Rebellkirurgen

Jeg skrev et blog indlæg i april 2017 om en af mine tidligere læremestre Erik Erichsen. Det var i forbindelse med at CPH:DOX viste filmen Rebel Surgeon om Eriks virke på et sygehus i Ethiopien gennem 10 år. Erik Erichsen er nu pensioneret. Han bruger tiden til at rejse rundt og holde foredrag om sundhedsvæsenet. Udover det spiller han trompet og har uddannet sig yderligere udi musikken . Nu er han aktuel med en bog om sit liv, Rebellkirurgen. Bogen udkommer senere i år på dansk.

Ethiopien m.m.

I bogen fortæller Erik om sin baggrund i Danmark, sin uddannelse til læge og om hans karriere indenfor kirurgien. En karriere der starter i Sverige med enkelte afstikkere til Bornholm.  Mest af alt beskriver han karrieren i Ethiopien og i Kampuchea under helt andre forhold, end vi kender. Erik Erichsen har en fantastisk evne til at fokusere på behandlingen og på at finde løsninger, når der ikke er de ressourcer, som vi har vænnet os til. De, der ikke allerede har set dokumentarfilmen, bør leje den og se den.

Korrektur / redaktør

Bogen er indtil videre kun tilgængelig på svensk. Jeg har læst den og synes overordnet, at den er tankevækkende og læseværdig. Bogen har sine skønhedspletter. Ind imellem følte jeg mig som gidsel i en vendetta mellem forfatteren og hans tidligere arbejdspladser. Jeg tror en aktiv redaktør ville have kunnet gøre bogen lidt skarpere og måske fjernet vendettaen. Eksjö Lasarett kan jeg f.eks ikke genkende Eriks beskrivelse af. Det var der, jeg under min turnus mødte Erik, som var i gang med sin ortopædkirurgiske specialistuddannelse.

Eksjö Lasarett

Jeg havde min turnus i kirurgi på Eksjö Lasarett i 1986-87. Det er en af de bedste arbejdspladser, jeg har været på. Med den mest fantastiske chef, jeg overhovedet har haft i min karriere. Docent Johannes Järhult (senere professor) påvirkede mig dels med hans ydmyghed og  menneskesyn og dels med hans kvalitetstankegang.  Det var dér, jeg lærte at holde øje med kvaliteten af den kirurgi, der udføres. Hele tiden at holde den op mod kendte standarder. Fordi man ikke må have dårligere resultater end standarden – og fordi man hele tiden skal hæve standarden, så det ikke bare stopper ved laveste fællesnævner. Jeg mærkede aldrig nogen misstemning mellem Erik  Erichsen og klinikledelsen.

Fritiden i Eksjö

En af de andre ting, jeg husker fra den periode, er, at vi omgik hinanden. Det er ikke alle steder, jeg har arbejdet, hvor vi kolleger mødte hinanden i fritiden. Men i Eksjö besøgte vi hinanden og kirurgerne i klinikken arbejdede frivilligt i byens filmklub, så jeg fik set en del film, når det var mig, der solgte billetter eller slik i biografen.

Kunstneren

En af mine senere chefer, Overlæge Peter Bernth på Frederiksberg Hospital, benævnte altid kirurgerne som små kunstnere. På den himmel lyser Erik Erichsen for mig som en klar ledestjerne. Erik har helt klart evnen til at tænke ud af boxen og finde løsninger for den enkelte patient. Alle hans eksempler i bogen og i dokumentarfilmen er fantastiske. Og selvfølgelig er det ikke bare talent, det er også hårdt arbejde med megen læsning og konstant videreuddannelse. Det er det sidste, der gør det muligt at være kunstner. Her adskiller kirurgi sig ikke fra guitarspil eller anden kreativ kunst.

Kvalt i New Public Management

De sidste par sider af bogen er deprimerende. De handler om, hvordan sundhedsvæsenet nu er sendt til tælling på grund af New Public Management. Skemaer skal udfyldes helt ud i det ekstreme. Kliniske retningslinjer følges til punkt og prikke, mens den akutte patient risikerer at dø ved siden af.  Defensiv medicin bliver styrende, hvilket fremadrettet kommer til at koste liv. Der er ikke længere tillid til fagpersoners dømmekraft.  Alt styres fra administrationens mange lag. Desværre er det ikke kun sundhedsvæsenet, der er ramt. Det gælder også skoler, hjemmepleje, politi m.m.

Citat fra Rebellkirurgen

Copyright Richardt Hansen

Kemiske øjenskade

Det er ikke helt ualmindeligt at man får et stænk eller sprøjt i øjet. Ofte vil blinkerefleksen redde øjet fra at blive ramt, og heldigvis er det mest almindelige jo et sprøjt med vand. Det kan jo være nok så irriterende, men er heldigvis ufarligt. Kemisk øjenskade er derimod betegnelsen for skade med kemiske stoffer, der ætser.

Surt eller basisk

Det drejer sig om enten noget surt (f.eks. batterisyre) eller noget basisk (f.eks. vaskemiddel eller rensemiddel), man får i øjet. Disse kemiske stoffer kan i værste fald medføre tab af øje og syn. Syre ses f.eks ved stænk eller sprøjt fra blybatterier. Syre ødelægger overfladen af øjet og giver en overfladisk kemisk reaktion, der ikke trænger dybere ind i øjenvævet.

Dybere kemisk øjenskade

Basiske midler ætser på en anden måde, der ikke begrænser sig til overfladen, men derimod trænger dybere ind i vævet. Almindeligt forekommende basiske midler er f.eks. rengøringsmidler, der anvendes i alle hjem. På arbejdspladsen kan det være læsket kalk, gødning, kaustisk soda, ammoniak. Fyrværkeriskader er en blandingsskade – der er både eksplosions-skade, varmeskade og ætseskade.

Andre kulturer

Andre steder i verden anvendes syre eller basiske midler også som våben, for at skade ofrene maksimalt. F.eks. har det været en helt almindelig måde at bekæmpe hinanden i kriminelle miljøer i England. Heldigvis har vi ikke set noget lignende i Skandinavien.

Akut behandling

Øjenskylning bør startes hurtigst muligt. Det er sjældent man lige har fysiologisk saltvand eller lignende ved hånden. Men det går udmærket at starte øjenskylning med almindeligt postevand. Hvis der er kontaktlinser i øjet, bør den fjernes. Men fortsæt med skylning indtil ambulancen er kommet, eller man når frem til skadestuen. Derefter vil skylning også fortsættes men nu med Ringeracetat eller øjenskyllevæske (Balanced Salt Solution)

Vigtige oplysninger

Når man når frem til skadestuen/øjenlægen, så er det vigtigt at fortælle, hvad det var for kemisk stof, der er kommet i øjet. Tidspunktet for hvornår det skete og ikke mindst hvor meget/længe man har skyllet. Når der har været skyllet i mindst 30 minutter med øjenskyllevæske, vil øjenlægen undersøge øjet og derefter gradere den eventuelle skades omfang.

Fortsat behandling

Denne gradering bestemmer den fortsatte behandling. I de letteste tilfælde vil det være smørende øjendråber eller smørende øjensalve samt evt. antibiotikasalve. I de sværeste tilfælde vil det udover denne behandling desuden være kortisonbehandling og antibiotikatabletter samt C vitamin tabletter. I de allersværeste tilfælde kan der blive tale om øjenoperationer i form af fjernelse af nekrotisk væv og eller transplantation af frisk væv.

Forebyggelse

Det allervigtigste er selvfølgelig forebyggelse. Husk beskyttelsesbriller, når der arbejdes med ætsende stoffer. Ikke mindst når man renser afløb hjemme eller arbejder med bilbatteriet i garagen! På arbejdspladser, hvor ætsende stoffer anvendes, skal der findes beskyttelsesbriller, og der skal findes førstehjælps-kit med øjenskyllevand.

Copyright Richardt Hansen

30 års jubilæum

Den 13.februar 1989 lavede jeg min første selvstændige grå stær operation. Min vejleder var overlæge Lena Brodin i Halmstad. Jeg havde assisteret ved hendes operationer gennem måneder og fået lov til at lave mere og mere af hver operation, indtil jeg nåede frem til den første helt selvstændige operation.

ECCE

Den operationsteknik, jeg blev oplært i, var den såkaldte ECCE. Øjet åbnes kirurgisk stort nok til at den uklare linse blev fjernet i hel tilstand. Øjet skulle derfor sys sammen bagefter med en 10-0 nylontråd, som er tyndere end menneskehår. Denne operationsteknik nåede jeg at foretage ca. 1000 grå stær operationer med.

Phaco

I 1994 blev jeg ansat ved øjenafdelingen i Lund og derefter oplært i den nyere phacoemulsifikationsteknik af Overlæge Ingrid Florén. Siden 1995 har jeg opereret mine patienter i såkaldt dråbeanæstesi. Der er så tilkommet små-justeringer i teknikken i alle årene siden. Operationsudstyret er blevet mere sofistikeret og alt sammen har været med til at lave operationen for grå stær til en meget sikker operation for patienten.

Refraktiv kirurgi

Hvor patienterne i 1980’erne og 1990’erne primært kom for at få fjernet den grå stær, så kommer de nu også med et ønske om at slippe for briller i forbindelse med operationen. Det er endda blevet almindeligt, at en evt. bygningsfejl i øjet rettes i forbindelse med operationen for grå stær. Nogle patienter går endda skridtet videre og får indopereret trifokale linser i øjet, så de også slipper for læsebriller.

Ny prispolitik fra og med 1.marts

Fra og med 1.marts vil jeg have en enhedspris på grå stær operation. Så ikke nogen ekstra pris for at rette eventuel bygningsfejl. Prisen for en grå stær operation vil blive 9.500 kroner per øje og operationen vil rette bygningsfejl, hvor dette er påkrævet. Patienterne vil fortsat blive informeret omkring bygningsfejl, men skal ikke vælge om de vil betale ekstra for en sådan operation. Det er inkluderet ved behov.

Mest succesfulde operation

Grå stær operation er en af de største kirurgiske succeser i menneskehedens historie. Den redder ikke direkte liv, men forhindrer nedsat syn i alderdommen. Operationsteknikken kom “just in time” sammenfaldende med at mennesker verden over nu har en forventet gennemsnitlig levetid på over 70 år. I de velstillede lande endda over 80 år.

Antal operationer

De første 10 år udførte jeg ca 2-300 operationer årligt og lavede også andre øjenoperationer (hornhindetransplantationer, øjenlågskirurgi, tryksænkende operationer for grøn stær). For 20 år siden subspecialiserede jeg mig i grå stær kirurgi og udførte derefter mere end 1000 operationer om året. Et enkelt år (2006) udførte jeg 2571 operationer. Totalt har jeg nu lige inden mit 30 års jubilæum udført 28.889 operationer. Hvis man ser på opgørelser over komplikationer i forbindelse med grå stær operationer, så er risikoen ca 2-3% i de fleste internationale undersøgelser. Hvis kirurgen derimod udfører mange operationer, så falder risikoen til under 1%. Personligt har jeg ca et “hul i bagkapsel” på  1 operation ud af 5-6000.

Sverige

Efter nogle år med kun at operere i min egen klinik, er jeg nu tilbage i Sverige, hvor jeg opererer patienter hver anden uge. Dette er med til at holde mit antal af årlige operationer over 1000. Hvilket som nævnt ovenfor giver mig færre operationskomplikationer.

Copyright Richardt Hansen

Visuel agnosi

Agnosi betyder manglende evne til at genkende. Det kan enten være fordi evnen ikke er udviklet eller det kan være en skade i et bestemt hjernecenter. Hvis det er hjernens synscenter, der er skadet, hedder det visuel agnosi. Det betyder manglende evne til at genkende noget man ser – selvom det i øvrigt er velkendt.

Prosopagnosi (prosop agnosi)

Prosopagnosi er manglende evne til at genkende ansigter (Prosopon er det græske ord for ansigt). Det findes i alt fra lettere besvær med at huske ansigter på mennesker, man har mødt og over til ikke at kunne genkende familiemedlemmer eller sågar sit eget spejlbillede. Det er nok den mest almindelige form for visuel agnosi. Den menes at forekomme hos ca 2-3% af alle mennesker. Hos de fleste heldigvis kun i lettere grad.

Associativ visuel agnosi

Associativ visuel agnosi er en tilstand, hvor patienten ikke kan forbinde det sete med noget. Det kan opstå som en hjerneskade f.eks apoplexi. Men det kan også ses ved demens. Det sætter patienten i besværlige situationer, fordi intet genkendes. De kendte amerikanske neurolog Oliver Sacks har beskrevet en patient med denne type demens i historien ”Manden der forvekslede sin kone med en hat”.

Manglende udvikling af synsassociation

Selvom jeg ikke har set alle katte i hele verden, så ved jeg godt, at det er en kat, når jeg ser en ny kat. Hvis man på grund af nedsat eller manglende syn i barndommen ikke har trænet synsassociation, så vil man stå i en næsten lignende situation som Oliver Sacks patient, hvis man senere får synsevnen f.eks ved en operation. Til gengæld vil man i den situation kunne træne synsassociationen. En patient med netop denne skæbne har Oliver Sacks faktisk også beskrevet i en patienthistorie, der oven i købet er blevet filmatiseret (”At First Sight”).

Farveagnosi

Man kan have farveagnosi, som betyder at man ikke kan genkende farver på trods af et normalt farvesyn, som kan testes normalt med f.eks. Ishiharas farveplancher.

Neurologisk sygdom – Oliver Sacks

Patienter med visuel agnosi vil generelt have helt normale resultater ved synstest hos øjenlægen. Øjnene vil helt enkelt være normale. Så disse patienter vil muligvis først blive set af øjenlæge, men de vil altid blive viderehenvist til neurolog. Hvis der er nogle af mine bloglæsere, der er interesseret i disse mere eller mindre sjældne neurologiske sygdomme, så har ovennævnte amerikanske neurolog Oliver Sacks skrevet flere letlæste bøger om emnet. En del af disse endda oversat til dansk (”Manden der forvekslede sin kone med en hat”, ”En antropolog på Mars”, ”Et ben at stå på” og ”De farveblindes ø”).

Copyright Richardt Hansen

Identifikation

Der er i min tid som læge blevet tiltagende strammet op på, at man skal identificere sine patienter. I 80’erne kunne jeg nøjes med at identificere patienten med navn. Senere blev det med både navn og  cpr-nummer. I dag skal patienten, der kommer til en operation, både sige sit navn og CPR-nummer til sygeplejersken ved forberedelserne til operationen og derefter igen sige sit navn og CPR nummer til kirurgen lige inden operationen.

Lige ved og næsten…

Det sker ikke helt sjældent, at der er 2 patienter med samme navn til stede. Et helt ekstremt tilfælde oplevede jeg i Holbæk for 12 år siden: 2 patienter, der begge hed det samme, skulle opereres for grå stær lige efter hinanden. De havde desuden samme fødselsdag og var født samme år. Altså måtte jeg fortsætte med at bede om de sidste 4 cifre. Begge skulle opereres i det venstre øje den dag. Linseudmålingerne kom frem til, at de skulle have præcis samme styrke og model af kunstig linse…  Jeg vil tro, at et sådan sammentræf ligger i samme sandsynlighedskategori som at vinde i Lotto.

For at undgå fejl og bedrag

Først og fremmest er al denne iver med identifikation vigtig med henblik på at undgå fejl. Man skulle jo nødig operere den forkerte patient. Tænk bare på alle skrækhistorier om fjernelse af det forkerte ben eller øje…  Derudover er det en kontrol med, at sundhedsvæsenet ikke betaler for behandling af ukendte mennesker. Kun de med et gyldigt dansk CPR-nummer behandles gratis i det offentlige danske sundhedsvæsen.

Private operationer

I min privatklinik kan hvem som helst blive opereret, hvis der er indikation for operation. Jeg har haft patienter, der kom fra alverdens lande for at blive opereret af mig. Her er socialt bedrag i ovennævnte betydning ikke mulig, da patienterne jo selv betaler for egen behandling. Men jeg fører naturligvis journal også på disse mennesker. De registreres med deres
fødselsdata og tildeles af mit journalsystem 4 bogstaver/tal, som så udgør et midlertidigt CPR-nummer, hvis de da ikke har et dansk CPR-nummer.

Den mystiske patient

For 6-7 år kom der en patient med skandinavisk dialekt, som ønskede operation af sin grå stær. Han havde skandinavisk navn og et dansk CPR-nummer, som mit journalsystem kunne genkende. Patienten havde en moden hvid grå stær, som absolut behøvede operation. Patienten søgte som privat patient og betalte selv for operation og undersøgelser. Behandlingsforløbet var helt komplikationsfrit. Så umiddelbart intet mystisk.

Samme CPR

Ca ½ år senere fik jeg henvist en patient via det offentlige ventelistesystem. Denne patient havde det samme CPR-nummer og navn og adresse som ovennævnte patient. Den skandinaviske dialekt var også intakt.  Men det var bare en helt anden person. Desuden var han endnu ikke opereret. Refraktive data på henvisningen svarede til de målinger vi foretog. De var helt anderledes end den person, der et halvt år tidligere selv havde betalt for sin operation under samme navn og CPR. Vi spurgte lidt mere ind til den henviste patients ID og kontrollerede hans sygesikringsbesvis.  Han blev opereret på det offentliges regning på begge øjne. Også uden nogen komplikationer. Henvisende instans fik udskrivningsnotat.

Hvorfor?

Der er ingen logisk forklaring på, hvorfor nogen, der selv betaler sin operation, lader sig undersøge og operere under falsk navn.

Falsk maleri

Ugens billede er et maleri, som jeg købte i et kendt galleri i Bredgade i København i 2012. Dette billede var signeret på bagsiden og ret dyrt. Men det var falsk.  Falskneriet blev opdaget, da jeg senere ville sælge billedet. Det medførte en husransagelse og sigtelse for bedrageri. Heldigvis havde jeg gemt kvitteringen fra galleriet, så jeg via min advokat fik mine penge tilbage og sigtelsen blev frafaldet. Billedet blev konfiskeret af politiet.

Copyright Richardt Hansen

Øjets spejl

Der er en kvinde, der har spurgt mig om omkring den refleks, der kan ses fra den kunstige linse, som man får ind i øjet ved en grå stær operation (eller RLE-operation som det hedder, hvis man får korrigeret sit syn). Hun undrer, om det er som den refleks, man får fra hundes og kattes øjne i mørke.

Refleksen fra kunstig linse

For at man skal kunne se klart gennem en optisk linse, så er linsen nødt til at være blank. Hvis den er mat,  bliver synet tåget. Derfor er den kunstige linse man opererer ind i øjet blank. Helt uafhængig af om det er en monofokal eller en trifokal linse og helt uafhængig af operationsmetode. Den kunstige linse sidder 1-2 mm bagved pupillen og det meste lys, der falder mod øjet fra siderne, reflekteres af hornhinden. Derfor er det ikke ofte, at man ser refleks fra den kunstige linse. Men nogle gange kommer der refleks, som kortvarigt kan ses af andre personer. Det ligner lidt et blink fra en krystal eller diamant.

Nethindens lag

Nethinden i øjet er lagdelt. Fotoreceptorerne som er de lysfølsomme celler (tappe og stave) står dyppet ned i et cellelag, som hedder pigmentepitel. Dette lag ligger imellem nethinden og årehinden, der, som navnet antyder, er et tæt lag af blodkar. Pigmentepitelet hos mennesker dæmper det indfaldende lys, når det har passeret forbi fotoreceptorerne.

Hunde og kattes refleksøjne – øjets spejl

Pigmentepitelet er hos nogle dyr bl.a. hunde og katte forsynet med et specielt spejlende lag (tapetum lucidum), som reflekterer lyset. Derved får de ligesom brugt lyset 2 gange og får derfor et meget bedre mørkesyn end mennesker. Dette reflekterende lag ses tydeligt, hvis man lyser i hundens / kattens øje. Det bliver som en refleks (katteøje). Mine 2 hunde har de mest fantastiske farver: Den ene har smaragdgrøn reflex og den anden har nærmest azurblå reflex.

Sallys øjnes spejl

Reflex fra Sallys øjnes spejl

Lulus øjnes spejl

Reflex fra Lulus øjnes spejl

Kunstig linse = katteøje?

Man kan ikke fremkalde nogen reflex fra den kunstige linse, som gør at den ses konstant. Så mennesker, der er opereret for grå stær, får således ikke ”katteøjne” med i købet. Hvis nogen ønsker kunstige effekter i øjnene, så er det kontaktlinser, man skal have fat i. De fås til gengæld i alle mulige og umulige farver og kan heldigvis let tages ud og smides væk efter brug.

VIGTIGT VIGTIGT:

Gentager her mine råd og forsigtighedsanbefalinger angående nytåret:

Fyrværkeri

Mine nytårsaftener i Danmark har de senere år været besværliggjort af mine 2 dejlige hunde. De er begge meget bange for det mindste lille bang. Så allerede fra omkring jul og hen til begyndelsen af januar er de ikke til at trække med udenfor. Nytårsaften går de helt i selvsving og går rystende rundt og piber. De kan helt enkelt ikke finde ro. Jeg har prøvet med medicin, men det gør dem bare endnu mere rystende.

Fyrværkeri er ikke ufarligt. Der sker hvert år ulykker med øjenskader. For at minimere risikoen for skader, så følg disse råd:

  • Lad være med at affyre noget som helst, hvis du ikke er ædru. Udnævn en ædru fyrværkerimester i selskabet (kan være den, der også skal køre bilen hjem!)
  • Anvend altid beskyttelsesbriller
  • Anvend aldrig ulovligt fyrværkeri. Det er ikke testet og kan være livsfarligt
  • Antænd aldrig fyrværkeri, som du holder i hånden.
  • Kast aldrig med fyrværkeri
  • Affyr aldrig fyrværkeri mod andre mennesker (eller dyr)
  • Gå aldrig tilbage til en fuser
  • Antænd kun et stykke fyrværkeri ad gangen. Bind aldrig fyrværkeri sammen
  • Affyr raketter fra stativ, flaske eller rør, som står fast

Hvis skaden sker:

Skyl det skadede område med koldt vand. Tag omgående til skadestuen, hvis der er åbent sår, forbrænding eller øjenskade.

Godt nytår til alle

Copyright Richardt Hansen

Synets udvikling

Et spædbarn kan se, men ikke som en voksen. Menneskebarnet er født med syn, som derefter udvikles /modnes i barndommen. Så hvis man som voksen har en synsstyrke på 1,0 (nogle kalder det 100% syn), så er synsstyrken hos spædbarnet  0,05-0,1. Spædbarnet ser mod lyset, som kan følges langsomt i vandret retning.

Synets udvikling – 3 måneders alder

I 3 måneders alder kan man få sikker øjenkontakt med barnet. Synsstyrken kan måles til 0,1-0,2 (Preferential looking test). Barnet rækker ud efter legetøj og begyndende udvikling af dybdeskarphed (samsyn). Øjnenes har centralt følgebevægelser i alle retninger. Barnet smiler til forældre.

Synets udvikling – 6 måneders alder

Øjnene følger ting i bevægelse. Genkender både objekter og mennesker. Synsstyrken kan måles til 0,1-0,3. Kan gribe ting i bevægelse. Normalt synsfelt og normalt farvesyn kan måles med specialundersøgelser.

Synets udvikling – 1 års alder

Kan orientere sig hjemme / i kendte omgivelser. Kan skelne mellem ukendte og kendte mennesker. Kan genkende billeder. Kan gemme og finde ting. Synsstyrke kan måles til 0,3-0,4.

Synets udvikling – 2 års alder

Synsstyrken kan testes til 0,5-0,8. Der er sikker koordination af hænder og øjne. Kan finde ens ting og pege på specifikke billeder i bøger.

Synets udvikling – 3 års alder

Synsstyrken kan måles til 0,7-1,0. Nethindevævet er færdigudviklet. Barnet kan lægge enkle puslespil og er begyndt at tegne.

Skelen

Hvis de voksne omkring barnet opdager, at barnets øjne skeler, er det vigtigt at få det undersøgt. Skulle en sådan undersøgelse fastslå skelen, er det afgørende for udviklingen af synet, om begge øjne anvendes eller om det kun er det ene øje, der anvendes. Hvis det sidste er tilfældet, skal man træne det øje, der ikke anvendes, for at være sikker på at synet udvikles. Dette er specialbehandling under tilsyn af en ortoptist.

Synsprøvning med symboltavle

En egentlig synstest af børn starter hos den praktiserende læge, når barnet er 3, 4 og 5 år gammel. Ved denne tidlige test er det vigtigt at opdage om der er nedsat syn på det ene øje, for at kunne træne det til normal synsudvikling (se ovenfor).

Efter 8 års alder

Synet er fuldt udviklet når barnet begynder i skolen og efter 8 års alder er det meget svært at udvikle/modne synet, hvis det ikke allerede er udviklet. Skulle synet i denne alder være stærkt nedsat vil dette være permanent (amblyopt = dovent øje).

Copyright Richardt Hansen

Synstest af børn

Man kan teste børns syn helt ned til spædbarnsalderen. Nyfødte ser efter lys, så man kan vurdere, at barnet ser ved hjælp af en lommelygte eller pencillygte. Derimod kan man ikke vurdere, hvor skarpt synet er. Det må vente til barnet er et par måneder gammelt.

Preferential looking

Den test, man anvender, blev udviklet for 70 år siden. Hvis det er et barn på 2-3 måneder, så ligger barnet ned under synstavlen, som er et stativ henover barnet med 2 luger. I hver luge kan man anbringe figurer eller mønstre. Hvis man f.eks anbringer en stregtegning af et ansigt i den ene luge og en stregtegning med præcis de samme symboler i den anden luge – men hvor tegningens øjne er over hinanden og næsen ved siden af øjnene og munden øverst, så vil et barn med normalt syn automatisk fokusere på ansigtstegningen. Barnet foretrækker at se på et genkendt mønster frem for et tilfældigt mønster. Det hedder preferential looking.

Småbørnsalderen

Når barnet er lidt ældre og kan sidde op, kan man lave en lignende test med såkaldte Teller Acuity Cards foran barnet. Det er store grå plader med et stribemønster i den ene side af pladen. Man kan så lave en synstest, ved at anvende forskellige plader, hvor stribemønsteret bliver tyndere og tyndere. Til sidst er de så tynde, at øjet ikke kan skelne mellem den ensfarvede grå skive og den grå/sort-stribede, og barnet vil derfor ikke fokusere på nogen af siderne.

Symboltavler

Når barnet er 3 år eller ældre, kan synet testes med symboltavler (juletræ, svane, flyvemaskine m.m.), hvor symbolerne bliver mindre og mindre. Her laves en egentlig synstest. Den kan også laves med enkelte symmetriske bogstaver (HVOT), hvor barnet får en lille tavle med alle 4 bogstaver og skal så pege på det bogstav, der svarer til det der, vises på syns-skærmen.

Analfabeter

Denne HVOT tavle kan også anvendes, hvis det er en voksen analfabet, man vil teste synet på. Tilsvarende test kan gøres med en skærm med E-er der kan vendes , hvor testpersonen skal pege op, ned eller til en af siderne alt efter hvor E’ets vandrette streger peger hen.  Man kan teste et øje ad gangen ved at sætte en lap over det andet øje.

Samsyn

Man tester samsyn (stereosyn) med specielle 3D test plader / figurer som f.eks såkaldt TITMUS hvor det er en stor flue der ses som 3-dimesionel med specielle briller på.

Briller?

Hvis man skal undersøge et barn for behovet for briller, så kræver det, at man først “lammer” akkomodationen. Dette gøres med øjendråber, der tager nogle timer om at virke. Derefter kan man med en specialundersøgelse (skiaskopi) finde styrken på den brille, barnet evt. behøver. Man kan også, hvis det er et lidt ældre barn, der kan medvirke ved undersøgelsen foretage denne undersøgelse med en autorefraktor efter øjendrypning.

Min klinik

I min klinik har jeg ikke muligheder for at synsteste børn. Dels kræver det specielt udstyr, og dels kræver det medhjælp af specielt uddannet personale (ortoptist), som jeg ikke har.

Copyright Richardt Hansen

 

Grå stær igen

Nu har jeg i mine blog indlæg skrevet, at man ikke kan få grå stær igen. Man kan derimod få efterstær, læs her. Men det sker faktisk en sjælden gang, at det materiale, som den kunstige linse er lavet af, bliver uklart. Det kan man egentlig godt kalde grå stær igen.

Materialet

Den kunstige linse er oprindeligt lavet af PMMA (Poly methyl met acrylat) også kaldet plexiglas. Se historien om den kunstige linse her. De seneste 30 år har man anvendt en speciel udformning af PMMA, som hedder hydrofob acryl. Hydrofob betyder at vand preller af på materialet. Det er bøjeligt modsat den oprindelige PMMA linse. Det har vist sig at være et fantastisk linsemateriale uden nævneværdige bivirkninger. Der er mange millioner mennesker, der nu er opereret med sådanne kunstige linser. De forskellige firmaer har strukturelle forskelle i deres acryl, hvilket kan ses i undersøgelseslampen. Men det har ikke givet anledning til forskel i patienternes syn.

Hydrofil acryl

For ca 20 år siden begyndte nogle at lave kunstige linser i hydrofil acryl. Det er en acryl, som gerne vil have vand på overfladen. Materialet har et højere brydningsindex, og den kunstige linse kan derved laves tyndere end den hydrofobe acryllinse. Dermed kan man lave operationsåbningen endnu mindre. En hydrofil linse kan laves til at komme ind gennem en åbning på 1 mm – den hydrofobe kræver en åbning på 2,2 mm.

Hydroview©

En af de første af disse hydrofile linser var fra et stort amerikansk firma, som fik linsen godkendt efter alle nødvendige protokoller, som krævet af FDA. Et års tid efter FDA godkendelsen begyndte der at komme opererede patienter tilbage, hvor denne Hydroview© linse var blevet opak hvid. Det tog synet fra patienterne, og de måtte opereres på ny. Den kunstige opake linse blev erstattet den med en ny klar linse. Da det ikke var alle Hydroview linser, som blev hvide, begyndte detektivarbejdet med at finde ud af, hvorfor nogle linser blev hvide.

Liliana Werner

De hvide linser blev sendt ind til en øjenpatolog i USA, Liliana Werner, som brugte megen tid på at undersøge linserne samt at sammenholde operationsprotokollerne fra operationerne. Liliana Werner fandt snart ud af, at der var et særkende ved disse operationer. Ved operationen var der altid anvendt Viscoat©, som er et bestemt viskoelastika. Det var aldrig Healon©, Provsic©, Discovisc© eller nogen af alle de andre viskoelastika.

Speciel viskoelastika

Viscoat© udmærker sig ved at være en special tyk variant af viskoelastika, som man med fordel anvender ved nogle grå stær operationer. Eftersom den er ret tyk i konsistens, så er den sprøjte, som den leveres i, beklædt med et mikrometertyndt lag af silikone på indersiden af sprøjten. Dette for at det skal glide lettere i stemplet, når det sprøjtes ud. Det viste sig, at hvis bare en mikroliter stor silikonedråbe kom i berøring med Hydroview©-linsen, så satte det en kemisk reaktion i gang, der i løbet af et par år gjorde linsen hvid.

Der kom advarsler ud om dette, og Hydroview© blev ret hurtigt trukket tilbage. På trods af at det faktisk var en udmærket linse.

Jeg har personligt anvendt Hydroview© linser, da jeg arbejdede i Halmstad. Men anvendte aldrig Viscoat, og ingen af mine patienter oplevede derfor nogen komplikationer. En kollega anvendte derimod linsen sammen med Viscoat© før dette blev kendt. De patienter kom tilbage og fik skiftet den hvide linse.

Copyright Richardt Hansen