,

Trikiasis

Trikiasis

Normalt sidder øjenvipperne på linie og bøjer alle udad væk fra øjet. Men det kan indtræffe – måske efter en øjenlågsinflammation – at hårsækken, som øjenvippen vokser fra, får forkert retning. Dermed kan øjenvippen komme til at vende ind mod øjet. Fejlrettede øjenvipper kan trækkes væk med pincet, men vil komme igen, så man må fortsætte med at trække dem væk, når de generer. Man kan også lave en lille operation, hvorved hårsækken destrueres, for at undgå at den fejlvendte øjenvippe vokser ud igen.

Trikiasis

Symptomer

Fejlrettede øjenvipper, der gnider imod hornhinden vil ofte være stærkt generende og føles som gruskorn i øjet. Øjet reagerer ved at løbe meget i vand. Trikiasis kan medføre øjeninfektion (konjunktivitis eller keratitis).

Årsager

De fleste tilfælde af trikiasis er tilfældige og ofte bare et enkelt øjenhår. Men det kan også være en følgesygdom efter traume mod øjenlåget eller en følge af ardannelse efter infektion i øjenlåget. Endelig kan det være medfødt (Epiblefaron), hvor øjenlågshuden danner folder, der får øjenvipperne af det nederste øjenlåg til at pege lodret opad/indad. Dette ses mest hos asiater.

Slapt øjenlåg

Endelig kan øjenlågsmuskulaturen blive slap, hvilket kan medføre at øjenlåget drejer indad. Her vil øjenvipperne også køre imod hornhinden. Denne tilstand hedder entropion og kræver operation

Copyright Richardt Hansen

 

/af
, ,

Basaliom

Hudcancer – Basaliom

Kræft i hudens basalcellelag, basaliom eller basocellulært carcinom er den mest almindelige type af hudkræft. Risikofaktorer er lys hud og udsættelse for sollys. 90% af alle basaliomer optræder derfor i ansigt eller nakke, som jo er de områder der altid er udsat for sollys. 10% af alle basaliomer involverer øjenlåg og her er det mest almindeligt, at det er de nederste øjenlåg.  Basaliomer ses aldrig hos børn. Ses derimod med stigende hyppighed i stigende alder (udsat for mere sollys jo længere man lever).

Spredning vækst

Tumoren vokser lokalt og laver aldrig metastaser. Vævsmæssigt kan den underinddeles i 5 forskellige typer, hvoraf den ene (morfea eller scleroserende basaliom) vokser på underminerende måde, så den er større, end den tilsyneladende ser ud. De andre 4 typer, ses omfanget af tumoren på den knude/det sår, som får patienten til at søge læge. Ubehandlet kan tumoren vokse sig meget stor. Men for det meste kommer patienten til læge, lang tid inden den udgør nogen større risiko.

Symptomer udseende

Udseendet kan variere alt efter, hvilken undertype der er tale om. Der kan være tale om en lille hård knude, på hvilken der ofte ses nogle tydelige blodkar. Knuden vil i løbet af et par år vokse til ca ½ cm størrelse. Det kan også være et sår med vulst omkring. Såret er ofte letblødende og vulsten vil have fremtrædende blodkar. Denne type vil også kunne vokse til ½-1 cm størrelse indenfor et par år.

Behandling

Behandling af basaliom er fjernelse med marginal ud i omgivende sundt væv. Den fjernede tumor indsendes til undersøgelse hos patolog for at fastslå om tumor er fjernet helt, eller om det er nødvendigt med fjernelse af yderligere væv. Man kan også destruere tumorvævet med f.eks. fryseterapi, men vil så ikke kunne få et svar på, om det hele er væk. Ligeledes kan tumoren destrueres med stråling. Dog med samme ulempe som frysning, at man ikke får svar på om behandlingen er radikal. De sidstnævnte behandlingsmetoder kan dog være at foretrække, hvis tumoren har nået at vokse sig stor.

Et basaliom – flere basaliomer

Hvis man har haft et basaliom er risiokoen for at få et nyt basaliom større. Det er fordi resten af ansigtet og nakken jo har fået lige så megen sol, som der hvor det første basaliom var. Derudover findes der enkelte personer, der har genetisk større risiko for basaliomer ikke bare på soleksponeret hud men over hele kroppen (Gorlin-Goltz syndrom).

Hvornår til læge?

Hvis man har voksende hård knude eller sår, der ikke vil hele, skal man altid søge læge. Basaliom er let at behandle og ikke livstruende.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Helvedsild

Helvedsild – Herpes zoster

Herpesvirus er en familie af DNA-virus, der omfatter ca. 100 kendte arter. Nogle af disse kan fremkalde sygdom hos mennesker. F.eks Herpes Simplex 1 og Herpes Simplex 2. Førstnævnte giver såkaldt forkølelsessår, der også kan ramme hornhinden. Sidstnævnte giver herpes-udslet omkring kønsorganerne.

Human herpesvirus 3 hedder det herpesvirus, som forårsager skoldkopper og helvedsild.

Skoldkopper

Skoldkopper er en børnesygdom, som er meget smitsom både ved direkte kontakt, men også med luftbåren smitte. Inkubationstid efter smitten er 1-3 uger. Derefter kommer let feber, hoste og utilpashed. Efter nogle dage kommer et karakteristisk rødt udslet, som efter nogle timer bliver til væskende blærer. Disse brister, og der dannes sårskorper. Forløbet af sygdommen kan være meget forskelligt. 2 af mine børnebørn har lige været igennem sygdommen. Den ældste (3 år) havde nogle enkelte sårskorper, men de forsvandt hurtigt. Den yngste (2 år) havde urimeligt mange sårskorper, der bare kløede og var irriterede – specielt dem i ble-området.

Helvedsild

Man får kun skoldkopper en gang i livet. Infektionen medfører livslang immunitet mod skoldkopper. Men virus findes sovende i nervecellerne. Den kan hos ældre medføre helvedsild – herpes zoster. Dette udslet vil typisk ramme et såkaldt nervesegment. Hvis det er på kroppen, vil det se ud som et bælte af blærer/sår på ca 5 – 10 cm bredde gående fra ryggen ud på den ene side af kroppen og om til midt på maven – men derimod ikke ramme den anden side af kroppen. Helvedsild i ansigtet vil også være halvsidigt. Den såkaldte Herpes Zoster Ophthalmicus giver blærer/sår i det halve af skalpen og gående ned over tinding og øjenlåg. I værste fald kan den også ramme selve øjet og herunder hornhinden.

Symptomer

Det danske ord helvedsild er meget beskrivende. Blærene og senere sårskorperne føles som en brændende og sviende smerte. Sårene heler i løbet af 10-14 dage. De kan give anledning til ardannelse og værst af alt kan der komme såkaldt postherpetiske smerter. Det betyder, at den oprindelige smerte fortsætter, selvom udslettet er væk. En sådan smerte kan fortsætte i årevis!

Helvedsild i øjet

Hvis herpes zoster rammer selve øjet, kan det give blærer/sår i slimhinden (konjunktivitis) eller i hornhinden. Sidstnævnte kan medføre synsnedsættende ardannelse. Infektionen kan i sjældne tilfælde give ophav til sekundær inflammation af øjets blodkar og derved medføre alvorlige øjensygdomme som scleritis, uveitis og opticusneuritis. Førstnævnte er en inflammation i øjets senehinde, som kan medføre nedsmeltning af væv. Uveitis kan medføre ardannelse i regnbuehinde og nethinde. Opticusneuritis er inflammation i synsnerven, der kan medføre kraftigt nedsat syn.

Behandling

Der er ingen behandling for skoldkopper. Men løstsiddende tøj, kolde omslag og zinksalve kan lindre symptomerne. Ved helvedsild skal man hurtigst muligt starte med anti-virus tabletbehandling. Det er bevist, at sådan behandling mindsker dels smerterne og dels risikoen for komplikationer.

Vaccination

For ca 10 år siden kom den første vaccinationsbehandling mod herpes zoster. Den anbefales til voksne, der enten har nedsat immunforsvar eller som har haft herpes zoster. Herpes zoster kan nemlig komme igen! Indtil videre er der ingen lande, der anbefaler børnevaccination mod skoldkopper. Vaccination kan bestilles hos den praktiserende læge eller på vaccinationsklinikker. Immunitet efter vaccinationen holder i ca 10 år. Der er her i 2018 kommet endnu en herpes-zoster vaccine, som skulle give endnu længere immunitet.

Skal børn vaccineres mod skoldkopper?

Indtil videre anbefales det ikke at vaccinere børn mod skoldkopper. Dels har vaccinen ikke eksisteret længe nok til at man ved, hvor lang tids immunitet den giver. Skoldkopper er ligesom så mange andre virussygdomme (røde hunde og mæslinger f.eks.) meget alvorlig at få, når man er gravid. Der er stor risiko for alvorlige fosterskader. Det kan derfor give god mening at undlade vaccination og i stedet at sørge for at børnene får skoldkopper med efterfølgende livsvarig immunitet.  Det er meget sjældent med alvorlige komplikationer hos børn med skoldkopper.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Entropion og ektropion

Øjenlåg der vender forkert – entropion og ektropion

Øjenlågene kan blive slappe og dermed komme til at vende indad eller udad. Hvis de vender indad hedder det entropion. Vender de derimod udad, hedder det ektropion.

Entropion

Entropion rammer oftest de nederste øjenlåg. De fleste tilfælde af entropion er aldersbetingede og er forårsaget af tiltagende slaphed i vævet. Når øjenlåget drejer indad, vil øjenvipperne gnide mod øjet. Det kan medføre irritation af hornhinden. Det kan også give sår og infektion af hornhinden og i værste fald medføre ardannelse med blodkar i hornhinden. Dermed er synet truet.

Behandling af entropion

Man kan udskyde egentlig behandling af entropion ved at anvende smørende øjendråber eller salve, der forhindrer sårdannelse. Man kan også anvende en blød kontaktlinse (bandagelinse) til at beskytte hornhinden. Man kan midlertidigt anvende tape til at holde øjenlåget væk fra øjet.
Entropion kan behandles med operation, hvor der findes flere forskellige typer indgreb. De fleste operationer vil have god effekt i kortere eller længere tid. Der findes desværre ikke nogen operation, som giver 100% helbredelse, så det kan være nødvendigt med re-operationer.

Min chef i Malmø

Jeg har sideuddannelse i plastikkirurgi. Den del af uddannelsen fik jeg i Malmø. Min chef på plastikkirurgisk afdeling havde entropion. Da han vidste, at der ikke var nogen operation, som med garanti kunne helbrede dette, så lod han sig aldrig operere. Han anvendte i stedet smørende dråber og salve ved behov.
Det er dog en ekstrem holdning til kirurgi og medicinsk behandling i det hele taget. Min holdning er, at man skal tage den behandling, der giver færrest mulige bivirkninger/ardannelse. Og selvfølgelig vælge en kirurgi, der giver god lindring, og hvor resultatet samtidig holder længst muligt. Der findes operationer for entropion, som kan gentages mange gange uden, at der dannes arvæv.

Ektropion

Ved ektropion hænger de nederste øjenlåg udad. Også her er det hyppigst forårsaget af slaphed i vævet og er dermed et aldersfænomen. Ektropion medfører tåreflod, men giver trods dette udtørrede øjne og slimhinder. Slimhinden i øjenlåget kommer til at vende udad, hvilket er kosmetisk stærkt generende. Hvis det får love til at stå uden behandling, vil der komme en kronisk inflammation og fortykkelse af slimhinden, som så bliver helt rød.

Behandling af ektropion

Behandlingen er kirurgisk korrektion. Der er flere forskellige operationer alt efter, hvor slapheden i øjenlåget er værst. I mindre udprægede tilfælde kan det være en såkaldt punktum-eversion. Her er det blot en lille smule slapt helt inde i øjenkrogen.

Tåreflod

Ved både entropion og ektropion kommer tårepunktet inde i øjenkrogen til at vende forkert i forhold til øjet. Tårevæsken kan derfor ikke “finde vej” til tårekanalen. Det er derfor øjnene kommer til at løbe meget i vand. Det er tårevæsken, som løber ned på kinden i stedet for at løbe i tårekanalen. Tårefilmen, som smører hornhinden og holder den fugtig, vil blive dårligere og dermed kan synet blive mere sløret.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Kontaktlinse under øjenlåget

Kontaktlinse under øjenlåget

Alle, der anvender kontaktlinser, ved, at man ikke skal gnide sig i øjnene, når linserne er i. Man risikerer en kontaktlinse under øjenlåget, hvorfra den er svær at få ud. Egentlig bør alle undlade at gnide sig i øjnene, da det bare irriterer øjet. Hvis man kommer til det alligevel med en kontaktlinse i, så er der risiko for at følgende sker:

  1. I bedste fald gnides kontaktlinsen ud af øjet. Det medfører ikke yderligere besvær
  2. Kontaktlinsen går i stykker med risiko for, at en del af kontaktlinsen glider ind under øjenlåget
  3. Man får hele kontaktlinsen gnedet ind under øjenlåget

Hel eller del af kontaktlinsen under øjenlåget?

Når der er gået et øjeblik, så opdager man, at kontaktlinsen ikke længere sidder på plads. Man ser sløret, på grund af den manglende kontaktlinse. Man kan så filosofere lidt over, hvilken af ovennævnte 3 muligheder der er indtruffet. Hvis 1 eller 2 ville man som oftest opdage linsen i eller på hånden, som man gned øjet med. Somme tider falder den bare ud uden, at man lige så, hvor den blev af. I virkeligheden skal man altid – hvis ikke man har hele kontaktlinse i hånden – regne med 2 eller 3. Dvs regn med, at noget linse sidder under øjenlåget!

Øjenlågsvending

Hvis man skal have en del af eller en hel kontaktlinse ud, så er man nødt til at vende øjenlåget. Med mindre man selv er vant til at foretage den manøvre, så skal man bestille tid hos en øjenlæge, som kan gøre det. Bløde kontaktlinser vil ikke af sig selv komme frem og falde ud. Og hvis den efterlades i øjet, vil man efter nogle dage opleve, at der kommer øjenbetændelse med puds, fordi kontaktlinsen er et fremmedlegeme, hvor bakterierne uvægerligt vil sætte sig. Det er ikke sikkert, man kan mærke linsen i sig selv, så derfor er det tilrådeligt at få det tjekket hos øjenlægen.

Kan man intet selv?

Jeg har personligt kommet til at gnide en kontaktlinse ind under mit øjenlåg. Jeg var på ferie i Tyskland og kendte ingen øjenlæger lige der, hvor jeg var. Jeg var fuldt bevidst om, at linsen sikkert var under øjenlåget og havde ikke lyst til at vente på en evt infektion i løbet af nogle dage. Kom så på dette lille trick:

Ved at trække i huden på ydersiden af øjet – (se foto),

Åbning ved øjenlåg

Åbning øjenlåg

så trækker man øjenlåget frit af øjet, og der bliver en lille åbning. Derefter roterede jeg øjnene rundt og rundt og fik derved kontaktlinsen til at flytte sig hen, hvor der var mest plads, hvilket var den åbning, jeg lavede. Nu faldt kontaktlinsen selv ud. Man kan jo prøve det. Hvis det ikke lykkes efter et par minutter, så er der bare tilbage at bestille tid hos øjenlægen.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Øjenlåg

Øjenlåg der hænger

Overskydende hud – dermatochalasis

Med alderen kan huden på de øverste øjenlåg blive mere slap og hængende.  Huden kan komme til at ligge som en fold helt ud over øjenvipperne. Det kan blive generende for synet, hvis øjenlåget/huden hænger delvis for pupillen. Det kan også medføre flere øjeninfektioner fordi, der bliver folder hvor der kan samles sved og bakterier. Tilstanden kan klares med et lille kirurgisk indgreb, hvor et passende overskud af hud fjernes. Når synet/synsfeltet er påvirket af denne hængende hud, så kan operationen laves både på hospital og hos praktiserende offentlig øjenlæge uden at patienten skal betale noget for det.

Kosmetisk operation

Det er ikke alle, der venter med operation til synet/synsfeltet er påvirket. I nogle tilfælde synes patienten at de hængende øjenlåg er kosmetisk generende: Man ser mere træt ud og det kan også gøre det umuligt at anvende makeup. I sådanne tilfælde betales operationen ikke af det offentlige og udføres kun mod egenbetaling hos praktiserende øjenlæge.

Hvor meget fjernes?

Øjenkirurgen måler først ud, hvor meget overskydende hud, der kan/skal fjernes. Hvis der fjernes for meget kan det give besvær med tørre øjne bagefter, fordi øjet så ikke lukkes helt når man blinker. Og i enkelte tilfælde kan det give ekstrem udtørring, hvis øjet ikke er helt lukket når man sover.

Hvis der omvendt fjernes for lidt hud, vil der stadig være en hudfold, der kan genere.

Ar efter operationen?

Efter huden er fjernet sættes der sutur, som skal sidde en uges tid. Syningen og dermed arret lægges i den naturlige øjenlågsfold, så det næsten er usynligt, når det er helet. Lige efter operationen kan man dog være vældig hævet og misfarvet omkring øjnene. Det forsvinder heldigvis hurtigt

Nederste øjenlåg hænger – poser under øjnene

De nederste øjenlåg kan også hænge: Det er såkaldte poser under øjnene. Dette kan også rettes med et lille indgreb. Denne operation regnes altid for at være kosmetisk, da disse poser aldrig generer synet. Her lægges incision og dermed arret lige i nederste øjenlågskant og den smilerynke, der er i yderkanten af øjet.

Ikke bare hud

Man kan også have øjenlåg, der hænger ned over pupillen, hvor det ikke bare er overskydende hud, men derimod hele øjenlåget. Nogle gange bare på det ene øjenlåg og andre gange begge øverste øjenlåg. Det bør altid undersøges hos øjenlæge, da det kan skyldes sygdom – specielt, hvis det kun er den ene side. Hvis det er muskelslaphed (ptose), så kan en lille operation stramme op på muskulaturen, så øjenlåget ikke generer synet. En sådan operation kan laves på sygehus eller hos øjenlæge med speciale i øjenlågskirurgi.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Tørre øjne

Tørre øjne

Man har tørre øjne, hvis der er for lidt tårevæske eller hvis tårevæsken ikke smører godt nok. Man ser det oftere hos mennesker over 50, men også i mild grad hos de, der arbejder meget ved skærm (computer).

Tårevæsken består af 3 lag, der ligger som en fugtig film på øjets overflade. Et fedtlag yderst som er en tiendedel af tårefilmen, et slimlag inderst som er en femtedel af tårefilmen og endelig det midterste lag, som er saltvand, der udgør de resterende 70% af tårefilmen. Tårefilmen spredes og fornyes hele tiden, når vi blinker, hvilket man gør reflektorisk.

Tårevæskens funktion

Tårevæsken er nødvendig, for at øjets overflade skal være blankt. Hvis overfladen ikke er spejlblank vil synet sløres. Dertil er tårefilmen en beskyttelse af øjet mod udtørring. Der findes desuden en mængde forskellige anti-bakterielle stoffer i tårefilmen.

Tårekirtler

Fedtlaget dannes i de såkaldte Meiboms kirtler på øjenlågskanten. Slimlaget dannes i specielle kirtelceller i øjets slimhinde. ”Saltvandet” dannes af tårekirtlen, som ligger under det øverste øjenlågs yderkant. Tårekirtlen, der laver saltvandet, er styret af reflexer. Man mærker det, når man er ude i kulde eller blæst, hvor tårevæsken løber i stride strømme. Reflexen påvirkes også af inflammation eller sår på hornhinden og af smerter. Saltvandsproduktionen bliver mindre af bedøvende dråber. Og der er mindre produktion, når man sover.

Det inderste slimlag er nødvendigt, for at tårefilmen kan hænge på øjets overflade. Hvis slimlaget mangler eller formindskes, så preller den øvrige del af tårefilmen af øjet, som derved bliver meget tørt.

Tørre øjne og skærmarbejde

Meiboms kirtlerne stimuleres til at danne mere sekret, når man blinker. Så man kan faktisk påvirke fedtlaget ved at blinke mere eller mindre. Når man sidder ved en skærm eller bog, blinker man mindre, end hvis man bare går på gaden. Det er dette, der får folk med skærmarbejde eller megen læsning til at klage over tørre øjne. Fedtlaget bliver lidt tyndere, når man blinker mindre, hvilket medfører, at der fordamper mere af saltvandslaget. Så her kan man hjælpe de tørre øjne ved at huske at blinke mere.

Tørre øjne ses også ved

Nedsat vandproduktion fra tårekirtlen ses f.eks som arvelig sygdom. Og der er også reflektorisk mindre saltvandsproduktion hos de, der anvender kontaktlinser, og hos de der har sukkersyge samt hos mennesker, der har fået laserbehandlet hornhinden (f.eks. for nærsynethed).

Formindsket fedtlag ses i mild grad ved nedsat blinkning (se ovenfor). Det ses også ved hudsygdommen Rosacea eller ved øjenlågssygdomme, hvor øjenlågskanterne ligger forkert. Og det ses ved kronisk øjenlågsbetændelse (blefaritis).

Tørre øjne ved brug af medicin

Der findes forskellige mediciner, der har negativ indvirkning på tårefilmen – f.eks antihistaminer, beta-blokkere og vanddrivende. Konserveringsmiddel i øjendråber har også en negativ indflydelse på tårefilmen og kan på sigt give mere besvær med tørre øjne.

Tørre øjne og alder / miljø

Tårevæskeproduktionen er i mindre grad også styret af hormoner, så med alderen vil flere –  specielt kvinder –  kunne opleve tørre øjne.

Miljøet vi befinder os i kan indvirke. Tør luft er med til at give mere fordampning fra øjnene. Det gælder specielt i air condition.

Undersøgelse af tørre øjne

Øjenlægen kan i undersøgelseslampen ofte se tegn på tørre øjne ved at se på tårefilmen og øjets slimhinde samt øjenlågskanter. Øjenlægen kan desuden måle saltvandsproduktionen med nogle specielle papirstrimler. Og med specielt farvestof kan man se, om der er nedsat slimproduktion.

Behandling af tørre øjne

Den bagvedliggende årsag til tørre øjne er kun sjældent til at fjerne. Så behandlingen er mest symptomatisk.

I de lettere tilfælde kan det dreje sig om at blinke oftere, sørge for ikke at udsætte sig for air condition, og hvis man har tørre øjne så at undlade laserbehandling af sin nærsynethed og måske undlade at anvende kontaktlinser.

Man kan anvende smørende øjendråber. De fås i mange forskellige slags på apoteket og er alle receptfrie.

Varmebehandling af øjenlåg medvirker til at holde Meiboms kirtlerne igang. Det kan man gøre ved at stå med lukkede øjne i brusebadet og lade det varme vand opvarme øjenlågene i et par minutter. Man kan også lægge en klud vredet i varmt vand over øjnene nogle gange hver dag.

Hvis man har fejlstillede øjenlågskanter kan dette opereres.

Svære tilfælde af tørre øjne

I sværere tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling, som kræver recept. Man kan også med en lille operation få lukket tårepunkterne, så tåreafløbet bliver stoppet. I de allersværeste tilfælde kan transplantation af stamceller være nødvendigt. Det er i så fald hospitalsbehandling.

 

Copyright Richardt Hansen

 

/af
,

Tåreflod

Øjne der løber i vand = Tåreflod

Tårevæsken er en fugtig film, der dækker hornhinden. Hornhinden er meget følsom og udtørring er smertefuld. Inden man overhovedet når til at ”blive tør” på hornhinden vil en automatisk reflex dog allerede have sat gang i produktion af tårevæske fra den store tårekirtel, som findes inde bag det øverste øjenlåg. Det er en kirtel, der producerer saltvand.

Normalt er tårevæsken sammensat af saltvand, slim og fedt, som netop laver en smørende film, der spredes ud over hornhinden, når man blinker. Slim og fedt produceres i en hel række af små kirtler, som ligger på øjenlågenes kant.

Hvis øjet bliver tørt, så vil den store tårekirtel via refleks sætte gang i saltvandsproduktionen. Men fedt- og slim-produktionen er ikke styret af denne refleks. Og den ekstra tårevæske smører derfor ikke specielt godt, da den således bliver for tynd. Hvilket igen skubber på refleksen om mere saltvand. Dette er anledningen til, at patienter med tørre øjne ofte kommer og klager over, at øjnene løber i vand.

En måde at bryde denne refleks på er ved at anvende såkaldte kunstige tårevæske-dråber, der kan købes uden recept på apoteket. Sådan kunstig tårevæske indeholder substanser, der gør væsken mere fed og som derfor smører. Sådanne dråber findes i mange forskellige former, som er mere eller mindre smørende. Det er helt ufarligt at prøve sig frem med disse håndkøb mediciner. Og man kan ikke overdosere.

Tårekanalerne

Normalt set løber overskydende tårevæske gennem de såkaldte tårekanaler. Kun hvis det er en meget rigelig tåreproduktion, vil dette ”afløb” ikke slå til. I det tilfælde løber tårerne ud over øjenlågskanterne og ned over kinden.

Tårekanalerne starter med de smalle tårekanalikler, som starter næsten inde ved næsesiden af øjenlågene. Åbningerne ligger helt ind mod øjet, og når man blinker skabes der en pumpefunktion, som hjælper til med at fjerne tåreoverskuddet fra øjet. Kanaliklerne munder ind i tåresækken som ligger under huden helt inde ved næseryggen. Tåresækken munder ud i næseslimhinden. Det er derfor at næsen begynder at løbe i vand, hvis der er rigeligt tåreflod. Hvis altså tårekanalsystemet virker. Hvis der af en eller anden grund er stop i tårekanalerne, så kan tårevæsken kun komme væk fra øjet ved at løbe ud over kinden. Og så løber det naturligvis ikke i næsen. Tårekanalerne kan f.eks. stoppe til, hvis der kommer infektion i dem.

I min klinik kan jeg teste om tårekanalerne er tilstoppede. Det gøres ved at skylle saltvand ind gennem tårekanaliklens munding, hvorved man hurtigt kan mærke om det løber ned i næsen/halsen. Hvis det er tilstoppet vil det næste skridt være at få foretaget en tårevejssondering, som jeg ikke laver i min klinik, men som jeg naturligvis kan henvise til at få lavet på Rigshospitalets øjenafdeling.

Øjenlåget kan forårsage tåreflod

Hvis det nederste øjenlåg bliver for slapt, så kan det første symptom herpå være tåreflod, fordi tårekanaliklens åbning kommer til at hænge lidt ud og dermed ikke røre øjet. Dermed kommer overskydende tårevæske til at løbe ud over øjenlågskanten i stedet for at løbe i tårekanalen. Dette er en tilstand som kan rettes med en lille operation.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Blefaritis

Blefaritis = øjenlågsbetændelse

Blefaritis er en inflammation i øjenlågskanterne. De små talg-kirtler i øjenlågene, som normalt er med til at danne den tårefilm, der smører øjet og holder det blankt, kan i varierende grad være inflammerede. Blefaritis giver en brændende/sviende fornemmelse og det kan føles tørt i øjnene. Trods dette kan øjnene alligevel løbe i vand (Se ”Tørre øjne løber ofte i vand” i min blog). Der er mest besvær om morgenen. Øjenlågskanterne kan være hævede og røde. Der kan også være lidt tørt sekret i øjenvipperne. Somme tider påvirker det også slimhinden, og en sjælden gang kan endog hornhinden være påvirket. Symptomerne bliver mere intensive i de tilfælde.

Hvorfor får man blefaritis?

Blefaritis rammer ofte ældre mennesker med tør hud. Det ses oftere hos patienter med hudsygdomme som Rosacea, Acne, Skæleksem eller Atopisk dermatit.

Hvordan behandles blefaritis?

Det er en kronisk tilstand. Symptomlindringen afhænger af hvor intensivt besvær, patienten har. Behandling varierer derfor tidsmæssigt alt efter symptomernes sværhedsgrad. Grundlæggende behandling er:

  1. Rengøring og varme. I morgenbrusebadet kan man lade det varme vand skylle over de lukkede øjne hvorved øjenlågene varmes op. Man kan også tage varmt vand på en ren klud og lægge denne over de lukkede øjne i 10 minutter. Varmen får talg-kirtlerne til at åbne sig. Massér derefter øjnelågene forsigtigt – oppefra og ned på de øverste øjenlåg og nedefra og op på de nederste øjenlåg. Hvis der er tørt sekret i øjenvipperne kan dette tørres væk. Enten med lidt saltvand på en vatpind eller med specielle servietter lavet til dette formål. De kan købes i håndkøb på apoteket
  2. Smørende øjendråber. Blefaritis medfører en tårefilm, der smører øjet dårligere. Man kan derfor i perioder, hvor besværet er stort anvende smørende øjendråber. Der findes mange forskellige af disse, som kan købes i håndkøb på Apoteket.
  3. Hvis besværet er meget udtalt, kan det somme tider være nødvendigt med en kur med antibiotikaholdig øjensalve / kortisonholdig øjensalve. Dette kræver konsultation hos øjenlæge. Der kan også i enkelte tilfælde være behov for tabletbehandling.
Copyright Richardt Hansen
/af