siden. En svensk kollega, Per Montan, fandt for mere end 20 år siden ud af, at man kunne halvere risikoen for infektion ved grå stær operationer, hvis man profylaktisk skyller inde i øjet med en tynd cefuroxim-opløsning i afslutningen af grå stær operationen. Dette er vist igen i en stor europæisk multicenter undersøgelse for ca 10 år siden. Cefuroxim er et meget billigt antibiotika, som fabrikeres af mange forskellige konkurrerende lægemiddelsfirmaer (kopi-præparater). Ingen har ønsket at påtage sig opgaven med at få det godkendt til netop grå stær operationer, da den procedure som nævnt er dyr. Altså anvender jeg – og alle andre kolleger i Norden – cefuroxim off-label. Det har vi gjort i mere end 20 år nu.

Off-label anvendelse af økonomisk anledning

Når jeg siger, at cefuroxim ikke er godkendt til profylaktisk anvendelse ved grå stær operation, så er det ikke sandt længere. For et års tid siden var der faktisk et lægemiddelsfirma, som fik en godkendelse i Europa af deres Cefuroxim – netop for øjenoperationer. Desværre er det præparat så en hel del dyrere end andre cefuroxim-præparater, som vi jo har anvendt igennem mere end 20 år. Når jeg nu fortsætter med at anvende det samme præparat, som jeg altid har anvendt, så er det for at holde mine og dermed patientens omkostninger nede. Altså er min off-label anvendelse nu økonomisk begrundet. Det kan i sig selv give anledning til etiske overvejelser. Nationaløkonomisk er dette eksempel dog i petitesse-afdelingen – modsat næste blog om våd AMD.

Eksempel  2

Klorpromazin er et lægemiddel, der blev godkendt i 1950’erne mod schizofreni. Man kan således ikke længere udtage patent på klorpromazin, som fremstilles af adskillige lægemiddelsfabrikker (kopi-præparater). Klorpromazin har desuden en antibakteriel virkning på bl.a. tuberkulose. Det er vist ved gentagne studier. Men det anvendes ikke mod tuberkulose, fordi det ikke er godkendt til det. Det bliver aldrig godkendt mod tuberkulose, da omkostningen for den godkendelse er for stor, uden at man kan få den dækket ved at udtage patent. Så kun hvis en læge vil udskrive det off-label, kan det anvendes mod tuberkulose. Der findes en del mennesker, som er smittet med multiresistent tuberkulose. Det betyder, at de ikke kan helbredes med noget godkendt antibiotika. Her kunne klorpromazin så være en mulighed.

Defensiv medicin

Der er mennesker i USA, der dør pga multiresistent tuberkulose uden at blive behandlet med klorpromazin. Helt enkelt fordi læger derovre ikke udskriver off-label medicin. Hvis de gjorde det, ville de senere kunne blive anklaget for at anvende medicinen forkert og dermed miste deres autorisation. Den såkaldte defensive medicin er i højsædet. Lægen vil hellere beholde sit job og ret til at arbejde end at hjælpe patienter med risiko for at blive politianmeldt og straffet.

Et meget dyrt eksempel på off-label behandling er behandlingen af våd AMD. Den skriver jeg om i næste uge.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Forskning

Forskning og tilfældet

Rigtig mange opdagelser og opfindelser sker tilfældigt. I medicinens historie er der f.eks opdagelsen af koppevaccine og opdagelsen af penicillin.  Når man har universiteter og forsknings-centre, så forsøger man at dyrke opdagelser. Der er ingen tvivl om, at det er lettere at opdage nye ting indenfor et emne, hvis man beskæftiger sig indgående med emnet. Derfor er det vigtigt med investering i forskning – for at støtte ”rugekasser”, hvor videnskabeligt funderede mennesker kan udveksle ideer og teorier. Der er brug for rigtig mange skæve ideer, der aldrig bliver til noget. Dem skal man ikke på forhånd skære væk. Forskning har også brug for fiasko. Det lærer man mindst lige så meget af, som de forskningsresultater, der er umiddelbar ligetil.

To tilfældige opdagelser indenfor grå stær kirurgi er den kunstige linse og ultralydsapparatet, som anvendes ved moderne grå stær kirurgi.

Charles Kelman

Charles Kelman var i 1960’erne ny-uddannet ung øjenlæge. Han havde fået forskningspenge til at finde ud af en måde at opløse linsen inden i øjet. Han indgik i et forskningsteam, der arbejde med en problemstilling. Man ønskede at kunne lave en meget mindre åbning i øjet, når der skulle opereres for grå stær. Han havde oprindelig undersøgt forskellige måder at opløse linsen kemisk eller biologisk på. Men uden held, da disse måder alle skadede resten af øjet også. En dag, da han var hos tandlægen, fik han lavet en tandrensning med et ultralydsapparat. Det gav ham ideen, at man måske kunne knuse linsen i øjet med ultralyd. Resten er historie og finjusteringer. I begyndelsen var der stor modstand blandt øjenlæger – faktisk var han meget tæt på at blive ekskluderet af den amerikanske øjenlægeforening, da man anså behandlingsmåden som værende farlig for patienten.  Fra starten af 1990’erne blev grå stær operation med ultralydsapparat den gyldne standard. Charles Kelman fortsatte med at udvikle og forny den teknik, man opererer grå stær med. Og han udviklede desuden et ultralydsapparat til at fjerne kræftknuder med.

Howard Ridley

Den tilfældige måde at opdage noget, kræver et nysgerrigt sind, der ser muligheder i usædvanlige hændelser. Ofte uden at vedkommende overhovedet har tænkt på eller overvejet, at der var et problem. Howard Ridleys opdagelse af den kunstige linse, der anvendes ved grå stær operationer, er et eksempel på dette. Som ung øjenlæge under anden verdenskrig fik han en patient, Royal Air Force piloten Gordon Cleaver, som havde fået splinter fra flyets cockpit i øjet. Ridley bemærkede, at disse akrylsplinter ikke medførte nogen inflammation og heller ikke nogen afstødningsreaktion.

Kunstig linse

Det fik ham til at foreslå, at man kunne lave en kunstig linse af dette materiale.  Han opererede den første kunstige linse ind i et menneske i 1949. Efter mange finjusteringer og ændringer blev den kunstige linse anvendt som standard ved grå stær operationer fra midt i 1980’erne. Gordon Cleaver, der var den oprindelige patient med splinter i øjet, blev opereret for grå stær med en kunstig linse i 1987. Howard Ridley blev selv opereret for grå stær med kunstige linser i 1990. Grå stær operation med kunstig linse er nu den mest almindelige operation i verden.

Niels Bohrs drøm

Niels Bohr fortalte, at han som ung studerende havde haft en drøm, hvor han så den atom-model, som han senere foreslog og som indbragte ham Nobel-prisen i fysik. Drømme er jo en anden måde for hjernen at bearbejde det, vi tænker på i hverdagen. Vi kender alle til udtrykket ” lige at sove på det”. Det fantastiske opstår, når mennesket er i stand til ved sine observationer og tanker/drømme at kunne se en ny løsning på et problem, vi måske ikke engang anede eksistensen af. Videnskabelig forskning går derefter ud på at afkræfte/bekræfte den foreslåede løsning. Man accepterer ikke bare postulater eller enkeltobservationer.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Vitaminer

Vitaminer

Vitaminer er nødvendige for at opretholde et normalt stofskifte. Mangel på vitaminer kan medføre helt specielle mangelsygdomme og i værste tilfælde kan man dø af vitaminmangel.

Normal varieret kost

Heldigvis får alle mennesker de vitaminer, de behøver, hvis de spiser helt normal og varieret kost. Så der er ingen anledning til at spise ekstra vitaminer. Der er nogle specielle tilfælde hvor vitamintilskud kan være vigtig: Hvis man har en sygdom, der forhindrer, at man kan optage de nødvendige vitaminer fra maden, f.eks perniciøs anæmi, hvor man behøver tilskud af B12 vitamin. Mennesker over 55 år kan komme i underskud af D vitamin. D vitamin laver man selv ved at være  i solen, så man kan jo sørge for at gå en lang tur hver dag, og tænke at man så får de D vitaminer, man behøver udover motionen.  Alkoholikere kan komme i underskud med alle vitaminer, hvis deres alkoholisme gør, at de ikke spiser almindelig mad. Gravide anbefales at tage tilskud af folinsyre (som er et B-vitamin) den første del af graviditeten.  Ligeledes anbefales det med D vitaminer til børn under 2 år.

Hvorfor ikke bare tage en multivitamin dagligt?

Der er rigtig mange, der dagligt tager multivitaminer.  Det er en kæmpeindustri, der forsyner os med disse.  Salget af vitamin-tabletter i USA i 2003 beløb sig til 18,8 milliarder dollars (ca 130 milliarder danske kroner).  Salget er endnu større i dag. Der er gennem de seneste 10 år lavet flere store undersøgelser omkring brugen af multivitaminer. I en svensk undersøgelse fandt Larsson m.fl., at der var en let øget risiko for brystkræft blandt de, der tog multivitamin dagligt. Undersøgelsen omfattede 35.000 tidligere raske kvinder.  Et lignende studie på raske mænd viste en let øget risiko for udvikling af prostatakræft hos de, der dagligt tog multivitaminer. Andre studier har vist, at brug af multivitamin ikke har nogen som helst effekt på helbredet.  Der findes til dato ingen studier, der har vist positive effekter på sundheden ved brug af multivitaminer. Så i bedste fald er det bare spild af penge.

Men hvad med ekstra C vitaminer?

I 60’erne og 70’erne blev der slået meget på reklametrommer for, at man skulle spise meget C-vitamin.  Den kendte Nobelpristager Linus Pauling – som ikke havde noget videnskabeligt arbejde omkring vitaminer bag sig – mente at dagligt indtag af 1-2 gram kunne forhindre kræft. C vitamin er også en anti oxidant. Det har længe været almen opfattelse, at man bliver mindre forkølet, hvis man husker at spise megen C vitamin.  Der er dog de senere år lavet studier, som viser, at indtagelse af C vitamin ikke har nogen effekt på forkølelse – og det kan heller ikke forhindre forkølelse. Dertil er det nu vist, at større indtag end 300 mg per dag giver øget risiko for hjerte-karsygdomme.

Ekstra E vitamin

E vitamin er en antioxidant og har været anbefalet forebyggende mod prostatakræft. Dette er dog modvist i et stort studie på 14.641 mandlige læger over 50 år som i et dobbeltblindt, placebokontrolleret studie blev fulgt i 8 år. Man så ingen forskel på udviklingen af prostatakræft eller nogen anden form for kræft i de to grupper. I andre studier har man vist en let øget risiko for lungekræft for rygere, der samtidig dagligt spiser E vitamin.

Ekstra A vitamin

Der er ingen studier der har kunnet vise nogen positiv effekt på helbredet  for de, der dagligt tager ekstra A vitamin. Derimod har flere studier vist øget risiko for lungekræft hos rygere, der dagligt spiser ekstra A vitamin. Andre studier har desuden vist at ekstra A vitamin har teratogen effekt. Det betyder, at det kan medføre misdannelser hos fosteret, hvis moderen indtager ekstra A vitamin. Der er også påvist større knogleskørhed hos personer der indtager daglig A vitamin, sammenlignet med personer, der ikke tager A vitamin tilskud.

Slut med vitaminer?

Som nævnt tidligere er vitaminer vigtige. Der vil opstå mangelsygdomme, hvis man ikke får de nødvendige vitaminer. En varieret kost vil give de nødvendige vitaminer. Men der er grund til at være forsigtig med at tage ekstra vitaminer. Der er ingen videnskabelige studier, der har påvist gavnlig effekt af ekstra vitaminer.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Placebo

Placebo

Behandlingseffekt af en given medicin, manipulation eller operation vurderes altid mod placebo. Eller mod en tidligere behandling, der har vist sig at have effekt (dvs som allerede er vurderet til at være mere effektiv end placebo).

Mange opfatter placebo som snyd – man kender f.eks.  begrebet “en narretablet” eller kalktablet. Men det er en helt forkert indstilling til placebobegrebet.

Effektiv smertelindring

Morfin er en velgennemprøvet smertelindrende medicin. Man har siden 1970 (Simantov & Snyder) vidst, at det virker via såkaldte smertereceptorer i hjernen. Man ved også (Simantov & Snyder), at hypofysen og hypothalamus i hjernen selv kan fremstille såkaldt endorfin, som virker lige så godt som morfin og i øvrigt virker via de samme smertereceptorer. Det er påvist, at endorfinproduktion fremmes af smerter, stærk krydret mad, fysisk træning, ophidselse og orgasme.

Man kan eliminere effekten af morfin med Naloxone, som blokerer for smertereceptorerne.

Tandlæge forsøg med smerter

I 1978 lavede Levine,Gordon & Fields et forsøg, hvor patienter, der skulle have udført kæbekirurgi, fik Valium, lattergas og mepivacaine (lokalbedøvelse med sprøjte). Efter behandlingen, da medicinen ikke længere virkede, fik patienterne post-operative smerter. De blev nu delt i 2 grupper. Den ene gruppe fik en placebo-tablet til at lette smerterne, mens den anden gruppe ingen smertelindring fik. Ca en tredjedel i placebogruppen oplevede smertelindring. Derefter fik alle patienter Naloxone. Dette havde ingen effekt på den gruppe, som ikke havde fået placebo og heller ikke på dem, der ikke havde oplevet smertelindring trods placebo. Derimod forsvandt smertelindringen hos de, der havde fået placebo og som havde oplevet smertelindring. Dvs at disse patienter havde produceret endorfin, da de fik placebo. Dette studie er senere gentaget af andre og med samme resultat.

Forsøg med immunforsvaret

Robert Ader & Nicholas Cohen lavede i 1975 nogle dyreforsøg med rotter, som viste, at man kan aktivere immunforsvaret udelukkende med sukker, hvis man inden har udsat rotten for allergener samtidig med, at de fik sukker. Man havde således “lært” rotten, at sukker var koblet med allergi og dermed fremkom immunforsvaret med en respons på sukker alene.

Robert Ader behandlede senere en teenager med autoimmun-sygdommen lupus med Cyclophosphamid, som er en kemoterapi, der undertrykker immunforsvaret. Han parrede behandlingen med levertran og rosenduft. Han fandt, at han kunne mindske doseringen af kemoterapi ved kun at give levertran og rosenduft efter at patientens immunforsvar genkendte smag og duft og dermed indstillede sig på kemoterapi.

Sindstilstand påvirker immunforsvaret

I 1957 lavede Imboden, Canter & Leighton fra John Hopkins Universitet en serie psykologiske test på soldater, der arbejde på Fort Detrick i Maryland, USA. Nogle måneder efter, at disse tests var afsluttet, kom der en influenzaepidemi. Og nu kunne Imboden & kolleger påvise, at de rekrutter, som i deres tests havde haft depressive symptomer, fik længerevarende influenza end de øvrige rekrutter.

Dette er noget, man kender fra sig selv. Når man er ked af det eller psykisk ude af balance, så bliver man lettere syg. Patienter med tilbagevendende Herpes udslæt oplever ligeledes, at udslettet ofte kommer med anden sygdom – altså når immunforsvaret er sænket af anden anledning.

Faktorer der påvirker placebo effekt

Man har længe vidst, at en kalktablet har større sandsynlighed for at virke, hvis den, der giver tabletten, har en vis autoritet. Når en læge har kittel på giver det mere autoritet. Eller hvis ens venner har omtalt behandleren positivt. Eller hvis behandleren giver patienten omsorg ved f.eks. at give sig tid til at lytte til patienten. Det har ligeledes betydning, at behandleren giver sig tid til at forklare sygdommen og behandlingen for patienten. Og pudsigt nok er effekten også større, hvis behandlingen er dyrere. Hvis kalktabletten koster 2 kroner eller 20 kroner stykket, så er det vist, at den dyre tablet har større effekt end den billige. Patienten tror helt enkelt mere på den dyre tablet.

Placebos virkemåde

Det er meget tænkeligt, at placebo mentalt påvirker kroppen, så den helbreder sig selv. Jeg tror på denne tablet, altså lever min krop op til forventningen om effekt. Desværre er placeboeffekten højst omkring 30%. Men er det snyd? Det synes jeg ikke, Hvis noget har effekt og i øvrigt er ufarligt, så er det faktisk godt. Og vi anvender det allesammen dagligt på vores børn: Vi puster på dem, når det gør ondt i stedet for at give dem panodil. Og krammer dem lidt mere, når de er kede af det i stedet for at give dem antidepressiv medicin. Det er ikke snyd, men derimod sund fornuft og udnyttelse af naturens egne kræfter.

Moderne videnskabeligt afprøvet medicin

Medicin skal for at kunne sælges i Danmark være godkendt af lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen godkender kun en medicin, hvis den har bevisligt bedre effekt end placebo. Og hvis den har relativt uskadelige bivirkninger (se medicinens historie).

Copyright Richardt Hansen
/af