, ,

Pterygium

Pterygium og pinguecula

Ordene, der anvendes indenfor mit fag, er somme tider ret fremmedartede. Pterygium er et af disse. Det har altid givet mig associationer til flyvende øgler fra dinosaurus’ernes tid (pterodactyl’er). Fælles for disse lidt fremmede ord er første del af ordene ptero– som er græsk for vinge.

En vinge i øjet

Pterygium er en trekantet slimhindefold, der vokser ind over hornhinden fra siden. Det ligner dermed en lille gråhvid vinge, hvoraf betegnelsen pterygium. Det anses for at være en aktinisk forandring, hvilket betyder, at det er fremkaldt af solens stråler. Det er en degeneration af slimhinden, som opstår mest hos mennesker, der er udsat for meget sol. Derfor ses forandringen mest hos folk under varmere himmelstrøg. Men også hos landbrugsarbejdere og fiskere, der er meget ude i  solen. Tørre øjne er en medvirkende årsag.

Pterygium

Pterygium

Symptomer

Der vil næsten altid være nogen tørhed i øjnene og ellers mærkes forandringen ikke så længe den holder sig nogle mm inde over hornhindens kant. Sommetider vokser forandringen meget og kommer derved til at deformere hornhinden, så der bliver stor bygningsfejl (astigmatisme). Og i værste fald kan pterygium vokse sig helt ind i midten og dermed dække pupillen og synet. Slimhindefolden kan også blive inflammeret, hvilket medfører smerter og rødme.

Behandling

Så længe forandringen er diskret og ikke giver nogen synspåvirkning er det ikke nødvendigt at behandle et pterygium. I vores ende af verden vil patienten dog som oftest ønske forandringen fjernet af kosmetiske grunde. Hvis forandringen bliver så stor, at den giver bygningsfejl eller i øvrigt nedsætter synet, så bør den fjernes kirurgisk. Det er ikke helt ualmindeligt med recidiv. Specielt ikke fordi patienten jo som oftest stadig opholder sig meget i sol.

Operationstyper

Den oprindelige metode var at fjerne forandringen, hvorefter såret selv helede. Men her var der recidiv i op mod 80%, og recidivet var ofte mere aggressivt end den oprindelige forandring. En bedre metode er fjernelse af forandringen og så transplantation af slimhinden oven for hornhinden ned til det område, hvor pterygium’et er fjernet (autolog transplantation). Dette transplantat kan enten sys på eller limes på med biologisk lim.

Pinguecula

Der er en “fætter” til pterygium, som hedder pinguecula. Dette ord kommer fra det latinske pinguis som betyder fedt eller smørelse. Her er der ligeledes tale om en degeneration af slimhinden i øjet. Den viser sig som en lille gulgrå fortykkelse af slimhinden. Ses mest almindeligt ind mod næsen fra hornhinden af – men den kan også sidde på ydersiden fra hornhinden. Derimod vokser den aldrig ind over hornhinden. Forandringen giver ikke anledning til noget besvær bortset fra sukket foran spejlet, når man nu har opdaget endnu en af livets små forandringer.

Man kan principielt fjerne en sådan forandring med et lille indgreb. Men husk på, at der så kommer et lille ar i stedet. Der er næppe nogen andre, der bemærker et pinguecula end patienten selv. Så hvorfor skifte det ud med et ar?

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Tørre øjne

Tørre øjne

Man har tørre øjne, hvis der er for lidt tårevæske eller hvis tårevæsken ikke smører godt nok. Man ser det oftere hos mennesker over 50, men også i mild grad hos de, der arbejder meget ved skærm (computer).

Tårevæsken består af 3 lag, der ligger som en fugtig film på øjets overflade. Et fedtlag yderst som er en tiendedel af tårefilmen, et slimlag inderst som er en femtedel af tårefilmen og endelig det midterste lag, som er saltvand, der udgør de resterende 70% af tårefilmen. Tårefilmen spredes og fornyes hele tiden, når vi blinker, hvilket man gør reflektorisk.

Tårevæskens funktion

Tårevæsken er nødvendig, for at øjets overflade skal være blankt. Hvis overfladen ikke er spejlblank vil synet sløres. Dertil er tårefilmen en beskyttelse af øjet mod udtørring. Der findes desuden en mængde forskellige anti-bakterielle stoffer i tårefilmen.

Tårekirtler

Fedtlaget dannes i de såkaldte Meiboms kirtler på øjenlågskanten. Slimlaget dannes i specielle kirtelceller i øjets slimhinde. ”Saltvandet” dannes af tårekirtlen, som ligger under det øverste øjenlågs yderkant. Tårekirtlen, der laver saltvandet, er styret af reflexer. Man mærker det, når man er ude i kulde eller blæst, hvor tårevæsken løber i stride strømme. Reflexen påvirkes også af inflammation eller sår på hornhinden og af smerter. Saltvandsproduktionen bliver mindre af bedøvende dråber. Og der er mindre produktion, når man sover.

Det inderste slimlag er nødvendigt, for at tårefilmen kan hænge på øjets overflade. Hvis slimlaget mangler eller formindskes, så preller den øvrige del af tårefilmen af øjet, som derved bliver meget tørt.

Tørre øjne og skærmarbejde

Meiboms kirtlerne stimuleres til at danne mere sekret, når man blinker. Så man kan faktisk påvirke fedtlaget ved at blinke mere eller mindre. Når man sidder ved en skærm eller bog, blinker man mindre, end hvis man bare går på gaden. Det er dette, der får folk med skærmarbejde eller megen læsning til at klage over tørre øjne. Fedtlaget bliver lidt tyndere, når man blinker mindre, hvilket medfører, at der fordamper mere af saltvandslaget. Så her kan man hjælpe de tørre øjne ved at huske at blinke mere.

Tørre øjne ses også ved

Nedsat vandproduktion fra tårekirtlen ses f.eks som arvelig sygdom. Og der er også reflektorisk mindre saltvandsproduktion hos de, der anvender kontaktlinser, og hos de der har sukkersyge samt hos mennesker, der har fået laserbehandlet hornhinden (f.eks. for nærsynethed).

Formindsket fedtlag ses i mild grad ved nedsat blinkning (se ovenfor). Det ses også ved hudsygdommen Rosacea eller ved øjenlågssygdomme, hvor øjenlågskanterne ligger forkert. Og det ses ved kronisk øjenlågsbetændelse (blefaritis).

Tørre øjne ved brug af medicin

Der findes forskellige mediciner, der har negativ indvirkning på tårefilmen – f.eks antihistaminer, beta-blokkere og vanddrivende. Konserveringsmiddel i øjendråber har også en negativ indflydelse på tårefilmen og kan på sigt give mere besvær med tørre øjne.

Tørre øjne og alder / miljø

Tårevæskeproduktionen er i mindre grad også styret af hormoner, så med alderen vil flere –  specielt kvinder –  kunne opleve tørre øjne.

Miljøet vi befinder os i kan indvirke. Tør luft er med til at give mere fordampning fra øjnene. Det gælder specielt i air condition.

Undersøgelse af tørre øjne

Øjenlægen kan i undersøgelseslampen ofte se tegn på tørre øjne ved at se på tårefilmen og øjets slimhinde samt øjenlågskanter. Øjenlægen kan desuden måle saltvandsproduktionen med nogle specielle papirstrimler. Og med specielt farvestof kan man se, om der er nedsat slimproduktion.

Behandling af tørre øjne

Den bagvedliggende årsag til tørre øjne er kun sjældent til at fjerne. Så behandlingen er mest symptomatisk.

I de lettere tilfælde kan det dreje sig om at blinke oftere, sørge for ikke at udsætte sig for air condition, og hvis man har tørre øjne så at undlade laserbehandling af sin nærsynethed og måske undlade at anvende kontaktlinser.

Man kan anvende smørende øjendråber. De fås i mange forskellige slags på apoteket og er alle receptfrie.

Varmebehandling af øjenlåg medvirker til at holde Meiboms kirtlerne igang. Det kan man gøre ved at stå med lukkede øjne i brusebadet og lade det varme vand opvarme øjenlågene i et par minutter. Man kan også lægge en klud vredet i varmt vand over øjnene nogle gange hver dag.

Hvis man har fejlstillede øjenlågskanter kan dette opereres.

Svære tilfælde af tørre øjne

I sværere tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling, som kræver recept. Man kan også med en lille operation få lukket tårepunkterne, så tåreafløbet bliver stoppet. I de allersværeste tilfælde kan transplantation af stamceller være nødvendigt. Det er i så fald hospitalsbehandling.

 

Copyright Richardt Hansen

 

/af

Endoteldystrofi

Endoteldystrofi

Hornhinden er øjets forreste ”vindue”. Hornhinden er krum og kommer dermed til at fungere som en linseoptik. Den har en fast linsestyrke  som dog kan ændres hvis man sliber hornhinden med en speciel laser, herved ændrer hornhindens krumning (se refraktiv kirurgi).

Hornhinden er normalt helt klar. Den består mest af bindevævsfibre, som ligger i et tæt gittermønster og har en vandholdighed på ca 78%. Der er ingen blodkar i hornhinden. Hornhinden er levende væv. Hornhinden får sin næring fra den klare væske, der cirkulerer i den forreste del af øjet. Væsken dannes i ringmusklen som ligger lige, perifert om regnbuehinden. Herfra presses væsken hen foran linsen, som også er uden blodkar og videre ud gennem pupillen ind bagved hornhinden for til slut at presses ud gennem små udløbskanaler helt perifert bag hornhinden. Væsken ledes tilbage til blodstrømmen gennem disse små kanaler. Denne væskecirkulation giver et let øget tryk i øjet i forhold til omgivelserne. Det er dette tryk i øjet man kan måle – og som kan være højt ved sygdommen grøn stær.

Endotelceller

Hornhindens inderste lag celler hedder endotelceller. Det er et enkelt lag af sekskantede celler, som er tæt forbundne som en tynd inderbelægning. Når man fødes er tætheden af disse endotelceller ca. 5000 pr kvadratmillimeter. Cellerne mister ret hurtigt efter fødslen evnen til at dele sig, så der bliver ikke flere endotelceller, end dem man allerede har. I 14 års alderen vil tætheden af endotelceller på hornhindens bagside være ca. 3000 per kvadratmillimeter. I livets løb ”slides” celler op i kroppen og det gælder også endotelcellerne. De resterende celler breder sig ud, og bliver derved lidt tyndere og færre i antal. I 80-90 års alder vil der normalt være ca. 2000 per kvadratmillimeter. Man vil ikke mærke noget til denne mindskede celletæthed. Hvis tætheden derimod kommer ned under 500 per kvadratmillimeter, opstår der problemer med hornhinden og dermed med synet.

Medfødt sygdom

Endoteldystrofi er en arvelig sygdom, hvor antallet af endotelceller per kvadratmillimeter er lavere end normalt, når man fødes. Da tætheden af celler også aftager i livets løb for de, der har endoteldystrofi, kan det give problemer med hornhinden. Endotelcellerne lader den cirkulerende næringsvæske komme ind i hornhinden bagfra, samtidig med, at de hele tiden sørger for at pumpe overskydende væske fra hornhinden tilbage i væskestrømmen bag hornhinden. Hvis der bliver for få endotelceller vil denne pumpemekanisme ikke kunne klare behovet og hornhinden vil derfor hæve (ødem i hornhinden). Hvis der er ødem i hornhinden bliver den opak og synet derfor tåget. Det er lidt som at se gennem et badeværelsesvindue.

For få endotelceller

Da antallet af endotelceller falder langsomt igennem livet, bliver synet gradvist påvirket. Det første symptom, en patient med endoteldystrofi mærker, er, at synet  slører, når man vågner, men at det klarer op igen efter en tid. Tiden, det tager, inden det bliver klart, vil langsomt blive længere og længere. Det hænger sammen med, at der fordamper lidt væske fra hornhinden, når man er vågen og har åbne øjne.  Hvilket dermed hjælper med at skaffe væske ud ad hornhinden. Endoteldystrofi findes i større eller mindre grad hos ca. 4% af alle over 40 år. Ved lette symptomer kan man ofte klare synsbesværet med tryksænkende øjendråber eller med saltvandsdråber, der har stærk koncentration (hyperosmotiske dråber) – nemlig 5%. Ved anvendelse af sidstnævnte saltvandsdråber vil disse trække væske ud af hornhinden på samme måde, som man kan trække væske ud af en hamburgerryg ved at koge den i stærk saltlage.

Hvis der bliver kraftig synsnedsættelse pga endoteldystrofi, kan det helbredes med en transplantation af endotelceller fra et andet menneske. Tidligere krævede det transplantation af hele hornhinden, men nu nøjes man ofte med at transplantere kun endotelcellelaget.

Hornhinder/endotelceller fås fra afdøde, der har testamenteret sine organer. Da hornhinden som nævnt ikke har blodkar, er det yderst sjældent med afstødningsreaktioner. Transplantation af hornhindevæv sker uden vævstypning/blodtypning og er yderst succesrigt

Transplantation af hornhinde/endotelceller foregår i Danmark kun på øjenafdelingerne i Århus og Glostrup.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Bygningsfejl

Bygningsfejl

Øjet er rundt som en bold. Men øjet er ikke perfekt rundt. Det er en lille smule fladtrykt. Så krumningen af hornhinden lodret er ikke den samme som krumningen vandret. Jo større forskellen på krumningerne er, jo mere bygningsfejl har man. Det hedder også astigmatisme.

Herudover kan der også være bygningsfejl i øjets linse. Krumningen af linsens overflade er dermed forskellig i lodret og vandret.

Øjets samlede astigmatisme er summen af de 2 ovennævnte bygningsfejl.

Briller eller kontaktlinser

Astigmatisme kan rettes med briller eller med kontaktlinser. Disse er i sin tur slebet så krumningen ophæver øjets krumningsforskel. Dermed vil det samlede optiske resultat være at krumningen af overfladen er ens i alle retninger.

Nogle patienter har en bygningsfejl i linsen som præcis retter den bygningsfejl der er i deres hornhinde. De ophæver dermed hinanden.

Ændres i livets løb

Astigmatisme er ikke konstant. Den ændres ganske langsomt gennem livet. Så man kan godt opleve, at man senere i livet skal anvende korrektion for en astigmatisme – selvom man ikke havde dette tidligere. Ligesom nogle der tidligere havde astigmatisme kan “vokse fra den”.

Forskellig følsomhed

Vi er ikke lige følsomme overfor astigmatisme. Jeg har haft patienter, der oplever selv den mindste astigmatisme som stærkt generende. Disse patienter vil altid foretrække at få korrigeret selv denne lille bygningsfejl.

Andre patienter har relativ stor astigmatisme uden at være generet heraf. Enkelte har endda “lært at udnytte” astigmatismen. Jeg har f.eks. en engelsk kollega i Manchester der har 2½D astigmatisme, hvilket jo er ret meget. Han er glad for sin astigmatisme,  som gør, at han kan læse og se langt uden briller.

Astigmatisme kan rettes med operation

Man kan rette astigmatisme  enten ved en grå stær operation eller med refraktiv kirurgi

Copyrigt Richardt Hansen
/af
, , ,

Slange i øjet

En gal slange i øjet

Kan man få en slange i øjet? Nej men man kan blive bidt i øjet af en slange. Under en vagt på Øjenafdelingen i Lund fik jeg  en patient ind, som var blevet bidt i øjet af sin Tigerpython. Nu er sådanne kvælerslanger jo ikke giftslanger, men deres bid er alligevel ubehagelige pga alle bakterier i mundhulen på slangen. Det er som med Komodo-varaner et bid der giver infektion.

Varmede sig ved komfuret

Tigerpytonen havde siddet bag patientens komfur på et varmt rør. Og da han så ville tage den væk for at få den tilbage i sit terrarium, var den blevet sur og havde bidt ham. Dens små spidse tænder havde perforeret patientens hornhinde. Sårene var dog så små,  at de selv helede uden nærmere behandling. Derimod var vi nødt til at indlægge ham for intensiv antibiotikabehandling pga faren for infektion i øjet.

Dette gik patienten kun nødtvungen med til. Han havde nemlig 60 Pytonslanger hjemme, som jo skulle passes. Og han havde ingen sambo – hvilket måske ikke var helt så mærkeligt.

Han fik dog en ven til at tilse slangerne og kunne udskrives efter et par dage.

 

Hund mod øjet

Da jeg gik i gymnasiet og boede hjemme, havde mine forældre 3 hunde. 2 langhårede gravhunde og en Skt.Bernhard/New Foundland. Sidstnævnte var forståeligt ret stor. Vi fik ham engang vejet til godt 80 kilo.

Engang da vi var ude at lufte alle disse hunde på en mark, løb hundene løse og legede med hinanden.

På et tidspunkt bøjede min mor sig fremover for at sætte hundesnoren på en af gravhundene, og så derved ikke at den store New Foundlænder kom galopperende i fuldt firspring. Hunden løb sådan ca pandebrasken mod min mors hoved. Det bevirkede selvfølgelig, at hun blev væltet omkuld.

Efter at hun var kommet sig over chokket, klagede hun over smerter i det ene øje, og synet var blevet meget sløret. En tur omkring skadestuen kunne påvise, at der var en stor sprække i overfladen af hornhinden ( samme slags man ser, når patienten har fået en barnefinger mod øjet).

Hun blev behandlet med øjensalve og en såkaldt urglasforbinding.

Det helede uden men i løbet af et par dage

SLUT med dyrehistorier i denne omgang ;-)

Copyright Richardt Hansen
/af
, , , ,

Tarantulahår i øjet

Tarantulahår i øjet

Jeg læser en del fagtidsskrifter for at holde mig opdateret. Nogle artikler har stor betydning for mit daglige arbejde. Andre er lidt usædvanlige observationer og notitser, som ikke umiddelbart har nogen betydelse i mit arbejde.

Edderkopper som kæledyr

Nogle artikler husker man pga det usædvanlige kombineret med lidt fobi. Jeg har vel ikke direkte araknofobi, som det jo hedder, når man får panik over edderkopper. Men en vis gysen over de helt store fugle-edderkopper – tarantulae –  føler jeg da. Så derfor husker jeg ret tydeligt en notits i British Journal of Ophthalmology fra 1991. En ung mand havde fugle-edderkopper som kæledyr. Han lod dem kravle over sig – også over ansigtet. Og havde så fået røde, smertende øjne.

Behårede eddekopper

Fugle-edderkopper er ret behårede. Og deres hår sidder løst. Så når de kravler rundt, løsner der en del hår. Og den unge mand havde fået en del af disse hår i øjnene. Hårene er sylespidse og havde boret sig ind i hans hornhinder. Da det samtidig er fremmed protein, havde han reageret med inflammation. Derfor var øjnene blevet røde og smertefulde.

Behandling

Man kan ikke fjerne de små sylespidse hår i hornhinden. Men hans immunforsvar opløste dem over tid. Og så måtte han have behandling med kortisondråber til at tage smerter og det røde. PLUS han udviklede allergi mod fugle-edderkopper, så han måtte skille sig af med sine kæledyr. Der var billeder til denne patienthistorie i fagtidsskriftet som viste små bitte stribede hår begravet i hornhinden.

Min patient  og edderkoppen

En dag i 2008 kom der en patient i min konsultation, som havde fået regnbuehindebetændelse. Det er ikke ualmindeligt. Det ualmindelige her var, at hun havde et fremmedlegeme i hornhinden, som i forstørrelse var en stribet lille streg. Og det bragte den 17 år gamle historie tilbage i tankerne. Så jeg spurgte om patienten muligvis havde været i nærheden af en tarantula. Hun kunne så fortælle at kæresten havde 2 af disse derhjemme. Min patient fik behandling mod regnbuehindebetændelse og kom til kontrol, hvor man kunne se at håret i hornhinden langsomt blev opløst. Kort efter var hun på ferie et par uger, og under ferien var alle symptomer væk. Men de kom tilbage, da  hun var hjemme igen. Altså havde hun udviklet allergi mod edderkopperne og reagerede med inflammation, når hun var nær dem.

Hår i luften

Min patient havde på intet tidspunkt rørt disse edderkopper. Men de små hår kan naturligvis hvirvle rundt i luften. Sådan er det jo også med andet støv og hår. I dette tilfælde var der ingen anden udvej end at skille sig af med kæledyrene. Og det tror jeg ikke hun var specielt ked af.

Billederne herunder er af min patients hornhinde med det helt lille edderkoppehår. Første billede med det tydeligt stribede hår. Det andet billede med inflammationen omkring håret, der langsomt opløses.

Copyright Richardt Hansen
Edderkoppehår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinden

Inflammatorisk reaktion omkring edderkoppehår i hornhinden

/af
, ,

Første døgn efter grå stær operation

Det første døgn efter grå stær operation

Den første halve time efter grå stær operation er man stadig blændet af det stærke operationslys. Men derefter plejer synet gradvist at vende tilbage. Pupillen er dog stor – hos nogle bliver den først normal efter 1-2 døgn. Dette forhold er med til at blænde og sløre synet.

I løbet af 6-8 timer efter operationen stiger trykket i øjet en anelse over det normale øjentryk. Når dette sker, hæver hornhinden en smule. Patienten ser dette ved, at der kan komme ringe omkring lys og lamper. Som oftest er det væk igen, når patienten vågner næste morgen og trykket er gået ned til normalt.

Hævet hornhinde

Enkelte patienter har større risiko for at hornhinden hæver mere end det ovennævnte: Man kan have en sart hornhinde (endoteldystrofi). I det tilfælde vil man allerede ved forundersøgelsen være blevet advaret om, at der kan være en tid efter operationen med sløret syn pga hævet hornhinde.

Der kan også have været tale om en hård linse. Nogle typer af grå stær bliver linsen mørkebrun og hård. Dette betyder, at der skal anvendes mere ultralyd ved operationen for at ”opløse” den gamle linse. Al denne ultralyd irriterer hornhinden, som derfor kan være hævet en tid efter operationen.

Og endelig er der patienter, der har meget lidt plads foran linsen. Dette betyder at operationen foregår meget nærmere ved hornhinden, som derved bliver irriteret og kan være hævet en tid efter operationen. Dette ses specielt ved patienter, der er meget langsynede.

Hvis hornhinden hæver, vil synet være diset gråt eller diset hvidt. Når hævelsen lægger sig igen, bliver synet normalt. En hævet hornhinde betyder også at man midlertidigt er lidt mere langsynet (behøver anden brillestyrke) end når hævelsen har lagt sig.

Rødt øje

Nogle gange kan der være et blodkar i slimhinden som brister ved operationen. Det er helt ufarligt og svarer egentlig til et blåt mærke i huden (som jo også er et bristet blodkar i huden). Det ser altid voldsomt ud med et rødt øje, men medfører ikke andre gener end det rent kosmetiske. Et sådant rødt øje vil ofte blive normalt og blegt igen efter 2-3 uger.

Kan ikke læse

Hvis man er opereret med en normal kunstig linse, så er denne linse med én fast styrke. Det er aftalt ved forundersøgelsen, om man vil kunne læse uden briller eller se langt uden briller. De fleste vælger det sidste. I det tilfælde skal man have læsebriller for at kunne læse. Med mindre man sidder i sollyset ude i haven – i så stærkt lys kan alle læse uden briller. Men indendørs vil det ofte være nok med et par billige læsebriller med styrken +2 eller +2½.

Verden er blå

Når man er nyopereret vil man ofte registrere, at det nyopererede øje ser farverne mere blåt. Det er helt normalt og skyldes, at den naturlige linse i øjet bliver mere og mere gul/brun med årene. Når denne gul/brune linse erstattes af en klar linse vil alt se mere blåt ud. I løbet af nogle måneder vænner hjernen sig til dette.

Verden sitrer

Den naturlige linse, der fjernes ved grå stær operationen er ca 5 mm tyk. Den kunstige linse, som man får ind i øjet i stedet for den naturlige, er kun 0,5mm tyk. Den kunstige linse har 2 let fjedrende ben, som holder den på plads. Men i de første par måneder vibrerer den kunstige linse lidt, hver gang patienten blinker eller flytter blikket. Nogle patienter oplever tydeligt dette som en let sitren/vibration i synet. Dette fænomen aftager i takt med at den kunstige linse til sidst bliver ”låst fast” i den gamle linses membran. Som med de fleste synsfænomener, der generer, gælder det om at fokusere så lidt som muligt på dette. Jo bedre man er til at ignorere sådanne gener, jo hurtigere forsvinder de (hjernen vænner sig til det og ignorerer).

Se også mit indlæg om forholdsregler efter en grå stær operation samt indlæg om farver og lys efter en grå stær operation

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Operation af grå stær begge øjne samme dag

Operation af grå stær begge øjne samme dag

Operation af grå stær samme dag begge øjne har været anvendt i mere end 20 år. Bl.a. i Sverige, hvor jeg jo er uddannet.  Det kræver, at patienten ikke har andre øjensygdomme. Specielt må der ikke være endoteldystrofi, som jo kan forlænge helingstiden efter operationen. Det kræver også, at det første øjes operation forløber helt planmæssigt. Skulle der være den mindste komplikation eller noget som helst usædvanligt under første øjes operation, så opererer man ikke det andet øje direkte efter. I stedet venter man, til det første øje er helet.

Fordele ved bilateral operation

Der er nogle fordele ved operation af grå stær begge øjne samme dag. Den umiddelbare fordel for patienten er, at der bliver færre besøg hos øjenlægen. Tiden inden alt er helet vil sådan ca. halveres. Hvis patienten desuden er meget nærsynet eller meget langsynet, så vil der ikke være en tid mellem operationerne, hvor patienten i realiteten kun har et øje at se med.

Ulemper ved bilateral operation

Men der er også nogle potentielle ulemper. Der er enkelte patienter, som efter en øjenoperation får hævelse i nethinden (CME, eller PME). Denne hævelse optræder ofte først 3-4 uger efter operationen, hvor synet bliver dårligere. Har man haft dette på et øje, så er risikoen for at få det på det andet øje lidt forøget. Heldigvis er det en tilstand, som ofte forsvinder ret hurtigt, men i enkelte tilfælde kan der gå måneder. Hvis begge øjne så er opereret samtidigt, og udvikler CME, så kan der være nedsat syn i de måneder. Der er også enkelte patienter, hvor man ikke på forhånd kunne se endoteldystrofi, men hvor hornhinden alligevel hæver den første tid efter operationen. Heldigvis forsvinder den hævelse relativt hurtigt.

Infektion ved bilateral operation

Men hvad med infektion? Skulle det indtræffe på begge øjne, så er det jo en katastrofe for patienten. Hvis øjenkirurgen i øvrigt overholder alle foreskrifter og har den optimale hygiejne, vil risikoen for infektion af begge øjne ikke være større, fordi operationerne udføres lige efter hinanden. Foreskrifterne er: Alt udstyr, der anvendes ved de to øjnes operationer, skal skiftes og være fra forskellige produktionslinjer (såkaldte batch).  Hvis dette overholdes, og man har en infektionsrisiko som er 1:3000 (som er risikoen ved øjenafdelingen i Glostrup) per operation, så vil risikoen for en dobbeltsidig infektion være 1:9.000.000. Dette er også risikoen, hvis man opererer et øje ad gangen.

På den anden side vil en patient, der har fået en infektion efter første øjes operation, have en naturlig modstand mod at få det andet øje opereret. Hellere leve med nedsat syn på grund af grå stær end at risikere at miste synet med en infektion i det andet øje også, vil patienten ofte ræsonere.

Min personlige erfaring

Indtil 2013 var det imod Sundhedsstyrelsens retningslinjer med opereration af grå stær begge øjne samme dag her i Danmark. Sådan var det ikke i Sverige og Norge.

Jeg udførte min første bilaterale grå stær operation i 1998 i Kirkenæs i Norge. Jeg var der som vikar i 14 dage, og der var lange perioder uden øjenlæge i Kirkenæs. Den pågældende patient havde rejst et par dage fra Lofoten for at blive opereret af mig. Hun havde hele livet haft briller med ca +8 i styrke, så der var ikke så meget at vælge: Enten skulle jeg operere det øje med mest grå stær og  sigte mod, at hun blev ca +7, så øjnene kunne samarbejde. Eller også skulle jeg operere begge øjne og samtidig sigte på nul. Patienten og jeg blev enige om det sidste. Dagen efter kunne hun for første gang i sit liv stå op og se uden briller. Hun sendte de følgende år venlige julekort til mig, hvori hun  takkede for operationerne.

Jeg opererede rigtig mange patienter i Halmstad i årene 2000-2003. Ca 20% af operationerne var efter patientens ønske bilaterale. Jeg oplevede aldrig nogen ulemper for patienteerne som følge heraf.

Danmark efter 2013

Da de nye nationale retningslinjer for grå stær operationer kom i 2013, blev der åbnet mere op for muligheden af bilateral grå stær operation i Danmark. Det medførte, at Danske Regioner i september det år kom med udspil om at halvere honoraret for det andet øjes operation. Det viser, hvilke tanker der let kommer til at styre, når der sidder administratører, der ikke forstår det arbejde, som kliniske læger laver. Her regnede administratøren med, at kirurgen jo kunne spare ved at anvende samme opsætning til operation af begge øjne. Hvilket jo er helt forkert, hvis man vil overholde hygiejniske og kvalitetsmæssige standarder. Faktisk er andet øjes operation en lille smule dyrere ved samme dags operation, da der skal være dobbelt opsætning af bedøvelse, skyllevand og antibiotika – og alt sammen fra forskellige produktionslinjer.

Sygeforsikringen ”danmark” giver også mindre tilskud til en patient, der får begge øjne opereret samme dag. Ret mærkeligt. Men det er med til at bestemme, at bilaterale grå stær operationer ikke udføres i samme omfang i Danmark som i f.eks. Norge og Sverige.

Copyright Richardt Hansen

Tilbage til forsiden

/af
,

Hævet hornhinde efter grå stær operation

Grå stær operation

Når man opererer for grå stær, laves der et par små åbninger lige på overgangen mellem hornhinden og øjenhviden. Igennem disse små åbninger arbejder øjenkirurgen med sine mikroinstrumenter. Egentlig ”punkteres” øjet med disse åbninger. Men da der hele tiden skylles gennem de instrumenter, der anvendes, holdes øjet så at sige udspilet. Under operationens gang sønderdeles linsen inden i øjet, så den kan suges/skylles ud gennem de hule instrumenter. Altsammen sker som sagt under en kontinuerlig væskestrøm.

Hævet hornhinde

Da det foregår under hornhinden, så påvirkes hornhindens inderste cellelag uvilkårligt. I gennemsnit dør der ca 10% af disse hornhindeceller i forbindelse med grå stær operationen. Afhængig af hvor mange af disse celler man har inden operationen, så kan dette bevirke, at patienten får hævet hornhinde (ødem) efter operationen. Det giver sig ofte først til kende dagen efter, når patienten vågner. Synet er blevet sløret – enkelte ringer og siger, at de intet kan se. Heldigvis vil denne hævelse i langt de fleste tilfælde forsvinde på mindre end en uge. Men for enkelte, som på forhånd havde færre antal endotelceller, kan det tage længere tid. Ofte vil der komme døgnsvingninger, hvor hævelsen er mindre om aftenen end om morgenen. Det er derfor mere tåget om morgenen og klarere om aftenen (se endoteldystrofi).

Operationsteknikkens indflydelse

Der er lavet studier over tabet af endotelceller ved operation for grå stær. Ved den forrige teknik, hvor linsen blev taget hel ud gennem en stor åbning, som bagefter måtte sys var tabet af endotelceller ca 10%. Og det har vist sig at være ca det samme med den moderne ultralydsteknik. Det er påvist, at mængden af ultralyd, der anvendes ved den enkelte operation, har indflydelse på celletabet. Hvis der anvendes rigtig meget ultralyd f.eks ved en meget hård linse, vil der gå flere endotelceller tabt. Der var derfor forhåbning om, at den allernyeste teknik med en såkaldt femtosekund-laser, der findeler linsen helt uden ultralyd skulle mindske tabet af endotelceller. Dette er desværre ikke tilfældet. Et helt nyt studie har vist, at hornhinden rent faktisk var mere hævet efter en laseroperation, sammenlignet med en ultralydsoperation (Journal of Cataract and Refraktive Surgery vol 42 side 1779-1790).

Copyright Richardt Hansen

 

/af