Øjenbetændelse

Bakteriel konjunktivitis – øjenbetændelse

Øjenkatar eller konjunktivitis er en betændelse i øjets slimhinde. Det er nok den mest almindelige øjensygdom, og patienter med øjenbetændelse bliver ofte behandlet med god effekt af patienten selv eller hos den praktiserende læge. Kun i svære tilfælde kommer patienten hos øjenlægen. Betændelsen i slimhinden kan være forårsaget af bakterier eller virus og den kan også skyldes allergi. I dette indlæg beskrives den bakterielle konjunktivitis.

Røde hævede øjne

Akut bakteriel konjunktivitis skyldes ofte helt almindelige bakterier som stafylokokker eller streptokokker. Det giver anledning til rigelig puds-dannelse, der sidder som gult slimet klister i øjenvipperne. Slimhinden hæver og bliver rød. Det ses mest tydeligt, hvis man trækker lidt ned i det nederste øjenlåg, så øjenlågets slimhinde bliver synlig. Øjenlågene hæver også, så man ser mere træt ud end ellers.

Symptomer – smitte

Infektionen er ofte i begge øjne, men kan starte i den ene side. Infektionen giver anledning til kløe, svie og irritation i øjnene, hvorimod synet ikke er påvirket. Når man vågner om morgenen, er øjenlågene klistret sammen af puds. Irritationen får ofte patienten til at gnide/klø sig i og omkring øjet, hvorved bakterierne overføres til fingre/hænder og let føres videre til andre. Og de findes også i puden man sov på. En sådan øjenbetændelse spredes ofte hurtigt blandt børn i f.eks. vuggestue/børnehave.

Behandling

De fleste tilfælde af øjenbetændelse vil gå over af sig selv efter en uges tid. Man bør rense øjenvipper og øjenlåg med fysiologisk saltvand + vatpinde og / eller vatrondeller 1-2 gange dagligt. Kontaktlinsebærere bør ikke anvende kontaktlinser, så længe der er konjunktivitis. Børn skal ofte behandles med øjendråber/salve for at få lov til at komme i vuggestue/børnehave. Øjendråber/salve vil lindre symptomerne hurtigt, men selv med behandling med dråber/salve vil der ofte gå en uges tid inden konjunktivit’en forsvinder. I småbarnsalderen er det ikke ualmindeligt, at der kommer bakteriel konjunktivitis flere gange om året. Børn er jo ofte snottede og forkølede og da hænderne er overalt, også ved øjnene, så er de specielt udsat for bakteriel konjunktivitis.

Hygiejne

Da tilstanden smitter let, er det ekstra vigtigt med god håndhygiejne, når der er øjenbetændelse. Vask hænder ofte og i særdeleshed, når/hvis man har rørt øjenlågene.

Podning og bestemmelse af bakterier

Simpel øjenbetændelse behandles som nævnt ovenfor. Podning og bestemmelse af hvilke bakterier, der er årsag til øjenbetændelsen gøres kun i svære tilfælde. Hvis konjunktiviten ikke vil hele på en uges tid, eller hvis den er forbundet med synsnedsættelse, så er det en god ide at bestille tid hos øjenlægen.

Copyright Richardt Hansen

GPC

GPC

Kontaktlinser er bekvemme og dejlige at anvende.  I hvert fald når man har lært sig at sætte dem ind og tage dem ud. Jeg havde for et par år siden en sygeplejerske, der prøvede at benytte mit forslag om monovision med en kontaktlinse på det ene øje. Dette for at undgå de læsebriller, som begyndte at blive nødvendige. Desværre lykkedes hun dog aldrig at bemestre teknikken med at få kontaktlinsen i øjet og heller ikke at tage den ud igen. Forsøget på dette medførte røde og irriterede øjne, så hun gav op. På den anden side slap hun så for alle de ulemper og risici, det jo også indebærer at anvende kontaktlinser.

Giant papillary conjunktivitis

En af de mest irriterende komplikationer for brugere af kontaktlinser er GPC (giant papillary conjunctivitis). Den rammer mest de, der bruger kontaktlinserne meget. Man regner med at ca 2-5% af alle kontaktlinseanvendere løber ind i problemer med GPC på et eller andet tidspunkt.  Som det engelske navn antyder, dannes der store papiller i slimhinden under øjenlåget. Hvis man vender det øverste øjenlåg, ser man mm store ”buler” i slimhinden, som ofte er rød og irriteret.

Symptomer ved GPC

Symptomerne ved GPC er en følelse af, at der er et fremmedlegeme i øjet (grus, sand – fornemmelse). Øjet kan blive rødt. Der kan være øget slimdannelse, som kan gøre synet sløret og sidst men ikke mindst så tolererer øjet ikke anvendelse af kontaktlinser. Ved forsøg på at anvende kontaktlinser vil disse ofte bevæge sig med øjenlåget, når man blinker.

Årsag til GPC ved kontaktlinser

Kontaktlinsen er et fremmedlegeme og GPC opstår som en immunologisk reaktion mod dette fremmedlegeme. Der er en såkaldt IgE reaktion, som man ser det ved allergi. Det ses oftere ved månedslinser end ved engangslinser, hvilket skyldes, at der ofte er proteinrester på månedslinserne, selvom de renses dagligt. Men også rensevæsken kan være en medvirkende årsag. For at undgå GPC, er det vigtigt at man renser sine kontaktlinser ordentligt – og med de rette midler.

Behandling af GPC

Hvis man først har fået GPC, vil det være nødvendigt at undlade brug af kontaktlinser, indtil papillerne igen er forsvundet. Det kan tage nogle uger eller mere. I den akutte situation kan man lindre symptomerne med en kortvarig kur med kortisonholdige øjendråber. Behandling med Lecrolyn øjendråber, antihistamin og NSAID kan også anvendes.

Forebyggelse mod GPC

For at mindske risikoen for udvikling af GPC, bør man holde pause med kontaktlinser ind i mellem. Veksle med briller, når dette passer ind i arbejde/fritid. Man kan også skifte til engangslinser, hvis man har mulighed for at få sådanne, der dækker ens behov. Man kan også prøve at skifte rensevæske til sine månedslinser. Dette har hjulpet nogle. Fremfor alt er det vigtigt at rense månedslinser dagligt og mindst en gang per uge rensning med proteolytisk enzym.

Andre ulemper med kontaktlinser

I løbet af foråret vil jeg fortsætte med andre ulemper/risisci ved kontaktlinser

Copyright Richardt Hansen

Pterygium

Pterygium og pinguecula

Ordene, der anvendes indenfor mit fag, er somme tider ret fremmedartede. Pterygium er et af disse. Det har altid givet mig associationer til flyvende øgler fra dinosaurus’ernes tid (pterodactyl’er). Fælles for disse lidt fremmede ord er første del af ordene ptero– som er græsk for vinge.

En vinge i øjet

Pterygium er en trekantet slimhindefold, der vokser ind over hornhinden fra siden. Det ligner dermed en lille gråhvid vinge, hvoraf betegnelsen pterygium. Det anses for at være en aktinisk forandring, hvilket betyder, at det er fremkaldt af solens stråler. Det er en degeneration af slimhinden, som opstår mest hos mennesker, der er udsat for meget sol. Derfor ses forandringen mest hos folk under varmere himmelstrøg. Men også hos landbrugsarbejdere og fiskere, der er meget ude i  solen. Tørre øjne er en medvirkende årsag.

Pterygium

Pterygium

Symptomer

Der vil næsten altid være nogen tørhed i øjnene og ellers mærkes forandringen ikke så længe den holder sig nogle mm inde over hornhindens kant. Sommetider vokser forandringen meget og kommer derved til at deformere hornhinden, så der bliver stor bygningsfejl (astigmatisme). Og i værste fald kan pterygium vokse sig helt ind i midten og dermed dække pupillen og synet. Slimhindefolden kan også blive inflammeret, hvilket medfører smerter og rødme.

Behandling

Så længe forandringen er diskret og ikke giver nogen synspåvirkning er det ikke nødvendigt at behandle et pterygium. I vores ende af verden vil patienten dog som oftest ønske forandringen fjernet af kosmetiske grunde. Hvis forandringen bliver så stor, at den giver bygningsfejl eller i øvrigt nedsætter synet, så bør den fjernes kirurgisk. Det er ikke helt ualmindeligt med recidiv. Specielt ikke fordi patienten jo som oftest stadig opholder sig meget i sol.

Operationstyper

Den oprindelige metode var at fjerne forandringen, hvorefter såret selv helede. Men her var der recidiv i op mod 80%, og recidivet var ofte mere aggressivt end den oprindelige forandring. En bedre metode er fjernelse af forandringen og så transplantation af slimhinden oven for hornhinden ned til det område, hvor pterygium’et er fjernet (autolog transplantation). Dette transplantat kan enten sys på eller limes på med biologisk lim.

Pinguecula

Der er en “fætter” til pterygium, som hedder pinguecula. Dette ord kommer fra det latinske pinguis som betyder fedt eller smørelse. Her er der ligeledes tale om en degeneration af slimhinden i øjet. Den viser sig som en lille gulgrå fortykkelse af slimhinden. Ses mest almindeligt ind mod næsen fra hornhinden af – men den kan også sidde på ydersiden fra hornhinden. Derimod vokser den aldrig ind over hornhinden. Forandringen giver ikke anledning til noget besvær bortset fra sukket foran spejlet, når man nu har opdaget endnu en af livets små forandringer.

Man kan principielt fjerne en sådan forandring med et lille indgreb. Men husk på, at der så kommer et lille ar i stedet. Der er næppe nogen andre, der bemærker et pinguecula end patienten selv. Så hvorfor skifte det ud med et ar?

Copyright Richardt Hansen

Tørre øjne

Tørre øjne

Man har tørre øjne, hvis der er for lidt tårevæske eller hvis tårevæsken ikke smører godt nok. Man ser det oftere hos mennesker over 50, men også i mild grad hos de, der arbejder meget ved skærm (computer).

Tårevæsken består af 3 lag, der ligger som en fugtig film på øjets overflade. Et fedtlag yderst som er en tiendedel af tårefilmen, et slimlag inderst som er en femtedel af tårefilmen og endelig det midterste lag, som er saltvand, der udgør de resterende 70% af tårefilmen. Tårefilmen spredes og fornyes hele tiden, når vi blinker, hvilket man gør reflektorisk.

Tårevæskens funktion

Tårevæsken er nødvendig, for at øjets overflade skal være blankt. Hvis overfladen ikke er spejlblank vil synet sløres. Dertil er tårefilmen en beskyttelse af øjet mod udtørring. Der findes desuden en mængde forskellige anti-bakterielle stoffer i tårefilmen.

Tårekirtler

Fedtlaget dannes i de såkaldte Meiboms kirtler på øjenlågskanten. Slimlaget dannes i specielle kirtelceller i øjets slimhinde. ”Saltvandet” dannes af tårekirtlen, som ligger under det øverste øjenlågs yderkant. Tårekirtlen, der laver saltvandet, er styret af reflexer. Man mærker det, når man er ude i kulde eller blæst, hvor tårevæsken løber i stride strømme. Reflexen påvirkes også af inflammation eller sår på hornhinden og af smerter. Saltvandsproduktionen bliver mindre af bedøvende dråber. Og der er mindre produktion, når man sover.

Det inderste slimlag er nødvendigt, for at tårefilmen kan hænge på øjets overflade. Hvis slimlaget mangler eller formindskes, så preller den øvrige del af tårefilmen af øjet, som derved bliver meget tørt.

Tørre øjne og skærmarbejde

Meiboms kirtlerne stimuleres til at danne mere sekret, når man blinker. Så man kan faktisk påvirke fedtlaget ved at blinke mere eller mindre. Når man sidder ved en skærm eller bog, blinker man mindre, end hvis man bare går på gaden. Det er dette, der får folk med skærmarbejde eller megen læsning til at klage over tørre øjne. Fedtlaget bliver lidt tyndere, når man blinker mindre, hvilket medfører, at der fordamper mere af saltvandslaget. Så her kan man hjælpe de tørre øjne ved at huske at blinke mere.

Tørre øjne ses også ved

Nedsat vandproduktion fra tårekirtlen ses f.eks som arvelig sygdom. Og der er også reflektorisk mindre saltvandsproduktion hos de, der anvender kontaktlinser, og hos de der har sukkersyge samt hos mennesker, der har fået laserbehandlet hornhinden (f.eks. for nærsynethed).

Formindsket fedtlag ses i mild grad ved nedsat blinkning (se ovenfor). Det ses også ved hudsygdommen Rosacea eller ved øjenlågssygdomme, hvor øjenlågskanterne ligger forkert. Og det ses ved kronisk øjenlågsbetændelse (blefaritis).

Tørre øjne ved brug af medicin

Der findes forskellige mediciner, der har negativ indvirkning på tårefilmen – f.eks antihistaminer, beta-blokkere og vanddrivende. Konserveringsmiddel i øjendråber har også en negativ indflydelse på tårefilmen og kan på sigt give mere besvær med tørre øjne.

Tørre øjne og alder / miljø

Tårevæskeproduktionen er i mindre grad også styret af hormoner, så med alderen vil flere –  specielt kvinder –  kunne opleve tørre øjne.

Miljøet vi befinder os i kan indvirke. Tør luft er med til at give mere fordampning fra øjnene. Det gælder specielt i air condition.

Undersøgelse af tørre øjne

Øjenlægen kan i undersøgelseslampen ofte se tegn på tørre øjne ved at se på tårefilmen og øjets slimhinde samt øjenlågskanter. Øjenlægen kan desuden måle saltvandsproduktionen med nogle specielle papirstrimler. Og med specielt farvestof kan man se, om der er nedsat slimproduktion.

Behandling af tørre øjne

Den bagvedliggende årsag til tørre øjne er kun sjældent til at fjerne. Så behandlingen er mest symptomatisk.

I de lettere tilfælde kan det dreje sig om at blinke oftere, sørge for ikke at udsætte sig for air condition, og hvis man har tørre øjne så at undlade laserbehandling af sin nærsynethed og måske undlade at anvende kontaktlinser.

Man kan anvende smørende øjendråber. De fås i mange forskellige slags på apoteket og er alle receptfrie.

Varmebehandling af øjenlåg medvirker til at holde Meiboms kirtlerne igang. Det kan man gøre ved at stå med lukkede øjne i brusebadet og lade det varme vand opvarme øjenlågene i et par minutter. Man kan også lægge en klud vredet i varmt vand over øjnene nogle gange hver dag.

Hvis man har fejlstillede øjenlågskanter kan dette opereres.

Svære tilfælde af tørre øjne

I sværere tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling, som kræver recept. Man kan også med en lille operation få lukket tårepunkterne, så tåreafløbet bliver stoppet. I de allersværeste tilfælde kan transplantation af stamceller være nødvendigt. Det er i så fald hospitalsbehandling.

 

Copyright Richardt Hansen

 

Blodsprængning

Subkonjunktival blødning – blodsprængning

Et blodkar, der brister i øjets slimhinde, kan se ganske voldsomt ud. Sådan en blodsprængning kan opstå helt spontant – måske fordi man lå med hjørnet af hovedpuden mod det lukkede øje. Det kan naturligvis også briste under ekstremsport, som f.eks. bongee-jump. Eller ved et let slag mod ansigt/øje. Og det forekommer oftere, hvis man tager blodfortyndende medicin – f.eks magnyl eller anden acetylsalicylika.

Det hvide i øjet kan blive helt rødt. Så når man ser det i spejlet, bliver man naturligvis bange for, at der er sket noget alvorligt. Men det påvirker overhovedet ikke synet. Herved adskiller det sig fra inflammationer og infektioner, hvor øjet jo også kan være rødt. Men ved disse sidstnævnte tilstande vil der ofte være lysfølsomhed og evt. sløret syn.

Blodsprængning svarer til et blåt mærke i huden – ligesom når man har slået sig eller stødt sig. Det forsvinder helt af sig selv, og behøver hverken at ses af en læge eller i øvrigt behandles. Der findes ingen behandling, der kan få det til at forsvinde hurtigere. Så hvis man får en blodsprængning i øjenhviden, så er det bare at vente til det forsvinder af sig selv. Der kan gå op til et par uger.

Copyright Richardt Hansen