Rosacea

Rosacea

Rosacea er en kronisk hudsygdom, der viser sig i ansigtet og på halsen/i nakken. Ca 5-15% af de ramte patienter får øjenkomplikationer. Sygdommen fører til dannelse af blodkar-sprængninger (såkaldte teleangiectasier) i ansigtet, og der kan dannes papler og pustler, ligesom næsens talgkirtler kan forstørres og føre til dannelse af en svampet / forstørret næse (rhinophyma). Dette sidste ses mest hos mænd og er heldigvis relativt sjældent. Det kan behandles ved hudspecialist.

Årsager

Udviklingen af rosacea er multifaktoriel og involverer et samspil mellem blodkar og en abnorm respons på almindelige hudbakterier og demodex hudmider.

Øjenkomplikationer

Symptomerne er tåreflod og øjenirritation. Der ses dannelse af teleangiectasier i øjenlågskanten, som derved bliver mere rød. Ofte dannes cyster i Meiboms kirtler, som er de små talg-kirtler der udmunder på øjenlågskanten.

I værste fald involveres hornhinden, hvor der kan ses punktformede sår og karindvækst i den nederste del af hornhinden. Det kan føre til udtynding af hornhinden og i værste fald spontan perforering (hul i hornhinden).

Behandling

  • Smørende øjendråber kan lindre i de mildeste tilfælde. Varme omslag på øjenlågene og øjenlågshygiejne, hvor øjenlågskanter holdes rene enten med specielle rense-servietter eller med vatrondeller/saltvandsløsning.
  • I lidt sværere tilfælde anvendes øjendråber/salve med antibiotika i kur på 1 måned
  • Steroid anvendes forsigtigt i svageste styrke og under kontrol, da det kan føre til udtynding og dermed perforation (hul i hornhinden)!
  • Systemisk behandling med lavdosis tetracyklin i måneder (ej børn, gradvide eller ammende!)
  • Immunsupprimerende behandling (sygehusbehandling)

 

Ved perforation

Ved spontan hornhindeperforation skal patienten indlægges på øjenafdeling. Man kan dække hullet med amnionhinde, som sys over hullet. Hvis man ikke lige har en amnionhinde, kan man forsøge at lime hullet til med histacryl-lim. Patienten skal så have en bandage-kontaktlinse på og derefter vente på en hornhindetransplantation. Modsat rutine-transplantationer, må denne type patient dog ofte vente på en typebestemt hornhinde, idet de blodkar, som sygdommen har lavet i hornhinden, øger risikoen for afstødning.

Copyright Richardt Hansen

Øjenkomplikationer ved sukkersyge

Øjenkomplikationer ved sukkersyge

Når man har fået diagnosen sukkersyge, skal man bestille tid hos øjenlægen for regelmæssig undersøgelse af øjnene. Evt øjenkomplikationer starter i det små, uden at patienten selv mærker det. Det er vigtigt at starte behandling, inden disse komplikationer udvikles. Ubehandlede øjenkomplikationer ved diabetes kan føre til blindhed.

Hvorfor opstår komplikationerne?

Det forhøjede sukkerindhold i blodet skader de mindste blodkar. Cellerne i de små blodkar frigiver derved signalstoffer der skal stimulere nye blodkar / reparere skaden på blodkarrene. Bl.a. er udskillelsen af VEGF (vaskulær endotelial growth factor) skadelig i nethinden (se våd AMD, hvor dette signalstof også er skadevoldende).

Varierende refraktion / brillestyrke

Hvis blodsukkeret ikke ligger nogenlunde stabilt vil refraktionen – dvs brillestyrken – begynde at variere meget på dagsbasis. Dermed vil synet ind i mellem være sløret. Denne komplikation skyldes at linsen i øjet svulmer op ved højt blodsukker. Denne opsvulmen af linsen går tilbage, når blodsukkeret igen er nede. Behandlingen af dette består i at få blodsukkeret til at ligge stabilt. Det kan ske med kostomlægning og motion og / eller medicinering.

Komplikationer i nethinden

Hvis de små blodkar i nethinden beskadiges, vil det i første omgang vise sig som små udposninger på disse blodkar. Det ser lidt ud som små røde prikker. Der kan også komme enkelte små blødninger og udsivning af æggehvidestoffer. Det sidste ses som hvide pletter. Når disse tegn ses, er det vigtigt, at patienten får talt med sin læge og evt en dietist om kosten, og at der regelmæssigt måles blodsukker, så man får det stabiliseret bedst muligt. Hvis blodsukkeret fortsætter med at være ureguleret vil tilstanden forværres med blødninger i nethinden, og større eller mindre områder af nethinden kan miste de mindste blodkar (kapillærer). Dette fører til nydannelse af blodkar. Disse nye blodkar er dog “utætte”, så tilstanden bare forværres. I værste fald sker der større blødninger ind i glaslegemet. Der kan opstå strenge og sammentrækninger i glaslegemet, som trækker nethinden af. Herfra er det meget svært at behandle, så synet bevares.

Komplikation i den gule plet

Nethindens centrale plet – den såkaldte gule plet (macula lutea) – rammes ofte af komplikation ved sukkersyge. Udsivende væske fra blodkarrene får den gule plet til at hæve i i et såkaldt cystoidt ødem. Centralsynet bliver derved meget sløret. Ofte gør det læsning af bogstaver og genkendelse af ansigter umuligt.

Andre øjenkomplikationer

Der kan opstå nydannede blodkar i regnbuehinden (=irisrubeose) og i vinklen mellem regnbuehinden og hornhinden (=kammervinklen). Disse kar medfører en stor risiko for såkaldt neovaskulært glaukom, som er en speciel grøn stær der indebærer en stor risiko for blindhed.

Patienter med sukkersyge får deres grå stær i yngre alder end de, der ikke har sukkersyge. Det skyldes ophobning af glukose i linsen som via såkaldt osmose trækker væske ind i linsen. Ødem i linsen gør den uklar – altså grå stær.

Behandling af øjenkomplikationer

Tidligere var laserbehandling den eneste behandlingsmulighed. Men nu anvender man også anti-VEGF (Lucentis og Avastin ). Ligesom de forskellige behandlinger kan kombineres. Hvis der opstår strenge i glaslegemet med træk på nethinden kan det være nødvendigt med operation (vitrektomi og laserbehandling). Har nethinden først været løsnet, er der en stor risiko for, at man selv med maksimal medicinsk behandling og kirurgi mister synet.

Al behandling bør indsættes så tidligt som muligt for at forhinde større skader. Derfor er det yderst vigtigt, at patienter med sukkersyge regelmæssigt får kontrolleret sine øjne. Hvis der ikke er nogen forandringer vil en kontrol årligt være tilstrækkeligt. Hvis der derimod er forandringer vil kontrolundersøgelser skulle laves oftere, så der kan gribes ind med laserbehandling eller anti-VEGF ved behov.

Risiko for øjenkomplikationer ved sukkersyge

Den vigtigste risikofaktor er varigheden af sukkersyge. 10 år efter man har fået diagnosen diabetes 1 har ca 50% udviklet øjenkomplikationer. 30 år efter diagnosen diabetes 1 har op mod 90% udviklet øjenkomplikationer. Når det gælder diabetes 2 er det ikke en lige så stor del. Men til gengæld har ca 5% med diabetes 2 allerede ved diagnosen nedsat syn pga makulaødem (hævelse i den gule plet). Og da antallet af patienter med diabetes 2 er meget større end antal patienter med diabetes 1, så er diabetes 2 patienterne den største patientgruppe. Diabetes 2 patienter har desuden også ofte forhøjet blodtryk. Kombinationen af diabetes og forhøjet blodtryk medfører betydelig risiko for slagtilfælde og hjertesygdom. Derfor er det yderst vigtigt at få behandlet højt blodtryk samt motionere og lægge kosten om samt sørge for at holde sin vægt.

Copyright Richardt Hansen

Sukkersyge

Sukkersyge

Patienter med sukkersyge skal have deres øjne undersøgt regelmæssigt. I denne første blog om sukkersyge, vil jeg kort beskrive Diabetes Mellitus, som det også hedder. I en senere blog vil jeg skrive om de øjenkomplikationer, som ses ved diabetes.

Ved diabetes er blodets indhold af sukker periodevis forhøjet. Normalt reguleres blodets sukkerindhold af det hormon, der hedder insulin. Insulin dannes i bugspytkirtlen.

Sukkersyge er en sygdom, der inddeles i 2 hovedgrupper,  Diabetes 1 og Diabetes 2. Den første gruppe behandles med daglige insulinsprøjter. Den anden gruppe behandles med kostomlægning og/eller tabletter og/ eller insulinsprøjter. Tidligere blev den sidste gruppe også kaldt “gammelmands-sukkersyge”. Den benævnelse er dog misvisende og bør ikke anvendes.

Der findes en tredje lille gruppe af sukkersygepatienter: Gravide kan i løbet af graviditeten udvikle diabetes mellitus. Denne diabetes går dog almindeligvis tilbage, når barnet er født.

Symptomer på sukkersyge

Hvis man får diabetes, vil man ofte opleve vægttab, og at man skal tisse meget mere end tidligere. Man vil ofte opleve øget sult. Sukkersyge og dermed symptomerne vil ofte komme hurtigt ved Diabetes 1 (uger til evt måneder), mens det ved Diabetes 2 udvikles langsomt. Andre symptomer kan være sløret syn, træthed, hovedpine og hudkløe.

Diabetestyper

Diabetes 1 skyldes utilstrækkelig produktion af insulin. Årsagen til denne tilstand er ukendt. Behandlingen består af indsprøjtninger med insulin.

Diabetes 2 skyldes, at kroppens celler ikke svarer på det insulin, der udsendes fra bugspytkirtlen. Derved virker sukkeroptagelsen ikke, som den burde. Cellerne bliver insulin-resistente. Dette er en progressiv proces, som gradvist forværres. I værste fald vil den også medføre, at der ikke længere dannes insulin. Behandlingen kan være kost-omlægning, motion, tabletter og somme tider også i kombination med insulin. Den mest almindelige årsag til diabetes 2 er overvægt og manglende motion. Man kan forebygge udvikling af diabetes 2 ved at holde sin kropsvægt, motionere regelmæssigt og ved at spise sund, varieret kost.

Hvor mange?

Man anslår, at der var ca 415 millioner mennesker med diabetes i hele verden i 2015 svarende til ca 8,3% af alle voksne. 90% af disse har diabetes 2. Der er ingen kønsforskel – lige mange kvinder og mænd.

Komplikationer

Diabetes kan medføre hjerte-karsygdomme, hjerneblødning, nyresygdomme, øjenkomplikationer og fod/ben sår. Diabetes nedsætter levealderen – dvs medfører for tidlig død. Næste blog beskriver øjenkomplikationer ved diabetes.

Copyright Richardt Hansen

Amblyopi

Amblyopi

Amblyopi har på dansk fået det ucharmerende navn “dovent øje”. Det er som oftest en sygdom, der kun rammer det ene øje. Men kan i sjældne tilfælde ramme begge øjne.

Synet udvikles eller bortvælges

Synet udvikles i barndommen. Hvis der af en eller anden grund er forskel på øjnene, kan hjernen bortvælge det øje, der er mest sløret. Det er ikke et bevidst valg, så man kan ikke bare bede barnet om at se med begge øjne. Hvis hjernen bortvælger det ene øje, vil synet på det øje langsomt forværres, fordi øjet ikke anvendes og dermed trænes.

Amblyopi ved skelen

Hvis barnet skeler, vil dette give dobbeltsyn. Dobbeltsyn er meget forvirrende og for at undgå den synsforvirring, vil hjernen vælge kun at se med det ene øje. Dermed udvikles synet ikke på det andet øje. Det gælder dog ikke, hvis barnet har en såkaldt alternerende skelen. I det tilfælde ser barnet sommetider med det ene øje og somme tider med det andet. I det tilfælde bliver begge øjne hver for sig normale. Derimod bliver der ikke noget samsyn (stereosyn). Øjnene arbejder helt enkelt ikke sammen.

Amblyopi ved anisometropi

Anisometropi betyder, at der er forskellig brillestyrke på de 2 øjne (= det ene øje er lidt større end det andet). Hvis det ene øje er langsynet, så vil synet på det øje være mere sløret end på det øje, der ikke er langsynet. Det kan også være, at der er såkaldt bygningsfejl på det ene øje men ikke på det andet. Derfor vælger hjernen at bortse fra det lidt slørede øje, som dermed ikke får udviklet synet ordentligt. Det vil ofte medføre en skelen på grund af det manglende samsyn.

Amblyopi ved manglende udsyn

Hvis der er f.eks medfødt grå stær (uklar linse) eller hvis f.eks barnets ene øjenlåg hænger ned over pupillen (= ptose). Så vil der ikke være frit udsyn for det pågældende øje. Dette øje får derved ikke nogen syns-stimulans og bliver derfor amblyopt, hvis ikke man opererer og dermed fjerner årsagen.

Amblyopi af begge øjne

Det er sjældent med dobbeltsidig amblyopi. Det skyldes oftest kraftig langsynethed af begge øjne, men kan også være stor bygningsfejl på begge øjne. Det kan i ulykkelige tilfælde også fremkomme ved overbehandling af amblyopi af det ene øje. Medfødt grå stær af begge øjne giver ikke amblyopi, da det som regel opdages ved fødslen eller kort tid efter, hvorefter barnet opereres og efterfølgende får kontaktlinser.

Diagnose

Barnet vil aldrig selv klage over amblyopi. Medfødt grå stær er en af de ting der undersøges for ved fødslen eller første lægebesøg. Synstest foretages ved 4-års alder for at fange evt amblyopi. Hvis der findes forskel på synet i den alder, kan man stadig nå at udvikle synet på det amblyope øje med behandling. Hvis man derimod ikke opdager amblyopien inden skolealderen, så vil det ofte være for sent at behandle, da synet er færdigudviklet i 7-8 års alderen.

Behandling for amblyopi

Behandlingen foretages ved at tildække eller sløre synet for det normale øje, så synet på det amblyope slørede øje bliver trænet. Det gøres ved at tildække det normale øje med klap i en del af tiden. Behandlingen foretages i tæt samarbejde med en såkaldt skeleterapeut (ortoptist), da det er vigtigt ikke at overbehandle/underbehandle. Hvis der er brug for briller, ordineres disse af skeleterapeut/øjenlæge, og det kontrolleres ofte, om styrken af brillen behøver ændring. Det er en vigtig og ikke altid let behandling, da barnet naturligvis ikke synes, det er sjovt at få tildækket det øje, der ser bedst.

Ved moderat amblyopi kan man evt behandle med øjendråber, som gør synet for det bedste øje sløret en del af tiden.

Specielle amblyopi tilstande

Man kan også udvikle amblyopi ved fejlernæring. Denne type amblyopi kan også udvikles hos voksne. Den opstår i vores del af verden mest hos alkoholikere, men kan også ses ved patienter med meget ensidig kost som f.eks. veganere. Tilstanden kan også opstå ved forgiftning. Diagnosen kan stilles på synsfeltundersøgelse og farvesyns-test. Behandlingen bør foretages i samarbejde mellem diætist og alm.praktiserende læge

Copyright Richardt Hansen

Temporalis arteritis

Temporalis arteritis

Temporalis arteritis er en inflammation i de mellemstore arterier i hovedet. Det ses mest ved arteriegrene fra den ydre hovedpulsåre (arteria carotis externa). Temporalarterien er netop en gren fra carotis externa arterien.  Den mest alvorlige komplikation ved temporalis arteritis ses ved inflammation af den arteriegren, der forsyner øjet. En sådan inflammation kan lukke arterien helt, hvilket medfører akut blindhed. Inflammationen er ofte segmentær, hvilket betyder, at områderne med sygdom er som pletter i en ellers rask arterie. Så hvis man tager en biopsi af arterien og får et negativt svar, så udelukker det ikke, at sygdommen er der alligevel. Den kan sidde lige ved siden af biopsien.

Symptomer

Symptomerne ved temporalis arteritis er ganske mangeartede og uspecifikke. Alle patienter har ikke nødvendigvis de samme symptomer. Men man ser bl.a. disse: Feber, hovedpine, ømhed og øget følsomhed i hovedbunden, smerter når man tygger, smerter i tungen, sløret/nedsat syn, pludseligt synstab, dobbeltsyn/skelen, akut tinnitus og polymyalgia rheumatica.

Da sygdommen kan medføre synstab/blindhed, er en hurtig diagnose meget vigtig. Hurtig start med behandling forhindrer synstab.

Årsager – hyppighed

Sygdommen er ikke ligeligt fordelt i verden. Der er betydeligt flere tilfælde i Nordeuropa end andre steder. Allerstørst hyppighed af sygdommen findes i Skandinavien. Kun yderst sjældent er patienten yngre end 55.  Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der får temporalis arteritis. På disse parametre minder den meget om polymyalgia rheumatica. Mange anser disse 2 sygdomme for at være den samme – bare med forskellige udtryk.

Diagnose

Ofte ømhed over temporalis området (tyggemuskulaturen  i tindingen). Man kan ofte mærke en fortykket arterie temporalis med nedsat pulsation. Man kan tage en biopsi af arteria temporalis. Et positivt svar er ensbetydende med sygdommen. Et negativt biopsisvar udelukker desværre ikke sygdommen. Blodprøver viser en tårnhøj sænkning (SR). Der er faktisk kun 3 sygdomme, som giver en SR på over 100. Temporalis arteritis er den ene. Pludselig blindhed på ét øje bør altid medføre mistanke om temporalis arteritis ved patienter ældre end 50 år. Det er yderst vigtigt at starte behandling hurtigst muligt for at forhindre synstab/blindhed af det andet øje.

Behandling

Ved mistanke om temporalis arteritis er det vigtig at starte med kortisonbehandling hurtigst muligt. Typisk startes med højdosis, som så sænkes over nogle uger. Patientens symptomer vil hurtigt lindres efter start af behandling. Desværre går synstab ikke tilbage med behandlingen, og netop derfor er hurtig behandling meget vigtig. Det er ofte nødvendigt at anvende kortison i 2-3 år i så lav en dosis som muligt under hensyn til at holde blodprøven (SR) indenfor normal.

Copyright Richardt Hansen

Polymyalgia rheumatica

Polymyalgia rheumatica

Polymyalgia rheumatica (PMR) hedder også muskelgigt på dansk. En lille del af patienterne med PMR udvikler Temporalis Arteritis. Sidstnævnte er en sygdom, der kan medføre blindhed, så derfor er det en sygdom, der medfører øjenlægebesøg.

Symptomer

Patienter med PMR har smerter i muskler og led omkring hofter, skuldre og nakke. Led og muskler er ofte stive. Symptomerne kan opstå ganske pludseligt og vil ofte være værst om morgenen. Udover smerterne vil der også ofte være udtalt træthed. Træthed og smerter medfører nedsat livskvalitet og dermed ofte depression. Der kan være nedsat appetit og man kan få anæmi (blodmangel). Patienten føler sig generelt syg. Der kan også være let feber.

Årsager – hyppighed

Sygdommen er ikke ligeligt fordelt i verden. Der er betydeligt flere tilfælde i Nordeuropa end andre steder. Allerstørst hyppighed af sygdommen findes i Skandinavien. Gennemsnitsalder for patienter med Polymyalgia rheumatica er 70 år. Kun yderst sjældent er patienten yngre end 50.  Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der får PMR.  Årsagen til sygdommen kendes ikke. Smerter og stivhed opstår på grund af inflammation i muskler og led. Man ser ofte at sygdommen opstår pludseligt, hvilket kan tyde på infektion, og der er ofte flere patienter i samme geografiske område på samme tid, hvilket også kunne tyde på infektion. Det mistænkes at være virus – men noget endegyldigt bevis mangler stadig.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen er rent klinisk. Den stilles på de symptomer, patienten har. Blodprøver vil altid vise forhøjet sænkning (SR) og høj CRP. Men det ser man også ved mange andre sygdomme. Behandlingen er kortisontabletter og diagnosen kan i stort set fastslås ved, at patientens symptomer næsten forsvinder umiddelbart efter, at behandlingen er sat i gang. Ofte skal der behandles med kortison gennem 2-3 år. Dosis reguleres efter blodprøve (SR og CRP).

Temporalis arteritis

Ca 10% af patienterne med PMR udvikler også Temporalis arteritis. Dette er en sygdom, der kan gøre patienten blind på meget kort tid, og det er derfor vigtigt, at diagnose og behandling bliver sat hurtigst muligt. Næste uges blogindlæg bliver om denne sygdom

Copyright Richardt Hansen

Toxoplasmose

Toxoplasmose

Toxoplasmose er en parasitinfektion. Den har en hovedvært og mellemværter. De senere års forskning har påvist nogle meget opsigtsvækkende fakta omkring toxoplasmose.

Katten er hovedvært

Toxoplasmose har en delt livscyklus: Hovedvært for parasitten er udelukkende kattedyr. Mellemvært er i princippet alle varmblodige dyr. Toxoplasmosen har naturligvis kun interesse i, at mellemværten samtidig er et byttedyr for katte, da den ellers ikke kommer tilbage til hovedværten. Så når f.eks. et menneske smittes, kan det siges at være en naturlig fejltagelse. Toxoplasmosen har en kønnet formering i kattens tarm. Derefter udskilles toxoplasmosens oocytter i kattens afføring. De små cyster kan spredes via overfladevand, hvor de kan overleve i mere end et år. De kan findes i jorden, sandkasser, køkkenhaver og græs.  Smitten kan bringes videre via vækster eller forurenede grøntsager, som spises af i princippet hvilket dyr som helst.

Mellemvært

Når et varmblodet dyr spiser eller drikker noget, der indeholder oocytter, så vil skallen af de små cyster blive opløst af fordøjelses-enzymer. Derved frisættes de såkaldte sporozoitter som findes i 2 typer: En hurtigtdelende variant og en langsomtdelende variant. Den hurtigtdelende variant optræder først, hvorved mellemværtens involde,  muskler og hjerne(nervevæv)  inficeres i løbet af 7-10 dage. Toxoplasmosen ligger nu som små cyster inden i cellerne i det væv, der er inficeret. Mellemværtens immunforsvar kommer på banen, hvorefter toxoplasmosen skifter til den langsomtdelende variant. De små cyster er nu i et “sovende” stadium, hvor de kun deler sig langsomt.

Menneske smittes

Den mest almindelige smittemåde til mennesket, er når mennesket spiser kød af et dyr (svin, lam, vildt og i mindre grad oksekød og kylling), som er smittet og derfor indeholder toxoplasmosecyster. Men mennesket kan også smittes direkte via forurenede grøntsager (se mellemvært ovenfor).  Toxoplasmose kan passere placenta og derfor smitte fostre. Det kan ligeledes smitte via blodtransfusion og organtransplantation.

Umiddelbare symptomer ved smitte med Toxoplasmose

Hos de allerfleste mennesker vil en primærinfektion ske uden nogen som helst symptomer. Hos ca 10% kan der være træthed, udslet, let forhøjet feber og måske hævede lymfekirtler på halsen i en periode. Mennesker med nedsat immunforsvar kan derimod få alvorlige sygdomme som hjernebetændelse eller leverbetændelse. Eller øjenbetændelse.

Smitte under graviditet

Smitte under graviditet kan medføre, at fostret får overført parasitten. Der er risiko for medfødt hjerneskade eller leverskade. Det kan også give nethindebetændelse, som med tiden kan medføre nedsat syn. Nethindeinfektionen kan ses af øjenlægen som et karakteristisk ar i nethinden. Livet igennem kan der opstå genaktivering af infektionen, således at arret vokser og tager mere af synet. Ved tegn på genaktivering startes intensiv behandling, som får infektionen til at “gå i dvale”.

Hvor mange er smittet med toxoplasmose?

Man ved ikke præcis hvor mange, der er smittet, men blandt kvinder i den fødedygtige alder er der i Danmark påvist sero-positivitet for Toxoplasmose hos ca 25%. Da man er udsat for smitte hele livet, og da man aldrig kommer af med smitten, vil der være en større procentdel smittede blandt ældre. Andre steder i verden ligger smitteprocenten på mellem 25 og 50%. Den største andel smittede findes i Frankrig, hvor man ved en befolkningsundersøgelse har påvist sero-positivitet hos 84%

Smitten påvirker adfærd

Man har vist, at hvis en mus eller rotte er smittet med toxoplasmose, så vil det smittede dyr ikke flygte fra et katte-område. Normalt kan disse gnavere lugte katten og kattetis. Og hvis de får færden af kat, vil de forsvinde til et andet sted. Gnavere, der er inficeret med toxoplasmose, vil derimod tiltrækkes af kattelugt. Og dermed bliver de meget lettere fanget og spist af katten, hvorved toxoplasmosen fuldender sin livscyklus.

Ændring af smittede menneskers adfærd

Der er nu lavet mere end 40 studier verden over, som tyder på, at smitten også medfører ændret adfærd hos mennesket. Der er 2,65 gange større risiko for at blive involveret i en traffikulykke, hvis man er smittet med toxoplasmose. Inficerede mænd har højere testosteron niveau. Hvorimod inficerede kvinder får et lavere testosteron niveau. Ved psykologiske tests viste smittede mænd derfor mere mistænksomhed og jalousi og havde en “kortere lunte” end ikke smittede mænd. Smittede kvinder viste større samvittighedsfuldhed, omsorg og var mere moralistiske end ikke-smittede kvinder.  Hvis man måler sero-positivitet for toxoplasmose blandt mennesker med schizofreni, viser det sig, at der er 2,73 gange flere sero-postive end i sammenlignelig kontrolgruppe. Der er også påvist betydeligt flere smittede blandt kvinder, der forsøger selvmord sammenlignet med kontrol population.  Alle disse fund er opsigtsvækkende, og der laves nu endnu flere studier, for at be- eller afkræfte, at den i øvrigt symptomfrie smitte alligevel ikke er så uskyldig.

Undgå smitte

Man kan forsøge at undgå smitte med disse gode hygiejniske råd:

  1. Lad være med at spise kød der ikke er gennemstegt (opvarmning til 66 grader i mere end 3 minutter dråber cysterne)
  2. Hvis du vil spise råt kød, skal det have været nedfrosset til mindst minus 20 grader for at dræbe cysterne
  3. Rygning og saltning af kød dræber også cysterne
  4. Smag ikke på fars ved madlavning
  5. Husk handsker ved kontakt med jord eller vask hænderne grundigt bagefter
  6. Vask grøntsager og frugt grundigt
  7. Undgå upasteuriseret mælk
  8. Undgå direkte kontakt med kattebakke – og hvis du er gravid skal en anden passe katten og kattebakken så længe
  9. Sørg for god hånd- og køkkenhygiejne (hylder med jordholdige varer skal ikke bruges til kød eller andet)
Copyright Richardt Hansen

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine er opkaldt efter den amerikanske neurolog Bayard Taylor Horton, som forskede i denne sygdom i mere end 50 år. Denne hovedpine kommer i anfald med meget svære smerter i eller omkring det ene øje. Dette øje bliver rødt og løber i vand, så meget at også næsen løber. Det øverste øjenlåg kan blive slapt (ptose) ligesom pupillen på den side kan være mindre (Horner syndrom). Smerterne fra hovedpinen er så kraftige, at morfin ikke lindrer nævneværdigt. Det enkelte anfald varer fra 10 minutter og op til flere timer. Anfaldene kommer ofte flere gange om dagen. Hos de fleste med denne sygdom kommer anfaldene i perioder, der kan vare fra uger til måneder. Efter anfaldsperioden kan der være intervaller uden hovedpine i adskillige år. Denne periodicitet gør, at man internationalt nu mere bruger betegnelsen Klyngehovedpine (Cluster headache). Modsat migrænepatienter kan patienter med Hortons hovedpine ikke ligge stille. Smerterne er meget voldsomme og patienten er meget forpint, urolig og irritabel.

Alder og køn

85% af patienterne med denne hovedpine er mænd. Nyere forskning tyder dog på, at sygdommen er underdiagnosticeret hos kvinder. Sygdommen debuterer ofte i 20-40 års alder. Sygdommen er beskrevet helt tilbage i middelalderen. Den er stærkt invaliderende i perioder med anfald. Hortons hovedpine har også tilnavnet selvmordshovedpine.

Behandling af Hortons hovedpine 

Iltbehandling, hvor patienten inhalerer 100% ilt via maske, har en meget smertelindrende effekt for de fleste indenfor 10-15 minutter. Det er en sikker og billig behandling. Derimod er det ret upraktisk at gå rundt med en iltbombe og maske.

Der er nogle migrænemediciner, som har lindrende effekt også på Hortons hovedpine. De findes enten som injektion eller som næsespray. Det er dog ikke alle patienter, der tåler disse mediciner og behandlingen gives kun via neurolog.

Der kan desuden anvendes Verapamil dagligt som forebyggende medicin i perioder med hovedpine. Denne behandling har også kendte bivirkninger som kvalme, forstoppelse, træthed og lavt blodtryk. Behandlingen bør derfor kun foregå i samarbejde med neurolog.

Kirurgisk behandling med elektrode

Man har haft en teori om at en lille nerveknude inde i kindbenet spiller en rolle for sygdommen. Dette førte først til at man forsøgte med indsprøjtning af lokalbedøvelse. Ved Hovedpinecentret i Glostrup har man nu indopereret en lille elektrode i kindbenet hos mere end 100 patienter med Hortons hovedpine. Når patienten mærker, at anfaldet kommer aktiveres elektroden via en ydre stimulering. Mange af patienterne har derved kunnet afkorte anfaldet betydeligt. DEnne behandling er meget ny og må stadig betragtes som eksperimentel. Totalt er der opereret ca 300 på verdensplan. Patienter med denne sygdom bør henvises til Hovedpinecentret i Glostrup for vurdering af behandlingsmuligheder. Der findes en patientforening, som har denne webside.

Copyright Richardt Hansen

Migræne

Migræne

Migræne er en type af hovedpine, der kan variere i intensitet, hyppighed og varighed af anfaldet. Almindeligvis er det en hovedpine, der sidder i den ene halvdel af hovedet evt sammenkoblet med kvalme eller opkastning. Hovedpinen kan desuden være sammenkoblet med såkaldt aura, der er forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og/eller taleforstyrrelser.

Det er ikke alle patienter, der har alle symptomer. De enkelte anfald hos en given patient kan desuden være forskellige.

Man kan have aura  uden hovedpine. Patienter med kun syns-aura  (øjenmigræne) ser jeg en del  i min klinik.

Uden aura

Almindelig migræne er kendetegnet af hovedpine med forstyrrelse af det autonome nervesystem i form af bleghed og svimmelhed. Inden anfaldet kan der være nedsat koncentration og evt ændret humør. Det er en pulserende hovedpine, der kan sprede sig til hele hovedet eller evt kun den ene side af hovedet.  Under anfaldet som kan vare timer / en hel dag er patienten ofte generet af lys og lyde og vil helst være i et mørkt og stille rum.

Med aura

Klassisk migræne forudgås ofte af synsforstyrrelse i det centrale syn på begge øjne (aura). Det  giver sig til kende som en blind plet som kan vare i adskillige minutter.  Det kan derefter overgå i en lysende zig-zag kæde af prismer / eller vibrerende synsforstyrrelse. I sjældne tilfælde kan der være forbigående tunnel-syn. Synet bliver ofte normalt igen indenfor en halv times tid. Andre aura-symptomer kan være nedsat eller ændret følsomhed i huden eller taleforstyrrelse. Hovedpinen, som kommer bagefter, er ofte halvsidig. Samtidig med hovedpinen er patienten lysfølsom, og der kan være kvalme.

Øjenmigræne

Øjenmigræne (eller retinal migræne) har samme øjensymptomer som aura ved klassisk migræne – men kun i det ene øje. Der er ofte efterfølgende træthed eller hovedpine ( og dermed er det en flydende overgang til klassisk migræne). De samme symptomer kan ses ved kar-spasmer. Det kan evt være rimeligt med en nærmere undersøgelse af patientens blodkar afhængig af patientens alder, og hvor ofte symptomet har optrådt.

Behandling af migræne

Patienten vil ofte selv være bevidst om hvilke ting i miljøet, der kan være med til at fremkalde migræne: F.eks. kaffe, chokolade, alkohol, ost, søvnmangel, stress eller lavt blodsukker. Og her vil behandlingen være at undgå disse fremkaldende ting.

Behandling af det akutte anfald består af hovedpinetablet og evt medicin mod kvalme. Hvor dette ikke er tilstrækkeligt findes der også specielle medikamenter mod migræne. Disse sidste kan evt tages profylaktisk efter samråd med en neurolog.

 

Copyright Richardt Hansen