Hornhinden

Hornhinden er øjets forreste ”vindue”. Hornhinden er krum og kommer dermed til at fungere som en linseoptik. Den har en fast linsestyrke, som dog kan ændres, hvis man sliber hornhinden med en speciel laser, herved hornhindens krumning ændres (se refraktiv kirurgi).

Hornhinden er normalt helt klar. Den består mest af bindevævsfibre, som ligger i et tæt gittermønster og har en vandholdighed på ca. 78%.

Hornhindens ernæring

Der er ingen blodkar i hornhinden. Hornhinden er levende væv. Hornhinden får sin næring fra den klare væske, der cirkulerer i den forreste del af øjet. Væsken dannes i ringmusklen som ligger lige bagved og perifert om regnbuehinden inden i øjet. Herfra presses væsken hen foran linsen, som også er uden blodkar og videre ud gennem pupillen ind bagved hornhinden for til slut at presses ud gennem små udløbskanaler helt perifert imellem hornhinden og regnbuehinden. Væsken ledes tilbage til blodstrømmen gennem disse små kanaler. Denne væskecirkulation giver et let øget tryk i øjet i forhold til omgivelserne. Det er dette tryk i øjet man kan måle – og som kan være højt ved sygdommen grøn stær.

Hornhindeafskrabning

Hornhindens yderste cellelag er flerlaget epitelceller ret lig hudens yderste lag. Bortset fra at hornhindens celler ikke er forhornede som huden, men netop helt gennemsigtige. Hvis man får noget mod øjet f.eks. en barnefinger,  kan man få en hornhindeafskrabning = afskrabning af det yderste epitellag. Dette lag indeholder mange smertefibre, og sådan en hornhindeafskrabning gør derfor voldsomt ondt. Øjet vil reflektorisk løbe meget i vand, og det føles absolut bedst at holde øjet lukket. Herved slipper man for at have øjelåget til hele tiden at gnide op og ned over sårskaden. For at undgå infektion i hornhinden behandler man med antibiotikasalve og en forbinding, der holder øjet lukket. Heldigvis heler en sådan sårskade meget hurtigt. I løbet af 1-2 dage vil epitelet have vokset hen over såret, så hornhinden igen er hel. Enkelte vil opleve, at det yderste cellelag af sig selv kan falde af igen, så man får gentagne episoder med ”afskrabning”. Det kan være yderst plagsomt, men kan heldigvis behandles med laser.

Copyright Richardt Hansen