Tag Archive for: Øjenlæge

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine er opkaldt efter den amerikanske neurolog Bayard Taylor Horton, som forskede i denne sygdom i mere end 50 år. Denne hovedpine kommer i anfald med meget svære smerter i eller omkring det ene øje. Dette øje bliver rødt og løber i vand, så meget at også næsen løber. Det øverste øjenlåg kan blive slapt (ptose) ligesom pupillen på den side kan være mindre (Horner syndrom). Smerterne fra hovedpinen er så kraftige, at morfin ikke lindrer nævneværdigt. Det enkelte anfald varer fra 10 minutter og op til flere timer. Anfaldene kommer ofte flere gange om dagen. Hos de fleste med denne sygdom kommer anfaldene i perioder, der kan vare fra uger til måneder. Efter anfaldsperioden kan der være intervaller uden hovedpine i adskillige år. Denne periodicitet gør, at man internationalt nu mere bruger betegnelsen Klyngehovedpine (Cluster headache). Modsat migrænepatienter kan patienter med Hortons hovedpine ikke ligge stille. Smerterne er meget voldsomme og patienten er meget forpint, urolig og irritabel.

Alder og køn

85% af patienterne med denne hovedpine er mænd. Nyere forskning tyder dog på, at sygdommen er underdiagnosticeret hos kvinder. Sygdommen debuterer ofte i 20-40 års alder. Sygdommen er beskrevet helt tilbage i middelalderen. Den er stærkt invaliderende i perioder med anfald. Hortons hovedpine har også tilnavnet selvmordshovedpine.

Behandling af Hortons hovedpine 

Iltbehandling, hvor patienten inhalerer 100% ilt via maske, har en meget smertelindrende effekt for de fleste indenfor 10-15 minutter. Det er en sikker og billig behandling. Derimod er det ret upraktisk at gå rundt med en iltbombe og maske.

Der er nogle migrænemediciner, som har lindrende effekt også på Hortons hovedpine. De findes enten som injektion eller som næsespray. Det er dog ikke alle patienter, der tåler disse mediciner og behandlingen gives kun via neurolog.

Der kan desuden anvendes Verapamil dagligt som forebyggende medicin i perioder med hovedpine. Denne behandling har også kendte bivirkninger som kvalme, forstoppelse, træthed og lavt blodtryk. Behandlingen bør derfor kun foregå i samarbejde med neurolog.

Kirurgisk behandling med elektrode

Man har haft en teori om at en lille nerveknude inde i kindbenet spiller en rolle for sygdommen. Dette førte først til at man forsøgte med indsprøjtning af lokalbedøvelse. Ved Hovedpinecentret i Glostrup har man nu indopereret en lille elektrode i kindbenet hos mere end 100 patienter med Hortons hovedpine. Når patienten mærker, at anfaldet kommer aktiveres elektroden via en ydre stimulering. Mange af patienterne har derved kunnet afkorte anfaldet betydeligt. DEnne behandling er meget ny og må stadig betragtes som eksperimentel. Totalt er der opereret ca 300 på verdensplan. Patienter med denne sygdom bør henvises til Hovedpinecentret i Glostrup for vurdering af behandlingsmuligheder. Der findes en patientforening, som har denne webside.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Øjenlåg

Øjenlåg der hænger

Overskydende hud – dermatochalasis

Med alderen kan huden på de øverste øjenlåg blive mere slap og hængende.  Huden kan komme til at ligge som en fold helt ud over øjenvipperne. Det kan blive generende for synet, hvis øjenlåget/huden hænger delvis for pupillen. Det kan også medføre flere øjeninfektioner fordi, der bliver folder hvor der kan samles sved og bakterier. Tilstanden kan klares med et lille kirurgisk indgreb, hvor et passende overskud af hud fjernes. Når synet/synsfeltet er påvirket af denne hængende hud, så kan operationen laves både på hospital og hos praktiserende offentlig øjenlæge uden at patienten skal betale noget for det.

Kosmetisk operation

Det er ikke alle, der venter med operation til synet/synsfeltet er påvirket. I nogle tilfælde synes patienten at de hængende øjenlåg er kosmetisk generende: Man ser mere træt ud og det kan også gøre det umuligt at anvende makeup. I sådanne tilfælde betales operationen ikke af det offentlige og udføres kun mod egenbetaling hos praktiserende øjenlæge.

Hvor meget fjernes?

Øjenkirurgen måler først ud, hvor meget overskydende hud, der kan/skal fjernes. Hvis der fjernes for meget kan det give besvær med tørre øjne bagefter, fordi øjet så ikke lukkes helt når man blinker. Og i enkelte tilfælde kan det give ekstrem udtørring, hvis øjet ikke er helt lukket når man sover.

Hvis der omvendt fjernes for lidt hud, vil der stadig være en hudfold, der kan genere.

Ar efter operationen?

Efter huden er fjernet sættes der sutur, som skal sidde en uges tid. Syningen og dermed arret lægges i den naturlige øjenlågsfold, så det næsten er usynligt, når det er helet. Lige efter operationen kan man dog være vældig hævet og misfarvet omkring øjnene. Det forsvinder heldigvis hurtigt

Nederste øjenlåg hænger – poser under øjnene

De nederste øjenlåg kan også hænge: Det er såkaldte poser under øjnene. Dette kan også rettes med et lille indgreb. Denne operation regnes altid for at være kosmetisk, da disse poser aldrig generer synet. Her lægges incision og dermed arret lige i nederste øjenlågskant og den smilerynke, der er i yderkanten af øjet.

Ikke bare hud

Man kan også have øjenlåg, der hænger ned over pupillen, hvor det ikke bare er overskydende hud, men derimod hele øjenlåget. Nogle gange bare på det ene øjenlåg og andre gange begge øverste øjenlåg. Det bør altid undersøges hos øjenlæge, da det kan skyldes sygdom – specielt, hvis det kun er den ene side. Hvis det er muskelslaphed (ptose), så kan en lille operation stramme op på muskulaturen, så øjenlåget ikke generer synet. En sådan operation kan laves på sygehus eller hos øjenlæge med speciale i øjenlågskirurgi.

Copyright Richardt Hansen
/af

Kontaktlinser

Historien om kontaktlinser

Hvis man er nærsynet, langsynet eller har bygningsfejl, så anvender man briller eller kontaktlinser for at se bedre.

Middelalderen

Den første ide til kontaktlinse kommer fra Leonardo da Vinci, som i Codex of the Eye, Manual D beskriver, hvorledes man kan ændre hornhindens refraktion ved at enten have hovedet i en bowle med vand eller have vandfyldte halvkupler spændt over øjnene. Det var selvfølgelig helt upraktisk og blev aldrig brugt af nogen. Op gennem middelalderen kom der flere modifikationer af denne oprindelige ide – men alle ret klodsede og umulige i praktikken.

Adolf Gaston Eugen Fick var den første, der fik lavet et par nogenlunde brugbare kontaktlinser i 1888. Disse var lavet af glas og så store at de støttede på sclera (det hvide af øjet) og derfor hvælvede henover hornhinden. Mellemrummet mellem hornhinde og linse blev fyldt med en sukkeropløsning. Linserne kunne anvendes i et par timer ad gangen. De blev ikke nogen stor succes. Denne konstruktion blev der finpudset på i de første årtier af 1900 tallet.

Kontaktlinser på hornhinden

De første kontaktlinser, som støttede på hornhinden  – og dermed var mindre end de tidligere – kom i 1949. Fra ca 1960 blev glaslinserne erstattet af plastiklinser. Man anvendte acryl (PMMA), som er meget lettere end glas. De kunne anvendes i op til 16 timer per dag. De havde den ulempe, at der ikke kom ilt igennem til hornhinden. Fra slutningen af 1970’erne kom der hårde kontaktlinser, der kunne slippe ilt igennem. Disse hårde linser var mere skånsomme for øjnene.

Bløde kontaktlinser

De første bløde kontaktlinser af hydrogel blev godkendt af FDA i 1971. De havde da allerede været på det europæiske marked nogle år. De blev hurtigt mere populære end de hårde linser, da de var betydeligt mere komfortable at anvende. De er i årenes løb blevet forbedret med hensyn til at slippe ilt igennem. I 1998 kom de første silicone hydrogel linser. Disse tillader endnu mere iltgennemstrømning end hydrogel-linserne.

 Hvor lang tid

Engangs kontaktlinser  har været anvendt siden 1970’erne. Efter anvendelse nogle timer / en hel dag tages de ud og smides væk.

Måneds linser tages ud til natten og renses i speciel rensevæske hvorefter de opbevares i specialetui. De anvendes dagligt i en måned, hvorefter de smides væk.

Langtidslinser af de nyere typer, der er meget ilt-permeable anvendes af nogle i op til 14 dage ad gangen (dag og nat). Derefter tages de ud og smides væk.

Ulemper for øjet

Kontaktlinser er en barriere for hornhindens ilt-optagelse. Derfor har de seneste årtiers forskning været rettet mod at fremstille linser, der slipper mest muligt ilt igennem. Kontaktlinser er også et fremmedlegeme i øjet, som kan fremme vækst af bakterier eller svamp. Specielt hvis man håndterer dem under dårlig hygiejne eller anvender dem længere end anbefalet. Kontaktlinser kan også mekanisk skade øjets overflade, hvis der er revner eller sprækker i dem. Eller man kan utilsigtet skade øjets overflade, når man sætter linserne i eller tager dem ud.

Hvis linserne er dårligt tilpasset, kan de skade blodforsyningen af øjets overflade. Lang tids brug kan udløse sygdom af øjenlågets inderside, som gør, at man er nødt til at holde en længere pause fra linser.

Anvendelse af kontaktlinser kan blive mere besværligt med alderen, når øjnene bliver mere tørre.

Copyright Richardt Hansen
/af

Migræne

Migræne

Migræne er en type af hovedpine, der kan variere i intensitet, hyppighed og varighed af anfaldet. Almindeligvis er det en hovedpine, der sidder i den ene halvdel af hovedet evt sammenkoblet med kvalme eller opkastning. Hovedpinen kan desuden være sammenkoblet med såkaldt aura, der er forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og/eller taleforstyrrelser.

Det er ikke alle patienter, der har alle symptomer. De enkelte anfald hos en given patient kan desuden være forskellige.

Man kan have aura  uden hovedpine. Patienter med kun syns-aura  (øjenmigræne) ser jeg en del  i min klinik.

Uden aura

Almindelig migræne er kendetegnet af hovedpine med forstyrrelse af det autonome nervesystem i form af bleghed og svimmelhed. Inden anfaldet kan der være nedsat koncentration og evt ændret humør. Det er en pulserende hovedpine, der kan sprede sig til hele hovedet eller evt kun den ene side af hovedet.  Under anfaldet som kan vare timer / en hel dag er patienten ofte generet af lys og lyde og vil helst være i et mørkt og stille rum.

Med aura

Klassisk migræne forudgås ofte af synsforstyrrelse i det centrale syn på begge øjne (aura). Det  giver sig til kende som en blind plet som kan vare i adskillige minutter.  Det kan derefter overgå i en lysende zig-zag kæde af prismer / eller vibrerende synsforstyrrelse. I sjældne tilfælde kan der være forbigående tunnel-syn. Synet bliver ofte normalt igen indenfor en halv times tid. Andre aura-symptomer kan være nedsat eller ændret følsomhed i huden eller taleforstyrrelse. Hovedpinen, som kommer bagefter, er ofte halvsidig. Samtidig med hovedpinen er patienten lysfølsom, og der kan være kvalme.

Øjenmigræne

Øjenmigræne (eller retinal migræne) har samme øjensymptomer som aura ved klassisk migræne – men kun i det ene øje. Der er ofte efterfølgende træthed eller hovedpine ( og dermed er det en flydende overgang til klassisk migræne). De samme symptomer kan ses ved kar-spasmer. Det kan evt være rimeligt med en nærmere undersøgelse af patientens blodkar afhængig af patientens alder, og hvor ofte symptomet har optrådt.

Behandling af migræne

Patienten vil ofte selv være bevidst om hvilke ting i miljøet, der kan være med til at fremkalde migræne: F.eks. kaffe, chokolade, alkohol, ost, søvnmangel, stress eller lavt blodsukker. Og her vil behandlingen være at undgå disse fremkaldende ting.

Behandling af det akutte anfald består af hovedpinetablet og evt medicin mod kvalme. Hvor dette ikke er tilstrækkeligt findes der også specielle medikamenter mod migræne. Disse sidste kan evt tages profylaktisk efter samråd med en neurolog.

 

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Tørre øjne

Tørre øjne

Man har tørre øjne, hvis der er for lidt tårevæske eller hvis tårevæsken ikke smører godt nok. Man ser det oftere hos mennesker over 50, men også i mild grad hos de, der arbejder meget ved skærm (computer).

Tårevæsken består af 3 lag, der ligger som en fugtig film på øjets overflade. Et fedtlag yderst som er en tiendedel af tårefilmen, et slimlag inderst som er en femtedel af tårefilmen og endelig det midterste lag, som er saltvand, der udgør de resterende 70% af tårefilmen. Tårefilmen spredes og fornyes hele tiden, når vi blinker, hvilket man gør reflektorisk.

Tårevæskens funktion

Tårevæsken er nødvendig, for at øjets overflade skal være blankt. Hvis overfladen ikke er spejlblank vil synet sløres. Dertil er tårefilmen en beskyttelse af øjet mod udtørring. Der findes desuden en mængde forskellige anti-bakterielle stoffer i tårefilmen.

Tårekirtler

Fedtlaget dannes i de såkaldte Meiboms kirtler på øjenlågskanten. Slimlaget dannes i specielle kirtelceller i øjets slimhinde. ”Saltvandet” dannes af tårekirtlen, som ligger under det øverste øjenlågs yderkant. Tårekirtlen, der laver saltvandet, er styret af reflexer. Man mærker det, når man er ude i kulde eller blæst, hvor tårevæsken løber i stride strømme. Reflexen påvirkes også af inflammation eller sår på hornhinden og af smerter. Saltvandsproduktionen bliver mindre af bedøvende dråber. Og der er mindre produktion, når man sover.

Det inderste slimlag er nødvendigt, for at tårefilmen kan hænge på øjets overflade. Hvis slimlaget mangler eller formindskes, så preller den øvrige del af tårefilmen af øjet, som derved bliver meget tørt.

Tørre øjne og skærmarbejde

Meiboms kirtlerne stimuleres til at danne mere sekret, når man blinker. Så man kan faktisk påvirke fedtlaget ved at blinke mere eller mindre. Når man sidder ved en skærm eller bog, blinker man mindre, end hvis man bare går på gaden. Det er dette, der får folk med skærmarbejde eller megen læsning til at klage over tørre øjne. Fedtlaget bliver lidt tyndere, når man blinker mindre, hvilket medfører, at der fordamper mere af saltvandslaget. Så her kan man hjælpe de tørre øjne ved at huske at blinke mere.

Tørre øjne ses også ved

Nedsat vandproduktion fra tårekirtlen ses f.eks som arvelig sygdom. Og der er også reflektorisk mindre saltvandsproduktion hos de, der anvender kontaktlinser, og hos de der har sukkersyge samt hos mennesker, der har fået laserbehandlet hornhinden (f.eks. for nærsynethed).

Formindsket fedtlag ses i mild grad ved nedsat blinkning (se ovenfor). Det ses også ved hudsygdommen Rosacea eller ved øjenlågssygdomme, hvor øjenlågskanterne ligger forkert. Og det ses ved kronisk øjenlågsbetændelse (blefaritis).

Tørre øjne ved brug af medicin

Der findes forskellige mediciner, der har negativ indvirkning på tårefilmen – f.eks antihistaminer, beta-blokkere og vanddrivende. Konserveringsmiddel i øjendråber har også en negativ indflydelse på tårefilmen og kan på sigt give mere besvær med tørre øjne.

Tørre øjne og alder / miljø

Tårevæskeproduktionen er i mindre grad også styret af hormoner, så med alderen vil flere –  specielt kvinder –  kunne opleve tørre øjne.

Miljøet vi befinder os i kan indvirke. Tør luft er med til at give mere fordampning fra øjnene. Det gælder specielt i air condition.

Undersøgelse af tørre øjne

Øjenlægen kan i undersøgelseslampen ofte se tegn på tørre øjne ved at se på tårefilmen og øjets slimhinde samt øjenlågskanter. Øjenlægen kan desuden måle saltvandsproduktionen med nogle specielle papirstrimler. Og med specielt farvestof kan man se, om der er nedsat slimproduktion.

Behandling af tørre øjne

Den bagvedliggende årsag til tørre øjne er kun sjældent til at fjerne. Så behandlingen er mest symptomatisk.

I de lettere tilfælde kan det dreje sig om at blinke oftere, sørge for ikke at udsætte sig for air condition, og hvis man har tørre øjne så at undlade laserbehandling af sin nærsynethed og måske undlade at anvende kontaktlinser.

Man kan anvende smørende øjendråber. De fås i mange forskellige slags på apoteket og er alle receptfrie.

Varmebehandling af øjenlåg medvirker til at holde Meiboms kirtlerne igang. Det kan man gøre ved at stå med lukkede øjne i brusebadet og lade det varme vand opvarme øjenlågene i et par minutter. Man kan også lægge en klud vredet i varmt vand over øjnene nogle gange hver dag.

Hvis man har fejlstillede øjenlågskanter kan dette opereres.

Svære tilfælde af tørre øjne

I sværere tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling, som kræver recept. Man kan også med en lille operation få lukket tårepunkterne, så tåreafløbet bliver stoppet. I de allersværeste tilfælde kan transplantation af stamceller være nødvendigt. Det er i så fald hospitalsbehandling.

 

Copyright Richardt Hansen

 

/af
, ,

Sorte pletter

Behandling af sorte pletter?

Sundhedsvæsenet er under konstant forandring. Tidligere tog det sig næsten udelukkende af syge patienter. Opgaven var at helbrede, lindre og trøste. Men i dag opsøges sundhedsvæsenet af mennesker som ønsker behandling / operation af tilstande som ikke er sygdomme. Det drejer sig ikke mindst om plastik-kirurgi, botox-behandlinger, fedtsugninger og lignende. Så nu kunne det hedder Helbrede eller forbedre.

Øjenspecialets plastik-kirurgi

Indenfor mit speciale som er øjensygdomme, er denne udvikling meget tydelig. Der er stor efterspørgsel af øjenlågsoperationer og af operationer, så man slipper for at anvende briller. Dette kan i nogle tilfælde  falde ind under helbredelse, specielt hvis patienten er meget nærsynet eller meget langsynet.  Senest blev jeg i denne uge ringet op af én, der ønskede laserbehandling af sine sorte pletter.

Uklarheder i glaslegemet

Øjet er som en bold. Inde i bolden er der en gele-struktur, der hedder glaslegemet. Glaslegemet er lidt som en vandmand. Hvis man farver glaslegemet, ser man, at det ikke er homogent men snarest opbygget som en fin rose med tynde membranstrukturer mellem rosenbladene. I livets løb løsner den yderste membran fra nethinden ligesom de indre membraner kan falde sammen. Det medfører, at man ind imellem kan se nogle slør eller sorte prikker, der bevæger sig i synsfeltet. Første gang man opdager dem, kan det være en god ide at blive undersøgt hos øjenlægen. Specielt hvis der samtidig observeres lysglimt i synsfeltet. I øvrigt gælder det om ikke at fokusere på disse uklarheder. Man kan vænne sig til ikke at se dem, selvom de er der. Det har mennesker gjort i alle tider.

Operation af glaslegemet

Man kan med en såkaldt vitrektomi fjerne glaslegemet og dermed de sorte pletter og slør. Det er dog en relativ stor operation med betydelige risici, så den udføres derfor kun i tilfælde, hvor sløret direkte nedsætter synet (f.eks. med blødning ind i glaslegemet).

Laserbehandling af sorte pletter

Man kan med en såkaldt YAG-laser flytte på de slør og uklarheder, der i glaslegemet. De lidt større uklarheder kan deles i mindre dele med laser. Det har man vidst i mere end 20 år. Der er dog aldrig lavet nogen egentlig undersøgelse af de risici og komplikationer, som det medfører. Behandlingen tilbydes ikke i det offentlige sundhedsvæsen. Når nogle private alligevel tilbyder denne laserbehandling, er det uden egentlig dokumentation og burde derfor kræve en nærmere operationsprotokol, hvor patienten meddeles, at der er tale om eksperimentel behandling. Alle ulemper og komplikationer burde indberettes, så det kunne bidrage til, at vi alle bliver klogere på, om det er en god behandling, for noget, som nok er irriterende, men trods alt ikke er farligt.

Undersøgelse 2016-2017

Senest er der lavet en opgørelse over frivilligt indrapporterede komplikationer ved  YAG-laser behandling af glaslegemeuklarheder til American Society of Retina Specialists Research and Safety in Therapeutics (ASRS ReST). Der blev fra september 2016 til marts 2017 indrapporteret 16 komplikationer hos 15 patienter: De var øget tryk i øjet, der førte til grøn stær, udvikling af grå stær på grund af skader på linsen, revner i nethinden, nethindeblødning, udvikling af skotomer (synfeltsdefekter) og ØGET antal uklarheder i glaslegemet.

Man kan dog intet sige om hyppigheden af disse komplikationer, da ingen kender antal behandlinger. Manglen på prospektive studier gør det yderst vigtigt, at evt. patienter informeres grundigt om disse potentielle komplikationer.

Se også Mouches volantes

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Presbyopi – gammelmandssyn

Presbyopi  – behandlingsmuligheder

Når vi bliver ældre og linsen i øjet vokser, så bliver man dét, der i øjenfagsprog hedder presbyop. Der findes de, der kalder det gammelmandssyn. Folk, der tidligere ikke havde brug for briller, hverken til biografturen eller til at læsning, får brug for læsebriller ca fra 45-års alder. Der findes desværre ikke nogen behandling, der kan give patienten det syn tilbage, som man havde som ung. Der tilbydes flere forskellige behandlinger, som dog alle indebærer kompromiser. For mig som øjenlæge og øjenkirurg, gælder det om, sammen med patienten at vurdere hvilket kompromis, der er det rette for netop denne patient.

Presbyopi første mulighed

Det første kompromis er, at erkende alderen og de forandringer det medfører. Dvs man anskaffer læsebriller til læsningen og er glad for, at man kan se langt uden briller. Det er også den almindelige løsning ved grå stær operation: Man får kunstige linser i øjet, som sætter patienten i stand til at se langt uden briller og anvender læsebriller, når man skal læse.

Presbyopi anden mulighed

Man bliver opereret med indsættelse af multifokale/trifokale kunstige linser. Med disse linser er der mindre kontrast, idet de deler synet i forskellige fokuspunkter samtidigt (modsat den naturlige linse i ungdommen, som anvender 100% af synet i det, man fokuserer på). Altså skal der mere lys til, når man læser. Fokus ligger desuden i forudbestemte planer. Imellem disse eller nærmere end disse er synet uskarpt (bortset fra de såkaldt extended vision linser – som AMOs Symfony). Hvis det er meget lille skrift, kan man under alle omstændigheder være nødt til at anvende læsebriller. Disse linser er desuden kendt for at medføre en risiko for blænding og refleks-dannelse. Noget der heldigvis bliver mindre med tiden.

Presbyopi tredje mulighed

Man kan få indopereret kunstige linser, der korrigerer begge øjne til nærsynethed. Det betyder, at man kan læse uden briller. Her er det så i stedet nødvendigt med briller for at se godt på afstand. Denne tredje mulighed vælges ikke af mange, men der er enkelte, som er vant til at være nærsynede, som ønsker at fortsætte med denne løsning.

Presbyopi fjerde mulighed

Man kan anvende kontaktlinser, som er perfekt for afstands-synet på det ene øje og for læse-synet på det andet øje. Det er også en mulighed ved grå stær operation: Det ene øje får en kunstig linse, så afstands-syn bliver perfekt uden briller, mens det andet øje får en kunstig linse, så det kan læse uden briller. Dette hedder monovision. Ofte vil det dog ikke være læsesyn man tilstræber på det andet øje, men derimod mellemafstandssyn. Dermed bliver forskellen ikke helt så stor på de 2 øjne. Patienten vil således klare at se langt uden briller og at sidde ved computer/læse sin smartphone uden briller, samt at se de fleste varetekster i butikker uden briller og overskrifter i avisen også. Men til læsning af små tekster vil det ofte kræve læsebriller.

Copyrigt Richardt Hansen
/af
, , ,

Slange i øjet

En gal slange i øjet

Kan man få en slange i øjet? Nej men man kan blive bidt i øjet af en slange. Under en vagt på Øjenafdelingen i Lund fik jeg  en patient ind, som var blevet bidt i øjet af sin Tigerpython. Nu er sådanne kvælerslanger jo ikke giftslanger, men deres bid er alligevel ubehagelige pga alle bakterier i mundhulen på slangen. Det er som med Komodo-varaner et bid der giver infektion.

Varmede sig ved komfuret

Tigerpytonen havde siddet bag patientens komfur på et varmt rør. Og da han så ville tage den væk for at få den tilbage i sit terrarium, var den blevet sur og havde bidt ham. Dens små spidse tænder havde perforeret patientens hornhinde. Sårene var dog så små,  at de selv helede uden nærmere behandling. Derimod var vi nødt til at indlægge ham for intensiv antibiotikabehandling pga faren for infektion i øjet.

Dette gik patienten kun nødtvungen med til. Han havde nemlig 60 Pytonslanger hjemme, som jo skulle passes. Og han havde ingen sambo – hvilket måske ikke var helt så mærkeligt.

Han fik dog en ven til at tilse slangerne og kunne udskrives efter et par dage.

 

Hund mod øjet

Da jeg gik i gymnasiet og boede hjemme, havde mine forældre 3 hunde. 2 langhårede gravhunde og en Skt.Bernhard/New Foundland. Sidstnævnte var forståeligt ret stor. Vi fik ham engang vejet til godt 80 kilo.

Engang da vi var ude at lufte alle disse hunde på en mark, løb hundene løse og legede med hinanden.

På et tidspunkt bøjede min mor sig fremover for at sætte hundesnoren på en af gravhundene, og så derved ikke at den store New Foundlænder kom galopperende i fuldt firspring. Hunden løb sådan ca pandebrasken mod min mors hoved. Det bevirkede selvfølgelig, at hun blev væltet omkuld.

Efter at hun var kommet sig over chokket, klagede hun over smerter i det ene øje, og synet var blevet meget sløret. En tur omkring skadestuen kunne påvise, at der var en stor sprække i overfladen af hornhinden ( samme slags man ser, når patienten har fået en barnefinger mod øjet).

Hun blev behandlet med øjensalve og en såkaldt urglasforbinding.

Det helede uden men i løbet af et par dage

SLUT med dyrehistorier i denne omgang ;-)

Copyright Richardt Hansen
/af
, , , ,

Tarantulahår i øjet

Tarantulahår i øjet

Jeg læser en del fagtidsskrifter for at holde mig opdateret. Nogle artikler har stor betydning for mit daglige arbejde. Andre er lidt usædvanlige observationer og notitser, som ikke umiddelbart har nogen betydelse i mit arbejde.

Edderkopper som kæledyr

Nogle artikler husker man pga det usædvanlige kombineret med lidt fobi. Jeg har vel ikke direkte araknofobi, som det jo hedder, når man får panik over edderkopper. Men en vis gysen over de helt store fugle-edderkopper – tarantulae –  føler jeg da. Så derfor husker jeg ret tydeligt en notits i British Journal of Ophthalmology fra 1991. En ung mand havde fugle-edderkopper som kæledyr. Han lod dem kravle over sig – også over ansigtet. Og havde så fået røde, smertende øjne.

Behårede eddekopper

Fugle-edderkopper er ret behårede. Og deres hår sidder løst. Så når de kravler rundt, løsner der en del hår. Og den unge mand havde fået en del af disse hår i øjnene. Hårene er sylespidse og havde boret sig ind i hans hornhinder. Da det samtidig er fremmed protein, havde han reageret med inflammation. Derfor var øjnene blevet røde og smertefulde.

Behandling

Man kan ikke fjerne de små sylespidse hår i hornhinden. Men hans immunforsvar opløste dem over tid. Og så måtte han have behandling med kortisondråber til at tage smerter og det røde. PLUS han udviklede allergi mod fugle-edderkopper, så han måtte skille sig af med sine kæledyr. Der var billeder til denne patienthistorie i fagtidsskriftet som viste små bitte stribede hår begravet i hornhinden.

Min patient  og edderkoppen

En dag i 2008 kom der en patient i min konsultation, som havde fået regnbuehindebetændelse. Det er ikke ualmindeligt. Det ualmindelige her var, at hun havde et fremmedlegeme i hornhinden, som i forstørrelse var en stribet lille streg. Og det bragte den 17 år gamle historie tilbage i tankerne. Så jeg spurgte om patienten muligvis havde været i nærheden af en tarantula. Hun kunne så fortælle at kæresten havde 2 af disse derhjemme. Min patient fik behandling mod regnbuehindebetændelse og kom til kontrol, hvor man kunne se at håret i hornhinden langsomt blev opløst. Kort efter var hun på ferie et par uger, og under ferien var alle symptomer væk. Men de kom tilbage, da  hun var hjemme igen. Altså havde hun udviklet allergi mod edderkopperne og reagerede med inflammation, når hun var nær dem.

Hår i luften

Min patient havde på intet tidspunkt rørt disse edderkopper. Men de små hår kan naturligvis hvirvle rundt i luften. Sådan er det jo også med andet støv og hår. I dette tilfælde var der ingen anden udvej end at skille sig af med kæledyrene. Og det tror jeg ikke hun var specielt ked af.

Billederne herunder er af min patients hornhinde med det helt lille edderkoppehår. Første billede med det tydeligt stribede hår. Det andet billede med inflammationen omkring håret, der langsomt opløses.

Copyright Richardt Hansen
Edderkoppehår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinden

Inflammatorisk reaktion omkring edderkoppehår i hornhinden

/af