,

Kemisk øjenskade

Kemiske øjenskade

Det er ikke helt ualmindeligt at man får et stænk eller sprøjt i øjet. Ofte vil blinkerefleksen redde øjet fra at blive ramt, og heldigvis er det mest almindelige jo et sprøjt med vand. Det kan jo være nok så irriterende, men er heldigvis ufarligt. Kemisk øjenskade er derimod betegnelsen for skade med kemiske stoffer, der ætser.

Surt eller basisk

Det drejer sig om enten noget surt (f.eks. batterisyre) eller noget basisk (f.eks. vaskemiddel eller rensemiddel), man får i øjet. Disse kemiske stoffer kan i værste fald medføre tab af øje og syn. Syre ses f.eks ved stænk eller sprøjt fra blybatterier. Syre ødelægger overfladen af øjet og giver en overfladisk kemisk reaktion, der ikke trænger dybere ind i øjenvævet.

Dybere kemisk øjenskade

Basiske midler ætser på en anden måde, der ikke begrænser sig til overfladen, men derimod trænger dybere ind i vævet. Almindeligt forekommende basiske midler er f.eks. rengøringsmidler, der anvendes i alle hjem. På arbejdspladsen kan det være læsket kalk, gødning, kaustisk soda, ammoniak. Fyrværkeriskader er en blandingsskade – der er både eksplosions-skade, varmeskade og ætseskade.

Andre kulturer

Andre steder i verden anvendes syre eller basiske midler også som våben, for at skade ofrene maksimalt. F.eks. har det været en helt almindelig måde at bekæmpe hinanden i kriminelle miljøer i England. Heldigvis har vi ikke set noget lignende i Skandinavien.

Akut behandling

Øjenskylning bør startes hurtigst muligt. Det er sjældent man lige har fysiologisk saltvand eller lignende ved hånden. Men det går udmærket at starte øjenskylning med almindeligt postevand. Hvis der er kontaktlinser i øjet, bør den fjernes. Men fortsæt med skylning indtil ambulancen er kommet, eller man når frem til skadestuen. Derefter vil skylning også fortsættes men nu med Ringeracetat eller øjenskyllevæske (Balanced Salt Solution)

Vigtige oplysninger

Når man når frem til skadestuen/øjenlægen, så er det vigtigt at fortælle, hvad det var for kemisk stof, der er kommet i øjet. Tidspunktet for hvornår det skete og ikke mindst hvor meget/længe man har skyllet. Når der har været skyllet i mindst 30 minutter med øjenskyllevæske, vil øjenlægen undersøge øjet og derefter gradere den eventuelle skades omfang.

Fortsat behandling

Denne gradering bestemmer den fortsatte behandling. I de letteste tilfælde vil det være smørende øjendråber eller smørende øjensalve samt evt. antibiotikasalve. I de sværeste tilfælde vil det udover denne behandling desuden være kortisonbehandling og antibiotikatabletter samt C vitamin tabletter. I de allersværeste tilfælde kan der blive tale om øjenoperationer i form af fjernelse af nekrotisk væv og eller transplantation af frisk væv.

Forebyggelse

Det allervigtigste er selvfølgelig forebyggelse. Husk beskyttelsesbriller, når der arbejdes med ætsende stoffer. Ikke mindst når man renser afløb hjemme eller arbejder med bilbatteriet i garagen! På arbejdspladser, hvor ætsende stoffer anvendes, skal der findes beskyttelsesbriller, og der skal findes førstehjælps-kit med øjenskyllevand.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Kontaktlinse under øjenlåget

Kontaktlinse under øjenlåget

Alle, der anvender kontaktlinser, ved, at man ikke skal gnide sig i øjnene, når linserne er i. Man risikerer en kontaktlinse under øjenlåget, hvorfra den er svær at få ud. Egentlig bør alle undlade at gnide sig i øjnene, da det bare irriterer øjet. Hvis man kommer til det alligevel med en kontaktlinse i, så er der risiko for at følgende sker:

  1. I bedste fald gnides kontaktlinsen ud af øjet. Det medfører ikke yderligere besvær
  2. Kontaktlinsen går i stykker med risiko for, at en del af kontaktlinsen glider ind under øjenlåget
  3. Man får hele kontaktlinsen gnedet ind under øjenlåget

Hel eller del af kontaktlinsen under øjenlåget?

Når der er gået et øjeblik, så opdager man, at kontaktlinsen ikke længere sidder på plads. Man ser sløret, på grund af den manglende kontaktlinse. Man kan så filosofere lidt over, hvilken af ovennævnte 3 muligheder der er indtruffet. Hvis 1 eller 2 ville man som oftest opdage linsen i eller på hånden, som man gned øjet med. Somme tider falder den bare ud uden, at man lige så, hvor den blev af. I virkeligheden skal man altid – hvis ikke man har hele kontaktlinse i hånden – regne med 2 eller 3. Dvs regn med, at noget linse sidder under øjenlåget!

Øjenlågsvending

Hvis man skal have en del af eller en hel kontaktlinse ud, så er man nødt til at vende øjenlåget. Med mindre man selv er vant til at foretage den manøvre, så skal man bestille tid hos en øjenlæge, som kan gøre det. Bløde kontaktlinser vil ikke af sig selv komme frem og falde ud. Og hvis den efterlades i øjet, vil man efter nogle dage opleve, at der kommer øjenbetændelse med puds, fordi kontaktlinsen er et fremmedlegeme, hvor bakterierne uvægerligt vil sætte sig. Det er ikke sikkert, man kan mærke linsen i sig selv, så derfor er det tilrådeligt at få det tjekket hos øjenlægen.

Kan man intet selv?

Jeg har personligt kommet til at gnide en kontaktlinse ind under mit øjenlåg. Jeg var på ferie i Tyskland og kendte ingen øjenlæger lige der, hvor jeg var. Jeg var fuldt bevidst om, at linsen sikkert var under øjenlåget og havde ikke lyst til at vente på en evt infektion i løbet af nogle dage. Kom så på dette lille trick:

Ved at trække i huden på ydersiden af øjet – (se foto),

Åbning ved øjenlåg

Åbning øjenlåg

så trækker man øjenlåget frit af øjet, og der bliver en lille åbning. Derefter roterede jeg øjnene rundt og rundt og fik derved kontaktlinsen til at flytte sig hen, hvor der var mest plads, hvilket var den åbning, jeg lavede. Nu faldt kontaktlinsen selv ud. Man kan jo prøve det. Hvis det ikke lykkes efter et par minutter, så er der bare tilbage at bestille tid hos øjenlægen.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Blodkar i hornhinden

Blodkar i hornhinden

Den forreste del af øjet er specielt på den måde, at der ikke er blodkar. Hverken linsen eller hornhinden har blodkar. Man ville ikke kunne kigge igennem, hvis der var blodkar. Det er fraværet af blodkar, som fjerner risikoen for afstødning af den kunstige linse ved grå stær operation. Hornhindetransplantation kan af samme grund gennemføres uden vævstype-bestemmelse – med mindre der netop er blodkar, som følge af sygdom. Normalt er hornhinden helt fri for blodkar. Hornhinden er levende væv, som får næring fra den væske, der findes bag hornhinden inde i øjet. Der kommer desuden  ilt til hornhinden fra overfladen, når man er vågen med åbne øjne.

Hvordan får man blodkar i hornhinden?

Der kan komme blodkar i hornhinden, hvis hornhinden får iltmangel. Det kan ses hos de, der anvender kontaktlinser. Hvis kontaktlinserne ikke slipper nok ilt igennem og anvendes meget, så vil hornhinden forsøge at skaffe sig ilt ved at trække nydannede blodkar ind fra periferien. Dette vil medføre irriterede øjne, så patienten ofte henvender sig til øjenlægen, som så kan forklare, hvorfor der skal holdes pause med kontaktlinserne.

Sår eller skade på hornhinden

Hvis der kommer et sår eller en infektion i hornhinden, så vil helingsprocessen, specielt hvis den sker langsomt, trække nydannede blodkar ind fra periferien. Disse blodkar er en del af kroppens immunforsvar, der er med til at hele infektionen/hornhindesåret. Jeg vil over de næste blogindlæg nævne forskellige tilstande, der kan give blodkar i hornhinden på denne måde.

Brændskader

De mest alvorlige skader ses efter brændskader i ansigtet, hvor øjet også kan blive skadet. Disse alvorlige skader kan medføre heling med arvæv, der er fyldt med blodkar. Arvævet kan dække hele øjet, som dermed mister den klare hornhinde.

Hornhindetransplantation?

Teoretisk ville man kunne få en klar hornhinde igen ved at få lavet en hornhindetransplantation. Men desværre er der meget stor risiko for, at den transplanterede hornhinde afstødes pga blodkarrene i transplantatets periferi. Der er ligeledes en stor risiko for, at blodkarrene i transplantatets periferi begynder at vokse ind i den nytransplanterede hornhinde. Og så er man lige vidt.

Stamceller og transplantation

Heldigvis er ulykker med så alvorlige brændskader sjældne. Disse relativt få patienter vil ofte blive behandlet på klinikker, hvor man samler disse patienter. Derved opnås større erfaring. Et sådant center i Europa ligger på universitetssygehuset i Aachen. Her har man gennem de seneste 30 år opereret øjne på patienter med alvorlige brændskader i ansigtet. Man forsøger i første omgang at samle stamceller fra patientens slimhinder. Disse transplanteres til området lige uden for hornhinden, så man ligesom skaber et område uden særlig mange blodkar. Når dette så evt lykkes, laver man hornhindetransplantation med en typebestemt hornhinde. Det er en behandling, der tager adskillige år.

Hornhindeprotese

Der findes hornhindeproteser – såkaldt keratoprotese. Det er i princippet en lille kikkert som sys fast igennem øjenlåg og hornhinde. Så øjet vil være lukket hele tiden (syet sammen), men med den lille kikkert pegende frem hele tiden. Det er en stærkt vansirende operation, men giver dog den skadede patient et anvendeligt omend stærkt nedsat syn i stedet for at være blind. Jeg har i mit liv som øjenlæge haft en enkelt patient med keratoprotese, da jeg arbejdede i Varberg. Han havde fået sin ansikts/øjenskade ved en brand på en olieboreplatform. Han gik altid med solbriller, der skjulte proteserne og var i øvrigt også kraftigt vansiret fra tredjegradsforbrændingen i ansigtet, så han havde tørklæde om det meste af ansigtet.

Claes Dohlman

Opfinderen af den første anvendelige keratoprotese er Claes Dohlman. Han er svensk øjenlæge, der er  uddannet ved øjenafdelingen i Lund. I 1958 tog han til USA, hvor han startede den første specialafdeling for hornhindepatienter på Massachusetts Eye and Ear. Han blev senere professor og chef for dette verdenskendte øjensygehus. Han blev pensioneret i 1989, men arbejder stadig med forskning og undervisning trods sin høje alder. Jeg havde fornøjelsen af at deltage i et hornhindekursus i Holland i 1996, hvor Claes Dohlman var en af underviserne.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Bold mod øjet

Bold i øjet

Nogle sportsgrene kan være farlige for øjnene. Alle sportsgrene, hvor en bold er involveret, kan i princippet medføre øjenskader. Trods dette er der vist ingen sportsgrene, hvor der anvendes beskyttelsesbriller, bortset fra ishockey. Jo større bolden er, jo mindre er risikoen for alvorlige øjenskader. En fodbold vil højst kunne medføre et slag mod øjet, da ansigts-skelettet stopper bolden mod at ramme øjet mere end med et slag. Det samme gælder håndbold og basketbold. Farten af bolden har naturligvis også noget at sige. Meget fart på bolden giver et meget kraftigt slag mod øjet.

Golf

Jeg har i min karriere mødt 2 patienter med glasøje pga. golfbolde. En tredje golfspiller havde en blødning som efter slag, fordi bolden ikke havde så meget fart på. Golfbolden er tilpas lille til at kunne komme ind i øjenhulen, så med den rette retning og fart, vil den kunne knuse øjet, så at sige. Den ene med glasøje var i øvrigt ikke aktiv spiller. Han arbejdede på golfbanen, og kom til at kigge op på det forkerte tidspunkt. Så hvis man er nær en golfbane og hører at nogen råber FORE, så gælder det om at kigge nedad og ikke prøve at se, hvor bolden kommer. Den aktive golfspiller havde været så uheldig i sit udslag at ramme et træ tæt på, så bolden sprang tilbage mod hans øje. Der er rigtig meget fart på sådan et driver-slag.

Badminton

Jeg har set en del badmintonspillere, der har haft blødninger i øjet efter at være blevet ramt af fjerbolden. Spidsen af fjerbolden er meget lille og hvis et smash rammer rent, vil det kunne give en meget alvorlig øjenskade. Når denne direkte skade ikke ses så ofte, er det formodentlig, fordi modstanderen jo følger spillet nøje og ofte vil kunne dukke sig. Fjerboldens fart mindskes desuden meget, inden den når udenfor banen, så ingen udenfor er i fare. Jeg har personligt fået skudt mine briller af ved badmintonspil. Det skete netop med et smash.

Ishockey

Ishockey-pucken er lige så hård som en golf-bold, og med de mange spillere på banen hvor hver enkelt spiller ikke hele tiden kan følge pucken, må det nok siges at være en yderst fornuftig ting, at der spilles med visir. I tidligere tider kunne man kende ishockey-spillere på de manglende tænder – men heldigvis stadig med øjne. Nu tildags dækker visiret hele ansigtet. Så nu er det vist kun stød og slag fra modspillernes stave, der kan være farlige for ishockeyspillerne.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Nytår

Godt nytår

Nytåret fejres verden over bl.a. med champagne, fest og fyrværkeri. Det er ikke helt ufarligt og der er visse forholdsregler, man bør overveje:

Champagne

For en uges tid siden havde jeg en telefonsamtale med en yngre mand på ferie i Ægypten, som ville have et råd, om hvorvidt han skulle tage et fly hjem med det samme. Han havde aftenen inden fået en champagneprop mod øjet, og straks derefter fået et slør i øjet. Sløret var dog væk, da jeg talte med ham.

En champagneprop, der rammer øjet kan potentielt skade synet. Proppens fart kan være stor, og proppen “passer i øjet”, hvis den rammer rent. Ansikts-skelettet beskytter ikke, da proppen passer ind i øjenhulen. Men det er sjældent, at proppen rammer rent, – og hvis det er lidt skråt, så vil ansikts-skelettet tage stødet og beskytte øjet.  Den mest almindelige skade vil være et blåt mærke eller en lille blodudtrædning i øjenhviden. Det er helt ufarligt. Hvis der er vedvarende smerter i øjet, og hvis det føles bedst med øjet  lukket, så er der sikkert sket en afskrabning på hornhinden, og det bør man søge lægehjælp for. Hvis man ligeledes får et sløret/nedsat syn på det ramte øje, bør man også søge lægehjælp.

Man kan minimere risikoen for øjenskader med champagneprop ved evt at åbne flasken med sabel (som på sin side medfører andre risici) eller ved at pege flasken væk fra andre mennesker. Og endelig kan man holde godt om proppen, mens den langsomt hjælpes op af flasken – selvom det jo så også er mindre festligt.

Nytår i København

Nytårsfesten fejres forskelligt fra land til land. Jeg har nogle gange fejret nytår i andre Europæiske hovedstæder. Der er nogle karakteristiske forskelle: I Danmark er der ekstremt meget fyrværkeri i gaden. Ikke bare klokken 24, men det meste af aftenen og natten. Og det er vel at mærke almindelige mennesker, der anvender fyrværkeriet. Jeg har nogle gange haft en oplevelse af, at der rent faktisk blev skudt raketter efter mig, hvis jeg tilfældigt havde et ærinde med bil nytårsaften i København. Jeg har fejret nytår med gode venner, hvor vi var på gaden med beskyttelsesbriller for at se på sceneriet. Jeg har i den anledning talt med nogle af dem, der skyder meget fyrværkeri af. En enkelt havde købt for 20.000 kroner fyrværkeri!!

Nytår i London

I modsætning hertil var min nytårsaften i London meget mere stille. I city kørte Underground ikke. De gik i planmæssig strejke ved 18-tiden, så jeg gik til min restaurantbåd. Sejlede rundt på Themsen og spiste god mad med champagne til. Først klokken 24 var der fyrværkeri oppe i London Eye – det store pariserhjul. Selve fyrværkeriet varede bare 10 minutter, og det var kun officielle fyrværkerimestre, der fyrede noget af.  Derefter fortsatte natten med dans, musik og champagne. Ved mit bord sad nogle administratører fra det britiske sundhedsvæsen. Det blev en opløftet udveksling af forskelle i de 2 landes sundhedsvæsener…

Nytår i Stockholm

Nytårsaften i Stockholm afhænger af, hvor i byen man befinder sig. Udenfor city er tilstanden nok ca som i Danmark, bortset fra at knaldfyrkeri også er tilladt i Sverige. Inde i City derimod er fyrværkeriet koncentreret til Söder og til Strandvejen/Djurgården. Djurgårdens fyrværkeri er officielt med en fyrværkerimester. Det kan ses over hele byen og transmitteres tillige på svensk TV. Der er tradition for at alle festglade mennesker på Öster kommer ned på havnen og drikker champagne og beundrer fyrværkeriet. Det er i sig selv et charmerende nytårsindslag.

Nytår i Rom

I Rom fejrede jeg nytåret på en lille Restaurant nedenfor den spanske trappe. Der var intet fyrværkeri i dagene op til og ingen larm om aftenen. Man talte ned til nytårs-slaget med vindruer og skålede derefter i champagne. Der var et mindre officielt fyrværkeri på Piazza Populi, men jeg nåede aldrig derhen, før det var slut. Derimod krammer og skåler man med alle glade mennesker, der bølger frem og tilbage på Corsaen i timerne efter nytårs-slaget. Det var en meget glad og dejlig nytårsaften, som jeg kun kan anbefale, at man prøver, hvis man vil lidt væk fra fyrværkeriet.

Fyrværkeri

Mine nytårsaftener i Danmark har de senere år været besværliggjort af mine 2 dejlige hunde. De er begge meget bange for det mindste lille bang. Så allerede fra omkring jul og hen til begyndelsen af januar er de ikke til at trække med udenfor. Nytårsaften går de helt i selvsving og går rystende rundt og piber. De kan helt enkelt ikke finde ro. Jeg har prøvet med medicin, men det gør dem bare endnu mere rystende.

Fyrværkeri er ikke ufarligt. Der sker hvert år ulykker med øjenskader. For at minimere risikoen for skader, så følg disse råd:

  • Lad være med at affyre noget som helst, hvis du ikke er ædru. Udnævn en ædru fyrværkerimester i selskabet (kan være den, der også skal køre bilen hjem!)
  • Anvend altid beskyttelsesbriller
  • Anvend aldrig ulovligt fyrværkeri. Det er ikke testet og kan være livsfarligt
  • Antænd aldrig fyrværkeri, som du holder i hånden.
  • Kast aldrig med fyrværkeri
  • Affyr aldrig fyrværkeri mod andre mennesker (eller dyr)
  • Gå aldrig tilbage til en fuser
  • Antænd kun et stykke fyrværkeri ad gangen. Bind aldrig fyrværkeri sammen
  • Affyr raketter fra stativ, flaske eller rør, som står fast

Hvis skaden sker:

Skyl det skadede område med koldt vand. Tag omgående til skadestuen, hvis der er åbent sår, forbrænding eller øjenskade.

Godt nytår til alle

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Sneblindhed

Sneblindhed

En af følgerne på klinikkens facebook-side har skrevet om besvær med øjnene efter sneblindhed. Sneblindhed er en lys-skade af øjets overflade. Det svarer til en solskoldning af huden – men sker altså i øjet. Det lys, der skader øjet (og huden) er UV-stråler. Ultraviolet lys er skadeligt for øjet. Både for øjets overflade som er hornhinden og slimhinden (konjunktiva), men også for linsen i øjet og ikke mindst for nethinden bagest i øjet.

Ultraviolet lys

Allerførste filtrering af de ultraviolette stråler i solens lys sker i atmosfæren. De mest skadelige UVC stråler når ikke ned til jorden. 10-30% af UVB strålerne når ned. UVA-stråler når derimod ned til jorden, men spredes. Det afhænger derfor meget af indstrålingsvinkel, hvor stor UV bestråling man udsættes for. Hvis man er oppe i bjerge eller ved jordens poler (arktis og antarktis), er der en mere ultraviolet stråling i sollyset. Hvis man desuden er i sne, så vil UV-strålerne blive reflekteret af sneen. Så udover strålerne fra solen får man også et ekstra tilskud af det reflekterede lys. Sne reflekterer ca 85% af UV-strålerne modsat f.eks græs, der kun reflekterer ca 2% – sand, der reflekterer ca 17% – mens vand kun reflekterer 5%.

Ultraviolet lys absorberes

Hornhinden absorberer 100% af UVC strålerne (hvis man udsættes for dem), 90 % af UVB strålerne og 60% af UVA strålerne. UVC er de mest energi-rige mens UVA er de mindst energi-rige af det ultraviolette lys. Af det ultraviolette lys, som slipper igennem hornhinden, vil det allermeste blive absorberet i linsen. Så der vil højst komme et par % af det ultraviolette lys igennem til nethinden. Det absorberede ultraviolette lys afsætter energi i det væv, der absorberer det.

Akut sneblindhed

Den akutte skade i hornhinden er blæredannelse i de forreste cellelag (”vabler”). Tilstanden med blærer er meget smertefuld. Patienten har det bedst med lukkede øjne og mørke. Heldigvis heler det relativt hurtigt – i løbet af 1-2 dage. Man kan behandle med Cincain-salve højst 3 gange i en dag. Det er en salve, der tager toppen af smerterne. Man kan supplere med smertestillende tabletter.

Hvis der derimod går hul på blærerne, så der bliver egentlige sår i hornhinden, kan man ikke anvende noget lokalbedøvende i øjet, da det hindrer heling af sårene. I stedet anvendes antibiotikasalve og en kompres på øjet, som holder det lukket.

Kroniske hornhinde / slimhindeskader

Gentagne udsættelser for ultraviolet bestråling kan give anledning til at hornhinden bliver diset med nedsat syn til følge (CDK = climatic droplet keratopathy). Dette er en tilstand, der kun kan behandles med hornhindetransplantation. Det giver også anledning til dannelse af pterygium og pinguecula.

Skade på linsen

Ultraviolet lys får også linsen til at danne små blærer / vandspalter. Dette er i princippet grå stær. Men linsen har en indbygget evne til at regenerere, når man sover. Så man når aldrig at få tilstrækkelig megen ultraviolet stråling til at udvikle en grå stær, der kræver operation, da man jo sover om natten.

Svejseøjne

På vore breddegrader er UV skader af øjets overflade mest kendt som svejseøjne. Det opstår typisk hos en, der svejser uden anvendelse af beskyttelsesbriller. UV strålerne afsætter så meget energi i øjets hornhinde, at der dannes små blærer (vabler) fuldstændig som ved sneblindhed . Svejselys indeholder megen UV-stråling, så man skal aldrig kigge mod dette uden beskyttelsesbriller.

Melanom

Ligesom der er en øget risiko for melanom i huden ved ubeskyttet solbadning, så er der også en risiko for dannelse af melanom i øjets regnbuehinde og i øjets nethinde ved megen udsættelse for ultraviolet bestråling.

Beskyttelse mod ultraviolet lys

Inuit-folket i arktis har alle dage været udsat for meget ultraviolet lys pga refleksionen fra is og sne samt pga den øgede indstråling ved polerne. De har derfor opfundet beskyttelsesbriller, der fungerer som UV filter: Kuppelformet beskyttelsesbrille med en smal vandret sprække i midten. Disse briller hindrer den ultraviolette stråling i at nå øjet. Den, der anvender disse briller, ser fint ud gennem den vandrette sprække.

Briller og solbriller

De fleste moderne briller og solbriller har alle indbygget UV filter, med mindre det er meget billige briller. Næsten alle, der står på ski i bjergene, anvender beskyttelsesbriller om ikke andet så mod kulden. Dermed beskyttes de mod den højere ultraviolette bestråling, der er i højden.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , , , ,

Slag mod øjet

Slag mod øjet

Øjet ligger nogenlunde godt beskyttet i øjenhulen i ansigts-skelettet. Øjet ligger indlejret i en “fedt-pude” inde i øjenhulen. Så oftest vil et slag mod øjet højst kunne medføre et såkaldt blåt øje. Dette fremkommer ved, at slaget får et eller flere små blodkar i øjenomgivelserne til at briste. Blodet løber ud i øjenlågshuden eller i “fedtpuden” omkring øjet. Disse blød-dele hæver somme tider så meget, at man ikke formår at åbne øjet. Blodet misfarver huden, som kan blive helt rød, gul og blå. Jeg ser her for mit indre blik bokseren, der bliver interviewet efter boksekampen.

Blødning i øjet

I enkelte uheldige tilfælde kan slag mod øjet også medføre, at et blodkar i regnbuehinden brister. Dette kan medføre en større eller mindre blødning i den forreste del af øjet. Hvis det er en mindre blødning, kan patienten opleve et forbigående tågesyn, og hvis man kigger nøje på øjet, kan der ses en smal mørk streg nederst ved overgangen til det hvide i øjet. Det er blodet der lægger sig længst nede. Dette blod vil så langsomt opsuges og kan en kort tid medføre øget tryk i øjet.

Større blødning i øjet

Hvis det er en større blødning i regnbuehinden, kan hele forreste del af øjet i princippet blive udfyldt af blødningen. I så fald forsvinder synet for dette øje, og patienten vil helt automatisk altid søge lægehjælp. Ved undersøgelse vil øjenlægen ikke kunne se pupillen pga blod. Trykket i øjet stiger i dette tilfælde meget, og det er nødvendigt med hospitalsindlæggelse og intensiv tryksænkende behandling. Man kan dagen efter blødningen indsprøjte et enzym, der opløser blodet, så det kan suges/skylles ud. Der er dog altid en lille risiko for, at en sådan behandling kan få såret til at springe op og dermed bløde påny.

Farlig trykstigning?

Jeg havde engang en yngre mand, der havde fået en voldsom blødning i øjet, hvor øjentrykket lå omkring 45-50 igennem flere uger. Vi forsøgte at få opløst blodet og skyllet det ud. Men desværre blødte det igen. Da blodet til sidst var opsuget – og det allersidste kunne skylles ud, kunne man tydeligt se, at synsnerven var blevet ”udhulet” af dette tryk. Synsfeltet var ligeledes påvirket. Men efter 3 måneder blev synsfeltet normalt og synsnerven så igen normal ud. Dette er også beskrevet af andre og adskiller sig derved fra nerveskaden ved grøn stær. Ved grøn stær ser man aldrig en regenerering af synsnerven. Skaden er dér uoprettelig.

Hævet nethinde

Slag mod øjet kan et splitsekund komprimere øjeæblet, så der bliver pres mod nethinden. Når “øjet retter sig ud igen”, vil fjedringen i øjet kunne bevirke, at glaslegemet ligesom trækker i nethinden, når øjet går fra at være komprimeret. Det er lidt af det samme fænomen, man ser ved stød mod hovedet, hvor man får hjernerystelsen både af stødet og af modbevægelsen (contrecoup). Dette stød og træk i nethinden kan give en forbigående hævelse af nethindens centrum. Synet bliver derved meget sløret. Patienten vil derfor altid søge øjenlæge og blive undersøgt. Hævelsen vil kunne følges via OCT og bliver ofte normal igen i løbet af 7-14 dage.

 

Grå stær

Alle mennesker får mere eller mindre grå stær i livets løb. Et slag mod øjet vil ofte fremskynde denne udvikling. I enkelte tilfælde kan slaget medføre en skade på linsen, som gør, at den grå stær næsten kommer akut indenfor en uges tid efter slaget. Synet bliver i det tilfælde meget dårligt og patienten vil altid søge øjenlæge.

Nethindeløsning

I uheldige tilfælde kan et slag mod et øje, som har svagheder i nethinden, kunne udløse en nethindeløsning. Patienten vil ofte opleve en  voksende skygge i synsfeltet og der kan være myriader af såkaldte flydere.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse (irit) er en inflammation af regnbuehinden. Regnbuehinden er en ringformet struktur, som ligger bag hornhinden i øjet. Regnbuehinden er som et membran med hul i midten. Hullet er pupillen. Regnbuehinden består af 2 lag. Et lag med muskler og et pigmentlag bag dette muskel-lag. Muskellaget består ringformede muskelstrøg og radiære muskelstrøg. Når den ringformede muskel trækker sig sammen, bliver pupillen lille. Og når de radiære muskelstrøg trækker sig sammen bliver pupillen stor. Regnbuehinden giver øjet farve: Brune, grå, grønne eller blå øjne.

Årsager til regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse er oftest en immunforsvars-reaktion men kan også i sjældne tilfælde være en regelret infektion. Immunforsvarsreaktionen kan ses som følge af et traume – f.eks. en grå stær operation eller anden øjenoperation. Det ses også som en overreaktion af immunforsvaret ved ledsygdomme, hudsygdomme, inflammatorisk tarmsygdom eller rygsygdomme. Da ofte kombineret med bestemte vævstyper. Patienter med vævstype HLA-B27 har meget oftere regnbuehindebetændelse – og i øvrigt også andre inflammatoriske sygdomme.

Infektioner i regnbuehinden kan f.eks. ses ved toxoplasmose, herpes og tuberkulose.

I ca 40% af patienterne med regnbuehindeinflammation findes ingen årsag / bagvedliggende sygdom.

Symptomer ved regnbuehindebetændelse

Symptomerne er smerter i øjet, som ofte forværres i lys. Øjet bliver ofte rødt omkring regnbuehinden, og der kan også være sløret syn og hovedpine. Diagnosen stilles ved undersøgelse hos øjenlægen i en såkaldt spaltelampe, hvor øjenlægen kan se lysvej i øjets forreste del. Denne lysvej består af hvide blodlegemer og æggehvidestoffer, der er sluppet ud af blodkarrene i regnbuehinden.  Det ser lidt ud, som når en solstråle lyser ind gennem sprækken imellem gardiner, der er trukket for et vindue. Man ser tydeligt støvet i luften, der hvor solstrålen lyser = lysvej. Der kan desuden dannes sammenvoksninger (synechier).

Behandling af regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse behandles primært med kortisonøjendråber. Og denne behandling skal følges hos øjenlægen, så man kan indstille dosis på sværhedsgraden og mindske behandlingen, når den ikke behøves længere. Det kan somme tider være nødvendigt med pupilforstørrende øjendråber. Og smertestillende medicin kan også være nødvendig.

Hvis der ikke er noget kendt traume, der har udløst regnbuehindeinflammationen, vil øjenlægen ofte spørge til øvrigt helbred. Og ved gentagne tilfælde kan en nærmere udredning være indiceret for evt. at klarligge bagvedliggende årsager

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Slange i øjet

En gal slange i øjet

Kan man få en slange i øjet? Nej men man kan blive bidt i øjet af en slange. Under en vagt på Øjenafdelingen i Lund fik jeg  en patient ind, som var blevet bidt i øjet af sin Tigerpython. Nu er sådanne kvælerslanger jo ikke giftslanger, men deres bid er alligevel ubehagelige pga alle bakterier i mundhulen på slangen. Det er som med Komodo-varaner et bid der giver infektion.

Varmede sig ved komfuret

Tigerpytonen havde siddet bag patientens komfur på et varmt rør. Og da han så ville tage den væk for at få den tilbage i sit terrarium, var den blevet sur og havde bidt ham. Dens små spidse tænder havde perforeret patientens hornhinde. Sårene var dog så små,  at de selv helede uden nærmere behandling. Derimod var vi nødt til at indlægge ham for intensiv antibiotikabehandling pga faren for infektion i øjet.

Dette gik patienten kun nødtvungen med til. Han havde nemlig 60 Pytonslanger hjemme, som jo skulle passes. Og han havde ingen sambo – hvilket måske ikke var helt så mærkeligt.

Han fik dog en ven til at tilse slangerne og kunne udskrives efter et par dage.

 

Hund mod øjet

Da jeg gik i gymnasiet og boede hjemme, havde mine forældre 3 hunde. 2 langhårede gravhunde og en Skt.Bernhard/New Foundland. Sidstnævnte var forståeligt ret stor. Vi fik ham engang vejet til godt 80 kilo.

Engang da vi var ude at lufte alle disse hunde på en mark, løb hundene løse og legede med hinanden.

På et tidspunkt bøjede min mor sig fremover for at sætte hundesnoren på en af gravhundene, og så derved ikke at den store New Foundlænder kom galopperende i fuldt firspring. Hunden løb sådan ca pandebrasken mod min mors hoved. Det bevirkede selvfølgelig, at hun blev væltet omkuld.

Efter at hun var kommet sig over chokket, klagede hun over smerter i det ene øje, og synet var blevet meget sløret. En tur omkring skadestuen kunne påvise, at der var en stor sprække i overfladen af hornhinden ( samme slags man ser, når patienten har fået en barnefinger mod øjet).

Hun blev behandlet med øjensalve og en såkaldt urglasforbinding.

Det helede uden men i løbet af et par dage

SLUT med dyrehistorier i denne omgang ;-)

Copyright Richardt Hansen
/af