Grøn stær

Grøn stær  hedder glaukom internationalt. Det er en sygdom i synsnerven. Den kan inddeles i glaukom med åben kammervinkel og glaukom med lukket kammervinkel (sidste hedder også akut grøn stær). Glaukom med åben kammervinkel inddeles i primær og sekundær. Sekundær glaukom betyder, at man kender den primære årsag (som f.eks. exfoliationsglaukom eller pigmentglaukom).

Diagnosen grøn stær

Diagnosen grøn stær stilles ved måling af øjnenes tryk, kombineret med synsnervens udseende samt undersøgelse af synsfeltet. Hvis 2 ud af disse tre undersøgelser er abnorme på karakteristisk måde, kan diagnosen grøn stær stilles. I de senere år har man også kunnet påvise glaukom med OCT-fotografering, hvor nervefiberlag kan undersøges med OCT-scanneren.

Øjnenes tryk

Ved primær glaukom med åben kammervinkel  har ca. halvdelen af patienterne et forhøjet tryk i øjnene. Den anden halvdel har et normalt tryk i øjnene. Der findes i øvrigt også mennesker med forhøjet tryk i øjnene, som ikke har glaukom – de har okulær hypertension. Man kan derfor ikke stille diagnosen grøn stær alene ved at måle patientens tryk i øjnene. Omvendt ved man, at et for højt tryk medfører en meget stor risiko for, at der kommer grøn stær. Således vil mennesker med et tryk på 30 mmHg have en risiko på ca 40% for at have udviklet grøn stær indenfor de næste 5 år.

Synsnervens udseende

Når man oftalmoskoperer eller tager et fundusfoto, så ses synsnervens hoved bagerst i øjet. Ved glaukom vil der være en udhuling af synsnervehovedet – en excavation. Denne udhuling fremkommer på grund af manglende nervefibre. Hvis man kun isoleret ser på synsnerven, kan man dog snydes af, at synsnervens bredde/diameter er meget stor hos nogle mennesker. Nerven kan desuden komme mere eller mindre skråt ind gennem øjenvæggen. Derved kan en udhuling faktisk godt være normal. Der findes også andre sygdomme, der giver bortfald af nervefibre. For at afgøre om udhulingen skyldes grøn stær, er man nødt til at undersøge synsfeltet, der ser ud på en karakteristisk måde ved grøn stær.

Synsfeltundersøgelse

Synsfeltundersøgelse vil, hvis der er glaukom, vise et karakteristisk bortfald i synsfeltet. Tilbagevendende synsfeltundersøgelser vil også kunne anvendes for at se, om der sker en forværring af den grønne stær eller om sygdommen er stoppet.

OCT scanning

Med en moderne OCT-scanner kan nervefiberlaget både i synsnervehovedet men også i nethinden bedømmes. Denne undersøgelse vil derfor komme til at overtage synsfeltundersøgelser mere og mere som opfølgningsredskab. OCT scannerens computer kan nemlig ved de følgende undersøgelser kunne lave en kurve over forløbet og dermed påvise progression af synsnerve-skaden eller påvise om skaden er stationær. Hertil kommer at de nyeste scannere kan lave en såkaldt angiografi som endog gør det muligt at følge udviklingen i blodforsyningen til synsnerven. Dette sidste er specielt interessant ved de patienter, der har grøn stær med normalt tryk. Her mener man, at det netop er nedsat blodforsyning til synsnerven, der er årsag til nerveskaden.

Copyright Richardt Hansen

 

Synsfeltundersøgelse

Zeiss Perimeter

Perimeter

Synsfeltundersøgelse foretages med et såkaldt perimeter. De seneste 40 år har det været en computerstyret undersøgelse. Perimeteret er en lys halvkugle med hage- og pandestøtte. Der undersøges et øje ad gangen, der er en klap for det øje, der ikke undersøges. Patienten instrueres om at fokusere på et centralt lille lys, som er lige overfor øjet i halvkuglens toppunkt. Herefter vil der i tilfældig rækkefølge tændes og slukkes små hvide lysprikker i halvkuglen. Patienten skal trykke på en knap, hver gang en lysprik ses i synsfeltet (og mens der hele tiden fokuseres på det centrale lys). Apparatet starter med lyssvage lysprikker. Hvis disse ikke registreres af patienten, kommer der mere styrke og større lysprik samme sted igen lidt senere. På den måde  gennemgås kuglefladen indtil de forudbestemte punkter er undersøgt. Computeren beregner herefter synsfeltet.

Typiske fejl ved synsfeltundersøgelsen

Lysprikkerne vises med næsten regelmæssige intervaller. Dette får  nogle patienter til  at trykke på knappen helt regelmæssigt. Men da prikkerne ikke vises helt regelmæssigt, vil dette medføre en del tryk på knappen, som ikke modsvarer visning af lysprikker. Det registrerer computeren som dårlig medvirken af patienten. Computeren sender desuden lysprikker mod patientens blinde plet. Sådanne lysprikker kan kun ses af patienten, hvis vedkommende IKKE fokuserer på det lille centrale lys. Det betyder, at patienten i det tilfælde har mistet fokus og dermed koncentrationen. Disse fejlkilder kommer med på det endelige resultat, så øjenlægen kan se, om undersøgelsen overhovedet er troværdig.

Svær undersøgelse

Undersøgelsen tager 5-10 minutter per øje og er trættende for patienten, da den kræver konstant koncentration. Desuden laves undersøgelsen i et dunkelt rum, fordi lys udefra jo ikke må påvirke resultatet. Og endelig er undersøgelsen næsten umulig at lave, hvis patienten har nedsat syn. I det tilfælde er det svært at fokusere på det centrale lyspunkt.

Manuel synsfeltundersøgelse

Inden computerperimetrien kom frem, så blev synsfeltet undersøgt manuelt enten ved såkaldt campimetri eller i et Goldman synsfeltapparat. Disse undersøgelser tog endnu længere tid og krævede også koncentration af patienterne. Goldman synsfelt laves stadig i hospitalernes øjenafdelinger, da de kan udføres selv på patienter med nedsat syn.

Donder synsfelt

Synsfelt

Synsfelt

En hurtig kontrol om der er store synsfeltsdefekter kan gøres med et såkaldt Donder synsfelt eller endnu grovere med et konfrontations-synsfelt. Det sidste er i realiteten en kontrol om der mangler et halvt synsfelt, som det ses ved hjerneblødninger. Donder synsfelt udføres ved at øjenlægen sidder overfor patienten. Begge holder hånden for et øje –  når lægen ser med det venstre øje undersøges patientens højre øje og vice versa. Lægen fører nu hånden på samme side rundt i hele synsfeltet og bevæger ind imellem fingrene. Patienten og lægen kigger hele tiden hinanden i øjnene (central fokusering) og patienten skal så sige, når fingrene bevæger sig.

Resulterende synsfelt

Resultatet af undersøgelsen kan vise karakteristiske synsfeltbortfald, der dermed kan være med til at bestemme og evt. lokalisering af f.eks.  hjerneblødning eller en blodprop. Der er desuden karakteristiske synsfeltsbortfald ved sygdommen grøn stær, der også hedder glaukom.

Copyright Richardt Hansen

Akut grøn stær

Akut grøn stær hedder også snævervinkel glaukom. Den snævre vinkel, der er tale om, er vinklen mellem regnbuehinden og hornhinden inden i øjet. Den hedder øjets kammervinkel. (se også øjets anatomi her). Ved snævervinkel glaukom lukkes denne vinkel relativt hurtigt, hvorved trykket i øjet stiger hurtigt, fordi øjets kammervand ikke kan løbe ud.

 

Symptomer ved akut glaukomanfald

Symptomerne ved akut glaukomanfald  er ganske dramatiske: Smerter i øjet og kraftig hovedpine,  opkastninger og sløret syn. Øjet bliver rødt og pupillen ofte middelstor. Hornhinden bliver mat (fordi den hæver af væsketrykket). Symptomerne får patienten til at søge på skadestuen, hvor diagnosen hurtigt vil blive stillet pga de karakteristiske symptomer og øjets udseende.

Hvorfor lukker kammervinklen?

Kammervinklen kan lukke, fordi man er anatomisk disponeret til det, eller den kan lukke fordi en anden øjensygdom fører til dannelse af blodkar, der lukker kammervinklen (sekundær akut grøn stær). Sidstnævnte kan enten være som følge af en blodprop i øjet eller som følge af diabeteskomplikationer i øjet. Den anatomiske disposition kan være genetisk (arveligt) bestemt. Den er ikke så almindelig i Danmark, men derimod meget almindelig hos Inuitfolket og dermed almindelig i Grønland.

Anatomisk disposition

Mennesker med et anatomisk kort øje er gerne langsynede (anvender plus-briller til afstand). Hos disse vil der ofte være mindre afstand mellem linsen og hornhinden = smalt forkammer. Denkorte afstand mellem linse og hornhinde kan dog i sjælde tilfælde også ses hos normalsynede og endog hos nærsynede. Linsen vokser hele livet hos alle. Når linsen bliver tykkere og tykkere vil det give mindre og mindre afstand til hornhinden og regnbuehinden vil blive “trykket” længere og længere fremad mod hornhinden, hvilket til sidst kan lukke kammervinklen. (øjenanatomi)

Advarselstegn

Regnbuehinden bliver tykkere i periferien, når pupillen er stor. Det betyder at den fylder mere ude i kammervinklen når pupillen er stor. Pupillen bliver stor i nedsat lys altså henad aftentide, når solen går ned. Det kan medføre delvis lukning af kammervinklen hos de, der har den anatomiske disposition for akut glaukom. Denne delvise lukning medfører hovedpine og kan give fænomener som ringe omkring lys. Så hvis man lider af hovedpine, der gerne kommer i skumringstiden, så bør man få undersøgt sine øjne!

Pupilblok

Når linsen vokser og dermed svulmer op, kan det også give anledning til at pupilåbningen lukkes af linsen. Derved spærres kammervandet inde bag pupillen, og det kan derved trykke den perifere del af regnbuehinden op mod kammervinklen, som derved lukkes. Herved stiger trykket i øjet.

Behandling af akut grøn stær

Når patienten kommer på skadestuen med det akutte anfald, gælder det om at få trykket ned hurtigst muligt. Det kan gøres af medicinsk vej. Man kan få Acetazolamid, der er et præparat, som mindsker kammervandsproduktionen. Når trykket er kommet noget ned, vil man også kunne få øjendråber, der kan trække pupillen sammen. Hvis der er pupilblok kan man med YAG-laser lave hul perifert i regnbuehinden for at genetablere flowet af kammervandet, som så igen kan komme ud via trabekelværket.

Linseoperation

Eftersom den egentlige årsag til den grønne stær er manglende plads fortil i øjet, så vil en grå stær operation, hvor linsen fjernes kunne skaffe plads og dermed forhindre fremtidige anfald af akut grøn stær. Den kunstige linse, der opereres ind i øjet ved en grå stær operation er bare en halv mm tyk, hvorimod den naturlige linse er ca 5 mm tyk (og som sagt voksende i tykkelse livet igennem).

Plateau-iris

Der findes også mennesker, der har en speciel anatomisk variation af regnbuehinden. Regnbuehinden hos disse mennesker danner et knæk helt ude i kammervinklen, som derved altid er snæver hos disse. Denne tilstand giver de samme symptomer og anfald og behandlingen er den samme. Man kan undersøge kammervinklen med et specielt prismeglas, hvorved denne anatomiske variation kan ses.

Forløb uden behandling

Hvis den akutte grønne stær ikke behandles, vil trykket i øjet ødelægge synsnervehovedet. Det svageste og mest eftergivelige område i øjet er bagtil, der hvor synsnerven kommer ind gennem øjets væg (synsnervehovedet). Synsnerven er helt blød og det høje tryk vil mase synsnerven i stykker i løbet af 4-7 dage. Symptomerne ved akut grøn stær er dog så voldsomme, at patienten altid vil søge hjælp indenfor det første døgn.

Copyright Richardt Hansen

Opticus neuritis

Opticus neuritis er en inflammation i synsnerven (=nervus opticus). Alt efter beliggenheden i nerven inddeles opticus neuritis i Opticus Papillitis, Retrobulbær Neuritis eller Neuroretinitis. Ved den førstnævnte Papillitis er nervehovedet, som ses, når man kigger ind i øjet, inflammeret. Ved den retrobulbære neuritis er inflammationen længere bag nervehovedet og inflammationen ses derfor ikke umiddelbart ved indsyn i øjet. Ved neuroretinitis er det både synsnervehovedet og nervefibrene i nethinden, der er inflammerede, hvilket man kan se ved at kigge ind i øjet.

Resten af dette blogindlæg vil handle om den retrobulbære neuritis, som er langt den hyppigste opticus neuritis.

Demyelinisering

Nervefibrene i kroppen er  som elektriske ledninger. De fleste er med isolering omkring. Elektriske ledninger er som oftest omgivet af plastik. Nervefibre er som oftest omgivet af myelin. Myelin er meget fedtrige celler (Oligodendrocytter og Schwan celler). Ledningshastigheden i nervefibre omgivet af myelin er væsentlig højere end nervefibre uden myelin. De allerfleste tilfælde af opticus neuritis er forårsaget af, at nervefibrene mister sit myelin. Det sker ved, at nogle af kroppens egne celler, macrofager og mikroglia, spiser (=fagocyterer) myelinet, hvorefter andre celler, såkaldte astrocytter, i stedet danner fibrøse lag ( såkaldte plaques).

Symptomer ved opticus neuritis

Hurtigt indsættende synsnedsættelse på et øje. Somme tider ubehag og smerter i og omkring det ramte øje i nogle dage omkring sygdomsdebut’en. Nogle patienter oplever små lysglimt i det ramte øje. Der kan også være hovedpine og ømhed i øjet.

Undersøgelse ved opticus neuritis

  • Synsnedsættelse til 0,1-0,3 eller værre
  • Undersøgelse af farve-syn viser, at dette er defekt
  • Synsnerven ser ofte helt normal ud ved indsyn i øjet, da de fleste er den såkaldt retrobulbære neuritis (se ovenfor)
  • Synsfeltsdefekter

Forløb af opticus neuritis

I starten forværres synet hurtigt over dage til uger, hvorefter det bedres igen. I begyndelsen af bedringen sker den hurtigt. Typisk sker helingen indenfor nogle uger, men forløbet kan strække sig over måneder. Over 90% opnår forbedring til synsstyrke 0,7 eller bedre. Der kan dog ses vedvarende farvesyns-defekter. Synsnervens hoved vil ofte blive mere bleg som følge af atrofi i synsnerven. Knap 10% udvikler en kronisk opticus neuritis med langsomt progredierende synstab til følge.

Hvem får opticus neuritis

Der er en overvægt af kvinder i forhold til mænd (75% af patienterne er kvinder). Sygdommen ses typisk i 20-30-40 års alder, og der er en risiko for recidiv – det vil sige nye anfald. Der er en risiko for, at patienter med opticus neuritis senere i livet  udvikler sygdommen dissemineret sclerose (=multiple sclerose, eller slet og ret sclerose).

Dissemineret sclerose

Dissemineret sclerose er en demyeliniserende sygdom, hvor hjernens og rygmarvens nervefibre kan miste sit myelin. Sygdommen er ofte anfaldsvis, og der kan være perioder med bedring. Sygdommen rammer flere kvinder end mænd og starter ofte i 30-40 års alder.

Opticus neuritis og sclerose

Efter et anfald af opticus neuritis er der en risiko på 50% for udvikling af dissemineret sclerose indenfor de næste 15 år. Man kan vurdere risikoen ved at foretage en kompletterende undersøgelse af hjernen med en såkaldt magnetrøntgen undersøgelse (MRI). Hvis denne undersøgelse viser plaques-læsioner (se ovenfor), så vil risikoen for at udvikle sclerose være større end  70%. Hvis der ikke ses plaques-læsioner vil risikoen være 25%.

Behandling af opticus neuritis

Der er set et lidt kortere sygdomsforløb, hvis der behandles med stor dosis binyrebark-hormon (kortison). Det er dog en behandling som indebærer rigtig mange bivirkninger, så det er ikke standard, at der behandles. Hvis det “raske” øje uden opticus neuritis har nedsat syn af anden anledning, kan det dog være indiceret med en behandling, der kan forkorte sygdomsforløbet.

Copyright Richardt Hansen

Den blinde plet

Den blinde plet i øjet er et område i synsfeltet, hvor øjet ikke ser noget. Dette område opstår, fordi der ikke er nogen synsreceptorer i det område af øjet, hvor synsnerven kommer ind. Nerven i sig selv ser intet. Det er synsreceptorerne, der ser. Disse receptorer, der er fordelt i hele nethinden, sender information om det, man ser, igennem de nervtråde, som samles i synsnerven. Synsnerven løber fra bagenden af øjet ind i hjernen. Nervetrådene følger synsbanerne inde i hjernen og ender i synscentret, som er ligger helt bagtil i hjernen.

De blinde pletter ligger ikke ens i de 2 øjne

Den blinde plet i venstre øje ligger til venstre for øjets synsakse. Det højre øjes blinde plet ligger til højre for øjets synsakse. Så når man kigger med begge øjne, så vil det ene øje se, der hvor det andet øje har sin blinde plet. Man har derfor normalt slet ikke nogen mangler i synsfeltet, fordi man jo ser med 2 øjne.

Find den blinde plet

Hvis man lukker det ene øje og så bare kigger rundt med det andet øje, så er der tilsyneladende ikke nogen plet, der mangler at se. Man er nødt til aktivt at undersøge sit synfelt for at finde den blinde plet. Man kan finde den blinde plet således: Tag et stykke hvidt papir. Tegn en stor prik (fluestørrelse) på papiret og sæt så et stort kryds ca 10 cm til venstre herfor.  Hold nu papiret op foran dig. Luk det højre øje og kig lige på prikken med det venstre øje. Hvis du flytter papiret nærmere/længere væk, mens du kigger på prikken, så vil du opdage, at krydset forsvinder, når papiret er ca 20-25 cm foran dig. Krydset forsvinder i den blinde plet.

Hjernen fylder synsfeltet

Det mærkelige er, at hjernen udfylder den blinde plet. Hvis du kigger på en hvid væg med det ene øje lukket, så er der ingen plet, hvor der ikke er hvidt. Det samme med en rød væg, blå væg eller hvilken farve som helst. Hjernen fylder lynhurtigt ud med noget, der er magen til synet omkring den blinde plet. Faktisk kan hjernen sagtens lægge selv indviklede mønstre til i synsfeltet. Hvis man med det ene øje lukket kigger på et maleri med masser af detaljer, eller hvis man kigger over på den anden side af gaden, så mangler der ikke noget. Hjernen er fantastisk til at udfylde defekter.

Hvad med andre defekter i synsfeltet end den blinde plet?

Patienter med grøn stær kan miste meget store dele af deres synsfelt uden at opdage det. Fordi hjernen stille og roligt vænner sig til at udfylde det manglende synsfelt. Det er selvfølgelig en trøst, at man ikke direkte bliver generet af manglende syn. På den anden side er det ikke ufarligt: Hjernen kan ikke udfylde bevægelige objekter. Så hvis nogen eller noget bevæger sig ind i synsfeltsdefekten, så opdager patienten det ikke, før dette noget kommer til syne i den del af synsfeltet, som både øjne og hjerne faktisk ser.  Derfor må patienter med store synsfeltsdefekter naturligvis ikke køre bil. For patienten kan det være svært at forstå, fordi gaden er der jo uden mangler. Men andre trafikanter og legende børn ses ikke, for hjernen kan ikke lave de bevægelige ting i synsfeltet.

Defekter i det centrale synsfelt

Mennesker med nedsat centralt syn – det kan være arvelige nethindesygdomme eller det kan være AMD – de får også deres synsfelt udfyldt af hjernen. Men de kan ikke genkende ansigter og heller ikke læse. Hjernen kan ikke regne disse centrale detaljer ud. En patient med central synsdefekt kan kigge op i himlen og se en hel blå himmel. Hvis der er spredte skyer, kan hjernen sagtens lave spredte skyer i synsfeltdefekten. Men hvis der kommer en flok fugle deroppe, så kan patienten med manglende centralsyn godt se fuglene ude i periferien, men når de kommer ind i centrum forsvinder de helt, og flokken kommer først til syne igen på den anden side af synsfeltdefekten.

Hjernen ser det den vil se

Konklusionen af dette er, at hjernen og øjnene ikke ser det samme. Øjnene ser i princippet alt bortset fra, hvis der er fejl/sygdom i øjnene. Hjernen derimod tolker det, som øjnene ser. Hjernen vil automatisk udfylde mangler i det, som øjnene ser. Omvendt vil hjernen smide det væk, som den ikke mener, der er brug for at se (f.eks. sorte prikker pga uklarheder i glaslegemet – man ser dem i begyndelsen, men hjernen vænner sig fra det, fordi prikkerne bare distraherer. Eller ringe omkring lys, når man har fået indopereret multifokale linser. Efter en tid vil hjernen heldigvis også ignorere disse).

Copyright Richardt Hansen

Anisometropi

Anisometropi betyder, at der er forskel på brillestyrken i de 2 øjne. Det betyder, at synet for det ene øje er betydeligt mere sløret end for det andet. Hvis ikke det opdages tidligt i barndommen, vil det medføre, at det slørede øje bliver amblyopt og dermed aldrig kommer til at se lige så godt som det andet øje.

Årsag

Anisometropi opstår, hvis der er forskel på øjnenes størrelse eller hvis der er bygningsfejl (astigmatisme) på det ene øje. Normalt er øjnene næsten lige store. Gennemsnit-størrelsen af et menneskeøje hos europæere er 23,45 millimeter fra forside til bagside. Og der er sjældent større forskel end 0,3 millimeter på de 2 øjne. Disse målinger er foretaget på millioner af mennesker i forbindelse med grå stær operationer, hvor de bruges til at beregne styrken på den kunstige linse, man sætter ind ved sådan en operation.

1 mm forskel på øjne er meget!

Hvis der er 1 millimeters forskel i størrelsen på de 2 øjne betyder det, at forskellen på brillestyrken på øjnene er 3 Dioptrier. 2 millimeters forskel vil give brilleforskel på 6 Dioptrier. Et par almindelige læsebriller er til sammenligning på 2½ Dioptrier.

Brillekorrektion

Et brilleglas på  plus 3 Dioptrier eller mere giver også en forstørrelse af det man ser. Folk med tykke plus-briller kendes på, at de får meget store øjne i brilleglasene. I modsætning hertil vil et brilleglas på minus 3 Dioptrier eller mere formindske det man ser. Man kender de meget nærsynede på at deres øjne og ansigt ser mindre ud i deres briller. Hvis man nu behøver en brille hvor der er 3 dioptrier eller mere i forskel på de 2 øjne, så vil der også blive forskel i størrelsen på det man ser på de 2 øjne. Det hedder aniseikonia. Det er ikke noget hjernen kan lide. Hjernen vil derfor prøve at undertrykke synet på det ene øje for at undgå “dobbeltsynet”. Brillekorrektion er derfor ikke muligt ved større anisometropier.

Kontaktlinsekorrektion

Anderledes er det med kontaktlinser. De hverken forstørrer eller formindsker. De er derfor at foretrække, hvis der er stor forskel på øjnenes refraktion.

Copyright Richardt Hansen

Amblyopi

Amblyopi har på dansk fået det ucharmerende navn “dovent øje”. Det er som oftest en sygdom, der kun rammer det ene øje. Men kan i sjældne tilfælde ramme begge øjne.

Synet udvikles eller bortvælges

Synet udvikles i barndommen. Hvis der af en eller anden grund er forskel på øjnene, kan hjernen bortvælge det øje, der er mest sløret. Det er ikke et bevidst valg, så man kan ikke bare bede barnet om at se med begge øjne. Hvis hjernen bortvælger det ene øje, vil synet på det øje langsomt forværres, fordi øjet ikke anvendes og dermed trænes.

Amblyopi ved skelen

Hvis barnet skeler, vil dette give dobbeltsyn. Dobbeltsyn er meget forvirrende og for at undgå den synsforvirring, vil hjernen vælge kun at se med det ene øje. Dermed udvikles synet ikke på det andet øje. Det gælder dog ikke, hvis barnet har en såkaldt alternerende skelen. I det tilfælde ser barnet sommetider med det ene øje og somme tider med det andet. I det tilfælde bliver begge øjne hver for sig normale. Derimod bliver der ikke noget samsyn (stereosyn). Øjnene arbejder helt enkelt ikke sammen.

Amblyopi ved anisometropi

Anisometropi betyder, at der er forskellig brillestyrke på de 2 øjne (= det ene øje er lidt større end det andet). Hvis det ene øje er langsynet, så vil synet på det øje være mere sløret end på det øje, der ikke er langsynet. Det kan også være, at der er såkaldt bygningsfejl på det ene øje men ikke på det andet. Derfor vælger hjernen at bortse fra det lidt slørede øje, som dermed ikke får udviklet synet ordentligt. Det vil ofte medføre en skelen på grund af det manglende samsyn.

Amblyopi ved manglende udsyn

Hvis der er f.eks medfødt grå stær (uklar linse) eller hvis f.eks barnets ene øjenlåg hænger ned over pupillen (= ptose). Så vil der ikke være frit udsyn for det pågældende øje. Dette øje får derved ikke nogen syns-stimulans og bliver derfor amblyopt, hvis ikke man opererer og dermed fjerner årsagen.

Amblyopi af begge øjne

Det er sjældent med dobbeltsidig amblyopi. Det skyldes oftest kraftig langsynethed af begge øjne, men kan også være stor bygningsfejl på begge øjne. Det kan i ulykkelige tilfælde også fremkomme ved overbehandling af amblyopi af det ene øje. Medfødt grå stær af begge øjne giver ikke amblyopi, da det som regel opdages ved fødslen eller kort tid efter, hvorefter barnet opereres og efterfølgende får kontaktlinser.

Diagnose

Barnet vil aldrig selv klage over amblyopi. Medfødt grå stær er en af de ting der undersøges for ved fødslen eller første lægebesøg. Synstest foretages ved 4-års alder for at fange evt amblyopi. Hvis der findes forskel på synet i den alder, kan man stadig nå at udvikle synet på det amblyope øje med behandling. Hvis man derimod ikke opdager amblyopien inden skolealderen, så vil det ofte være for sent at behandle, da synet er færdigudviklet i 7-8 års alderen.

Behandling for amblyopi

Behandlingen foretages ved at tildække eller sløre synet for det normale øje, så synet på det amblyope slørede øje bliver trænet. Det gøres ved at tildække det normale øje med klap i en del af tiden. Behandlingen foretages i tæt samarbejde med en såkaldt skeleterapeut (ortoptist), da det er vigtigt ikke at overbehandle/underbehandle. Hvis der er brug for briller, ordineres disse af skeleterapeut/øjenlæge, og det kontrolleres ofte, om styrken af brillen behøver ændring. Det er en vigtig og ikke altid let behandling, da barnet naturligvis ikke synes, det er sjovt at få tildækket det øje, der ser bedst.

Ved moderat amblyopi kan man evt behandle med øjendråber, som gør synet for det bedste øje sløret en del af tiden.

Specielle amblyopi tilstande

Man kan også udvikle amblyopi ved fejlernæring. Denne type amblyopi kan også udvikles hos voksne. Den opstår i vores del af verden mest hos alkoholikere, men kan også ses ved patienter med meget ensidig kost som f.eks. veganere. Tilstanden kan også opstå ved forgiftning. Diagnosen kan stilles på synsfeltundersøgelse og farvesyns-test. Behandlingen bør foretages i samarbejde mellem diætist og alm.praktiserende læge

Copyright Richardt Hansen

Øjets tryk

Øjet er som en lille bold. Den ydre væg i øjet består af kollagene fibre som er meget tætte og faste. Den allerforreste del af øjenvæggen er hornhinden, hvor fibrene ligger på en speciel tæt måde, som gør den gennemsigtig. Den øvrige del af øjenvæggen er fibrene mere løst pakkede med væske imellem, som gør væggen hvid. På bagsiden af øjet er der et hul i øjenvæggen, der hvor synsnerven kommer ind i øjet. Synsnerven er blød, som al anden nervevæv i kroppen. I synsnervens midte kommer desuden de blodkar, der forsyner nethinden inden i øjet med blod.

Måling af øjets tryk

Der er tryk i øjet som er lidt højere end i omgivelserne. Hvis man forsigtigt trykker/mærker på sit øje ude på siden, kan man mærke, at øjet er som en lille pumpet bold. Hvis der ikke var et tryk i øjet, ville det synke sammen. Man kan måle trykket i øjet på forskellige måder. Øjenlægen har et såkaldt applanations tonometer, som rører ved øjet, der så først må bedøves på overfladen. Apparatet har en skala som indstilles og derefter bruges til at aflæse øjets tryk. Trykket kan også måles ved at puste luft mod øjet. Ved at se på reflexen af den krumning, det giver på øjets overflade i et splitsekund kan en computer beregne øjets tryk. Der er desuden udviklet et apparat, der skyder en lille vatpind mod øjet og som ved at måle farten, som vatpinden reflekteres med, kan beregne øjets tryk.

Det normale øjentryk

Det gennemsnitlige tryk i øjet for alle mennesker er 16 mm kviksølv  (16 mmHg).  Trykket er normalfordelt med en let skæv klokkekurve. 86% af alle mennesker har et øjentryk mellem 11 og 21 mmHg. Ca 10% af alle mennesker har et øjentryk der er over 21 mmHg

Øjentrykket er uafhængigt af blodtrykket. Så forhøjet blodtryk giver ikke forhøjet øjentryk. Øjentrykket fluktuerer over døgnets timer. Det påvirkes af mange faktorer bl.a. vore hormoner, som også udviser døgnvariation. Hos de fleste mennesker med normal døgnrytme (sover om natten) er trykket i øjet højst sidst på formiddagen

Forhøjet tryk i øjet

For højt tryk i øjet ser man ved sygdommen grøn stær. Men der findes også mennesker med højt tryk i øjet, som ikke har grøn stær. Der er lavet studier over hvordan det går, hvis man har forhøjet tryk i øjnene. Ca 10-12% af patienter med forhøjet tryk udvikler grøn stær inden for de kommende 5 år, hvis man ikke behandler trykket. Akut forhøjet tryk i øjet hedder akut grøn stær. Det giver voldsomme symptomer.

Behandling af forhøjet tryk

For højt tryk kan behandles med øjendråber eller med SLT laser behandling. Man skal dog være varsom med at sætte en behandling i gang med øjendråber. En sådan behandling skal jo fortsætte livet ud. Og hvis det kun er 10-12% der reelt ville have udviklet sygdom, så betyder det jo, at man overbehandler – ca 88-90% med for højt øjentryk udvikler ingen sygdom!

Kontrol af øjets tryk

Hvis man har forhøjet tryk i øjnene vil det nok være en bedre “behandling” regelmæssigt at kontrollere sine øjne og trykket i dem hos en øjenlæge. Med disse kontrolbesøg vil man kunne fange de få, der udvikler grøn stær i tide og så starte behandlingen, når den helt sikkert behøves

Risikofaktorer for at udvikle grøn stær

– Trykket i øjnene

– Patientens alder (stigende risiko med stigende alder)

– Hornhindens tykkelse

– Store variationer af tryk over døgnets timer

– Køn (Mænd med højt øjentryk har større risiko for at udvikle grøn stær)

– Trykskade af synsnerven (bedømmes af øjenlægen)

Generelt anbefales det at starte med behandling, hvis øjets tryk er over 30. I de tilfælde udvikler 40% nemlig grøn stær inden for 5 år uden behandling.

Copyright Richardt Hansen

Temporalis arteritis

Temporalis arteritis er en inflammation i de mellemstore arterier i hovedet. Det ses mest ved arteriegrene fra den ydre hovedpulsåre (arteria carotis externa). Temporalarterien er netop en gren fra carotis externa arterien.  Den mest alvorlige komplikation ved temporalis arteritis ses ved inflammation af den arteriegren, der forsyner øjet. En sådan inflammation kan lukke arterien helt, hvilket medfører akut blindhed. Inflammationen er ofte segmentær, hvilket betyder, at områderne med sygdom er som pletter i en ellers rask arterie. Så hvis man tager en biopsi af arterien og får et negativt svar, så udelukker det ikke, at sygdommen er der alligevel. Den kan sidde lige ved siden af biopsien.

Symptomer

Symptomerne ved temporalis arteritis er ganske mangeartede og uspecifikke. Alle patienter har ikke nødvendigvis de samme symptomer. Men man ser bl.a. disse: Feber, hovedpine, ømhed og øget følsomhed i hovedbunden, smerter når man tygger, smerter i tungen, sløret/nedsat syn, pludseligt synstab, dobbeltsyn/skelen, akut tinnitus og polymyalgia rheumatica.

Da sygdommen kan medføre synstab/blindhed, er en hurtig diagnose meget vigtig. Hurtig start med behandling forhindrer synstab.

Årsager – hyppighed

Sygdommen er ikke ligeligt fordelt i verden. Der er betydeligt flere tilfælde i Nordeuropa end andre steder. Allerstørst hyppighed af sygdommen findes i Skandinavien. Kun yderst sjældent er patienten yngre end 55.  Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der får temporalis arteritis. På disse parametre minder den meget om polymyalgia rheumatica. Mange anser disse 2 sygdomme for at være den samme – bare med forskellige udtryk.

Diagnose

Ofte ømhed over temporalis området (tyggemuskulaturen  i tindingen). Man kan ofte mærke en fortykket arterie temporalis med nedsat pulsation. Man kan tage en biopsi af arteria temporalis. Et positivt svar er ensbetydende med sygdommen. Et negativt biopsisvar udelukker desværre ikke sygdommen. Blodprøver viser en tårnhøj sænkning (SR). Der er faktisk kun 3 sygdomme, som giver en SR på over 100. Temporalis arteritis er den ene. Pludselig blindhed på ét øje bør altid medføre mistanke om temporalis arteritis ved patienter ældre end 50 år. Det er yderst vigtigt at starte behandling hurtigst muligt for at forhindre synstab/blindhed af det andet øje.

Behandling

Ved mistanke om temporalis arteritis er det vigtig at starte med kortisonbehandling hurtigst muligt. Typisk startes med højdosis, som så sænkes over nogle uger. Patientens symptomer vil hurtigt lindres efter start af behandling. Desværre går synstab ikke tilbage med behandlingen, og netop derfor er hurtig behandling meget vigtig. Det er ofte nødvendigt at anvende kortison i 2-3 år i så lav en dosis som muligt under hensyn til at holde blodprøven (SR) indenfor normal.

Copyright Richardt Hansen