Tag Archive for: Øjensymptom

,

Hævet hornhinde efter grå stær operation

Grå stær operation

Når man opererer for grå stær, laves der et par små åbninger lige på overgangen mellem hornhinden og øjenhviden. Igennem disse små åbninger arbejder øjenkirurgen med sine mikroinstrumenter. Egentlig ”punkteres” øjet med disse åbninger. Men da der hele tiden skylles gennem de instrumenter, der anvendes, holdes øjet så at sige udspilet. Under operationens gang sønderdeles linsen inden i øjet, så den kan suges/skylles ud gennem de hule instrumenter. Altsammen sker som sagt under en kontinuerlig væskestrøm.

Hævet hornhinde

Da det foregår under hornhinden, så påvirkes hornhindens inderste cellelag uvilkårligt. I gennemsnit dør der ca 10% af disse hornhindeceller i forbindelse med grå stær operationen. Afhængig af hvor mange af disse celler man har inden operationen, så kan dette bevirke, at patienten får hævet hornhinde (ødem) efter operationen. Det giver sig ofte først til kende dagen efter, når patienten vågner. Synet er blevet sløret – enkelte ringer og siger, at de intet kan se. Heldigvis vil denne hævelse i langt de fleste tilfælde forsvinde på mindre end en uge. Men for enkelte, som på forhånd havde færre antal endotelceller, kan det tage længere tid. Ofte vil der komme døgnsvingninger, hvor hævelsen er mindre om aftenen end om morgenen. Det er derfor mere tåget om morgenen og klarere om aftenen (se endoteldystrofi).

Operationsteknikkens indflydelse

Der er lavet studier over tabet af endotelceller ved operation for grå stær. Ved den forrige teknik, hvor linsen blev taget hel ud gennem en stor åbning, som bagefter måtte sys var tabet af endotelceller ca 10%. Og det har vist sig at være ca det samme med den moderne ultralydsteknik. Det er påvist, at mængden af ultralyd, der anvendes ved den enkelte operation, har indflydelse på celletabet. Hvis der anvendes rigtig meget ultralyd f.eks ved en meget hård linse, vil der gå flere endotelceller tabt. Der var derfor forhåbning om, at den allernyeste teknik med en såkaldt femtosekund-laser, der findeler linsen helt uden ultralyd skulle mindske tabet af endotelceller. Dette er desværre ikke tilfældet. Et helt nyt studie har vist, at hornhinden rent faktisk var mere hævet efter en laseroperation, sammenlignet med en ultralydsoperation (Journal of Cataract and Refraktive Surgery vol 42 side 1779-1790).

Copyright Richardt Hansen

 

/af
, , ,

Blodsprængning

Subkonjunktival blødning – blodsprængning

Et blodkar, der brister i øjets slimhinde, kan se ganske voldsomt ud. Sådan en blodsprængning kan opstå helt spontant – måske fordi man lå med hjørnet af hovedpuden mod det lukkede øje. Det kan naturligvis også briste under ekstremsport, som f.eks. bongee-jump. Eller ved et let slag mod ansigt/øje. Og det forekommer oftere, hvis man tager blodfortyndende medicin – f.eks magnyl eller anden acetylsalicylika.

Det hvide i øjet kan blive helt rødt. Så når man ser det i spejlet, bliver man naturligvis bange for, at der er sket noget alvorligt. Men det påvirker overhovedet ikke synet. Herved adskiller det sig fra inflammationer og infektioner, hvor øjet jo også kan være rødt. Men ved disse sidstnævnte tilstande vil der ofte være lysfølsomhed og evt. sløret syn.

Blodsprængning svarer til et blåt mærke i huden – ligesom når man har slået sig eller stødt sig. Det forsvinder helt af sig selv, og behøver hverken at ses af en læge eller i øvrigt behandles. Der findes ingen behandling, der kan få det til at forsvinde hurtigere. Så hvis man får en blodsprængning i øjenhviden, så er det bare at vente til det forsvinder af sig selv. Der kan gå op til et par uger.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Nethindeløsning efter grå stær operation

Livstidsrisikoen for at få en nethindeløsning er 1 ud af 300 for befolkningen som helhed. Risikoen er ikke ens for alle. Det er dels arv og dels miljøfaktorer, der gør risikoen meget forskellig.

Nærsynethed er en kendt risikofaktor. 2/3 af alle patienter med nethindeløsning er nærsynede. Nærsynede personer med en brillestyrke over -5 har en livstidsrisiko, som er 1 af 20.

Hvad er risikoen efter en grå stær operation?

Det er kendt, at øjenoperationer herunder grå stær operationer medfører en øget risiko for nethindeløsning senere i livet. Man har tidligere vurderet, at risikoen for nethindeløsning var 4-9 gange større hos grå stær opererede end hos mennesker, der ikke er opereret for grå stær. Nye undersøgelser fra Øjenafdelingen i Glostrup viser, at den sammenligning ikke er korrekt. De, der får operationskrævende grå stær, har en større risiko i sig selv for at få en nethindeløsning, operation eller ej, end de, som ikke får en operationskrævende grå stær.

Et engelsk studie omfatter 18.065 patienter, opereret for grå stær i årene 2005 – 2014. Ud af disse havde 36 fået en nethindeløsning. Eftersom risikoen ikke stopper ved opgørelsestidspunktet i 2015, vil der komme flere i denne gruppe patienter de kommende år. Men man kan ud fra tallene få bekræftet nogle risikofaktorer, som tidligere undersøgelser også har vist:

Kendte risikofaktorer

  1. Risikoen er betydeligt større for yngre (1,777% hos patienter yngre end 60 år mod 0,34% hos patienter mellem 60 og 80 år og 0,02% hos patienter ældre end 80 år). Altså en rigtig god grund til at undlade såkaldt Clear Lens Extraction hos patienter, der kun har ”kosmetisk” behov for en linseoperation.
  2. Nærsynede har med deres tyndere tyndere nethinde 4-5 gange større risiko for nethindeløsning  end ikke-nærsynede efter en grå stær operation
  3. Ved grå stær operation med ultralydsteknik er sigtet at bevare det tynde linsemembran bagtil intakt. Hvis der mod forventning går hul på dette linsemembran, har det ikke den store betydning for operationsresultatet umiddelbart. MEN det øger risikoen for en nethindeløsning betydeligt. Ved bevaret linsemembran er risikoen for nethindeløsning senere 0,26%. Med hul på linsemembranet er risikoen for senere nethindeløsning 2,44% – altså 10 gange større risiko. Opgørelser både internationalt og her i Danmark viser, at der i gennemsnit laves hul på bagerste linsemembran i 2% af alle grå stær opertationer (i ovennævnte engelske studie var det hos 2,2%). Risiko for hul i linsemembranet aftager betydeligt jo mere rutineret kirurgen er. Over de seneste 10 år, hvor jeg har lavet mere end 1000 operationer årligt, har jeg lavet hul i bageste linsemebran hos 0,06% af mine operationspatienter.
Copyright Richardt Hansen
/af
,

Nærsynethed – den glemte epidemi

I Danmark er der lavet 2 store undersøgelser, der viser fordelingen af nærsynethed. Tilbage i 1882 lavede den danske øjenlæge Tscherning en undersøgelse af sessionspligtige i Københavnsområdet. Materialet blev opdelt efter erhverv og uddannelse. 80 år senere i 1962 lavede øjenlæge, professor  Ernst Goldschmidt en gentagelse af denne undersøgelse. Ved begge disse undersøgelser fandt man, at der var 10 gange så mange nærsynede blandt studenter (ca 30%) som blandt ufaglærte (ca 3%).

Andelen nærsynede er steget kraftigt gennem de seneste 30 år og forventes at fortsætte med at stige. Ca 50 % af yngre voksne i den vestlige verden er i dag nærsynede. I nogle østasiatiske lande er det over 90% som er nærsynede.

Der er ikke nogen enkel forklaring på denne udvikling. Men man kender til risikofaktorer. Som med de fleste andre sygdomme er årsagen til den epidemiske udvikling af nærsynethed  formodentlig en kombination af arv og miljø.

Gener – arv

Hvis begge forældre er nærsynede er der 80% risiko for at barnet bliver nærsynet. Man har gennem de seneste årtier identificeret mere end 20  gener, som synes at have betydning for udvikling af nærsynethed.

Udendørs – meget lys

Der er lavet studier, der har vist at udendørsaktivitet har en beskyttende virkning mod udvikling af nærsynethed hos skolebørn.  Der er en øget produktion af dopamin i øjet, når det udsættes for meget lys, hvilket man mener reducerer øjets længdevækst. Et kinesisk forskningsprojekt (He et al) med 6 årige børn viste, at man reducerede udviklingen af nærsynethed over de næste 3 leveår, hvis man lagde ekstra 40 minutter af den daglige skoletid udendørs – sammenlignet med en gruppe der ikke havde denne ekstra udendørstid. Man har ikke kunnet se en lignende effekt af udendørsaktivitet på udviklingen af nærsynethed hos voksne mennesker, men det synes at være vigtigt, at man kommer ud i lyset, når man er barn, hvis man vil mindske risikoen for udvikling af nærsynethed.

Nærarbejde – læsning – smartphone – iPad

Nærarbejde menes også at have en betydning for udviklingen af myopi. Når man fokuserer på noget, som er tæt på, trækker ciliaris musklen i øjet sig sammen. Denne muskelsammentrækning  formindsker omkredsen af øjet en anelse samtidig med at øjets længde øges en anelse. Og jo længere øjet er, jo mere nærsynet. Der har været megen forskning omkring dette, uden at man dog har nogen klokkeklar konklusion. Der er dog et tvillingestudie (Dirani et al) der har konkluderet at uddannelses-længde, som jo giver mere nærarbejde med læsning, også medfører mere nærsynethed. Altså samme resultat som de danske sessionsundersøgelser viste.  Der er på den baggrund en 20-20-20 regel, som anbefales af WSPOS (World Society of Paediatric Ophthalmology and Strabismus):  Hvert 20. minut med nærarbejde bør man kigge og fokusere på afstand (20 feet) i mindst 20 sekunder. Dette er formodentlig også en god regel for at undgå tørre øjne ved meget skærmarbejde.

Atropin øjendråber

Der er en del forskning omkring brug af Atropin øjendråber, som synes at kunne mindske risikoen for udvikling af nærsynethed. Mekanismen menes at være frisætning af dopamin i øjet (altså samme mekanisme som udendørs lys). Atropin dråber i normal koncentration forhindrer akkomodation (og dermed nærarbejde), så det er en meget tyndere koncentration, der anvendes – nemlig 0,01%. I asiatiske forskningsstudier har disse dråber kunnet mindske udviklingen af myopi. Der planlægges nu et lignende forskningsstudie i Irland i 2017.

Kakao

Den danske øjenlæge Klaus Trier (www.klaustrier.dk) har i mange år søgt efter kemiske stoffer i naturprodukter, der kan styrke bindevæv – og dermed måske styrke øjets væg. Tanken er så, at det skulle mindske udviklingen af øjets længde og dermed give mindre nærsynethed. Det er vist at theobromin og 7-methylxanthin, der findes i kakaobønner kan styrke bindevæv i kaniners øjne.

Goldsmiths Hongkong studie

Den danske øjenlæge, professor Ernst Goldsmith arbejdede i 1992-94 i Hongkong. Han påviste her, at vestlige børn, der var født og opvoksede i Hongkong udviklede mere nærsynethed end vestlige børn født andetsteds. Plus at kinesiske børn, der blev sendt til internationale skoler udviklede mindre nærsynethed end kinesiske børn der gik på traditionelle kinesiske skoler.

Er nærsynethed farligt?

I sig selv er en smule nærsynethed ikke farligt. Det korrigeres let med briller – i hvert fald i vores ende af verden. Men nærsynethed medfører faktisk risiko for andre og mere alvorlige øjensygdomme f.eks nethindeløsning. Det har desuden en betydelig økonomisk virkning. Dels koster korrektion af nærsynethed et meget stort 9-cifret beløb globalt set. Men endnu værre betyder det uarbejdsdygtighed for en stor del af mennesker, der ikke har råd til briller/behandling. Så globalt set er det et stort problem af stigende omfang.

Guidelines for forebyggelse

Nuværende guidelines for at mindske risikoen for udvikling af nærsynethed er:

1) Sørg for udendørsaktiviteter i barndommen.

2) Husk regelmæssigt at kigge op og væk fra nærarbejde.

Medicinsk forebyggelse afventer mere forskning. Det er aldrig forkert med kakao og god chokolade. Det skader ikke

Behandling af nærsynethed

Man kan let korrigere nærsynethed med briller eller kontaktlinser. Og hos yngre voksne kan man få foretaget korrigerende laserbehandling af hornhinden. Hos ældre voksne med begyndende grå stær vil en operation af den grå stær samtidig kunne korrigere nærsynetheden.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Rids i hornhinden – barnefinger i øjet

Hvis man får noget mod øjet f.eks. en barnefinger, kan man få en afskrabning af det yderste epitellag. Dette lag indeholder mange smertefibre, og sådan en afskrabning gør derfor voldsomt ondt….

Læs mere
/af
,

Tørre øjne løber ofte i vand

Tårevæsken er som en fugtig film, der dækker hornhinden. Hornhinden er meget følsom og udtørring er smertefuld. Inden man overhovedet når til at ”blive tør” på hornhinden vil en automatisk reflex dog allerede have sat gang…..

Læs mere
/af