,

Episcleritis

Episcleritis

Det er ikke alle røde øjne der skyldes sommervarmen. Episcleritis er en speciel inflammation, der ses i overfladen af øjets hvide hinde (sclera) og lige under slimhinden (conjunktiva). Ofte er den ensidig, men kan også være bilateral. Inflammationen ses ofte som et lokalt rødt område lige udenfor hornhinden mod siden – dvs ikke ind mod næsen.

Symptomer

Synet er upåvirket, men der kan være øget lysfølsomhed. Det kan føles som et sandkorn / fremmedlegeme i øjet. Der er ingen egentlige smerter. Det røde område er oftest lokaliseret  på ydersiden af hornhinden og mellem øjenlågene, når øjet er åbent (se foto).

Episcleritis

Episcleritis

Hvem får denne øjensygdom?

Man ser mest episcleritis hos voksne – lidt oftere hos kvinder end hos mænd. Inflammationen forsvinder af sig selv indenfor et par uger, men der er en tendens til den vender tilbage i nye episcleritis tilfælde, som dog bliver færre og færre med alderen. Der er en let øget risiko for patienter med tørre øjne, rosacea, kontaktlinsebrug og gigtsygdom.

Behandling af episcleritis

Hvis der ikke er nogen større gener, behøves ingen behandling. Køligt omslag og receptfrie fugtende øjendråber kan lindre. Hvis der er gener, kan der anvendes svage anti-inflammatoriske øjendråber 3 gange dagligt i 1-2 uger. Ved sådan behandling bør patienten følges hos øjenlægen, da dråberne kan medføre uønskede bivirkning i form af trykstigning i øjet. Og dråberne kan også maskere en eventuel infektion, som så kan nå at vokse til.

 

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Røde øjne

Røde øjne i sommervarmen

Der er mange, der får irriterede øjne når det er så varmt som nu. Man får røde øjne.  Slimhinden i øjet tørrer mere ud når der fordamper mere tårevæske pga. varmen. Man sveder og det klør mere end når det er mere tempereret. Ofte kommer man til at gnide sig mere i øjnene og det indebærer i sig selv en let øget risiko for at øjnene bliver røde og irriterede. I værste fald får man gnedet nogle bakterier ind i øjet og det kan medføre en øjenkatar med puds.

Badning

Vejret får os til at gå mere i vandet. Både ved stranden og i poolen/svømmebassinet. Mange – specielt børn – svømmer med åbne øjne under vand. Dette er også med til at irritere slimhinderne i øjnene, som kan blive røde. Jeg har for længst opdaget at mine øjne bedst kan lide at jeg anvender svømmebriller, som jo beskytter mod badevandet.

Længe oppe

De varme sommeraftener indbyder til at man sidder længe oppe og måske sover man noget mindre end vanligt. Og måske bliver der også drukket lidt mere alkohol i feriedagene. Alt dette er også med til at give rødsprængte øjne.

Hvad kan man gøre?

Skal man gøre noget i det hele taget? Hvis der ikke er puds og synet ikke er påvirket og hvis der ikke er smerter, så er det bare at se an uden nogen egentlig behandling. Man kan altid lindre øjnene med kunstig tårevæske. Sådan væske fås som håndkøbsmedicin uden recept. Der er mange forskellige typer at vælge imellem. Jeg plejer at anbefale dråber uden konserveringsmiddel – da konserveringsmiddel jo i sig selv kan irritere og give røde øjne. Spørg apotekeren

Specialdråber mod røde øjne

Der er ikke- godkendte øjendråber, som kan gøre øjnene mindre røde. For en del år siden var Zincfrin godkendte øjendråber i Danmark. Men ulemperne med disse dråber var, at de også gjorde pupillen lidt større, og de kunne få trykket i øjet til at stige. De findes derfor ikke længere i Danmark. Man kan i mange amerikanske lande frit købe øjendråber i kiosken som “bleger” øjnene. Man skal dog være varsom med at anvende dem, da de netop har samme bivirkninger som Zincfrin.

Hvornår skal man bestille tid hos øjenlægen ved røde øjne?

Hvis der sammen med de røde øjne også er dårligere syn og/eller smerter vil det være en god ide at bestille tid hos øjenlægen. Hvis der er puds i øjnene og normalt syn vil det ofte række med en undersøgelse og evt. recept hos den praktiserende læge.

Mine billeder

Normalt har jeg billeder af de kunstværker jeg i tiden har købt. Nogle af dem har jeg også solgt igen. En anden af mine passioner er smukke biler. Billedet til sommerens røde øjne er min 22 år gamle Jaguar, som jeg lige har holdt ferie i uden tag. En helt fantastisk ferie.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Inflammation

Inflammation

Jeg har den seneste måned opdateret klinikkens webside således, at det seneste blog indlæg nu står på forsiden. Man kan i princippet få alle blogindlæg frem modsat den rækkefølge, de blev publiceret i, ved at klikke på <flere indlæg> under det indlæg, som ligger på forsiden. Som noget nyt er indlæggene nu blevet indexeret. Så hvis man klikker på Blog i meny’en, så kommer alle blog-indlæg frem som link, der samles i index-grupper. En af disse er Infektioner / Inflammation. Så kan det jo være på sin plads lige at definere begreberne. Specielt da vi på dansk ofte bruger det mere forvirrende begreb betændelse, som benævnelse for både infektion og inflammation.

Infektion

En infektion er, når en værtsorganisme (f.eks. et menneske) inficeres af et smitsomt stof/organisme. De smitsomme stoffer/organismer er: Bakterier, virus, svamp, parasitter eller prioner.

Inflammation

Inflammation er kroppens (værtsorganismens) svar på f.eks. en infektion. Men inflammationen fremkaldes også af f. eks fysiske kræfter som varme, kulde og radioaktiv stråling. Eller f.eks. af slag eller stød. Eller som svar på fremmed proteinstof (allergen der fremkalder allergi). En inflammation kendetegnes af hævelse, rødme, varme og smerte (som klassisk hedder tumor, rubor, kalor og dolores). Rødmen og varmeforøgelsen fremkommer ved øget blodgennemstrømning. Hævelse kommer pga. stoffer, der udskilles af cellerne i det ramte væv. Smerten optræder pga. udskillelse af stoffer, der irriterer nervetrådene i det ramte væv.

Immunforsvaret

Hvis et væv inficeres vil det aktivere kroppens immunforsvar, som derved starter en inflammatorisk reaktion mod infektionen. Så inflammationen kan ses som en måde at bekæmpe infektionen. Nogle gange sker det, at immunforsvaret laver fejl. Det ses ved autoimmune sygdomme, hvor inflammationen sættes ind mod eget raskt væv.

Infektion / inflammation

Min rubrik i bloggen, der hedder infektion / inflammation, kommer til både at rumme infektioner i øjet og inflammationer i øjet. Nogle kalder det for øjenbetændelse, men dette sidste er som nævnt et uspecifikt begreb

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Øjenbetændelse

Bakteriel konjunktivitis – øjenbetændelse

Øjenkatar eller konjunktivitis er en betændelse i øjets slimhinde. Det er nok den mest almindelige øjensygdom, og patienter med øjenbetændelse bliver ofte behandlet med god effekt af patienten selv eller hos den praktiserende læge. Kun i svære tilfælde kommer patienten hos øjenlægen. Betændelsen i slimhinden kan være forårsaget af bakterier eller virus og den kan også skyldes allergi. I dette indlæg beskrives den bakterielle konjunktivitis.

Røde hævede øjne

Akut bakteriel konjunktivitis skyldes ofte helt almindelige bakterier som stafylokokker eller streptokokker. Det giver anledning til rigelig puds-dannelse, der sidder som gult slimet klister i øjenvipperne. Slimhinden hæver og bliver rød. Det ses mest tydeligt, hvis man trækker lidt ned i det nederste øjenlåg, så øjenlågets slimhinde bliver synlig. Øjenlågene hæver også, så man ser mere træt ud end ellers.

Symptomer – smitte

Infektionen er ofte i begge øjne, men kan starte i den ene side. Infektionen giver anledning til kløe, svie og irritation i øjnene, hvorimod synet ikke er påvirket. Når man vågner om morgenen, er øjenlågene klistret sammen af puds. Irritationen får ofte patienten til at gnide/klø sig i og omkring øjet, hvorved bakterierne overføres til fingre/hænder og let føres videre til andre. Og de findes også i puden man sov på. En sådan øjenbetændelse spredes ofte hurtigt blandt børn i f.eks. vuggestue/børnehave.

Behandling

De fleste tilfælde af øjenbetændelse vil gå over af sig selv efter en uges tid. Man bør rense øjenvipper og øjenlåg med fysiologisk saltvand + vatpinde og / eller vatrondeller 1-2 gange dagligt. Kontaktlinsebærere bør ikke anvende kontaktlinser, så længe der er konjunktivitis. Børn skal ofte behandles med øjendråber/salve for at få lov til at komme i vuggestue/børnehave. Øjendråber/salve vil lindre symptomerne hurtigt, men selv med behandling med dråber/salve vil der ofte gå en uges tid inden konjunktivit’en forsvinder. I småbarnsalderen er det ikke ualmindeligt, at der kommer bakteriel konjunktivitis flere gange om året. Børn er jo ofte snottede og forkølede og da hænderne er overalt, også ved øjnene, så er de specielt udsat for bakteriel konjunktivitis.

Hygiejne

Da tilstanden smitter let, er det ekstra vigtigt med god håndhygiejne, når der er øjenbetændelse. Vask hænder ofte og i særdeleshed, når/hvis man har rørt øjenlågene.

Podning og bestemmelse af bakterier

Simpel øjenbetændelse behandles som nævnt ovenfor. Podning og bestemmelse af hvilke bakterier, der er årsag til øjenbetændelsen gøres kun i svære tilfælde. Hvis konjunktiviten ikke vil hele på en uges tid, eller hvis den er forbundet med synsnedsættelse, så er det en god ide at bestille tid hos øjenlægen.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Bygkorn

Bygkorn

Bygkorn er en irriteret, øm og rød hævelse i kanten af øjenlåget. Den kan i enkelte tilfælde blive centimeterstor. Det er en lille kirtel i øjenlågets kant som er tilstoppet i udførselsgangen og derfor hæver.

Udførselsgangen kan enten stoppes fordi sekret fra kirtlen er for “tykt-flydende” og dermed danner en prop. Eller den kan tilstoppes fordi sekret/tårevædske/bakterier tilsammen laver en prop.

Kulde og blæst samt anvendelse af kontaktlinser øger risikoen for bygkorn.

Nogle mere end andre

Kirtelsekretet er mere tyktflydende hos nogle mennesker. Og det er heller ikke ens i livets løb. Ofte er det mest i teenageårene og ungdommen man har besvær med bygkorn.

Forebyggende

Man kan holde sine kirtler i øjenlågene åbne med nogle simple små tricks:

Sekretet bliver mere tyndtflydende i varme. Man kan derfor, når man står i det varme brusebad om morgenen, lade det varme vand løbe over de lukkede øjne nogle minutter. Det udvider udførselsgangen og gør sekretet mere tyndtflydende. Derefter masserer man forsigtigt sine øjenlågskanter. Dette sidste er med til at presse sekret ud af udførselsgangene.

I mangel af det varme brusebad kan man også bruge en vaskeklud, som vrides op i varmt vand. Læg den over øjnene et halvt minut og derefter forsigtig massage af øjenlåg.

Herudover er det en god ide at holde øjenlågene rene. Undgå mascara på selve øjenlågskanten. Rens øjenlågskanten med vatpind og fysiologisk saltvand eller med de specielle fugtige engangs-servietter, beregnet til dette. De fås i håndkøb på apoteket.

Behandling

Hvis man først har fået et bygkorn, som ikke bare forsvinder for lidt varme og massage, så må man anvende salve. Salven får hævelsen til at blive mindre og indeholder desuden antibiotika, som fjerner evt. bakterier, der har været med til at lave en ”prop”. Salven smører og renser desuden øjenlågskanterne. Og varme er også godt, når man har bygkorn. Undlad derimod massage af øjenlåget, som jo også er ømt.

Som en sidste udvej kan man, hvis bygkornet bare ikke vil forsvinde, kirurgisk skære hul på bagsiden af hævelsen ved en lille operation. Sekretet tømmes og skrabes ud.  En sådan operation foregår i lokalbedøvelse. Bagefter vil man også være rød i øjelåget indtil såret er helet igen. Og i helingstiden skal der anvendes øjendråber/salve.

 

Copyrigt Richardt Hansen
/af
, , ,

Blodsprængning

Subkonjunktival blødning – blodsprængning

Et blodkar, der brister i øjets slimhinde, kan se ganske voldsomt ud. Sådan en blodsprængning kan opstå helt spontant – måske fordi man lå med hjørnet af hovedpuden mod det lukkede øje. Det kan naturligvis også briste under ekstremsport, som f.eks. bongee-jump. Eller ved et let slag mod ansigt/øje. Og det forekommer oftere, hvis man tager blodfortyndende medicin – f.eks magnyl eller anden acetylsalicylika.

Det hvide i øjet kan blive helt rødt. Så når man ser det i spejlet, bliver man naturligvis bange for, at der er sket noget alvorligt. Men det påvirker overhovedet ikke synet. Herved adskiller det sig fra inflammationer og infektioner, hvor øjet jo også kan være rødt. Men ved disse sidstnævnte tilstande vil der ofte være lysfølsomhed og evt. sløret syn.

Blodsprængning svarer til et blåt mærke i huden – ligesom når man har slået sig eller stødt sig. Det forsvinder helt af sig selv, og behøver hverken at ses af en læge eller i øvrigt behandles. Der findes ingen behandling, der kan få det til at forsvinde hurtigere. Så hvis man får en blodsprængning i øjenhviden, så er det bare at vente til det forsvinder af sig selv. Der kan gå op til et par uger.

Copyright Richardt Hansen
/af