Synets udvikling

Synets udvikling

Et spædbarn kan se, men ikke som en voksen. Menneskebarnet er født med syn, som derefter udvikles /modnes i barndommen. Så hvis man som voksen har en synsstyrke på 1,0 (nogle kalder det 100% syn), så er synsstyrken hos spædbarnet  0,05-0,1. Spædbarnet ser mod lyset, som kan følges langsomt i vandret retning.

Synets udvikling – 3 måneders alder

I 3 måneders alder kan man få sikker øjenkontakt med barnet. Synsstyrken kan måles til 0,1-0,2 (Preferential looking test). Barnet rækker ud efter legetøj og begyndende udvikling af dybdeskarphed (samsyn). Øjnenes har centralt følgebevægelser i alle retninger. Barnet smiler til forældre.

Synets udvikling – 6 måneders alder

Øjnene følger ting i bevægelse. Genkender både objekter og mennesker. Synsstyrken kan måles til 0,1-0,3. Kan gribe ting i bevægelse. Normalt synsfelt og normalt farvesyn kan måles med specialundersøgelser.

Synets udvikling – 1 års alder

Kan orientere sig hjemme / i kendte omgivelser. Kan skelne mellem ukendte og kendte mennesker. Kan genkende billeder. Kan gemme og finde ting. Synsstyrke kan måles til 0,3-0,4.

Synets udvikling – 2 års alder

Synsstyrken kan testes til 0,5-0,8. Der er sikker koordination af hænder og øjne. Kan finde ens ting og pege på specifikke billeder i bøger.

Synets udvikling – 3 års alder

Synsstyrken kan måles til 0,7-1,0. Nethindevævet er færdigudviklet. Barnet kan lægge enkle puslespil og er begyndt at tegne.

Skelen

Hvis de voksne omkring barnet opdager, at barnets øjne skeler, er det vigtigt at få det undersøgt. Skulle en sådan undersøgelse fastslå skelen, er det afgørende for udviklingen af synet, om begge øjne anvendes eller om det kun er det ene øje, der anvendes. Hvis det sidste er tilfældet, skal man træne det øje, der ikke anvendes, for at være sikker på at synet udvikles. Dette er specialbehandling under tilsyn af en ortoptist.

Synsprøvning med symboltavle

En egentlig synstest af børn starter hos den praktiserende læge, når barnet er 3, 4 og 5 år gammel. Ved denne tidlige test er det vigtigt at opdage om der er nedsat syn på det ene øje, for at kunne træne det til normal synsudvikling (se ovenfor).

Efter 8 års alder

Synet er fuldt udviklet når barnet begynder i skolen og efter 8 års alder er det meget svært at udvikle/modne synet, hvis det ikke allerede er udviklet. Skulle synet i denne alder være stærkt nedsat vil dette være permanent (amblyopt = dovent øje).

Copyright Richardt Hansen

Synstest af børn

Synstest af børn

Man kan teste børns syn helt ned til spædbarnsalderen. Nyfødte ser efter lys, så man kan vurdere, at barnet ser ved hjælp af en lommelygte eller pencillygte. Derimod kan man ikke vurdere, hvor skarpt synet er. Det må vente til barnet er et par måneder gammelt.

Preferential looking

Den test, man anvender, blev udviklet for 70 år siden. Hvis det er et barn på 2-3 måneder, så ligger barnet ned under synstavlen, som er et stativ henover barnet med 2 luger. I hver luge kan man anbringe figurer eller mønstre. Hvis man f.eks anbringer en stregtegning af et ansigt i den ene luge og en stregtegning med præcis de samme symboler i den anden luge – men hvor tegningens øjne er over hinanden og næsen ved siden af øjnene og munden øverst, så vil et barn med normalt syn automatisk fokusere på ansigtstegningen. Barnet foretrækker at se på et genkendt mønster frem for et tilfældigt mønster. Det hedder preferential looking.

Småbørnsalderen

Når barnet er lidt ældre og kan sidde op, kan man lave en lignende test med såkaldte Teller Acuity Cards foran barnet. Det er store grå plader med et stribemønster i den ene side af pladen. Man kan så lave en synstest, ved at anvende forskellige plader, hvor stribemønsteret bliver tyndere og tyndere. Til sidst er de så tynde, at øjet ikke kan skelne mellem den ensfarvede grå skive og den grå/sort-stribede, og barnet vil derfor ikke fokusere på nogen af siderne.

Symboltavler

Når barnet er 3 år eller ældre, kan synet testes med symboltavler (juletræ, svane, flyvemaskine m.m.), hvor symbolerne bliver mindre og mindre. Her laves en egentlig synstest. Den kan også laves med enkelte symmetriske bogstaver (HVOT), hvor barnet får en lille tavle med alle 4 bogstaver og skal så pege på det bogstav, der svarer til det der, vises på syns-skærmen.

Analfabeter

Denne HVOT tavle kan også anvendes, hvis det er en voksen analfabet, man vil teste synet på. Tilsvarende test kan gøres med en skærm med E-er der kan vendes , hvor testpersonen skal pege op, ned eller til en af siderne alt efter hvor E’ets vandrette streger peger hen.  Man kan teste et øje ad gangen ved at sætte en lap over det andet øje.

Samsyn

Man tester samsyn (stereosyn) med specielle 3D test plader / figurer som f.eks såkaldt TITMUS hvor det er en stor flue der ses som 3-dimesionel med specielle briller på.

Briller?

Hvis man skal undersøge et barn for behovet for briller, så kræver det, at man først “lammer” akkomodationen. Dette gøres med øjendråber, der tager nogle timer om at virke. Derefter kan man med en specialundersøgelse (skiaskopi) finde styrken på den brille, barnet evt. behøver. Man kan også, hvis det er et lidt ældre barn, der kan medvirke ved undersøgelsen foretage denne undersøgelse med en autorefraktor efter øjendrypning.

Min klinik

I min klinik har jeg ikke muligheder for at synsteste børn. Dels kræver det specielt udstyr, og dels kræver det medhjælp af specielt uddannet personale (ortoptist), som jeg ikke har.

Copyright Richardt Hansen

 

Synsfeltundersøgelse

Synsfeltundersøgelse

Zeiss Perimeter

Perimeter

Synsfeltundersøgelse foretages med et såkaldt perimeter. De seneste 40 år har det været en computerstyret undersøgelse. Perimeteret er en lys halvkugle med hage- og pandestøtte. Der undersøges et øje ad gangen, der er en klap for det øje, der ikke undersøges. Patienten instrueres om at fokusere på et centralt lille lys, som er lige overfor øjet i halvkuglens toppunkt. Herefter vil der i tilfældig rækkefølge tændes og slukkes små hvide lysprikker i halvkuglen. Patienten skal trykke på en knap, hver gang en lysprik ses i synsfeltet (og mens der hele tiden fokuseres på det centrale lys). Apparatet starter med lyssvage lysprikker. Hvis disse ikke registreres af patienten, kommer der mere styrke og større lysprik samme sted igen lidt senere. På den måde  gennemgås kuglefladen indtil de forudbestemte punkter er undersøgt. Computeren beregner herefter synsfeltet.

Typiske fejl ved synsfeltundersøgelsen

Lysprikkerne vises med næsten regelmæssige intervaller. Dette får  nogle patienter til  at trykke på knappen helt regelmæssigt. Men da prikkerne ikke vises helt regelmæssigt, vil dette medføre en del tryk på knappen, som ikke modsvarer visning af lysprikker. Det registrerer computeren som dårlig medvirken af patienten. Computeren sender desuden lysprikker mod patientens blinde plet. Sådanne lysprikker kan kun ses af patienten, hvis vedkommende IKKE fokuserer på det lille centrale lys. Det betyder, at patienten i det tilfælde har mistet fokus og dermed koncentrationen. Disse fejlkilder kommer med på det endelige resultat, så øjenlægen kan se, om undersøgelsen overhovedet er troværdig.

Svær undersøgelse

Undersøgelsen tager 5-10 minutter per øje og er trættende for patienten, da den kræver konstant koncentration. Desuden laves undersøgelsen i et dunkelt rum, fordi lys udefra jo ikke må påvirke resultatet. Og endelig er undersøgelsen næsten umulig at lave, hvis patienten har nedsat syn. I det tilfælde er det svært at fokusere på det centrale lyspunkt.

Manuel synsfeltundersøgelse

Inden computerperimetrien kom frem, så blev synsfeltet undersøgt manuelt enten ved såkaldt campimetri eller i et Goldman synsfeltapparat. Disse undersøgelser tog endnu længere tid og krævede også koncentration af patienterne. Goldman synsfelt laves stadig i hospitalernes øjenafdelinger, da de kan udføres selv på patienter med nedsat syn.

Donder synsfelt

Synsfelt

Synsfelt

En hurtig kontrol om der er store synsfeltsdefekter kan gøres med et såkaldt Donder synsfelt eller endnu grovere med et konfrontations-synsfelt. Det sidste er i realiteten en kontrol om der mangler et halvt synsfelt, som det ses ved hjerneblødninger. Donder synsfelt udføres ved at øjenlægen sidder overfor patienten. Begge holder hånden for et øje –  når lægen ser med det venstre øje undersøges patientens højre øje og vice versa. Lægen fører nu hånden på samme side rundt i hele synsfeltet og bevæger ind imellem fingrene. Patienten og lægen kigger hele tiden hinanden i øjnene (central fokusering) og patienten skal så sige, når fingrene bevæger sig.

Resulterende synsfelt

Resultatet af undersøgelsen kan vise karakteristiske synsfeltbortfald, der dermed kan være med til at bestemme og evt. lokalisering af f.eks.  hjerneblødning eller en blodprop. Der er desuden karakteristiske synsfeltsbortfald ved sygdommen grøn stær, der også hedder glaukom.

Copyright Richardt Hansen