Tarantulahår i øjet

Jeg læser en del fagtidsskrifter for at holde mig opdateret. Nogle artikler har stor betydning for mit daglige arbejde. Andre er lidt usædvanlige observationer og notitser, som ikke umiddelbart har nogen betydelse i mit arbejde.

Edderkopper som kæledyr

Nogle artikler husker man pga det usædvanlige kombineret med lidt fobi. Jeg har vel ikke direkte araknofobi, som det jo hedder, når man får panik over edderkopper. Men en vis gysen over de helt store fugle-edderkopper – tarantulae –  føler jeg da. Så derfor husker jeg ret tydeligt en notits i British Journal of Ophthalmology fra 1991. En ung mand havde fugle-edderkopper som kæledyr. Han lod dem kravle over sig – også over ansigtet. Og havde så fået røde, smertende øjne.

Behårede eddekopper

Fugle-edderkopper er ret behårede. Og deres hår sidder løst. Så når de kravler rundt, løsner der en del hår. Og den unge mand havde fået en del af disse hår i øjnene. Hårene er sylespidse og havde boret sig ind i hans hornhinder. Da det samtidig er fremmed protein, havde han reageret med inflammation. Derfor var øjnene blevet røde og smertefulde.

Behandling

Man kan ikke fjerne de små sylespidse hår i hornhinden. Men hans immunforsvar opløste dem over tid. Og så måtte han have behandling med kortisondråber til at tage smerter og det røde. PLUS han udviklede allergi mod fugle-edderkopper, så han måtte skille sig af med sine kæledyr. Der var billeder til denne patienthistorie i fagtidsskriftet som viste små bitte stribede hår begravet i hornhinden.

Min patient  og edderkoppen

En dag i 2008 kom der en patient i min konsultation, som havde fået regnbuehindebetændelse. Det er ikke ualmindeligt. Det ualmindelige her var, at hun havde et fremmedlegeme i hornhinden, som i forstørrelse var en stribet lille streg. Og det bragte den 17 år gamle historie tilbage i tankerne. Så jeg spurgte om patienten muligvis havde været i nærheden af en tarantula. Hun kunne så fortælle at kæresten havde 2 af disse derhjemme. Min patient fik behandling mod regnbuehindebetændelse og kom til kontrol, hvor man kunne se at håret i hornhinden langsomt blev opløst. Kort efter var hun på ferie et par uger, og under ferien var alle symptomer væk. Men de kom tilbage, da  hun var hjemme igen. Altså havde hun udviklet allergi mod edderkopperne og reagerede med inflammation, når hun var nær dem.

Hår i luften

Min patient havde på intet tidspunkt rørt disse edderkopper. Men de små hår kan naturligvis hvirvle rundt i luften. Sådan er det jo også med andet støv og hår. I dette tilfælde var der ingen anden udvej end at skille sig af med kæledyrene. Og det tror jeg ikke hun var specielt ked af.

Billederne herunder er af min patients hornhinde med det helt lille edderkoppehår. Første billede med det tydeligt stribede hår. Det andet billede med inflammationen omkring håret, der langsomt opløses.

Copyright Richardt Hansen
Edderkoppehår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinden

Inflammatorisk reaktion omkring edderkoppehår i hornhinden

Subkonjunktival blødning – blodsprængning

Et blodkar, der brister i øjets slimhinde, kan se ganske voldsomt ud. Sådan en blodsprængning kan opstå helt spontant – måske fordi man lå med hjørnet af hovedpuden mod det lukkede øje. Det kan naturligvis også briste under ekstremsport, som f.eks. bongee-jump. Eller ved et let slag mod ansigt/øje. Og det forekommer oftere, hvis man tager blodfortyndende medicin – f.eks magnyl eller anden acetylsalicylika.

Det hvide i øjet kan blive helt rødt. Så når man ser det i spejlet, bliver man naturligvis bange for, at der er sket noget alvorligt. Men det påvirker overhovedet ikke synet. Herved adskiller det sig fra inflammationer og infektioner, hvor øjet jo også kan være rødt. Men ved disse sidstnævnte tilstande vil der ofte være lysfølsomhed og evt. sløret syn.

Blodsprængning svarer til et blåt mærke i huden – ligesom når man har slået sig eller stødt sig. Det forsvinder helt af sig selv, og behøver hverken at ses af en læge eller i øvrigt behandles. Der findes ingen behandling, der kan få det til at forsvinde hurtigere. Så hvis man får en blodsprængning i øjenhviden, så er det bare at vente til det forsvinder af sig selv. Der kan gå op til et par uger.

Copyright Richardt Hansen

Hvis man får noget mod øjet f.eks. en barnefinger, kan man få en afskrabning af det yderste epitellag. Dette lag indeholder mange smertefibre, og sådan en afskrabning gør derfor voldsomt ondt….