Grå stær operation og søvn

Søvnen hos mennesker over 55 er ofte mere opdelt og ikke lige så dyb, som hos yngre mennesker.  En del af dette søvnproblem skyldes lysets påvirkning. Mennesker over 55 får mindre lys ind i øjet end børn og unge får. Det skyldes linsen inde i øjet som med alderen filtrerer mere og mere af lyset.

Melatonin

Planter, dyr og mennesker har alle en døgnrytme. Melatonin er et hormon, der hos mennesket udskilles i corpus pineale (koglekirtlen) i hjernen. Dette hormon antages at have en regulerende effekt på døgnrytmen og blodtrykket. Melatoninproduktionen er større i mørke og mindre i lys. Melatoninproduktionen påvirkes af mængden af lys, der kommer ind i øjet. Specielt lys i det blå spektrum nedsætter melatoninudskillelsen. Mennesker med grå stær og nedsat lysindfald har en mere jævn produktion af melatonin over døgnets timer og dermed mindre døgnvariation. Noget som nogle søvnforskere har ment kunne forklare noget af ældre menneskers søvnproblem

Søvn og melatonin

Melatonin er med til at fremkalde søvn. Melatonin har længe kunnet købes og anvendes som et let indsovningsmiddel til ældre mennesker. Effekten er dog forsvindende, og store studier har ikke påvist øget søvntid hos de, der anvender melatonintabletter.

Kunstige linser

Når man bliver opereret for grå stær, så vil der efter operationen igen komme meget lys ind i øjnene, når man er vågen, hvorved produktionen af melatonin formindskes på vågen tid og man vender tilbage til samme døgnsvingninger i melatoninproduktionen, som den ses hos yngre mennesker. Der er lavet mange små studier af søvnrytmen hos mennesker, der opereret for grå stær sammenlignet med kontroller i samme alder og livssituation. De fleste af disse studier viser, at der bliver bedre og dybere nattesøvn hos de, der er opereret for grå stær.

Er blåt lys skadeligt?

Siden 1970’erne, hvor man på en del arbejdspladser havde neonlys, som ofte var med en kold varmefarve, har der været spekuleret i om blåt lys er skadeligt for øjnene. Man har dog aldrig kunnet påvise nogen skader på menneskers øjne med blåt lys. Denne debat fik et af de store firmaer, der laver kunstige linser, til at lægge et blåfilter i deres kunstige linser. Dette var udover det UV filter, der er i alle firmaers kunstige linser.

Studie af søvn

Der er for nylig publiceret et studie, der sammen ligner 3 grupper ældre mennesker med hensyn til døgnrytme, søvn og tankevirksomhed (kognition). Den første gruppe var mennesker opereret med kunstig linse med UV-filter. Den anden gruppe var mennesker opereret med kunstig linse, der havde både blåfilter og UV-filter. Den sidste gruppe var ældre mennesker med deres naturlige linse (og dermed grå stær i varierende grad). Alle grupper blev undersøgt under kontrolleret lysregime med måling af melatonin, søvn og mentale test (kognition). Lyset blev dæmpet 2 timer inden sengetid. Gruppen med kunstig linse med UV-filter fik det højeste melatoninniveau, når lyset blev dæmpet og også den bedste søvn og de bedste testværdier. Næstefter fulgte gruppen med kunstig linse, der også havde blålys filter. Gruppen med den naturlige linse havde det laveste melatoninniveau og det dårligste søvnmønster.

Lille studie

Dette nye studie ligner de fleste andre studier af søvn ved at det er et lille studie med få forsøgspersoner (13) og få i kontrolgruppen (16). Typen af studie er svær at lave i stor skala, da alle ideelt set skal udsættes for samme lysmængde og alle bør have målt melatonin og søvndybde. Det er altså et studie i et søvnlaboratorium.

Men der er efterhånden så mange små studier, at det i det mindste er værd at have i tankerne, at en grå stær operation kan være med til at give en bedre nattesøvn.

Sid ikke ved skærmen

Men mest vigtigt er det nok, at man dæmper lyset et par timer inden sengetid. Det betyder bl.a. at man skal lade være med at sidde ved sin computer eller anden skærm (TV), hvis man vil forbedre på sit søvnmønster. Læs i stedet en god bog eller sæt dig ud og kig på stjernehimlen.

Copyright Richardt Hansen
Association of Intraocular Cataract Lens Replacement With Circadian Rhythms, Cognitive Function, and Sleep (JAMA Ophthalmol. 23/5-2019)

 

Opfordring til solbriller

Når jeg opererer patienter for grå stær, så plejer jeg at nævne, at solbriller kan være en god ide i begyndelsen efter operationen. Anledningen til dette er, at patienten på operationsdagen har en stor pupil som slipper meget lys ind. Samt at der faktisk kommer betydeligt mere lys ind i øjet, når den grå stær er væk.

Lyset ikke farligt

Der er ingen beviser for, at mere lys i øjnene er farligt. Man kan f.eks ikke forebygge AMD ved at anvende solbriller. Det er kun et godt råd om bekvemmelighed. Så når nogle patienter spørger, om det nu også er nødvendigt med solbriller, så er svaret nej.

Forskel på solbriller

Alle, der har fotograferet med pol-filter på et kamera, ved hvad et polarisationsfilter kan: Bortfiltrere alle spredte lysstråler for i stedet at slippe de stråler igennem, der i stort set har samme retning. Dette udnyttes i visse solbriller, de såkaldte polaroidsolbriller. Sådanne vil altid føles mere behagelige at anvende. Ofte er polaroidsolbriller også dyrest.

Specialsolbriller

Derudover kan man have forskellige farvefiltre i solbrillen. De mest almindelige har farven AMBER (mørkebrun). De kan frasortere op mod 85% af lyset. I lidt mere dunkel belysning vil sådanne solbriller helt klart være for mørke. Jeg har et par helt lysegule solbriller i bilen, til når det er tåget. Jeg oplever, at mit syn bliver bedre med disse solbriller når det er tåge. Derimod er de selvsamme gule solbriller helt umulige i solskin, hvor det bliver alt for meget lys.

Migræne

Nogle enkelte patienter med migræne oplever, at specielt koldt lys dvs det mere blålige, som der er overvægt af under årets vintermåneder, er med til at udløse deres migræne. I sådanne tilfælde kan det være på sin plads også med AMBER solbriller på trods af årstiden. Ikke for at beskytte øjnene men for at mindske risikoen for migræneanfald.

Sneblindhed – UV-stråling

For meget ultraviolet lys kan give smertefulde blærer på øjets overflade, se tidligere indlæg om dette. Heldigvis går det over igen, når man har hvilet med lukkede øjne.

Kan lys være farligt?

Ja hvis man kigger lige op i solen, så vil lyset være så kraftigt, at der afsættes så megen energi i nethinden, at den tager skade. Dette vil også ske, hvis man kigger ind i laser-lys. Dette sidstnævnte er anledningen til, at laserpenne/laserlys ikke bør anvendes som legetøj.

Copyright Richardt Hansen

Nye muligheder for brillefrihed

Igennem 30 år har det været standard at få en kunstig linse opereret ind i øjet, når den grå stær fjernes. I slutningen af firserne var måling og beregning af den styrke, som den kunstige linse skulle have ikke helt præcis. Patienterne dengang var tilfredse med at få fjernet den grå stær og så komme til at se godt igen med nye briller. Brillefrihed var ikke en valgmulighed.

Noget større præcision

Fra slutningen af 1990’erne blev præcisionen noget bedre specielt med anvendelsen af IOL-master fra Zeiss. Men også med hjælp af de bedre beregningsformler som løbende fremkom. Og 10 år senere begyndte der så at komme kunstige linser, der kan korrigere bygningsfejl (toriske linser). Det har medført, at man ofte kan komme meget tæt på brillefrihed for afstandssyn. Så er det kun  nødvendigt at anvende læsebriller. Jeg har fra og med april i år besluttet at altid vælge den linse, der vil gøre dette muligt for mine patienter. Nu anvender jeg en toriske linse, hvis der er behov herfor uden pristillæg.

Bliver alle så brillefri?

Jeg kan aldrig love brillefrihed. Dels fås de kunstige linser i trappetrin, så det vil altid være indenfor plus minus ½ Dioptri og dertil plus minus ½ dioptri bygningsfejl. Men det betyder immervæk at mere end 95% af mine patienter ser bedre end 0,8 uden briller på afstand, og dermed kan klare sig uden afstandsbriller. Nogle vil dog stadig foretrække briller fordi de så får en ekstra skarphed i synet.

Nærsynede kan læse uden briller

Enkelte af mine patienter ønsker at kunne læse uden briller for så i stedet at anvende afstandsbriller. Det ønske kan opfyldes for i stort set alle der ønsker dette, da en evt. restbygningsfejl ikke påvirker læsesynet.

Brillefrihed for både læsning og afstand

Endelig er de trifokale kunstige linser blevet så gode, at mere end 95% af de patienter, der vælger den løsning (som er dyrere end normale kunstige linser) ender med brillefrihed

Man kan fortryde…

Hvis nogen, der er blevet opereret tidligere inden disse nye målinger/beregninger kom frem, ønsker at drage nytte af fordelen ved at kunne vælge briller/brillefrihed, så kan de nu også det. I dag findes der korrigerende kunstige linser, som kan fjerne bygningsfejl eller fjerne / tilføre nærsynethed efter ønske. Man kan sågar få en trifokal tillægslinse og dermed opnå brillefrihed med 95% sikkerhed.

Copyright Richardt Hansen

Linsen inde i øjet er, som tidligere beskrevet, omsluttet af et basalmembran, som er ca 0,01 mm tykt. I periferien af linsemembranen er der en ring af såkaldte zonulatråde. Disse tråde er som et radiært net, hvorved linsen hænger i strålelegemet, corpus ciliare. Zonulatrådene har en diameter på ca 0,001 mm. De fæstner på linsemembranet i de perifere yderste 2 mm på forsiden og den yderste perifere mm på linsens bagside.

Linsens akkomodation

Som tidligere skrevet kan linsen ændre facon og dermed styrke. Det er specielt udpræget i barndommen/ungdommen, men aftager desværre i livets løb. Denne akkomodation finder sted ved at corpus ciliare populært sagt kan trække i zonulatrådene, så linsen bliver fladere.

Manglende zonulatråde

Der findes sygdomme hvor zonulatrådene kan mangle i en del af linsens omkreds. Det kan f.eks. ses ved Marfans syndrom. Slag mod øjet kan ligeledes få zonulatrådene til at briste i en større eller mindre del af linsens omkreds. Antallet af zonulatråde aftager desuden i livets løb

Fakodonisis

Hvis der mangler mange zonulatråde, kan øjenlægen ved en undersøgelse se, at linsen er decentreret.  Nogle gange er linsen blevet så løs, at den vibrerer, når øjet bevæges. Det hedder fakodonisis.

Grå stær operation

Under en operation for grå stær vil det skyllevand kirurgen anvender spænde zonulatrådene. Hos de fleste patienter vil glaslegemet bag linsen dog støtte så meget, at trådene ikke strækkes noget nævneværdigt. Hos enkelte patienter er der dog ikke megen støtte bagfra. Det gælder f.eks patienter med meget store øjne (nærsynede), og i særdeleshed gælder det patienter, der har fået foretaget en bagerste vitrektomi. Hos disse patienter strækkes zonulatrådene meget, hvilket patienten ofte kan mærke som en ubehagelig trykken.

Manglende zonulatråde og grå stær operation

Hvis der mangler zonulatråde, kan linsen begynde at tippe ved en grå stær operation. Kirurgen kan da med små specielle hager hænge linsen fast under operationen. Inden den kunstige linse lægges ind, vil kirurgen da lægge en såkaldt kapselring ind i linsemembranet. Denne ring har en så stor diameter, at den presser linsekapslen fast mod strålelegemet. I princippet behøver der bare at findes zonulatråde i 1-2 klokketimer af hele linsens cirkumferens, for at linsen skal kunne sidde fast med sådan en kapselring. De små linsehager fjernes, når den kunstige linse er sat på plads.

Linsens konsistens

Linsen med grå stær kan have en konsistens fra blød gele over lidt fastere i midten til en meget hård brunlig linse. De forskellige konsistenser kræver forskellige operationsteknik. Ved den meget hårde brune linse er kunsten at anvende mindst muligt ultralyd for at knuse linsen og dermed lave mindst påvirkning af endotelcellerne i hornhinden. Samtidig må der ikke trykkes unødigt på linsen, mens man “graver sig ned i den” med ultralyden – for ellers beskadiges zonulatrådene, som desuden ofte er svagere hos patienter med den type linse.

Helt løs linse

Hvis zonulatrådene brister helt, er det ikke muligt at fæstne den kunstige linse i linsesækken alene. I det tilfælde kan man sy en kunstig linse fast ved en senere operation. Eller man kan ved en senere operation fæstne en speciel type af kunstig linse til regnbuehinden. I ældre tider anvendte man også en såkaldt forkammerlinse. Den blev sat ind under hornhinden men foran regnbuehinden.

Copyright Richardt Hansen

De vigtigste faktorer for succes ved en grå stær operation er kirurgens erfaring og pupillens størrelse under operationen. Dette er vist i adskillige undersøgelser. Dertil kommer linsens konsistens og de såkaldte zonulatrådes holdfasthed, som kan besværliggøre en grå stær operation.

Pupillens størrelse

Pupillens størrelse er vigtig, da den er arbejdsfeltet for operationen. Den cirkulære åbning, kirurgen laver på linsens forreste membran, bør ideelt være 5,5 mm i diameter. Så for at give mulighed for at lave denne åbning bør pupillen som minimum have samme størrelse. Tidligere sad patienterne derfor i venteværelset og ventede i op til en times tid, mens sygeplejersken kom og kontrollerede pupillen og dryppede flere pupiludvidende dråber, indtil pupillen bare ikke blev større.

Nyere teknik

Sådan er det ikke længere. Nu dryppes der kun en gang inden operationen. I operationens begyndelse skyller jeg ind i øjet med en bedøvelse, der også indeholder pupiludvidende medicin. Det gør pupillen så stor som muligt i løbet af 45 sekunder. Hvor de tidligere anvendte øjendråber lavede pupillen stor på en times tid, så fortsatte effekten ofte med at virke i nogle dage efter operationen. Med den moderne skyllemetode holder pupillen sig kun stor i det døgn, man bliver opereret. Det er en klar lettelse for patienten, som derved hurtigere genvinder normalt syn.

Faktorer der påvirker pupillen

Udvidelse af pupillen er lidt langsommere hos mennesker med brune øjne i forhold til blå øjne. Med alderen får alle lidt mindre pupiller (senil miose). Patienter med sukkersyge får heller ikke lige så store pupiller som patienter uden sukkersyge. Tidligere regnbuehindebetændelser kan give såkaldte synechier, som dog let løsnes under operationen. Der kan være fibrose i kanten af pupillen, så den overhovedet ikke vil udvide sig trods medicin. Endelig findes der medicin mod besvær med vandladning ved forstørret prostata. Denne prostatamedicin påvirker også pupillen, så man kan opleve såkaldt IFIS (Intraoperativ Floppy Iris Syndrome). Dette sidstnævnte modvirkes heldigvis af den nye teknik, hvor jeg sprøjter medicin ind i øjet, der udvider pupillen.

Helt lille pupil

Hvis pupillen trods alt ikke udvides med pupiludvidende medicin, så kan man strække pupillen manuelt med instrumenter i operationens begyndelse. Det vil virke hos de allerfleste. Skulle det trods alle anstrengelser vise sig, at pupilåbningen stadig er mindre end 4 mm, så findes der små holdere, som kirurgen kan anvende under operationens gang. Disse vil holde pupillen udspændt. De fjernes naturligvis igen ved operationens afslutning.

Copyright Richardt Hansen

I sidste uge skrev jeg om komplikationen hul i linsesækken ved grå stær operation. Det indtræffer i ca 2% af grå stær operationer – dog med stor spredning alt efter kirurgens erfaring. Personligt har jeg lavet hul i linsesækken i 1 ud af de seneste 10.000 operationer. Ved ca. halvdelen af disse komplikationer, vil det være nødvendigt at foretage en kompletterende vitrektomi, som beskrives i dette indlæg

Vitrektomi

Vitrektomi betyder fjernelse af glaslegeme. Glaslegemet er den gelesubstans, der udfylder øjet. Den ligger bag linsen og foran nethinden. Ved grå stær operation fjerner man ikke noget glaslegeme. Medmindre man får hul på linsesækken. I ca. halvdelen af de tilfælde, hvor der går hul på linsesækken, vil der komme glaslegeme frem gennem dette hul. Det er men nødt til at fjerne ved en såkaldt forreste vitrektomi. I en mindre del af disse tilfælde, vil der desuden være linserester, der synker ned i glaslegemet igennem det opståede hul. Disse linserester fjernes meget sikkert med en såkaldt bagerste vitrektomi (se nedenfor).

Vitrektom

Hvis man skal operere glaslegemet i øjet anvender man en såkaldt vitrektom. Glaslegemet er en sej geleaktiv substans lidt som en rå æggehvide.  Man kan ikke bare suge et stykke væk, da den har stor sammenhængskraft. Så hvis der skal fjernes noget glaslegeme, skal man både suge og samtidig skære eller klippe ved sugerørets munding. En vitrektom er et sugerør med indbygget guillotine, som hele tiden klipper i rørets munding.

Bagerste vitrektomi

En planlagt operation af glaslegemet vil altid blive udført som en såkaldt bagerste vitrektomi. Her bedøves øjet først i overfladen, og derefter laves 3 små huller nogle mm bagved hornhinden ude i øjets hvide (sclera). Hullerne laves præcis, hvor der ikke er nethinde indenfor og samtid ikke særlig mange blodkar. Det ene hul bruges til vitrektomen, det andet hul er til et skyllerør, så man får lige så meget væske ind, som man tager glaslegeme ud. Det tredje hul er til en mini pencil lygte. Man kan derudover ved behov bruge åbningerne til specialinstrumenter f.eks laser, saks og pincet. Bagerste vitrektomi kan f.eks anvendes til at fjerne uklarheder i glaslegemet. Operationen udføres af specialuddannet øjenkirurg på universitetsklinikker og enkelte andre specialafdelinger. Det er en meget sikker øjenoperation.

Forreste vitrektomi

Forreste vitrektomi foretages i forbindelse med en grå stær operation, hvis der er gået hul i linsesækken. Der kan i den forbindelse være behov for at fjerne glaslegeme, som er kommet frem gennem det hul, der er opstået. Forreste vitrektomi er således en akutoperation, der ikke er planlagt. Formålet med forreste vitrektomi er at fjerne al glaslegeme foran linsemembranet, inden den kunstige linse sættes på plads. Den kunstige linse lukker derefter hullet i linsesækken.

Komplikationer ved forreste vitrektomi

Den mest almindelige komplikation ved forreste vitrektomi er, at der stadig er glaslegeme foran linsen. Det vil være strengeformet og give anledning til sammentrækninger, der på sigt kan trække mere glaslegeme frem og i værste fald lave træk på nethinden. Sådanne strenge kan, hvis de er små, klippes over med en speciel laser. Hvis de derimod er større, er man nødt til at lave en bagerste vitrektomi og dermed trække glaslegemet tilbage bag linsen.

Linserester i glaslegemet

Hvis en del eller det meste af linsen er sunket gennem hullet i linsesækken, så vil patienten efterfølgende blive henvist til bagerste vitrektomi, hos en kirurg, der er specialist i bagerste vitrektomi. De allerfleste patienter, der kommer ud for grå stær kirurgi med efterfølgende vitrektomi, vil ende med et godt synsresultat. Men helingstiden vil ofte være noget længere, end hvis det var en ukompliceret grå stær operation.

Copyright Richardt Hansen

Komplikation ved grå stær operation

Jeg har i ugens løb fået spørgsmål fra en pårørende til en patient, der er opereret for grå stær i udlandet. Operationen tog en times tid og ”sækken” var skrøbelig, så man måtte lægge linsen ovenpå. Spørgsmålet går på, hvad der menes med dette.

Linsens basalmembran

Linsen er opbygget som en træstamme. Den har ”åreringe” af linsefibre. Tykkelsen af linsen øger med 1/100 mm årligt hos voksne mennesker. Alleryderst er der et basalmembran. Det modsvarer billedligt barken på træstammen. Men her slutter så også analogien. Basalmembranet har en tykkelse på ca. 10 my. 10 my svarer til 0,01 millimeter. Så det er en meget tynd bark. Basalmembranet er elastisk, men elasticiteten aftager i livets løb.

Linsesækken

Når man opererer grå stær med moderne teknik, laver man en cirkulær åbning af basalmembranets forside. Basalmembranet hænger i de såkaldte zonulatråde fast i strålelegemet. Zonulatrådene kan være mere eller mindre holdfaste. Ved f.eks. samtidige pseudoexfoliationer er der altid svagere zonulatråde og mere sart linsemembran. Når åbningen er lavet, så skylles der vand ind i linsen, som derefter deles og knuses med en lille vandstøvsuger, der også har ultralyd. Linsen fjernes derved fra linsemembranet gennem den åbning på forsiden, man startede med at lave. Tilbage er der nu et elastisk basalmembran med åbning fortil mod pupillen. Dette er den såkaldte linsesæk.

Komplikationer med linsesækken

Når man arbejder med membraner, som bare er 0,01 mm tykke, kan der gå hul. Skulle den lille vandstøvsuger få fat i membranet, vil der gå hul. Nationalt og internationalt er der statistik på denne forudsigelige komplikation. Igennem de seneste 30 år har man set, at der går hul på bagerste membran, som det hedder, i ca. 2% af alle operationer. Der er en faktor, der frem for alt påvirker denne risiko: Kirurgens erfaring og rutine. Personligt har jeg gennem de seneste 20 år denne komplikation på 1 ud af 6000 operationer. Det er dog statistik og ingen garanti for, at det ikke hænder præcis i næste uge.

Forskel i linsesækken

Eftersom elasticiteten i linsemembranet aftager med alderen samtidig med at selve linsen bliver hårdere, så burde der være større risiko for hul i membranet hos ældre mennesker. Det er dog kun rent teoretisk. Bl.a. fordi den erfarne kirurg indretter sin kirurgi på linsens tilstand. Patienter hvor man forudser større risici vil i en ideel verden altid blive opereret af en erfaren og rutineret kirurg.

Den kunstige linse

Når linsen er fjernet fra linsemembranet, så vil den nye kunstige linse blive injiceret i linsesækken. Her folder den sig ud og kommer til at sidde i spænd i sækken. Skulle der være gået hul på linsesækkens bagerste membran, så vil kirurgen tage en anden linsemodel, som foldes ud foran det forreste hul, man startede med at lave i linsemembranet. Når den er udfoldet vil benene af linsen nu ligge foran linsesækken bagved pupillen. Selve linseoptikken skubbes ind i den forreste membranåbning, som derved kommer til at lukke helt af for hullet i bagerste membran.

Zonulatrådene

Skulle det derimod vise sig under operationen, at zonulatrådene, som linsesækken fæstner i, løsner, så vil man være nødt til at enten 1) sy den kunstige linse fast, eller 2) sætte en anden model kunstig linse i klemme i regnbuehinden eller 3) sætte en såkaldt forkammerlinse ind foran pupillen. Dette er dog en meget sjælden komplikation.

Helingstid

Når der opstår komplikation med linsesækken, som nævnt ovenfor, så vil de fleste trods alt komme sig uden, at det synsmæssige resultat påvirkes. Derimod vil det ofte tage længere tid, før øjet er helet efter en grå stær operation med komplikationer.

Se også indlæg om vitrektomi

Copyright Richardt Hansen

Jeg har nu opereret mere end 29.000 øjne for grå stær. Det er det samme som det antal mennesker, der bor i Hillerød. 30 års jubileet er nogle uger siden.

Torisk linse

Helt i takt med tiden, så var patienten, som fik grå stær operation nummer 29.000 en patient, der fik en torisk linse indopereret. Resultaterne med disse linser har været så gode, så jeg fremover ikke længere har 2 modeller linse, hvor patienten mod ekstra betaling kan få en torisk linse. Alle grå stær operationer vil fra og med 1.marts koste 9.500 kroner per øje. Alle vil automatisk få den bedste linse indopereret, så man ser godt uden briller på afstand (eller ser godt i læseafstand uden briller, hvis dette efterspørges). Det giver ikke mening at have en tillægsydelse for bedste syn mod merbetaling. Alle skal naturligvis have den bedste linse til netop deres øjne.

Sundhedsforsikring

Denne beslutning er bl.a. taget fordi, jeg er træt af, at sundhedsforsikringer kun vil dække en grå stær operation, der laves med såkaldt ”standard-linse”. Alle skal have en kvalitetsoperation – ikke laveste fællesnævner. Beslutningen om hvilken linse, der er bedst for patienten, er og bliver min. Den beslutning skal ikke træffes af en bureaukrat, som udelukkende tænker økonomi. Patienten skal heller ikke stilles over for valg af linser mod merbetaling. Alle skal trygt kunne stole på at få bedst mulige behandling.

Trifokale linser

Patienten, der fik opereret øje nummer 29.004 og 29.005, havde ønsket helt at slippe for briller – både afstandsbriller og læsebriller. Den patient fik trifokale linser i begge øjne. Disse nye multifokale linser har jeg haft rigtig gode resultater med i de senere år. Der er kommet større og større efterspørgsel på sådanne operationer. Operation med sådanne linser er væsentligt dyrere og derfor ikke for alle. Sygeforsikringen Danmark og de fleste sundhedsforsikringer giver tilskud til  grå stær operation. Derimod giver de ikke tilskud til brillefrihed. Trifokale linser har nogle kendte ulemper, som gør at de heller ikke er egnede til alle patienter.

Copyright Richardt Hansen

30 års jubilæum

Den 13.februar 1989 lavede jeg min første selvstændige grå stær operation. Min vejleder var overlæge Lena Brodin i Halmstad. Jeg havde assisteret ved hendes operationer gennem måneder og fået lov til at lave mere og mere af hver operation, indtil jeg nåede frem til den første helt selvstændige operation.

ECCE

Den operationsteknik, jeg blev oplært i, var den såkaldte ECCE. Øjet åbnes kirurgisk stort nok til at den uklare linse blev fjernet i hel tilstand. Øjet skulle derfor sys sammen bagefter med en 10-0 nylontråd, som er tyndere end menneskehår. Denne operationsteknik nåede jeg at foretage ca. 1000 grå stær operationer med.

Phaco

I 1994 blev jeg ansat ved øjenafdelingen i Lund og derefter oplært i den nyere phacoemulsifikationsteknik af Overlæge Ingrid Florén. Siden 1995 har jeg opereret mine patienter i såkaldt dråbeanæstesi. Der er så tilkommet små-justeringer i teknikken i alle årene siden. Operationsudstyret er blevet mere sofistikeret og alt sammen har været med til at lave operationen for grå stær til en meget sikker operation for patienten.

Refraktiv kirurgi

Hvor patienterne i 1980’erne og 1990’erne primært kom for at få fjernet den grå stær, så kommer de nu også med et ønske om at slippe for briller i forbindelse med operationen. Det er endda blevet almindeligt, at en evt. bygningsfejl i øjet rettes i forbindelse med operationen for grå stær. Nogle patienter går endda skridtet videre og får indopereret trifokale linser i øjet, så de også slipper for læsebriller.

Ny prispolitik fra og med 1.marts

Fra og med 1.marts vil jeg have en enhedspris på grå stær operation. Så ikke nogen ekstra pris for at rette eventuel bygningsfejl. Prisen for en grå stær operation vil blive 9.500 kroner per øje og operationen vil rette bygningsfejl, hvor dette er påkrævet. Patienterne vil fortsat blive informeret omkring bygningsfejl, men skal ikke vælge om de vil betale ekstra for en sådan operation. Det er inkluderet ved behov.

Mest succesfulde operation

Grå stær operation er en af de største kirurgiske succeser i menneskehedens historie. Den redder ikke direkte liv, men forhindrer nedsat syn i alderdommen. Operationsteknikken kom “just in time” sammenfaldende med at mennesker verden over nu har en forventet gennemsnitlig levetid på over 70 år. I de velstillede lande endda over 80 år.

Antal operationer

De første 10 år udførte jeg ca 2-300 operationer årligt og lavede også andre øjenoperationer (hornhindetransplantationer, øjenlågskirurgi, tryksænkende operationer for grøn stær). For 20 år siden subspecialiserede jeg mig i grå stær kirurgi og udførte derefter mere end 1000 operationer om året. Et enkelt år (2006) udførte jeg 2571 operationer. Totalt har jeg nu lige inden mit 30 års jubilæum udført 28.889 operationer. Hvis man ser på opgørelser over komplikationer i forbindelse med grå stær operationer, så er risikoen ca 2-3% i de fleste internationale undersøgelser. Hvis kirurgen derimod udfører mange operationer, så falder risikoen til under 1%. Personligt har jeg ca et “hul i bagkapsel” på  1 operation ud af 5-6000.

Sverige

Efter nogle år med kun at operere i min egen klinik, er jeg nu tilbage i Sverige, hvor jeg opererer patienter hver anden uge. Dette er med til at holde mit antal af årlige operationer over 1000. Hvilket som nævnt ovenfor giver mig færre operationskomplikationer.

Copyright Richardt Hansen