Polymyalgia rheumatica

Polymyalgia rheumatica

Polymyalgia rheumatica (PMR) hedder også muskelgigt på dansk. En lille del af patienterne med PMR udvikler Temporalis Arteritis. Sidstnævnte er en sygdom, der kan medføre blindhed, så derfor er det en sygdom, der medfører øjenlægebesøg.

Symptomer

Patienter med PMR har smerter i muskler og led omkring hofter, skuldre og nakke. Led og muskler er ofte stive. Symptomerne kan opstå ganske pludseligt og vil ofte være værst om morgenen. Udover smerterne vil der også ofte være udtalt træthed. Træthed og smerter medfører nedsat livskvalitet og dermed ofte depression. Der kan være nedsat appetit og man kan få anæmi (blodmangel). Patienten føler sig generelt syg. Der kan også være let feber.

Årsager – hyppighed

Sygdommen er ikke ligeligt fordelt i verden. Der er betydeligt flere tilfælde i Nordeuropa end andre steder. Allerstørst hyppighed af sygdommen findes i Skandinavien. Gennemsnitsalder for patienter med Polymyalgia rheumatica er 70 år. Kun yderst sjældent er patienten yngre end 50.  Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der får PMR.  Årsagen til sygdommen kendes ikke. Smerter og stivhed opstår på grund af inflammation i muskler og led. Man ser ofte at sygdommen opstår pludseligt, hvilket kan tyde på infektion, og der er ofte flere patienter i samme geografiske område på samme tid, hvilket også kunne tyde på infektion. Det mistænkes at være virus – men noget endegyldigt bevis mangler stadig.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen er rent klinisk. Den stilles på de symptomer, patienten har. Blodprøver vil altid vise forhøjet sænkning (SR) og høj CRP. Men det ser man også ved mange andre sygdomme. Behandlingen er kortisontabletter og diagnosen kan i stort set fastslås ved, at patientens symptomer næsten forsvinder umiddelbart efter, at behandlingen er sat i gang. Ofte skal der behandles med kortison gennem 2-3 år. Dosis reguleres efter blodprøve (SR og CRP).

Temporalis arteritis

Ca 10% af patienterne med PMR udvikler også Temporalis arteritis. Dette er en sygdom, der kan gøre patienten blind på meget kort tid, og det er derfor vigtigt, at diagnose og behandling bliver sat hurtigst muligt. Næste uges blogindlæg bliver om denne sygdom

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Toxoplasmose

Toxoplasmose

Toxoplasmose er en parasitinfektion. Den har en hovedvært og mellemværter. De senere års forskning har påvist nogle meget opsigtsvækkende fakta omkring toxoplasmose.

Katten er hovedvært

Toxoplasmose har en delt livscyklus: Hovedvært for parasitten er udelukkende kattedyr. Mellemvært er i princippet alle varmblodige dyr. Toxoplasmosen har naturligvis kun interesse i, at mellemværten samtidig er et byttedyr for katte, da den ellers ikke kommer tilbage til hovedværten. Så når f.eks. et menneske smittes, kan det siges at være en naturlig fejltagelse. Toxoplasmosen har en kønnet formering i kattens tarm. Derefter udskilles toxoplasmosens oocytter i kattens afføring. De små cyster kan spredes via overfladevand, hvor de kan overleve i mere end et år. De kan findes i jorden, sandkasser, køkkenhaver og græs.  Smitten kan bringes videre via vækster eller forurenede grøntsager, som spises af i princippet hvilket dyr som helst.

Mellemvært

Når et varmblodet dyr spiser eller drikker noget, der indeholder oocytter, så vil skallen af de små cyster blive opløst af fordøjelses-enzymer. Derved frisættes de såkaldte sporozoitter som findes i 2 typer: En hurtigtdelende variant og en langsomtdelende variant. Den hurtigtdelende variant optræder først, hvorved mellemværtens involde,  muskler og hjerne(nervevæv)  inficeres i løbet af 7-10 dage. Toxoplasmosen ligger nu som små cyster inden i cellerne i det væv, der er inficeret. Mellemværtens immunforsvar kommer på banen, hvorefter toxoplasmosen skifter til den langsomtdelende variant. De små cyster er nu i et “sovende” stadium, hvor de kun deler sig langsomt.

Menneske smittes

Den mest almindelige smittemåde til mennesket, er når mennesket spiser kød af et dyr (svin, lam, vildt og i mindre grad oksekød og kylling), som er smittet og derfor indeholder toxoplasmosecyster. Men mennesket kan også smittes direkte via forurenede grøntsager (se mellemvært ovenfor).  Toxoplasmose kan passere placenta og derfor smitte fostre. Det kan ligeledes smitte via blodtransfusion og organtransplantation.

Umiddelbare symptomer ved smitte med Toxoplasmose

Hos de allerfleste mennesker vil en primærinfektion ske uden nogen som helst symptomer. Hos ca 10% kan der være træthed, udslet, let forhøjet feber og måske hævede lymfekirtler på halsen i en periode. Mennesker med nedsat immunforsvar kan derimod få alvorlige sygdomme som hjernebetændelse eller leverbetændelse. Eller øjenbetændelse.

Smitte under graviditet

Smitte under graviditet kan medføre, at fostret får overført parasitten. Der er risiko for medfødt hjerneskade eller leverskade. Det kan også give nethindebetændelse, som med tiden kan medføre nedsat syn. Nethindeinfektionen kan ses af øjenlægen som et karakteristisk ar i nethinden. Livet igennem kan der opstå genaktivering af infektionen, således at arret vokser og tager mere af synet. Ved tegn på genaktivering startes intensiv behandling, som får infektionen til at “gå i dvale”.

Hvor mange er smittet med toxoplasmose?

Man ved ikke præcis hvor mange, der er smittet, men blandt kvinder i den fødedygtige alder er der i Danmark påvist sero-positivitet for Toxoplasmose hos ca 25%. Da man er udsat for smitte hele livet, og da man aldrig kommer af med smitten, vil der være en større procentdel smittede blandt ældre. Andre steder i verden ligger smitteprocenten på mellem 25 og 50%. Den største andel smittede findes i Frankrig, hvor man ved en befolkningsundersøgelse har påvist sero-positivitet hos 84%

Smitten påvirker adfærd

Man har vist, at hvis en mus eller rotte er smittet med toxoplasmose, så vil det smittede dyr ikke flygte fra et katte-område. Normalt kan disse gnavere lugte katten og kattetis. Og hvis de får færden af kat, vil de forsvinde til et andet sted. Gnavere, der er inficeret med toxoplasmose, vil derimod tiltrækkes af kattelugt. Og dermed bliver de meget lettere fanget og spist af katten, hvorved toxoplasmosen fuldender sin livscyklus.

Ændring af smittede menneskers adfærd

Der er nu lavet mere end 40 studier verden over, som tyder på, at smitten også medfører ændret adfærd hos mennesket. Der er 2,65 gange større risiko for at blive involveret i en traffikulykke, hvis man er smittet med toxoplasmose. Inficerede mænd har højere testosteron niveau. Hvorimod inficerede kvinder får et lavere testosteron niveau. Ved psykologiske tests viste smittede mænd derfor mere mistænksomhed og jalousi og havde en “kortere lunte” end ikke smittede mænd. Smittede kvinder viste større samvittighedsfuldhed, omsorg og var mere moralistiske end ikke-smittede kvinder.  Hvis man måler sero-positivitet for toxoplasmose blandt mennesker med schizofreni, viser det sig, at der er 2,73 gange flere sero-postive end i sammenlignelig kontrolgruppe. Der er også påvist betydeligt flere smittede blandt kvinder, der forsøger selvmord sammenlignet med kontrol population.  Alle disse fund er opsigtsvækkende, og der laves nu endnu flere studier, for at be- eller afkræfte, at den i øvrigt symptomfrie smitte alligevel ikke er så uskyldig.

Undgå smitte

Man kan forsøge at undgå smitte med disse gode hygiejniske råd:

  1. Lad være med at spise kød der ikke er gennemstegt (opvarmning til 66 grader i mere end 3 minutter dråber cysterne)
  2. Hvis du vil spise råt kød, skal det have været nedfrosset til mindst minus 20 grader for at dræbe cysterne
  3. Rygning og saltning af kød dræber også cysterne
  4. Smag ikke på fars ved madlavning
  5. Husk handsker ved kontakt med jord eller vask hænderne grundigt bagefter
  6. Vask grøntsager og frugt grundigt
  7. Undgå upasteuriseret mælk
  8. Undgå direkte kontakt med kattebakke – og hvis du er gravid skal en anden passe katten og kattebakken så længe
  9. Sørg for god hånd- og køkkenhygiejne (hylder med jordholdige varer skal ikke bruges til kød eller andet)
Copyright Richardt Hansen
/af

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine er opkaldt efter den amerikanske neurolog Bayard Taylor Horton, som forskede i denne sygdom i mere end 50 år. Denne hovedpine kommer i anfald med meget svære smerter i eller omkring det ene øje. Dette øje bliver rødt og løber i vand, så meget at også næsen løber. Det øverste øjenlåg kan blive slapt (ptose) ligesom pupillen på den side kan være mindre (Horner syndrom). Smerterne fra hovedpinen er så kraftige, at morfin ikke lindrer nævneværdigt. Det enkelte anfald varer fra 10 minutter og op til flere timer. Anfaldene kommer ofte flere gange om dagen. Hos de fleste med denne sygdom kommer anfaldene i perioder, der kan vare fra uger til måneder. Efter anfaldsperioden kan der være intervaller uden hovedpine i adskillige år. Denne periodicitet gør, at man internationalt nu mere bruger betegnelsen Klyngehovedpine (Cluster headache). Modsat migrænepatienter kan patienter med Hortons hovedpine ikke ligge stille. Smerterne er meget voldsomme og patienten er meget forpint, urolig og irritabel.

Alder og køn

85% af patienterne med denne hovedpine er mænd. Nyere forskning tyder dog på, at sygdommen er underdiagnosticeret hos kvinder. Sygdommen debuterer ofte i 20-40 års alder. Sygdommen er beskrevet helt tilbage i middelalderen. Den er stærkt invaliderende i perioder med anfald. Hortons hovedpine har også tilnavnet selvmordshovedpine.

Behandling af Hortons hovedpine 

Iltbehandling, hvor patienten inhalerer 100% ilt via maske, har en meget smertelindrende effekt for de fleste indenfor 10-15 minutter. Det er en sikker og billig behandling. Derimod er det ret upraktisk at gå rundt med en iltbombe og maske.

Der er nogle migrænemediciner, som har lindrende effekt også på Hortons hovedpine. De findes enten som injektion eller som næsespray. Det er dog ikke alle patienter, der tåler disse mediciner og behandlingen gives kun via neurolog.

Der kan desuden anvendes Verapamil dagligt som forebyggende medicin i perioder med hovedpine. Denne behandling har også kendte bivirkninger som kvalme, forstoppelse, træthed og lavt blodtryk. Behandlingen bør derfor kun foregå i samarbejde med neurolog.

Kirurgisk behandling med elektrode

Man har haft en teori om at en lille nerveknude inde i kindbenet spiller en rolle for sygdommen. Dette førte først til at man forsøgte med indsprøjtning af lokalbedøvelse. Ved Hovedpinecentret i Glostrup har man nu indopereret en lille elektrode i kindbenet hos mere end 100 patienter med Hortons hovedpine. Når patienten mærker, at anfaldet kommer aktiveres elektroden via en ydre stimulering. Mange af patienterne har derved kunnet afkorte anfaldet betydeligt. DEnne behandling er meget ny og må stadig betragtes som eksperimentel. Totalt er der opereret ca 300 på verdensplan. Patienter med denne sygdom bør henvises til Hovedpinecentret i Glostrup for vurdering af behandlingsmuligheder. Der findes en patientforening, som har denne webside.

Copyright Richardt Hansen
/af

Migræne

Migræne

Migræne er en type af hovedpine, der kan variere i intensitet, hyppighed og varighed af anfaldet. Almindeligvis er det en hovedpine, der sidder i den ene halvdel af hovedet evt sammenkoblet med kvalme eller opkastning. Hovedpinen kan desuden være sammenkoblet med såkaldt aura, der er forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og/eller taleforstyrrelser.

Det er ikke alle patienter, der har alle symptomer. De enkelte anfald hos en given patient kan desuden være forskellige.

Man kan have aura  uden hovedpine. Patienter med kun syns-aura  (øjenmigræne) ser jeg en del  i min klinik.

Uden aura

Almindelig migræne er kendetegnet af hovedpine med forstyrrelse af det autonome nervesystem i form af bleghed og svimmelhed. Inden anfaldet kan der være nedsat koncentration og evt ændret humør. Det er en pulserende hovedpine, der kan sprede sig til hele hovedet eller evt kun den ene side af hovedet.  Under anfaldet som kan vare timer / en hel dag er patienten ofte generet af lys og lyde og vil helst være i et mørkt og stille rum.

Med aura

Klassisk migræne forudgås ofte af synsforstyrrelse i det centrale syn på begge øjne (aura). Det  giver sig til kende som en blind plet som kan vare i adskillige minutter.  Det kan derefter overgå i en lysende zig-zag kæde af prismer / eller vibrerende synsforstyrrelse. I sjældne tilfælde kan der være forbigående tunnel-syn. Synet bliver ofte normalt igen indenfor en halv times tid. Andre aura-symptomer kan være nedsat eller ændret følsomhed i huden eller taleforstyrrelse. Hovedpinen, som kommer bagefter, er ofte halvsidig. Samtidig med hovedpinen er patienten lysfølsom, og der kan være kvalme.

Øjenmigræne

Øjenmigræne (eller retinal migræne) har samme øjensymptomer som aura ved klassisk migræne – men kun i det ene øje. Der er ofte efterfølgende træthed eller hovedpine ( og dermed er det en flydende overgang til klassisk migræne). De samme symptomer kan ses ved kar-spasmer. Det kan evt være rimeligt med en nærmere undersøgelse af patientens blodkar afhængig af patientens alder, og hvor ofte symptomet har optrådt.

Behandling af migræne

Patienten vil ofte selv være bevidst om hvilke ting i miljøet, der kan være med til at fremkalde migræne: F.eks. kaffe, chokolade, alkohol, ost, søvnmangel, stress eller lavt blodsukker. Og her vil behandlingen være at undgå disse fremkaldende ting.

Behandling af det akutte anfald består af hovedpinetablet og evt medicin mod kvalme. Hvor dette ikke er tilstrækkeligt findes der også specielle medikamenter mod migræne. Disse sidste kan evt tages profylaktisk efter samråd med en neurolog.

 

Copyright Richardt Hansen
/af
, , , ,

Tarantulahår i øjet

Tarantulahår i øjet

Jeg læser en del fagtidsskrifter for at holde mig opdateret. Nogle artikler har stor betydning for mit daglige arbejde. Andre er lidt usædvanlige observationer og notitser, som ikke umiddelbart har nogen betydelse i mit arbejde.

Edderkopper som kæledyr

Nogle artikler husker man pga det usædvanlige kombineret med lidt fobi. Jeg har vel ikke direkte araknofobi, som det jo hedder, når man får panik over edderkopper. Men en vis gysen over de helt store fugle-edderkopper – tarantulae –  føler jeg da. Så derfor husker jeg ret tydeligt en notits i British Journal of Ophthalmology fra 1991. En ung mand havde fugle-edderkopper som kæledyr. Han lod dem kravle over sig – også over ansigtet. Og havde så fået røde, smertende øjne.

Behårede eddekopper

Fugle-edderkopper er ret behårede. Og deres hår sidder løst. Så når de kravler rundt, løsner der en del hår. Og den unge mand havde fået en del af disse hår i øjnene. Hårene er sylespidse og havde boret sig ind i hans hornhinder. Da det samtidig er fremmed protein, havde han reageret med inflammation. Derfor var øjnene blevet røde og smertefulde.

Behandling

Man kan ikke fjerne de små sylespidse hår i hornhinden. Men hans immunforsvar opløste dem over tid. Og så måtte han have behandling med kortisondråber til at tage smerter og det røde. PLUS han udviklede allergi mod fugle-edderkopper, så han måtte skille sig af med sine kæledyr. Der var billeder til denne patienthistorie i fagtidsskriftet som viste små bitte stribede hår begravet i hornhinden.

Min patient  og edderkoppen

En dag i 2008 kom der en patient i min konsultation, som havde fået regnbuehindebetændelse. Det er ikke ualmindeligt. Det ualmindelige her var, at hun havde et fremmedlegeme i hornhinden, som i forstørrelse var en stribet lille streg. Og det bragte den 17 år gamle historie tilbage i tankerne. Så jeg spurgte om patienten muligvis havde været i nærheden af en tarantula. Hun kunne så fortælle at kæresten havde 2 af disse derhjemme. Min patient fik behandling mod regnbuehindebetændelse og kom til kontrol, hvor man kunne se at håret i hornhinden langsomt blev opløst. Kort efter var hun på ferie et par uger, og under ferien var alle symptomer væk. Men de kom tilbage, da  hun var hjemme igen. Altså havde hun udviklet allergi mod edderkopperne og reagerede med inflammation, når hun var nær dem.

Hår i luften

Min patient havde på intet tidspunkt rørt disse edderkopper. Men de små hår kan naturligvis hvirvle rundt i luften. Sådan er det jo også med andet støv og hår. I dette tilfælde var der ingen anden udvej end at skille sig af med kæledyrene. Og det tror jeg ikke hun var specielt ked af.

Billederne herunder er af min patients hornhinde med det helt lille edderkoppehår. Første billede med det tydeligt stribede hår. Det andet billede med inflammationen omkring håret, der langsomt opløses.

Copyright Richardt Hansen
Edderkoppehår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinden

Inflammatorisk reaktion omkring edderkoppehår i hornhinden

/af
, , ,

Blodsprængning

Subkonjunktival blødning – blodsprængning

Et blodkar, der brister i øjets slimhinde, kan se ganske voldsomt ud. Sådan en blodsprængning kan opstå helt spontant – måske fordi man lå med hjørnet af hovedpuden mod det lukkede øje. Det kan naturligvis også briste under ekstremsport, som f.eks. bongee-jump. Eller ved et let slag mod ansigt/øje. Og det forekommer oftere, hvis man tager blodfortyndende medicin – f.eks magnyl eller anden acetylsalicylika.

Det hvide i øjet kan blive helt rødt. Så når man ser det i spejlet, bliver man naturligvis bange for, at der er sket noget alvorligt. Men det påvirker overhovedet ikke synet. Herved adskiller det sig fra inflammationer og infektioner, hvor øjet jo også kan være rødt. Men ved disse sidstnævnte tilstande vil der ofte være lysfølsomhed og evt. sløret syn.

Blodsprængning svarer til et blåt mærke i huden – ligesom når man har slået sig eller stødt sig. Det forsvinder helt af sig selv, og behøver hverken at ses af en læge eller i øvrigt behandles. Der findes ingen behandling, der kan få det til at forsvinde hurtigere. Så hvis man får en blodsprængning i øjenhviden, så er det bare at vente til det forsvinder af sig selv. Der kan gå op til et par uger.

Copyright Richardt Hansen
/af