, ,

Sarcoidose

Sarcoidose

Sarcoidose er en sygdom med ansamling af klumper af inflammatoriske celler (granulomer). Sygdommen starter ofte i lungerne, huden eller i lymfeknuder. Men i princippet kan den ses i alle væv og organer herunder også øjnene. Symptomerne afhænger af hvilke væv/organer der er involverede. Meget ofte er der overhovedet ingen symptomer. I de tilfælde vil sarcoidose være et bifund, som f.eks afsløres af en lungerøntgen. Lungesarcoidose kan give tør hoste og åndenød. Utilpashed og feber samt ledsmerter er andre symptomer

Årsag

Der er ingen kendt årsag til sygdommen. Nogle mener at det er immunforsvarets reaktion på en infektion eller på kemisk påvirkning hos mennesker, der har speciel genetisk disposition for en sådan granulomatøs reaktion. Risiko for at få sygdommen er større, hvis man har familiemedlemmer, der allerede har den.

Forløb

Sarcoidose vil hos 2/3 forsvinde af sig selv indenfor 10 år. Hos nogle bliver det en kronisk sygdom med svære symptomer. I disse tilfælde vil behandling bestå af anti-inflammatorisk medicin: Ibuprofen og eller kortison. I specielle tilfælde kan det være nødvendigt med immunsupprimerende behandling. Tilbagefaldsrisikoen for de, der har haft sygdommen tidligere, er 3-4 procent.

Epidemiologi

Sarcoidose forekommer overalt i verden. Totalt menes der at være 2 millioner mennesker med lungesarcoidose. De fordeler sig dog ikke jævnt. Sygdommen er mest almindelig i Skandinavien. I Sverige og Island er det 60 ud af 100.000, der har sygdommen. I USA er lungesarcoidose mere udbredt blandt afroamerikanere (35/100.000) end blandt hvide amerikanere(10/100.000). Lungesarcoidose starter ofte i alderen 20-50 år. Sarcoidose er mere udbredt i visse erhverv som brandmænd, militærfolk, folk der arbejder med kemikalier som pesticider, politi og sundhedspersonale. I årene efter 9/11 angrebene i New York firedobledes incidencen af sarcoidose i New York til 86/100.000.

Sarcoidose og øjne

Sarcoidose rammer ikke øjne alene. Derimod vil en stor andel af patienter med symptomgivende sarcoidose i lunger, hud eller lymfekirtler også få øjenbesvær. Øjenbesværet består af inflammation i regnbuehinde, årehinde og eller nethinden. Denne inflammation kan påvirke synet og kan i værste fald medføre bestående synstab.

Diagnose

Der findes ingen specifik test for sarcoidose. Sygdommen er en udelukkelsesdiagnose, der ofte stilles på anledning af fund ved røntgen undersøgelse eller CT scanning af lunger / luftveje kombineret med biopsi af lymfeknuder. Blodprøve vil ofte vise forhøjede enzymværdier – som dog også ses ved andre sygdomme. Differentialdiagnoser er tuberkulose, gigt, kræft med metastaser, lymfom.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Pupil og grå stær operation

De vigtigste faktorer for succes ved en grå stær operation er kirurgens erfaring og pupillens størrelse under operationen. Dette er vist i adskillige undersøgelser. Dertil kommer linsens konsistens og de såkaldte zonulatrådes holdfasthed, som kan besværliggøre en grå stær operation.

Pupillens størrelse

Pupillens størrelse er vigtig, da den er arbejdsfeltet for operationen. Den cirkulære åbning, kirurgen laver på linsens forreste membran, bør ideelt være 5,5 mm i diameter. Så for at give mulighed for at lave denne åbning bør pupillen som minimum have samme størrelse. Tidligere sad patienterne derfor i venteværelset og ventede i op til en times tid, mens sygeplejersken kom og kontrollerede pupillen og dryppede flere pupiludvidende dråber, indtil pupillen bare ikke blev større.

Nyere teknik

Sådan er det ikke længere. Nu dryppes der kun en gang inden operationen. I operationens begyndelse skyller jeg ind i øjet med en bedøvelse, der også indeholder pupiludvidende medicin. Det gør pupillen så stor som muligt i løbet af 45 sekunder. Hvor de tidligere anvendte øjendråber lavede pupillen stor på en times tid, så fortsatte effekten ofte med at virke i nogle dage efter operationen. Med den moderne skyllemetode holder pupillen sig kun stor i det døgn, man bliver opereret. Det er en klar lettelse for patienten, som derved hurtigere genvinder normalt syn.

Faktorer der påvirker pupillen

Udvidelse af pupillen er lidt langsommere hos mennesker med brune øjne i forhold til blå øjne. Med alderen får alle lidt mindre pupiller (senil miose). Patienter med sukkersyge får heller ikke lige så store pupiller som patienter uden sukkersyge. Tidligere regnbuehindebetændelser kan give såkaldte synechier, som dog let løsnes under operationen. Der kan være fibrose i kanten af pupillen, så den overhovedet ikke vil udvide sig trods medicin. Endelig findes der medicin mod besvær med vandladning ved forstørret prostata. Denne prostatamedicin påvirker også pupillen, så man kan opleve såkaldt IFIS (Intraoperativ Floppy Iris Syndrome). Dette sidstnævnte modvirkes heldigvis af den nye teknik, hvor jeg sprøjter medicin ind i øjet, der udvider pupillen.

Helt lille pupil

Hvis pupillen trods alt ikke udvides med pupiludvidende medicin, så kan man strække pupillen manuelt med instrumenter i operationens begyndelse. Det vil virke hos de allerfleste. Skulle det trods alle anstrengelser vise sig, at pupilåbningen stadig er mindre end 4 mm, så findes der små holdere, som kirurgen kan anvende under operationens gang. Disse vil holde pupillen udspændt. De fjernes naturligvis igen ved operationens afslutning.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Hornhinden

Øjets opbygning

Øjets lag

Øjenanatomi. Øjets lag

Hornhinden er øjets forreste vindue. Øjet er opbygget som en bold, der groft set består af 3 lag. Det inderste lag er nethinden. Nethinden beklæder ikke hele boldens inderside men kun den bagerste ende gående frem til lige bagved regnbuehinden. Det mellemste lag er årehinden, som er et tæt netværk af blodkar. Dette lag er nethindens blodforsyning og ligger også kun frem til regnbuehinden. Man plejer at sige, at årehinden fortsætter frem i regnbuehinden. Regnbuehinden består dog også af muskellag. Overgangen mellem regnbuehinde og årehinde er det højt specialiserede strålelegeme (corpus ciliare).

Hornhinden og sklera

Øjets yderste lag er en senehinde på ca 6 mm tykkelse. Dette lag hedder sclera.  Det er det hvide i øjet, som omslutter hele øjet. Allerforrest er det hvide dog gennemsigtigt i et let ovalt vindue, der hvælver. Dette forreste vindue kaldes hornhinden eller cornea. Forskellen på sclera og hornhinden er indholdet af væske. Både hornhinden og sclera består af kollagene fibre. Disse er dog tykkere (mere væskeholdige) i sklera. Hvis man under en operation sidder og trykker på sklera, bliver den tiltagende mørk. Eller rettere sagt den bliver gennemsigtig, så man kigger ned på den mørke underliggende årehinde.

Hornhinden kan blive hvid

Omvendt vil  væske i hornhinden, som det ses ved hornhindeødem, gøre hornhinden hvid og uigennemsigtig.  Det som gør, at hornhinden normalt er kompakt og “tør” er det inderste lag celler. De hedder endotelceller, og deres hovedfunktion er at pumpe væske ind fra hornhinden til øjets forkammer, som er det væskefyldte rum foran linsen og regnbuehinden. Dermed bliver hornhinden transperant og krystalklar.

Hævet hornhinde

Hævet hornhinde kan dels skyldes mangel på endotelceller og det kan skyldes irriterede endotelceller f.eks. i forbindelse med en øjenoperation. Det sidste er forbigående og vil af sig selv forsvinde på dag til uger. Mangel på endotelceller vil derimod kræve transplantation.

Hornhindebank

Hornhinden er helt uden blodkar. Sclera er ligeledes med meget få blodkar. Det gør transplantation af disse væv betydeligt mere simpelt end de fleste andre væv i kroppen, idet der ikke kræves forlig af væv. Man kan altså transplantere en hornhinde fra et hvilket som helst andet menneske. Dertil kommer at hornhinder kan opbevares i næringsvæske gennem længere tid. Dette gør det muligt at opbygge en såkaldt hornhindebank.

Transplantation af hornhinde

Når der skal transplanteres en hornhinde, så fjernes den centrale del af hornhinden på patienten med en lille steril engangs-hulkniv. Den samme kniv anvendes derefter til at skære en eksakt lige så stor central del ud af donorhornhinden. Dermed passer transplantatet eksakt i det cirkulære hul man lavede i patientens hornhinde. Transplantat-skiven sys derefter fast enten med en række enkeltsuturer eller med en fortløbende zig-zag sutur.

Heling efter transplantation

Da der ikke er blodkar i hornhinden sker helingen langsomt. Man plejer at fjerne suturerne efter et år. Alt efter hvorledes suturerne har trukket, vil der ofte være en del astigmatisme (bygningsfejl). Det kan enten rettes med et såkaldt T-snit i hornhinden eller med refraktiv laserbehandling af hornhinden.

Helingen ikke stærk

Helingen af en transplanteret hornhinde er ikke lige så stærk, som hvis man havde haft sin egen hornhinde. Kollagen-fibrene vokser aldrig sammen. Derfor vil en patient med et hornhinde transplantat have en potentiel risiko resten af livet for at transplantatet kan løsne f.eks. ved et traume. Jeg har set en patient, der havde fået et slag mod øjet hvor transplantatet var revet af. En sådan patient kræver akut kirurgi, da der jo er et stort åbent hul i øjet.

Transplantat af celler

I de seneste 20 år har de patienter, som har hævet hornhinde pga endoteldystrofi, dog ikke fået foretaget hornhindetransplantation. De har derimod fået fjernet det ”defekte” endotelcellelag, som er anledningen til hævelsen. Dette cellelag er så blevet erstattet af et endotelcellelag fra en donorhornhinde. Med denne operationsteknik bevares styrken i hornhinden, helingstiden er betydelig kortere og man undgår astigmatisme.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Pupiller

Forskellige pupiller

Hos de allerfleste mennesker er pupillerne i de 2 øjne lige store. Men hos nogle mennesker er der forskel på pupilstørrelsen på højre og venstre side. De fleste af os husker f.eks. David Bowies venstre øje med den kæmpestore pupil.

Pupillen er øjets blænde

Øjet fungerer som et kamera, og blænden i øjet er pupillen. Den fungerer automatisk. Det betyder, at når der er meget lys, trækker pupillen sig sammen, og i mørke bliver pupillen stor. Der er nervetråde, der forbinder de to pupiller, således at de normalt følges ad. Lyser man i den ene pupil, trækker de sig begge sammen.

Forskellige pupiller

Forskellige pupilstørrelse og forskellig pupilreaktion på lys kan være tegn på sygdom. Dette bør derfor altid undersøges hos en øjenlæge. Forskellig pupilstørrelse hedder anisokori. Det skyldes enten skade på regnbuehindens muskulatur eller skade på nervetrådene der styrer regnbuehindens muskulatur. Eller det kan skyldes fastvoksning af regnbuehinden på linsen. Eller det kan være fysiologisk og forbigående.

Mekaniske årsager

Pupillen kan sidde fast, hvis en del af regnbuehinden er vokset fast på linsen – bagerste synechier. Dette ses f.eks. efter regnbuehindeinflammation. Slag mod øjet kan lamme regnbuehindens muskulatur, så pupillen forbliver stor. En øjenoperation kan også i enkelte tilfælde medføre en fast pupil som en sjælden bivirkning. David Bowies venstre pupil var foranlediget af et slag mod øjet. Han var kommet op at slås med en ven om en pige.

Skade på nervetråde

Hvis pupillerne er forskellige i størrelse hele tiden, så vil øjenlægen undersøge om størrelsesforskellen er størst i dunkelt lys eller i stærkere lys. Øjenlægen vil også bemærke om det ene øjenlåg hænger lidt og om der er normale øjenbevægelser. Kan patienten kigge til siden, op og ned med begge øjne? Trækker pupillerne sig sammen ved nærlæsning (konvergens). Drypning af øjnene med specielle dråber, der påvirker pupillen, kan også indgå i en sådan undersøgelse. Patienten vil evt. skulle henvises til sygehuset for nærmere udredning af tilstanden.

Fysiologisk pupilforskel

Op mod 20% af alle mennesker har en lille fysiologisk forskel (1 mm forskel) på pupillerne. Forskellen mindsker i stærkt lys, når pupillerne trækker sig sammen. Hvis man drypper med specielle øjendråber vil pupillerne blive lige store, og dermed kan det udelukkes, at der er nogen bagvedliggende sygdom.

Intermitterende størrelsesforskel

Forskellig pupilstørrelse, der kommer og går af minutters til timers varighed kan ses hos yngre i øvrigt raske kvinder. Det kan være sammenfaldende med migræne, hovedpine og tågesyn. Lys får ikke den største pupil til at reagere, ligesom konvergens mod nærpunkt, heller ikke får den største pupil til at trække sig sammen. Specielle øjendråber får derimod pupillerne til at trække sig ens sammen.

Øjendråber

Pupiller kan også være forskellige i størrelse, fordi man har fået øjendråber eller kemikalier, der påvirker pupillen, i det ene øje. Det er ikke altid at patienten er opmærksom på denne påvirkning/bivirkning. Det er naturligvis ufarligt og går over relativt hurtigt.

Copyright Richardt Hansen

 

/af
, , , ,

Synechier

Synechier

Synechier er sammenklistring af 2 væv der ligger mod hinanden inden i øjet. De optræder i forbindelse med inflammation. Inflammationen gør blodkarrene utætte for bl.a. fibrin. Fibrin er klæbrigt og kommer til at fungere som lim, hvis det lægger sig imellem to væv. De væv, det oftest er tale om, er regnbuehinden, som kan danne synchier anteriort – altså fremad – mod trabekelværket / hornhinden (se øjets anatomi her). Eller der kan dannes sammenvoksninger posteriort – altså bagud – mod linsen. Linsen kan enten være den naturlige linse eller en kunstig linse.

 Årsag til synechier

Patienter med sammenvoksninger har ofte (haft) regnbuehindebetændelse / uveitis. De inflammatoriske celler (hvide blodlegemer) og fibrin stimulerer dannelse af sammenvoksninger. Der findes dog også sjældne sygdomstilstande, hvor det ikke er en inflammation, der udløser synechierne.

Irit – regnbuehindebetændelse

Ved regnbuehindebetændelse ser man gerne posteriore sammenvoksninger, hvor pupilkanten vokser fast mod linsen. Ofte sker det kun i enkelte punkter, hvilket gør, at pupillen ikke længere ser rund ud: Pupillen kan blive kløverformet, oval eller trekantet eller hvilken som helst form, alt efter hvor sammenvoksningerne sker. Man forhindrer disse sammenvoksninger ved hurtig indsat behandling mod regnbuehindebetændelsen. Sammenvoksninger ses oftest hos patienter, der ikke har mærket nogen symptomer på regnbuehindebetændelse, og som derfor ikke søger øjenlæge.

Behandling af posteriore sammenvoksninger

Hvis der er begyndende dannelse af posteriore sammenvoksninger, kan man forhindre disse ved at give pupiludvidende dråber. Derved øges afstanden mellem regnbuehinden og linsen. Hvis der allerede er sket sammenvoksninger, kan man forsøge at sprænge disse med pupiludvidende dråber. Det lykkes dog ikke altid at sprænge dem på den måde. Man kan også løsne sammenvoksninger med YAG-laser. Det er dog ikke tilrådeligt, hvis patienten har sin naturlige linse, da denne kan skades af laseren. Endelig kan synechier løsnes ved en lille operation. Både laser og operation medfører automatisk inflammation og dermed ny risiko for sammenvoksninger.

Er synechier farlige?

Anteriore synechier kan lukke kammervinklen og derved give anledning til en speciel type af kronisk grøn stær med lukket kammervinkel, som er svær at behandle. Denne meget specielle tilstand vil jeg beskrive i et senere blog indlæg. Posteriore synechier er ikke helt ualmindelige. De er i realiteten ufarlige, så længe der ikke er risiko for at hele pupilåbningen lukkes af synechier. Skulle det indtræffe, opstår såkaldt Iris Bombe, fordi kammervæsken ikke kan komme ud gennem pupilåbningen. Det blæser regnbuehinden op som en ballon frem mod hornhinden. Herved lukkes kammervinklen og det medfører akut trykstigning. Denne tilstand behandles akut ved at lave en perifer iridektomi (åbning af ekstra hul i regnbuehinden) med laser og efterfølgende operation med løsning af synechier. Patienter som allerede har en perfer iridektomi (perifert hul i regnbuehinden efter operation eller laserbehandling) har ikke nogen risiko, hvis pupilåbningen lukkes af synechier. Hos disse patienter cirkulerer kammervæsken gennem iridektomien.

Altid fjerne synechier?

Enkelte synechier som ikke hindrer kammervæskens cirkulation kan man nøjes med at holde øje med. D.v.s. patienten bør kontrolleres hos øjenlægen årligt samt ved symptomer på inflammation.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Pigmentdispersionsyndrom

Pigmentdispersionsyndrom

Regnbuehinden er en to laget struktur. Det forreste lag er muskulatur, som både er radiær (til at udvide pupillen) og ringformet (som er til at trække pupillen sammen). Det bagerste lag er pigmentepitel – altså farvede pigmentceller. Dette bagerste lag giver regnbuehinden den farve, som hvert enkelt menneske har.

Anatomisk variation

Øjenanatomi

Øjenanatomi

Rummet mellem hornhinden og linsen kaldes øjets forkammer. Denne afstand varierer mellem forskellige mennesker. Ofte er der ca 3 mm afstand mellem linsen og hornhinden. Hos enkelte kan afstanden være op mod 6 mm og hos meget langsynede mennesker (med risiko for akut grøn stær) kan afstanden være så lille som 1-2 mm. I dette forkammer hænger regnbuehinden. Den fortsætter perifert over i strålelegemet og videre i årehinden. Der vil ofte være en vis afstand mellem regnbuehinde og linse. Denne afstand er mindst i centrum fordi linsen hvælver. Hos enkelte mennsker – ofte dem med meget dybt forkammer og altså god plads – kan regnbuehinden dog ligge helt op mod linsen og specielt mod linsens ophængstråde (zonulatråde).

Pigmentdispersion

Hvis regnbuehinden ligger helt imod zonulatrådene så vil der gnides pigmentceller løs fra regnbuehindens bagerste lag, når pupillen ændrer størrelse (og når linsen akkomoderer, så den bliver tykkere). Det kaldes pigmentdispersion. Disse pigmentceller vil derefter hvivle med kammervæsken og aflejres der, hvor der er mindst væskestrømning samt i udløbet for kammervæsken, som er trabekelværket. Patienter med dette pigmentdispersionsyndrom, som det hedder, kan derfor have et karakteristisk trekantet område med pigmentaflejringer  på indersiden af hornhindens midte (såkaldt Krukenbergs tegn) samt kraftig pigmentering af trabekelværket. Dette sidste kan medføre trykstigning og grøn stær. Det er en speciel variant af sekundær grøn stær, som kaldes pigmentglaukom.

Pigmentdispresionsyndrom

Pigmentdispersion

Mølædt regnbuehinde

Diagnosen stilles når øjenlægen lyser ind gennem pupillen og så får lysgennemstrømning perifert i regnbuehinden alle de steder hvor der mangler pigmentepitel. Det giver regnbuehinden et mølædt udseende.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , , , ,

Øjenanatomi

Øjenanatomi

Øjet er et højt specialiseret sanseorgan. Øjet fungerer som et kamera. Man kan groft inddele øjet i den forreste del – optikken – og den bagerste del – filmen eller digitalchippen. Dertil kommer den ydre del, som er musklerne udenpå øjet, så øjet kan drejes i alle retninger. Med til den ydre del hører også øjenlågene og tårevæsken/kirtlerne, der beskytter og smører optikken. Hver af disse 3 dele af øjet kræver sine egne specialinstrumenter og specialister, hvis der skal opereres i øjet. Alle øjenlæger kan derimod lave undersøgelser af alle dele af øjet. I resten af dette blogindlæg beskriver jeg den specielle funktion af øjets forreste del.

Øjenanatomi

Øjets forreste del – optikken

Øjets forreste del består af hornhinden, regnbuehinden, strålelegemet og linsen. Hornhinden og linsen fungerer begge som linser – hornhinden har en fast styrke, der er næsten konstant livet igennem. Linsen derimod har en variabel optik, specielt i de unge år. Linsen ændres dog i årenes løb, se indlæg om akkomodation og grå stær.

Regnbuehinden

Regnbuehinden fungerer som kameraets blænde: Stor blænde = stor pupil og lille blænde = lille pupil. I livets løb bliver pupillen mindre og også mindre i stand til at udvide sig, end da man var ung. Regnbuehinden består dels af de forreste muskellag, der både er en ringmuskel (laver lille pupil) og radiære muskler (laver stor pupil) og dels af et bageste pigmentepitellag. Dette bagerste lag giver øjet dets farve (blå øjne, brune øjne, grønne øjne…)

Strålelegemets muskelfunktion

Strålelegemet (corpus ciliare) er dels en ringmuskel og dels en kirtel beliggende inden i øjet, lige udenom regnbuehinden. Linsen hænger via tynde zonulatråde fast i strålelegemet. Der er et tyndt membran omkring linsen som i periferien forstsætter som zonulatråde. Strålelegemet er den muskel, der får linsen til at akkomodere (ændre fokus).

Strålelegemets kirtelfunktion

Strålelegemets epitelceller producerer såkaldt kammervand. Det er næringsvæske + ilt til linsen og hornhinden. Linsen og hornhinden er helt uden blodkar og derfor afhængige af kammervandet. Der foregår en stadig produktion af kammervand, som løber ind foran linsen, ud gennem pupillen og ind bag hornhinden. Det ender med at presses ud i den perifere vinkel der er mellem hornhinden og regnbuehinden. Ude i den vinkel er der et specielt nærmest porøst væv, der hedder trabekelværket. Trabekelværket virker som øjets afløb for kammervandet. Fra trabekelværket presses kammervandet videre i små specielle kanaler for til slut at ende i det venøse blod.

Kammervandet og øjets tryk

Hvis “afløbet” af kammervandet i trabekelværket lukker til, så vil den stadige produktion af kammervand få trykket i øjet til at stige. Hvis denne tillukning sker akut, så vil trykket stige indenfor timer, hvilket er meget smertefuldt. Hvis tillukningen derimod sker gradvist vil trykket stige langsomt og patienten vil ofte ikke mærke noget symptom på dette. En trykstigning i øjet vil fordele sig i hele øjet. Øjets ydervæg er det hvide plus hornhinden. De er ret ueftergivelige, så øjet vokser ikke pga det stigende tryk. Derimod er der et “hul” i øjenvæggen bagtil, nemlig der hvor synsnerven kommer ind i øjet. Hvis trykket i øjet stiger, vil synsnerven blive presset og kan tage skade – grøn stær.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

CSCR – Central serøs chorioretinopati

CSCR – Central serøs chorioretinopati

Alle patienter, der kommer i min klinik, får lavet en OCT scanning. Sådan en scanning påviser somme tider øjensygdomme og øjenforandringer, der ellers let kan overses. Dette gælder f.eks. central serøs chorioretinopati (CSCR). Ved denne nethindesygdom kan forandringen, hvis den er lille, overses ved en undersøgelse uden OCT scanning.

Fjerde mest almindelige nethindesygdom

Jeg har det seneste år set 4 unge mænd i min klinik, som havde CSCR. Det er den fjerde mest almindelige nethindesygdom (den mest almindelige er AMD – aldersrelateret maculopati, efterfulgt af diabetesretinopati – nethindesygdom som følge af sukkersyge. Og den 3. mest almindelige nethindesygdom er blodprop i et af blodkarrene i nethinden)

Symptomer ved CSCR

Alle 4 unge mænd kom med 1-2 ugers let sløret syn på det ene øje. Den ene af dem havde dog fået dette korrigeret med nye briller, så synet var blevet bedre. Han ville dog lige have en ekstra undersøgelse, da det alligevel var lidt kunstigt med synet. Alle havde oplevet nedsættelse af synet til ca. 60-70% af det normale på det ene øje. Alle 4 kunne dog korrigeres med et brilleglas, så synet blev normalt. Yngste af dem var 25 år og den ældste var 41 år. Udover sløring af synet kan der også opleves metamorfopsier, hvor lige linjer krummer let, ligesom der kan være forandret farveopfattelse.

OCT scanning

CSCR er kendetegnet ved en hævelse i nethinden lige under den såkaldt gule plet. Hævelsen, der ses tydeligt på OCT billedet, fremkommer pga lækage fra blodkar i årehinden (choriodea) lige under makula lutetia (den gule plet). Det er en slags vabel i nethinden. På OCT-billedet ses ofte et mindre lækagested nede fra den underliggende årehinde.

CSCR

Central serøs chorioretinopati

Hvem får CSCR?

Der er betydelig overvægt af mænd: Hyppigheden er ca 10 per 100.000 og aldersgruppen er typisk 20-50 år. Sygdommen rammer ofte et øje. Risikofaktorer er kortisonbehandling, men også højt cortisol-niveau i blodet, som det ses ved stress. Sygdommen kaldes derfor somme tider også for ”stress øje”. Det kan være relevant med blodprøver for at udelukke forhøjet cortisol niveau i blodet, hvis der er andre sygdomstegn  (f.eks. måneansigt, svind af muskulatur, øget tilbøjelighed til blå mærker i huden, forhøjet blodtryk). Endelig er infektion med Helicobacter Pylori bakterier også en risikofaktor for udvikling af CSCR. Denne bakterie kan findes i mavesækken og er normal harmløs og symptomfri.

Sygdomsforløb

Hævelsen i nethinden forsvinder spontant i løbet af 2-6 måneder hos de allerfleste (mere end 80%). Tilbagefald og ny hævelse ses ret ofte (op mod halvdelen). En lille del af patienterne kan få permanent nedsat syn på grund af atrofier i nethindens synsreceptor-celler.

Behandling

Hvis patienten er i behandling med kortisonpræparater, bør denne behandling stoppes, hvis det er muligt. Da de fleste patienter bliver raske uden behandling, har man hidtil mest holdt øje med dem. Man har også set gode resultater ved antibiotikabehandling rettet mod helicobacter pylori.

Hyppigere i min klinik?

Når jeg har set 4 patienter inden for det sidste år i min privatklinik, så er det procentuelt flere end mange af mine offentlige kolleger ser i deres klinikker. Det skyldes, at jeg som privat øjenlæge har færre patienter, som går til rutinekontrol af deres øjne. Til gengæld har jeg flere akutte patienter. Nogle fordi de bevidst foretrækker mig som øjenlæge, andre fordi det kan være svært at få en akut tid hos en offentlig øjenlæge. I min klinik er det altid muligt at få en akut tid.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Øjenkomplikationer ved sukkersyge

Øjenkomplikationer ved sukkersyge

Når man har fået diagnosen sukkersyge, skal man bestille tid hos øjenlægen for regelmæssig undersøgelse af øjnene. Evt øjenkomplikationer starter i det små, uden at patienten selv mærker det. Det er vigtigt at starte behandling, inden disse komplikationer udvikles. Ubehandlede øjenkomplikationer ved diabetes kan føre til blindhed.

Hvorfor opstår komplikationerne?

Det forhøjede sukkerindhold i blodet skader de mindste blodkar. Cellerne i de små blodkar frigiver derved signalstoffer der skal stimulere nye blodkar / reparere skaden på blodkarrene. Bl.a. er udskillelsen af VEGF (vaskulær endotelial growth factor) skadelig i nethinden (se våd AMD, hvor dette signalstof også er skadevoldende).

Varierende refraktion / brillestyrke

Hvis blodsukkeret ikke ligger nogenlunde stabilt vil refraktionen – dvs brillestyrken – begynde at variere meget på dagsbasis. Dermed vil synet ind i mellem være sløret. Denne komplikation skyldes at linsen i øjet svulmer op ved højt blodsukker. Denne opsvulmen af linsen går tilbage, når blodsukkeret igen er nede. Behandlingen af dette består i at få blodsukkeret til at ligge stabilt. Det kan ske med kostomlægning og motion og / eller medicinering.

Komplikationer i nethinden

Hvis de små blodkar i nethinden beskadiges, vil det i første omgang vise sig som små udposninger på disse blodkar. Det ser lidt ud som små røde prikker. Der kan også komme enkelte små blødninger og udsivning af æggehvidestoffer. Det sidste ses som hvide pletter. Når disse tegn ses, er det vigtigt, at patienten får talt med sin læge og evt en dietist om kosten, og at der regelmæssigt måles blodsukker, så man får det stabiliseret bedst muligt. Hvis blodsukkeret fortsætter med at være ureguleret vil tilstanden forværres med blødninger i nethinden, og større eller mindre områder af nethinden kan miste de mindste blodkar (kapillærer). Dette fører til nydannelse af blodkar. Disse nye blodkar er dog “utætte”, så tilstanden bare forværres. I værste fald sker der større blødninger ind i glaslegemet. Der kan opstå strenge og sammentrækninger i glaslegemet, som trækker nethinden af. Herfra er det meget svært at behandle, så synet bevares.

Komplikation i den gule plet

Nethindens centrale plet – den såkaldte gule plet (macula lutea) – rammes ofte af komplikation ved sukkersyge. Udsivende væske fra blodkarrene får den gule plet til at hæve i i et såkaldt cystoidt ødem. Centralsynet bliver derved meget sløret. Ofte gør det læsning af bogstaver og genkendelse af ansigter umuligt.

Andre øjenkomplikationer

Der kan opstå nydannede blodkar i regnbuehinden (=irisrubeose) og i vinklen mellem regnbuehinden og hornhinden (=kammervinklen). Disse kar medfører en stor risiko for såkaldt neovaskulært glaukom, som er en speciel grøn stær der indebærer en stor risiko for blindhed.

Patienter med sukkersyge får deres grå stær i yngre alder end de, der ikke har sukkersyge. Det skyldes ophobning af glukose i linsen som via såkaldt osmose trækker væske ind i linsen. Ødem i linsen gør den uklar – altså grå stær.

Behandling af øjenkomplikationer

Tidligere var laserbehandling den eneste behandlingsmulighed. Men nu anvender man også anti-VEGF (Lucentis og Avastin ). Ligesom de forskellige behandlinger kan kombineres. Hvis der opstår strenge i glaslegemet med træk på nethinden kan det være nødvendigt med operation (vitrektomi og laserbehandling). Har nethinden først været løsnet, er der en stor risiko for, at man selv med maksimal medicinsk behandling og kirurgi mister synet.

Al behandling bør indsættes så tidligt som muligt for at forhinde større skader. Derfor er det yderst vigtigt, at patienter med sukkersyge regelmæssigt får kontrolleret sine øjne. Hvis der ikke er nogen forandringer vil en kontrol årligt være tilstrækkeligt. Hvis der derimod er forandringer vil kontrolundersøgelser skulle laves oftere, så der kan gribes ind med laserbehandling eller anti-VEGF ved behov.

Risiko for øjenkomplikationer ved sukkersyge

Den vigtigste risikofaktor er varigheden af sukkersyge. 10 år efter man har fået diagnosen diabetes 1 har ca 50% udviklet øjenkomplikationer. 30 år efter diagnosen diabetes 1 har op mod 90% udviklet øjenkomplikationer. Når det gælder diabetes 2 er det ikke en lige så stor del. Men til gengæld har ca 5% med diabetes 2 allerede ved diagnosen nedsat syn pga makulaødem (hævelse i den gule plet). Og da antallet af patienter med diabetes 2 er meget større end antal patienter med diabetes 1, så er diabetes 2 patienterne den største patientgruppe. Diabetes 2 patienter har desuden også ofte forhøjet blodtryk. Kombinationen af diabetes og forhøjet blodtryk medfører betydelig risiko for slagtilfælde og hjertesygdom. Derfor er det yderst vigtigt at få behandlet højt blodtryk samt motionere og lægge kosten om samt sørge for at holde sin vægt.

Copyright Richardt Hansen
/af