Slag mod øjet

Øjet ligger nogenlunde godt beskyttet i øjenhulen i ansigts-skelettet. Øjet ligger indlejret i en “fedt-pude” inde i øjenhulen. Så oftest vil et slag mod øjet højst kunne medføre et såkaldt blåt øje. Dette fremkommer ved, at slaget får et eller flere små blodkar i øjenomgivelserne til at briste. Blodet løber ud i øjenlågshuden eller i “fedtpuden” omkring øjet. Disse blød-dele hæver somme tider så meget, at man ikke formår at åbne øjet. Blodet misfarver huden, som kan blive helt rød, gul og blå. Jeg ser her for mit indre blik bokseren, der bliver interviewet efter boksekampen.

Blødning i øjet

I enkelte uheldige tilfælde kan slag mod øjet også medføre, at et blodkar i regnbuehinden brister. Dette kan medføre en større eller mindre blødning i den forreste del af øjet. Hvis det er en mindre blødning, kan patienten opleve et forbigående tågesyn, og hvis man kigger nøje på øjet, kan der ses en smal mørk streg nederst ved overgangen til det hvide i øjet. Det er blodet der lægger sig længst nede. Dette blod vil så langsomt opsuges og kan en kort tid medføre øget tryk i øjet.

Større blødning i øjet

Hvis det er en større blødning i regnbuehinden, kan hele forreste del af øjet i princippet blive udfyldt af blødningen. I så fald forsvinder synet for dette øje, og patienten vil helt automatisk altid søge lægehjælp. Ved undersøgelse vil øjenlægen ikke kunne se pupillen pga blod. Trykket i øjet stiger i dette tilfælde meget, og det er nødvendigt med hospitalsindlæggelse og intensiv tryksænkende behandling. Man kan dagen efter blødningen indsprøjte et enzym, der opløser blodet, så det kan suges/skylles ud. Der er dog altid en lille risiko for, at en sådan behandling kan få såret til at springe op og dermed bløde påny.

Farlig trykstigning?

Jeg havde engang en yngre mand, der havde fået en voldsom blødning i øjet, hvor øjentrykket lå omkring 45-50 igennem flere uger. Vi forsøgte at få opløst blodet og skyllet det ud. Men desværre blødte det igen. Da blodet til sidst var opsuget – og det allersidste kunne skylles ud, kunne man tydeligt se, at synsnerven var blevet ”udhulet” af dette tryk. Synsfeltet var ligeledes påvirket. Men efter 3 måneder blev synsfeltet normalt og synsnerven så igen normal ud. Dette er også beskrevet af andre og adskiller sig derved fra nerveskaden ved grøn stær. Ved grøn stær ser man aldrig en regenerering af synsnerven. Skaden er dér uoprettelig.

Hævet nethinde

Slag mod øjet kan et splitsekund komprimere øjeæblet, så der bliver pres mod nethinden. Når “øjet retter sig ud igen”, vil fjedringen i øjet kunne bevirke, at glaslegemet ligesom trækker i nethinden, når øjet går fra at være komprimeret. Det er lidt af det samme fænomen, man ser ved stød mod hovedet, hvor man får hjernerystelsen både af stødet og af modbevægelsen (contrecoup). Dette stød og træk i nethinden kan give en forbigående hævelse af nethindens centrum. Synet bliver derved meget sløret. Patienten vil derfor altid søge øjenlæge og blive undersøgt. Hævelsen vil kunne følges via OCT og bliver ofte normal igen i løbet af 7-14 dage.

 

Grå stær

Alle mennesker får mere eller mindre grå stær i livets løb. Et slag mod øjet vil ofte fremskynde denne udvikling. I enkelte tilfælde kan slaget medføre en skade på linsen, som gør, at den grå stær næsten kommer akut indenfor en uges tid efter slaget. Synet bliver i det tilfælde meget dårligt og patienten vil altid søge øjenlæge.

Nethindeløsning

I uheldige tilfælde kan et slag mod et øje, som har svagheder i nethinden, kunne udløse en nethindeløsning. Patienten vil ofte opleve en  voksende skygge i synsfeltet og der kan være myriader af såkaldte flydere.

Copyright Richardt Hansen

Øjets farve

De fleste mennesker i verden har brune øjne. Her i Danmark er den mest almindelige øjenfarve dog blå. Man kan også have grønne øjne og grå øjne. Enkelte personer har forskellige farver på højre og venstre øje.

Regnbuehinden

Når man taler om øjets farve, så mener man regnbuehindens farve. Regnbuehinden er sammensat af et forreste muskellag, der dels er ringformet og dels radiært. Disse muskler kan ændre pupillens størrelse. Bag disse muskelstrøg er der et farvet pigmentlag. Tilsammen bestemmer disse øjets farve og mønster.

Unikt mønster

Hvert øje har et helt unikt mønster og farve. Det kan derfor anvendes som identifikation af mennesket ligesom et fingeraftryk. Dette danner grundlag for science fiction filmen ’I Origins’ fra 2014. I Indien anvendes scanning af regnbuehinden som ID.

Farve kan ændres

Der findes øjendråber som kan ændre farven på de, der har grønne øjne til brune. Det er øjendråber, der anvendes til at sænke øjets tryk ved sygdommen grøn stær. Farveændringen er en bivirkning, som langsomt viser sig under det første års anvendelse. Denne farveændring forsvinder ikke igen.

Operation ændrer farve

Man kan visse steder i verden få indopereret en kunstig regnbuehinde med den øjenfarve, man selv ønsker. Denne operation er forbundet med stor risiko for udvikling af grøn stær, samt inflammation. Det er sket, at de, der har fået en sådan operation, er blevet blinde. Denne type operation kan derfor på det kraftigste frarådes.

Farvede kontaktlinser

Hvis man har et ønske om en anden øjenfarve, kan dette opnås med farvede kontaktlinser. Kontaktlinser kan fås med i stort set alle farver og mønstre. Det er ikke en permanent løsning, da linserne ikke bør sidde på øjet mere end en dag. Eksempel på sådanne linser kan ses i f.eks Michael Jackson’s video til Thriller, hvor han i slutningen har gule øjne med lodrette pupiller.

Øjenfarven er arvelig

Øjenfarven er arvelig. Brun farve er dominant mens blå/grå/grønne øjne har recessiv arvegang. Så hvis begge forældre har blå/grå/grønne øjne vil børnene også få dette. Hvis den ene forælder har Brune øjne uden at der er blå/grå/grønne øjne længere tilbage i dennes familie, så vil alle børnene får brune øjne selv om den anden forælder har blå/grå/grønne øjne. Men disse børn vil have arvet genet for blå/grå/grønne øjne fra den anden forælder. Så hvis et menneske med brune øjne hvor forældrene havde henholdsvis brune og blå/grå/grønne øjne senere får et barn med en som har blå/grå/grønne øjne så vil halvdelen af disse børn få brune øjne (med arveanlæg for blå/grå/grøn) mens den anden halvdel vil få blå/grå/grønne øjne.

Copyright Richardt Hansen

Regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse (irit) er en inflammation af regnbuehinden. Regnbuehinden er en ringformet struktur, som ligger bag hornhinden i øjet. Regnbuehinden er som et membran med hul i midten. Hullet er pupillen. Regnbuehinden består af 2 lag. Et lag med muskler og et pigmentlag bag dette muskel-lag. Muskellaget består ringformede muskelstrøg og radiære muskelstrøg. Når den ringformede muskel trækker sig sammen, bliver pupillen lille. Og når de radiære muskelstrøg trækker sig sammen bliver pupillen stor. Regnbuehinden giver øjet farve: Brune, grå, grønne eller blå øjne.

Årsager til regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse er oftest en immunforsvars-reaktion men kan også i sjældne tilfælde være en regelret infektion. Immunforsvarsreaktionen kan ses som følge af et traume – f.eks. en grå stær operation eller anden øjenoperation. Det ses også som en overreaktion af immunforsvaret ved ledsygdomme, hudsygdomme, inflammatorisk tarmsygdom eller rygsygdomme. Da ofte kombineret med bestemte vævstyper. Patienter med vævstype HLA-B27 har meget oftere regnbuehindebetændelse – og i øvrigt også andre inflammatoriske sygdomme.

Infektioner i regnbuehinden kan f.eks. ses ved toxoplasmose, herpes og tuberkulose.

I ca 40% af patienterne med regnbuehindeinflammation findes ingen årsag / bagvedliggende sygdom.

Symptomer ved regnbuehindebetændelse

Symptomerne er smerter i øjet, som ofte forværres i lys. Øjet bliver ofte rødt omkring regnbuehinden, og der kan også være sløret syn og hovedpine. Diagnosen stilles ved undersøgelse hos øjenlægen i en såkaldt spaltelampe, hvor øjenlægen kan se lysvej i øjets forreste del. Denne lysvej består af hvide blodlegemer og æggehvidestoffer, der er sluppet ud af blodkarrene i regnbuehinden.  Det ser lidt ud, som når en solstråle lyser ind gennem sprækken imellem gardiner, der er trukket for et vindue. Man ser tydeligt støvet i luften, der hvor solstrålen lyser = lysvej. Der kan desuden dannes sammenvoksninger (synechier).

Behandling af regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse behandles primært med kortisonøjendråber. Og denne behandling skal følges hos øjenlægen, så man kan indstille dosis på sværhedsgraden og mindske behandlingen, når den ikke behøves længere. Det kan somme tider være nødvendigt med pupilforstørrende øjendråber. Og smertestillende medicin kan også være nødvendig.

Hvis der ikke er noget kendt traume, der har udløst regnbuehindeinflammationen, vil øjenlægen ofte spørge til øvrigt helbred. Og ved gentagne tilfælde kan en nærmere udredning være indiceret for evt. at klarligge bagvedliggende årsager

Copyright Richardt Hansen

Allergi og grå stær operation

Jeg får somme tider spørgsmål om allergi og grå stær operation. Der er en stor del af befolkningen, som har allergi ikke bare mod pollen, men også mod forskellige materialer og mediciner.

Øjet er specielt

Kroppens immunsystem anvender blodet til at angribe fremmed materiale. Det giver sig udtryk i hævelse, varme, ømhed og rødme. Øjet er et ret specielt sanseorgan. Der er groft sagt en forreste del af øjet og en bageste del af øjet. Den bagerste del af øjet er rigt på blodkar og blodforsyning. Denne del er derfor  følsomt mod fremmed materiale. Den forreste del af øjet er derimod uden blodkar. Den forsynes med næringsvæske, der kommer fra blodbanen. Denne væske er filtreret i det såkaldte stråle-legeme, der er en ringstruktur inden i øjet. Denne struktur fortsætter ud i regnbuehinden. Blodkarrene i regnbuehinden er af en speciel beskaffenhed, som ikke ”slipper immunforsvarets æggehvidestoffer ” igennem. Dermed ligger linsen og hornhinden, som er den forreste del af øjet, praktisk taget udenfor kroppens normale immunforsvar. Kun hvis regnbuehinden bliver irriteret og inflammeret slipper der proteiner (immunforsvarsemner)  igennem til øjets forreste del.

Hornhindetransplantation og grå stær operation

Det har derfor altid været muligt at transplantere hornhinder mellem mennesker uden først at skulle vævstypebestemme hornhinden. Ved en hornhindetransplantation og ved en grå stær operation er kirurgen dog så tæt på regnbuehinden, at den ret let bliver inflammeret og irriteret. Derfor vil man næsten altid forebyggende anvende øjendråber mod regnbuehindeinflammation.

Øjendråber ved øjenoperation

Der er to typer af anti-inflammatoriske øjendråber: Kortisondråber og såkaldte non-steroide anti-inflammatoriske dråber. Begge typer af øjendråber fås både med og uden konserveringsmiddel. Øjendråber med konserveringsmiddel har altid været bedre til at trænge ind i øjet og derfor haft en lidt kraftigere virkning end dem uden konserveringsmiddel. – Jeg har dog i tidens løb haft nogle enkelte patienter som var multi-allergiske både mod konserveringsmidlet og mod selve øjendråberne. I de tilfælde har det jo alligevel været nødvendigt at operere, da patienten var på vej til at blive blind af sin grå stær. Man vil i de tilfælde altid vælge den mest rutinerede kirurg, så operationen laves hurtigst muligt og mest muligt skånsomt. Dette for netop at irritere regnbuehinden mindst muligt, så behovet for medicin er minimalt.

Den kunstige linse

Den kunstige linse er lavet af akryl, som er et plastik-materiale. Se om linsens historie. Der er ikke set nogen afstødning af dette linsemateriale. Og det må siges at være vel gennemprøvet. Det er mange millioner mennesker, der nu er opereret for grå stær med indsættelse af akryl-linser. En overgang i 90’erne var der nogle linsefabrikanter, der lavede kunstige linser af silikone. Disse var også meget sikre, og man så ingen afstødninger. Men i enkelte tilfælde så man, at der kunne komme en regnbuehinde-inflammation nogle måneder efter operationen. Det gik dog at få denne inflammation til at forsvinde med en kur med kortison-dråber.

Bedøvelse og grå stær operation

Se min webside om bedøvelse ved grå stær operation. Faktisk er det kun overfladen af øjet, der er smertefølsomt. Overfladen bedøves let med bedøvende øjendråber. Inden i øjet er der ikke egentlige smertereceptorer. Dog er der trykreceptorer, så når kirurgen skyller ind i øjet, mærkes der ofte en trykken, som nogle oplever meget ubehageligt. Og derfor anvendes bedøvelse, som skylles ind i øjet, inden der skylles med noget andet. Der er kirurger i Indien, der opererer helt uden bedøvelse. Og jeg har en tysk kollega, der ligeledes har opereret grå stær uden at anvende bedøvelse, når patienten har været multiallergisk inklusive allergi mod alle former for bedøvelse. Hvis bare patienten mentalt er indstillet på, at der lige mærkes et kort stik, når åbningen laves og i øvrigt er informeret om og forberedt på, at det trykker, så er en operation for grå stær mulig at lave helt uden anvendelse af bedøvelse.

Copyright Richardt Hansen