Indlæg

Kontaktlinse under øjenlåget

Kontaktlinse under øjenlåget

Alle, der anvender kontaktlinser, ved, at man ikke skal gnide sig i øjnene, når linserne er i. Man risikerer en kontaktlinse under øjenlåget, hvorfra den er svær at få ud. Egentlig bør alle undlade at gnide sig i øjnene, da det bare irriterer øjet. Hvis man kommer til det alligevel med en kontaktlinse i, så er der risiko for at følgende sker:

  1. I bedste fald gnides kontaktlinsen ud af øjet. Det medfører ikke yderligere besvær
  2. Kontaktlinsen går i stykker med risiko for, at en del af kontaktlinsen glider ind under øjenlåget
  3. Man får hele kontaktlinsen gnedet ind under øjenlåget

Hel eller del af kontaktlinsen under øjenlåget?

Når der er gået et øjeblik, så opdager man, at kontaktlinsen ikke længere sidder på plads. Man ser sløret, på grund af den manglende kontaktlinse. Man kan så filosofere lidt over, hvilken af ovennævnte 3 muligheder der er indtruffet. Hvis 1 eller 2 ville man som oftest opdage linsen i eller på hånden, som man gned øjet med. Somme tider falder den bare ud uden, at man lige så, hvor den blev af. I virkeligheden skal man altid – hvis ikke man har hele kontaktlinse i hånden – regne med 2 eller 3. Dvs regn med, at noget linse sidder under øjenlåget!

Øjenlågsvending

Hvis man skal have en del af eller en hel kontaktlinse ud, så er man nødt til at vende øjenlåget. Med mindre man selv er vant til at foretage den manøvre, så skal man bestille tid hos en øjenlæge, som kan gøre det. Bløde kontaktlinser vil ikke af sig selv komme frem og falde ud. Og hvis den efterlades i øjet, vil man efter nogle dage opleve, at der kommer øjenbetændelse med puds, fordi kontaktlinsen er et fremmedlegeme, hvor bakterierne uvægerligt vil sætte sig. Det er ikke sikkert, man kan mærke linsen i sig selv, så derfor er det tilrådeligt at få det tjekket hos øjenlægen.

Kan man intet selv?

Jeg har personligt kommet til at gnide en kontaktlinse ind under mit øjenlåg. Jeg var på ferie i Tyskland og kendte ingen øjenlæger lige der, hvor jeg var. Jeg var fuldt bevidst om, at linsen sikkert var under øjenlåget og havde ikke lyst til at vente på en evt infektion i løbet af nogle dage. Kom så på dette lille trick:

Ved at trække i huden på ydersiden af øjet – (se foto),

Åbning ved øjenlåg

Åbning øjenlåg

så trækker man øjenlåget frit af øjet, og der bliver en lille åbning. Derefter roterede jeg øjnene rundt og rundt og fik derved kontaktlinsen til at flytte sig hen, hvor der var mest plads, hvilket var den åbning, jeg lavede. Nu faldt kontaktlinsen selv ud. Man kan jo prøve det. Hvis det ikke lykkes efter et par minutter, så er der bare tilbage at bestille tid hos øjenlægen.

Copyright Richardt Hansen

Pterygium

Pterygium og pinguecula

Ordene, der anvendes indenfor mit fag, er somme tider ret fremmedartede. Pterygium er et af disse. Det har altid givet mig associationer til flyvende øgler fra dinosaurus’ernes tid (pterodactyl’er). Fælles for disse lidt fremmede ord er første del af ordene ptero– som er græsk for vinge.

En vinge i øjet

Pterygium er en trekantet slimhindefold, der vokser ind over hornhinden fra siden. Det ligner dermed en lille gråhvid vinge, hvoraf betegnelsen pterygium. Det anses for at være en aktinisk forandring, hvilket betyder, at det er fremkaldt af solens stråler. Det er en degeneration af slimhinden, som opstår mest hos mennesker, der er udsat for meget sol. Derfor ses forandringen mest hos folk under varmere himmelstrøg. Men også hos landbrugsarbejdere og fiskere, der er meget ude i  solen. Tørre øjne er en medvirkende årsag.

Pterygium

Pterygium

Symptomer

Der vil næsten altid være nogen tørhed i øjnene og ellers mærkes forandringen ikke så længe den holder sig nogle mm inde over hornhindens kant. Sommetider vokser forandringen meget og kommer derved til at deformere hornhinden, så der bliver stor bygningsfejl (astigmatisme). Og i værste fald kan pterygium vokse sig helt ind i midten og dermed dække pupillen og synet. Slimhindefolden kan også blive inflammeret, hvilket medfører smerter og rødme.

Behandling

Så længe forandringen er diskret og ikke giver nogen synspåvirkning er det ikke nødvendigt at behandle et pterygium. I vores ende af verden vil patienten dog som oftest ønske forandringen fjernet af kosmetiske grunde. Hvis forandringen bliver så stor, at den giver bygningsfejl eller i øvrigt nedsætter synet, så bør den fjernes kirurgisk. Det er ikke helt ualmindeligt med recidiv. Specielt ikke fordi patienten jo som oftest stadig opholder sig meget i sol.

Operationstyper

Den oprindelige metode var at fjerne forandringen, hvorefter såret selv helede. Men her var der recidiv i op mod 80%, og recidivet var ofte mere aggressivt end den oprindelige forandring. En bedre metode er fjernelse af forandringen og så transplantation af slimhinden oven for hornhinden ned til det område, hvor pterygium’et er fjernet (autolog transplantation). Dette transplantat kan enten sys på eller limes på med biologisk lim.

Pinguecula

Der er en “fætter” til pterygium, som hedder pinguecula. Dette ord kommer fra det latinske pinguis som betyder fedt eller smørelse. Her er der ligeledes tale om en degeneration af slimhinden i øjet. Den viser sig som en lille gulgrå fortykkelse af slimhinden. Ses mest almindeligt ind mod næsen fra hornhinden af – men den kan også sidde på ydersiden fra hornhinden. Derimod vokser den aldrig ind over hornhinden. Forandringen giver ikke anledning til noget besvær bortset fra sukket foran spejlet, når man nu har opdaget endnu en af livets små forandringer.

Man kan principielt fjerne en sådan forandring med et lille indgreb. Men husk på, at der så kommer et lille ar i stedet. Der er næppe nogen andre, der bemærker et pinguecula end patienten selv. Så hvorfor skifte det ud med et ar?

Copyright Richardt Hansen

Migræne

Migræne

Migræne er en type af hovedpine, der kan variere i intensitet, hyppighed og varighed af anfaldet. Almindeligvis er det en hovedpine, der sidder i den ene halvdel af hovedet evt sammenkoblet med kvalme eller opkastning. Hovedpinen kan desuden være sammenkoblet med såkaldt aura, der er forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og/eller taleforstyrrelser.

Det er ikke alle patienter, der har alle symptomer. De enkelte anfald hos en given patient kan desuden være forskellige.

Man kan have aura  uden hovedpine. Patienter med kun syns-aura  (øjenmigræne) ser jeg en del  i min klinik.

Uden aura

Almindelig migræne er kendetegnet af hovedpine med forstyrrelse af det autonome nervesystem i form af bleghed og svimmelhed. Inden anfaldet kan der være nedsat koncentration og evt ændret humør. Det er en pulserende hovedpine, der kan sprede sig til hele hovedet eller evt kun den ene side af hovedet.  Under anfaldet som kan vare timer / en hel dag er patienten ofte generet af lys og lyde og vil helst være i et mørkt og stille rum.

Med aura

Klassisk migræne forudgås ofte af synsforstyrrelse i det centrale syn på begge øjne (aura). Det  giver sig til kende som en blind plet som kan vare i adskillige minutter.  Det kan derefter overgå i en lysende zig-zag kæde af prismer / eller vibrerende synsforstyrrelse. I sjældne tilfælde kan der være forbigående tunnel-syn. Synet bliver ofte normalt igen indenfor en halv times tid. Andre aura-symptomer kan være nedsat eller ændret følsomhed i huden eller taleforstyrrelse. Hovedpinen, som kommer bagefter, er ofte halvsidig. Samtidig med hovedpinen er patienten lysfølsom, og der kan være kvalme.

Øjenmigræne

Øjenmigræne (eller retinal migræne) har samme øjensymptomer som aura ved klassisk migræne – men kun i det ene øje. Der er ofte efterfølgende træthed eller hovedpine ( og dermed er det en flydende overgang til klassisk migræne). De samme symptomer kan ses ved kar-spasmer. Det kan evt være rimeligt med en nærmere undersøgelse af patientens blodkar afhængig af patientens alder, og hvor ofte symptomet har optrådt.

Behandling af migræne

Patienten vil ofte selv være bevidst om hvilke ting i miljøet, der kan være med til at fremkalde migræne: F.eks. kaffe, chokolade, alkohol, ost, søvnmangel, stress eller lavt blodsukker. Og her vil behandlingen være at undgå disse fremkaldende ting.

Behandling af det akutte anfald består af hovedpinetablet og evt medicin mod kvalme. Hvor dette ikke er tilstrækkeligt findes der også specielle medikamenter mod migræne. Disse sidste kan evt tages profylaktisk efter samråd med en neurolog.

 

Copyright Richardt Hansen

Tørre øjne

Tørre øjne

Man har tørre øjne, hvis der er for lidt tårevæske eller hvis tårevæsken ikke smører godt nok. Man ser det oftere hos mennesker over 50, men også i mild grad hos de, der arbejder meget ved skærm (computer).

Tårevæsken består af 3 lag, der ligger som en fugtig film på øjets overflade. Et fedtlag yderst som er en tiendedel af tårefilmen, et slimlag inderst som er en femtedel af tårefilmen og endelig det midterste lag, som er saltvand, der udgør de resterende 70% af tårefilmen. Tårefilmen spredes og fornyes hele tiden, når vi blinker, hvilket man gør reflektorisk.

Tårevæskens funktion

Tårevæsken er nødvendig, for at øjets overflade skal være blankt. Hvis overfladen ikke er spejlblank vil synet sløres. Dertil er tårefilmen en beskyttelse af øjet mod udtørring. Der findes desuden en mængde forskellige anti-bakterielle stoffer i tårefilmen.

Tårekirtler

Fedtlaget dannes i de såkaldte Meiboms kirtler på øjenlågskanten. Slimlaget dannes i specielle kirtelceller i øjets slimhinde. ”Saltvandet” dannes af tårekirtlen, som ligger under det øverste øjenlågs yderkant. Tårekirtlen, der laver saltvandet, er styret af reflexer. Man mærker det, når man er ude i kulde eller blæst, hvor tårevæsken løber i stride strømme. Reflexen påvirkes også af inflammation eller sår på hornhinden og af smerter. Saltvandsproduktionen bliver mindre af bedøvende dråber. Og der er mindre produktion, når man sover.

Det inderste slimlag er nødvendigt, for at tårefilmen kan hænge på øjets overflade. Hvis slimlaget mangler eller formindskes, så preller den øvrige del af tårefilmen af øjet, som derved bliver meget tørt.

Tørre øjne og skærmarbejde

Meiboms kirtlerne stimuleres til at danne mere sekret, når man blinker. Så man kan faktisk påvirke fedtlaget ved at blinke mere eller mindre. Når man sidder ved en skærm eller bog, blinker man mindre, end hvis man bare går på gaden. Det er dette, der får folk med skærmarbejde eller megen læsning til at klage over tørre øjne. Fedtlaget bliver lidt tyndere, når man blinker mindre, hvilket medfører, at der fordamper mere af saltvandslaget. Så her kan man hjælpe de tørre øjne ved at huske at blinke mere.

Tørre øjne ses også ved

Nedsat vandproduktion fra tårekirtlen ses f.eks som arvelig sygdom. Og der er også reflektorisk mindre saltvandsproduktion hos de, der anvender kontaktlinser, og hos de der har sukkersyge samt hos mennesker, der har fået laserbehandlet hornhinden (f.eks. for nærsynethed).

Formindsket fedtlag ses i mild grad ved nedsat blinkning (se ovenfor). Det ses også ved hudsygdommen Rosacea eller ved øjenlågssygdomme, hvor øjenlågskanterne ligger forkert. Og det ses ved kronisk øjenlågsbetændelse (blefaritis).

Tørre øjne ved brug af medicin

Der findes forskellige mediciner, der har negativ indvirkning på tårefilmen – f.eks antihistaminer, beta-blokkere og vanddrivende. Konserveringsmiddel i øjendråber har også en negativ indflydelse på tårefilmen og kan på sigt give mere besvær med tørre øjne.

Tørre øjne og alder / miljø

Tårevæskeproduktionen er i mindre grad også styret af hormoner, så med alderen vil flere –  specielt kvinder –  kunne opleve tørre øjne.

Miljøet vi befinder os i kan indvirke. Tør luft er med til at give mere fordampning fra øjnene. Det gælder specielt i air condition.

Undersøgelse af tørre øjne

Øjenlægen kan i undersøgelseslampen ofte se tegn på tørre øjne ved at se på tårefilmen og øjets slimhinde samt øjenlågskanter. Øjenlægen kan desuden måle saltvandsproduktionen med nogle specielle papirstrimler. Og med specielt farvestof kan man se, om der er nedsat slimproduktion.

Behandling af tørre øjne

Den bagvedliggende årsag til tørre øjne er kun sjældent til at fjerne. Så behandlingen er mest symptomatisk.

I de lettere tilfælde kan det dreje sig om at blinke oftere, sørge for ikke at udsætte sig for air condition, og hvis man har tørre øjne så at undlade laserbehandling af sin nærsynethed og måske undlade at anvende kontaktlinser.

Man kan anvende smørende øjendråber. De fås i mange forskellige slags på apoteket og er alle receptfrie.

Varmebehandling af øjenlåg medvirker til at holde Meiboms kirtlerne igang. Det kan man gøre ved at stå med lukkede øjne i brusebadet og lade det varme vand opvarme øjenlågene i et par minutter. Man kan også lægge en klud vredet i varmt vand over øjnene nogle gange hver dag.

Hvis man har fejlstillede øjenlågskanter kan dette opereres.

Svære tilfælde af tørre øjne

I sværere tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling, som kræver recept. Man kan også med en lille operation få lukket tårepunkterne, så tåreafløbet bliver stoppet. I de allersværeste tilfælde kan transplantation af stamceller være nødvendigt. Det er i så fald hospitalsbehandling.

 

Copyright Richardt Hansen

 

Slange i øjet

En gal slange i øjet

Kan man få en slange i øjet? Nej men man kan blive bidt i øjet af en slange. Under en vagt på Øjenafdelingen i Lund fik jeg  en patient ind, som var blevet bidt i øjet af sin Tigerpython. Nu er sådanne kvælerslanger jo ikke giftslanger, men deres bid er alligevel ubehagelige pga alle bakterier i mundhulen på slangen. Det er som med Komodo-varaner et bid der giver infektion.

Varmede sig ved komfuret

Tigerpytonen havde siddet bag patientens komfur på et varmt rør. Og da han så ville tage den væk for at få den tilbage i sit terrarium, var den blevet sur og havde bidt ham. Dens små spidse tænder havde perforeret patientens hornhinde. Sårene var dog så små,  at de selv helede uden nærmere behandling. Derimod var vi nødt til at indlægge ham for intensiv antibiotikabehandling pga faren for infektion i øjet.

Dette gik patienten kun nødtvungen med til. Han havde nemlig 60 Pytonslanger hjemme, som jo skulle passes. Og han havde ingen sambo – hvilket måske ikke var helt så mærkeligt.

Han fik dog en ven til at tilse slangerne og kunne udskrives efter et par dage.

 

Hund mod øjet

Da jeg gik i gymnasiet og boede hjemme, havde mine forældre 3 hunde. 2 langhårede gravhunde og en Skt.Bernhard/New Foundland. Sidstnævnte var forståeligt ret stor. Vi fik ham engang vejet til godt 80 kilo.

Engang da vi var ude at lufte alle disse hunde på en mark, løb hundene løse og legede med hinanden.

På et tidspunkt bøjede min mor sig fremover for at sætte hundesnoren på en af gravhundene, og så derved ikke at den store New Foundlænder kom galopperende i fuldt firspring. Hunden løb sådan ca pandebrasken mod min mors hoved. Det bevirkede selvfølgelig, at hun blev væltet omkuld.

Efter at hun var kommet sig over chokket, klagede hun over smerter i det ene øje, og synet var blevet meget sløret. En tur omkring skadestuen kunne påvise, at der var en stor sprække i overfladen af hornhinden ( samme slags man ser, når patienten har fået en barnefinger mod øjet).

Hun blev behandlet med øjensalve og en såkaldt urglasforbinding.

Det helede uden men i løbet af et par dage

SLUT med dyrehistorier i denne omgang 😉

Copyright Richardt Hansen

Tarantulahår i øjet

Tarantulahår i øjet

Jeg læser en del fagtidsskrifter for at holde mig opdateret. Nogle artikler har stor betydning for mit daglige arbejde. Andre er lidt usædvanlige observationer og notitser, som ikke umiddelbart har nogen betydelse i mit arbejde.

Edderkopper som kæledyr

Nogle artikler husker man pga det usædvanlige kombineret med lidt fobi. Jeg har vel ikke direkte araknofobi, som det jo hedder, når man får panik over edderkopper. Men en vis gysen over de helt store fugle-edderkopper – tarantulae –  føler jeg da. Så derfor husker jeg ret tydeligt en notits i British Journal of Ophthalmology fra 1991. En ung mand havde fugle-edderkopper som kæledyr. Han lod dem kravle over sig – også over ansigtet. Og havde så fået røde, smertende øjne.

Behårede eddekopper

Fugle-edderkopper er ret behårede. Og deres hår sidder løst. Så når de kravler rundt, løsner der en del hår. Og den unge mand havde fået en del af disse hår i øjnene. Hårene er sylespidse og havde boret sig ind i hans hornhinder. Da det samtidig er fremmed protein, havde han reageret med inflammation. Derfor var øjnene blevet røde og smertefulde.

Behandling

Man kan ikke fjerne de små sylespidse hår i hornhinden. Men hans immunforsvar opløste dem over tid. Og så måtte han have behandling med kortisondråber til at tage smerter og det røde. PLUS han udviklede allergi mod fugle-edderkopper, så han måtte skille sig af med sine kæledyr. Der var billeder til denne patienthistorie i fagtidsskriftet som viste små bitte stribede hår begravet i hornhinden.

Min patient  og edderkoppen

En dag i 2008 kom der en patient i min konsultation, som havde fået regnbuehindebetændelse. Det er ikke ualmindeligt. Det ualmindelige her var, at hun havde et fremmedlegeme i hornhinden, som i forstørrelse var en stribet lille streg. Og det bragte den 17 år gamle historie tilbage i tankerne. Så jeg spurgte om patienten muligvis havde været i nærheden af en tarantula. Hun kunne så fortælle at kæresten havde 2 af disse derhjemme. Min patient fik behandling mod regnbuehindebetændelse og kom til kontrol, hvor man kunne se at håret i hornhinden langsomt blev opløst. Kort efter var hun på ferie et par uger, og under ferien var alle symptomer væk. Men de kom tilbage, da  hun var hjemme igen. Altså havde hun udviklet allergi mod edderkopperne og reagerede med inflammation, når hun var nær dem.

Hår i luften

Min patient havde på intet tidspunkt rørt disse edderkopper. Men de små hår kan naturligvis hvirvle rundt i luften. Sådan er det jo også med andet støv og hår. I dette tilfælde var der ingen anden udvej end at skille sig af med kæledyrene. Og det tror jeg ikke hun var specielt ked af.

Billederne herunder er af min patients hornhinde med det helt lille edderkoppehår. Første billede med det tydeligt stribede hår. Det andet billede med inflammationen omkring håret, der langsomt opløses.

Copyright Richardt Hansen
Edderkoppehår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinden

Inflammatorisk reaktion omkring edderkoppehår i hornhinden

Bygkorn

Bygkorn

Bygkorn er en irriteret, øm og rød hævelse i kanten af øjenlåget. Den kan i enkelte tilfælde blive centimeterstor. Det er en lille kirtel i øjenlågets kant som er tilstoppet i udførselsgangen og derfor hæver.

Udførselsgangen kan enten stoppes fordi sekret fra kirtlen er for “tykt-flydende” og dermed danner en prop. Eller den kan tilstoppes fordi sekret/tårevædske/bakterier tilsammen laver en prop.

Kulde og blæst samt anvendelse af kontaktlinser øger risikoen for bygkorn.

Nogle mere end andre

Kirtelsekretet er mere tyktflydende hos nogle mennesker. Og det er heller ikke ens i livets løb. Ofte er det mest i teenageårene og ungdommen man har besvær med bygkorn.

Forebyggende

Man kan holde sine kirtler i øjenlågene åbne med nogle simple små tricks:

Sekretet bliver mere tyndtflydende i varme. Man kan derfor, når man står i det varme brusebad om morgenen, lade det varme vand løbe over de lukkede øjne nogle minutter. Det udvider udførselsgangen og gør sekretet mere tyndtflydende. Derefter masserer man forsigtigt sine øjenlågskanter. Dette sidste er med til at presse sekret ud af udførselsgangene.

I mangel af det varme brusebad kan man også bruge en vaskeklud, som vrides op i varmt vand. Læg den over øjnene et halvt minut og derefter forsigtig massage af øjenlåg.

Herudover er det en god ide at holde øjenlågene rene. Undgå mascara på selve øjenlågskanten. Rens øjenlågskanten med vatpind og fysiologisk saltvand eller med de specielle fugtige engangs-servietter, beregnet til dette. De fås i håndkøb på apoteket.

Behandling

Hvis man først har fået et bygkorn, som ikke bare forsvinder for lidt varme og massage, så må man anvende salve. Salven får hævelsen til at blive mindre og indeholder desuden antibiotika, som fjerner evt. bakterier, der har været med til at lave en ”prop”. Salven smører og renser desuden øjenlågskanterne. Og varme er også godt, når man har bygkorn. Undlad derimod massage af øjenlåget, som jo også er ømt.

Som en sidste udvej kan man, hvis bygkornet bare ikke vil forsvinde, kirurgisk skære hul på bagsiden af hævelsen ved en lille operation. Sekretet tømmes og skrabes ud.  En sådan operation foregår i lokalbedøvelse. Bagefter vil man også være rød i øjelåget indtil såret er helet igen. Og i helingstiden skal der anvendes øjendråber/salve.

 

Copyrigt Richardt Hansen

Infektion efter grå stær operation

Infektion efter grå stær operation

En af de mest frygtede komplikationer ved grå stær operation er infektion med bakterier. Det er heldigvis relativt sjældent. Det kan i værste tilfælde medføre både tab af synsevne og øje.

Der er normalt ingen bakterier inden i et øje. Derimod er der mange bakterier udenpå øjet lige som på resten af kroppens overflade. De allerfleste bakterier i øjets omgivelser er relativt fredelige og giver normalt ikke anledning til nogen egentlig infektion. Men en sjælden gang kan der komme lidt mere aggresive bakterier i øjets slimhinde. Det giver en såkaldt øjenkatarr (= conjunktivitis).

Fredelige bakterier i øjet efter en grå stær operation

Der er lavet studier over forekomsten af bakterier i øjet efter en grå stær operation. Det blev gjort ved at tage en prøve af væsken inden i øjet ved afslutningen af operationen. Herved kunne det vises, at der er overfladebakterier inden i 30% af de opererede øjne. Men heldigvis medfører de kun yderst sjældent en infektion. Kroppens immunforsvar klarer de fleste af disse bakterier. De påviste bakterier svarede til dem, man normalt finder i øjets overflade.

Farlige bakterier i øjet efter en øjenoperation

For at formindske risikoen for at der skal komme farlige bakterier ind i øjet ved en grå stær operation, så skal operationen foregå under kontrollerede hygiejniske forhold (se om Kirurgi og hygiejne). Farlige bakterier er sådanne, som ikke er normale i øjenomgivelserne. De kan være fra andre dele af kroppen eller fra andre personer, der er i nærheden af operationen. Man undlader altid at operere et øje, hvor der er en pågående infektion i overfladen (øjet er rødt og irriteret med evt. puds/slim). Og der må ikke være en trafik af uvedkommende mennesker ind og ud af en operationsstue. Ligesom de, der er i operationsstuen, skal være klædt efter de hygiejniske foreskrifter. De skal desuden anvende mund-næsemaske, hvis de er i nærheden af operationsopdækningen.

Hvor ofte ser man infektion efter grå stær operation “uland”

Ved såkaldte cataract camps i Indien opererer man ofte et par tusinde patienter på et par dage. Det foregår under hygiejniske forhold, der ikke er lige så skrappe som ved moderne kirurgi i Vesten. Det drejer sig om velgørenhedsoperationer, hvor man er nødt til at holde omkostningerne meget lave for at kunne tilbyde, at flest muligt bliver opereret. Patienterne, der opereres, er som oftest blevet blinde af deres grå stær. Kirurgen anvender ikke handsker ved operationerne, men spritter i stedet sine hænder mellem hver operation. Der anvendes ikke engangsmaterialer. Syning foretages med nål og tråd som er blevet gensteriliseret med sprit eller acetone.

Under disse ”ulands-forhold” ser man infektion hos 3% af de opererede øjne – altså 3:100.

Hvor ofte ser man infektion efter grå stær operation “iland”

Jeg begyndte med grå stær operationer i slutningen af 1980’erne i Sverige. Operationerne blev foretaget på operationsstuer, som var indrettet efter gældende foreskrifter: Kimtallet i stuen blev holdt nede med ultraviolet stråling, når stuen ikke blev anvendt. Der måtte naturligvis ikke være nogen håndvask på selve operationsstuen – på grund af afløbet, hvor der altid er en rig flora af bakterier. Patienten fik øjenomgivelserne rengjort og der blev lagt steril afdækning over, så man havde et sterilt område omkring øjet, der skulle opereres. Kirurgen var omklædt i grønt tøj, og der blev anvendt engangskittel og mundbind.

Der blev aldrig givet antibiotika til patienten. Hverken før eller efter operationen. Kun kortisondråber, som skulle anvendes 2-3 uger efter operationen. Under disse forhold så vi infektion hos ca 1 ud af 1200 operationer. Dette tal holdt sig nogenlunde konstant også efter at teknikken blev ændret fra ECCE til nuværende ultralydsoperation (Phaco). Altså 1:1200

Antibiotika ved operationen for grå stær

I første halvdel af 90’erne begyndte man i Sverige at skylle i øjet med en vandig tynd klorhexiden opløsning inden operationen. Per Montan, som er øjenlæge på St.Eriks øjenhospital i Stockholm, lavede studie over hyppigheden af øjeninfektion efter operation, hvis man skyllede inden i øjet med Cefuroxim i afslutningen af operationen. Med disse  nye tiltag fik man infektionstallene yderligere ned.

Da jeg flyttede til Danmark i 1997, medbragte jeg denne teknik med Cefuroximskylning fra Sverige. Den blev hurtigt standard på Frederiksberg Øjenafdeling, hvor jeg var blevet overlæge. I løbet kort tid blev denne metode anvendt i hele Danmark.

I 2005 lavede den europæiske kataraktforening ESCRS et stort multicenterstudie, som hurtigt kunne påvise signifikant færre infektioner, når der blev anvendt Cefuroxim, som beskrevet af Per Montan i Sverige. I dag anvendes metoden bredt i hele Europa ved grå stær operationer.

Hvor ofte er infektionerne så nu?

I Sverige har man haft et register for alle grå stær operationer siden 1992. Det giver dem en utrolig mulighed for at trække korrekte tal for de fleste komplikationer og resultater. De seneste år er infektionsraten i Sverige faldet til ca 0,02% altså 1:5000. Det er verdens laveste infektionsrate, når det gælder lande som helhed.

I Danmark lavede Professor Morten de la Cour fra Glostrup Øjenafdeling en undersøgelse af frekvensen af infektioner efter grå stær operationer på Sjælland. Den blev publiceret i 2013 og viste en infektionsrate i de offentlige øjenafdelinger på ca 1:3000 – altså lidt ringere end i Sverige. Men desværre viste hans studie også, at der i flere private øjenklinikker var op til 6 gange flere infektioner – altså 1:500. Desværre var hans tal ikke helt korrekte, da det viste sig at ikke alle operationer i det private var registreret i Landspatientregistret.

Jeg har personligt ikke haft nogen patient med infektion efter en grå stær operation siden 1997. Det er mere end 23.000 operationer uden en infektion. Det er lidt hybris at skrive dette. Den næste infektion kan jo risikere at komme i morgen. Men den lave infektionsrate i min klinik skyldes ikke bare held og tilfældigheder. Det skyldes naturligvis mest, at jeg anvender samme hygiejniske standarder, som i de offentlige klinikker. I min operationsstue kommer der aldrig nogen ind/ud under en pågående operation. Jeg har installeret overtryksventilation og anvender naturligvis sterile engangskitler, handsker og mundbind. Jeg anvender udpræget en stor del sterile engangsinstrumenter. Min dampautoklave sporetestes via Statens Serum institut hver måned. Jeg anvender naturligvis Cefuroxim til at skylle ved afslutningen af hver operation.

Copyright Richardt Hansen

Hævet nethinde (CME) efter grå stær operation

Cystisk macula ødem

Det sker, at nethinden hæver efter en grå stær operation. Det hedder Cystisk Macula Ødem (CME) – eller postoperativt makulaødem (PME). Ofte kommer denne hævelse nogle uger efter operationen. Patienten mærker det ved, at synet bliver mere sløret, og lige linjer kan blive skæve eller krogede. I de allerfleste tilfælde går hævelsen ret hurtigt væk igen, men det kan hos enkelte tage et par måneder. Anti-inflammatoriske øjendråber som f.eks Voltaren Ofta, Acular eller Nevanac kan fremskynde helingen.

I store internationale studier har man set denne komplikation ved ca 1½% af de opererede, når de opereres med moderne teknik. Ved tidligere tiders operationer, hvor linsen blev fjernet med frysepen (ICCE – se grå stær historien) var det op mod 50% af de opererede, der fik denne komplikation.

Forebyggelse

Der er lavet mange undersøgelser omkring forebyggelse af denne komplikation. Senest er der offentlig gjort et studie fra Californien omfattende 108.000 grå stær operationer mellem 2007 og 2014. Ved drypning med kortisondråber i forbindelse med grå stær operationen var der 1,7% som fik CME. Ved drypning med både kortisondråber og NSAID (f.eks Acular) var det 1,3% som fik CME.

I min klinik anvendes netop begge slags øjendråber, hvor man begynder at dryppe dagen inden operationen og fortsætter 2-3 uger efter operationen.

Ekstra kontrol ved hævet nethinde

Patienter, der oplever, at synet bliver lidt dårligere igen nogle uger efter, at man er stoppet med øjendråberne, skal ringe og bede om ekstra kontrol. En ny undersøgelse med OCT scanner vil kunne afsløre, om der er tale om hævelse i nethinden. Det kan i givet tilfælde blive nødvendigt med en periode med ekstra øjendrypning og nogle ekstra kontrolbesøg. Disse evt. ekstra kontroller er naturligvis inkluderet i den pris, man har betalt for operationen. Så patienten skal ikke betale ekstra for disse evt. ekstra kontrolbesøg. Disse ekstra kontroller afsluttes først når OCT scanning viser at hævelsen er gået væk igen og øjnedrypning derfor kan ophøre.

Copyright Richardt Hansen