Tag Archive for: Presbyopi

, , , , ,

Godt Nytår 2022

Øjenklinikken 2022

Jeg har siden pandemiens begyndelse ændret øjenklinikken på Vesterbrogade i København, så der nu kun er tider til patienter, der skal opereres. Der er tale om patienter med grå stær patienter med såkaldt gammelmandssyn – presbyopi. I de nuværende restriktioner kommer der kun en patient ad gangen i min klinik

Større antal operationer

Foruden operationerne i min egen klinik Jeg opererer nu i 2 svenske klinikker for at kunne holde mit operationsvolumen tilstrækkeligt til at kunne bevare min rutine som Danmarks mest rutinerede øjenkirurg, når det gælder grå stær operationer. Jeg laver lige knap 2000 operationer årligt.

Kunstige linser

Hos mig får alle patienter den kunstige linse der bedst muligt korrigerer både bygningsfejl og brillestyrke i øvrigt, og til enhedspris uanset bygningsfejl eller ej. Linsen jeg anvender som standard er J&J Eyhance.

De patienter, som ønsker korrektion af gammelmandssyn i forbindelse med deres grå stær operation, kan vælge mellem trifokale linser og såkaldt EDOF linser. Prisen for patienten er den samme for begge disse linsetyper. Også her er evt. korrektion af bygningsfejl med i prisen.

Trifokale linser og EDOF linser

Trifokale linser sigter mod at gøre patienten brillefri i alle sitauationer. Linserne har ”medfødte” ulemper, som der informeres om ved forundersøgelsen. EDOF betyder Extended Depth Of Focus. Med sådanne kunstige linser slipper man for briller I de fleste af livets praktiske gøremål, dog behøves ofte en svag læsebrille, hvis man skal læse en bog/små bogstaver. Men man kan se sin mobiltelefon uden briller. Der er færre ulemper med disse EDOF linser end med de trifokale. Der oplyses om disse linsetyper ved forundersøgelsen.

Prisjustering

Desværre er de stigende priser i samfundet også nået til øjenklinikken, og jeg er derfor nødt til at justere på patientafgifterne fra og med 1.februar 2022. De nye priser kan ses på klinikkens prisliste.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Akkommodation

Akkommodation

Akkommodation er evnen til at stille skarpt på teksten foran dig, når du læser avis. Øjnene konvergerer let (drejer let indad), så fokus samles på det, man ser på. Linsen inde i øjet ændrer facon, så den får læsebrille-styrke og samtidig trækker pupillerne sig lidt sammen.

Ciliaris musklen

Når øjnene akkommoderer skifter fokus fra fjernt til nært. Det gøres med ciliaris musklen, som er en lille ringformet muskel inde i øjet. Denne muskel ligger uden om linsen og lige ved roden af regnbuehinden. Når denne muskel spændes, sker der en afslapning i linsens ophængstråde (zonula-tråde). Derved mindskes linsens diameter og linsen bliver tykkere.

Maksimal akkommodation

Når øjet og synet er færdigudviklet i 8 års alderen, så kan linsen inde i øjet ændre facon og dermed linse-styrke på hele 22 dioptrier. Et par almindelige læsebriller af de billige nede fra tankstationen er på 2½ dioptri. Så barneøjet kan lave en egen læsebrille med 10 x den styrke, man behøver for at kunne læse. Akkommodationen sker automatisk, når man fokuserer synet på noget. Desværre aftager evnen til at akkommodere i livets løb. Denne aldersforandring sker, fordi linsen inde i øjet bliver tykkere og tykkere og dermed mindre elastisk. Når man kommer hen i 40-45 års alder, så er den maksimale akkommodation faldet til ca 2-3 dioptrier. Altså bare en tiendedel af det, barneøjet kunne.

RAF målestang

RAF målestang

RAF målestang

Øjenlægen kan undersøge evnen til at akkommodere med en såkaldt RAF-målestang. På den stang er der en lille box med forskellige tekst-størrelser på en side. På en anden side er der et punkt. Boxen kan forskydes ud ad stangen. Den ene ende af stangen holdes mod kindbenene på patienten og med boxen med tekst så tæt på patientens øjne, som den kan komme. Derefter skydes boxen ud ad stangen, indtil patienten kan læse de mindste bogstaver. På stangen er der en markeringsskala, der viser alder på den ene side og styrke i dioptrier på den anden side.

Konvergens

Når man akkommoderer så konvergerer øjnene samtidigt – dvs øjnene drejer sig indad. Når patienten undersøges med RAF målestangen, så kan man dreje boxen, så den viser et punkt i stedet for tekst. Nu skyder man boxen så tæt mod patientens øjne man kan, mens der kun ses ET punkt. Det ser samtidig ud som om patienten skeler indad. Hvis der er defekt konvergens, begynder patienten at se 2 prikker i stedet for en, når man fører boxen nærmere øjnene – og øjnene skeler ikke. Skalaen på undersiden af RAF-målestangen viser grænser for normal konvergens og nedsat konvergens.

Copyright Richardt Hansen

 

/af
, ,

Monovision

Monovision

Monovision er betegnelsen for, at det ene øje kan læse avis/bøger uden brille, mens det andet øje kan se langt (TV/biograf m.m.) uden brille. Når man er oppe i årene og er blevet presbyop (man skal anvende læsebriller for at kunne læse), så er monovision en mulighed for at slippe for briller. Det kræves bare at det ene øje er nærsynet mens det andet er emmetropt (normalsynet) . Dette kan gøres med kontaktlinser.

Dominant øje

Begge øjne anvendes normalt til både afstandssyn og til at læse med. Men hjernen anvender altid det ene øje mere end det andet til hver af disse funktioner. Det ene øje er dominant – det er det øje man sigter med. Man kan finde ud af, hvilket øje det drejer sig om på denne måde:  Stræk den ene arm ud og peg med din pegefinger på f.eks. på stikkontakten i den anden ende af værelset. Hold arm og finger stille, mens du lukker for først det ene og derefter det andet øje. Du ser nu, at det egentlig bare var det ene øje, du pegede med. Når du lukker dette dominante øje, så vil pegefingeren pege ved siden af kontakten i stedet for på kontakten.

Ikke dominant øje

Det andet øje, som ikke pegede på stikkontakten, er det ikke-dominante øje. Det anvendes mest ved nærarbejde. Hvert øje for sig kan naturligvis begge dele, men hjernen og vanen gør, at de har hver deres hovedfunktion. Det er ligesom hænder (og fødder): Nogle anvender højre hånd til at skrive med, andre venstre. Nogle spiller fodbold med højre ben, mens andre anvender venstre. Man kan træne det modsatte. Hvis man f.eks. skader højre hånd, så man ikke kan skrive med den, så kan man træne venstre hånd op til at kunne skrive – også så det kan læses.

Monovision kan trænes

I stedet for at begynde med læsebriller, kan man få tilpasset kontaktlinser, så det ikke-dominante øje kan læse uden briller. Det dominante øje kan så se langt uden briller. Ca 60% af alle mennesker vil ret hurtigt kunne vænne sig til dette monovision. Resten kan ikke vænne sig til at se sløret med det ene øje, – for det er jo egentlig det, man gør. Disse sidste er derfor nødt til at anvende læsebriller, når de bliver presbyope.

Begrænsninger ved monovision

Nogle erhverv kræver, at der er lige godt syn på begge øjne: Man må således ikke anvende monovision, hvis man f.eks er erhvervs-chauffør. Så må man kun anvende monovision i sin fritid.

Grå stær operation og monovision

Patienter, som allerede før operationen for grå stær havde monovision, kan få opereret deres grå stær med sigte på bagefter at have monovision uden kontaktlinser. Dette kan man tale med øjenkirurgen om inden operationen og således finde ud af, hvad der er mest bekvemt / muligt.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Briller?

Normalsynet – nærsynet – langsynet

Når man kan se langt uden briller – feks. se film i biografen fra bagerste række, eller køre bil uden briller, så er man det, der med øjenfagsprog hedder emmetrop. Man har normalt syn.  Modsat de, der er nærsynede og som behøver afstandsbriller for at se filmen/køre bil. At være nærsynet hedder med øjenfagsprog myop. Den sidste mulighed, man kan være, er  det, der  i folkemunde hedder langsynet. På øjenfagsprog hedder det hypermetrop. Mennesker, der er langsynede, behøver også briller for at se filmen/ køre bilen.

Læsebriller

I barndommen og ungdommen kan linsen inde i øjet ændre sin styrke. Det hedder på øjenfagsprog, at den kan akkomodere. Hos et 8-årigt barn kan øjets linse øge sin styrke med noget, der svarer til 10 gange normal læsebrillestyrke.  Denne evne til at akkomodere aftager i livets løb. Så når man er 45-50 år gammel, kan linsen kun ændre sin styrke med 1 gange normal læsebrillestyrke. Derefter bliver det langsomt dårligere, hvilket gør det nødvendigt med læsebriller for at kunne læse. Dette gælder for de, der er emmetrope. Men hvis man nu var nærsynet fra barndommen /  ungdommen af, så vil man kunne fortsætte med at læse uden briller også i alderdommen – men skal altså have afstandsbriller.

De langsynede

Hvis man fra barndommen / ungdommen var langsynet, så ville linsens akkomodation kunne gøre det ud for afstandsbriller med mindre man er meget langsynet. Man ville så først opdage, at man er langsynet, ved at behovet for læsebriller kommer i en tidligere alder – 35-40 års alder. Og nogle år senere ville akkomodationen heller ikke være nok til afstand, så man reelt skal have briller både til afstand og til læsning, når man er langsynet. Andre, der er langsynede, får dette konstateret pga hovedpine. Den permanente akkomodation sker med en lille ringmuskel inden i øjet. Denne muskelspænding kan udløse hovedpine.  Briller vil kunne få denne hovedpine til at forsvinde.

Hvorfor er man det ene eller det andet?

Det normale menneskeøje er ca 23,5 mm langt. Fra forside til bagside. Hvis man har et kortere øje, vil man som oftest være langsynet. 1 mm kortere øje svarer til en langsynethed på samme styrke som et par almindelige læsebriller. Hvis øjet er længere end de 23,5 mm vil man være tilsvarende nærsynet. Sådan gælder det for de fleste mennesker. Forskellen kan dog også skyldes mere eller mindre krumning af øjets hornhinde, ligesom der kan være genetiske forskelle på, hvor dybt inde i øjet linsen sidder.

Eskimoer

Tassilaq81

Foto fra 1981. Frokost i Kulusuk

Den danske øjenlæge Helge Alsbirk lavede en stor befolkningsundersøgelse af inuit-folket. Han havde som distriktslæge i Grønland opdaget, at der var en stor hyppighed af sygdommen akut grøn stær. Akut grøn stær er en øjensygdom, der hænger sammen med langsynethed og med kort afstand ind til øjets linse. Jeg havde under mit lægestudium valgfri måned i Tassilaq (Ammasalik) i 1981. Mens jeg var der, kom Helge Alsbirk på konsulentbesøg. Her er et billede af ham og hans kone sammen med mennesker fra Ammasalik og Kulusuk i frokostpausen i det fri (august 1981).
Denne uge og næste uge er der lukket i min klinik på Vesterbrogade, fordi min sygeplejerske og jeg er på konsulentrejse i Grønland. Jeg håber at tage nogle gode billeder deroppe af nordlyset og Sisimiut, til senere brug i min blog. Min sekretær er blevet i Danmark og svarer i telefonen. Jeg kan også nås via email:  richardt@phaco.dk

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Presbyopi – gammelmandssyn

Presbyopi  – behandlingsmuligheder

Når vi bliver ældre og linsen i øjet vokser, så bliver man dét, der i øjenfagsprog hedder presbyop. Der findes de, der kalder det gammelmandssyn. Folk, der tidligere ikke havde brug for briller, hverken til biografturen eller til at læsning, får brug for læsebriller ca fra 45-års alder. Der findes desværre ikke nogen behandling, der kan give patienten det syn tilbage, som man havde som ung. Der tilbydes flere forskellige behandlinger, som dog alle indebærer kompromiser. For mig som øjenlæge og øjenkirurg, gælder det om, sammen med patienten at vurdere hvilket kompromis, der er det rette for netop denne patient.

Presbyopi første mulighed

Det første kompromis er, at erkende alderen og de forandringer det medfører. Dvs man anskaffer læsebriller til læsningen og er glad for, at man kan se langt uden briller. Det er også den almindelige løsning ved grå stær operation: Man får kunstige linser i øjet, som sætter patienten i stand til at se langt uden briller og anvender læsebriller, når man skal læse.

Presbyopi anden mulighed

Man bliver opereret med indsættelse af multifokale/trifokale kunstige linser. Med disse linser er der mindre kontrast, idet de deler synet i forskellige fokuspunkter samtidigt (modsat den naturlige linse i ungdommen, som anvender 100% af synet i det, man fokuserer på). Altså skal der mere lys til, når man læser. Fokus ligger desuden i forudbestemte planer. Imellem disse eller nærmere end disse er synet uskarpt (bortset fra de såkaldt extended vision linser – som AMOs Symfony). Hvis det er meget lille skrift, kan man under alle omstændigheder være nødt til at anvende læsebriller. Disse linser er desuden kendt for at medføre en risiko for blænding og refleks-dannelse. Noget der heldigvis bliver mindre med tiden.

Presbyopi tredje mulighed

Man kan få indopereret kunstige linser, der korrigerer begge øjne til nærsynethed. Det betyder, at man kan læse uden briller. Her er det så i stedet nødvendigt med briller for at se godt på afstand. Denne tredje mulighed vælges ikke af mange, men der er enkelte, som er vant til at være nærsynede, som ønsker at fortsætte med denne løsning.

Presbyopi fjerde mulighed

Man kan anvende kontaktlinser, som er perfekt for afstands-synet på det ene øje og for læse-synet på det andet øje. Det er også en mulighed ved grå stær operation: Det ene øje får en kunstig linse, så afstands-syn bliver perfekt uden briller, mens det andet øje får en kunstig linse, så det kan læse uden briller. Dette hedder monovision. Ofte vil det dog ikke være læsesyn man tilstræber på det andet øje, men derimod mellemafstandssyn. Dermed bliver forskellen ikke helt så stor på de 2 øjne. Patienten vil således klare at se langt uden briller og at sidde ved computer/læse sin smartphone uden briller, samt at se de fleste varetekster i butikker uden briller og overskrifter i avisen også. Men til læsning af små tekster vil det ofte kræve læsebriller.

Copyrigt Richardt Hansen
/af
, ,

Aldersforandringer

Aldersforandringer

De fleste øjensygdomme optræder i stigende omfang med alderen. Det gælder både for grå stær (katarakt) og grøn stær. Men når man normalt taler om aldersforandringer i øjet, så tænkes der i første hånd på Presbyopi (at man bliver nødt til at anvende læsebriller) og på AMD (alderspletter i nethinden). Disse 2 sidstnævnte øjensygdomme beskrives nedenfor:

Presbyopi

Øjets optiske system består af 2 “linser” eller optikker. Den forreste optik er hornhinden, der fungerer som en kraftig lup. Den har en “linsestyrke” som er i stort set konstant livet igennem. Den bagerste optik er øjets linse som sidder bag pupillen. Linsen indeni øjet har en styrke som kan ændres med muskelkraft: Der er en ringmuskel omkring linsen, som kan få denne til at blive tyndere eller tykkere, alt efter om man fokuserer synet på noget, som er langt væk eller tæt på. I livets løb vokser linsen i tykkelse og bliver derved mindre elastisk. Når man kommer op i ca 45-50 års alder kan linsen ikke længere ændre sin styrke tilstrækkeligt meget til at man kan læse uden hjælp af læsebriller (man bliver presbyop).

Hos et 8 årigt barn kan linsen øge sin fokuseringsstyrke med hvad der svarer til 10 x styrken af et par almindelige læsebriller. Når man er 45-50 år kan linsen ca øge sin styrke med hvad der svarer til et par terminalbriller. Og det bliver bare værre og værre.

Der er gennem de seneste 30 år forsket rigtig meget i behandlingsmuligheder for presbyopi. Og der er kommet forskellige behandlinger som alle har nogle klare ulemper. Så desværre kan man indtil videre ikke genskabe “ungdommens syn”, hvor man kunne se alt klart på både langt og nært hold i selv dunkel belysning. Se under menupunktet refraktiv behandling.

AMD

AMD betyder aldersrelateret makula degeneration.  Indtil for ca 16 år siden var det en sygdom uden behandlingsmuligheder. AMD findes i 2 varianter:  1) Våd AMD med nydannelse af blodkar og blødninger fra disse nydannede kar. 2) Tør AMD som er degeneration av nethindens synsceller.

Den våde AMD kan behandles med såkaldt biologisk lægemiddel. Det sker i form af regelmæssige indsprøjtninger i øjet af lægemiddel der forhindrer dannelsen af nye blodkar.

Den tørre AMD findes der desværre ikke nogen behandling imod.

Der forskes meget indenfor disse øjensygdomme og der er ny stamcellebaseret behandling under udvikling.

AMD rammer nethindens centrum (makula) og har ofte et langsomt forløb. Der er ofte ingen symptomer i de tidlige stadier. Når sygdommen forværres  skaber det ofte forvrængning af det man ser (flagstang kan blive “bølget” og lige linjer kan blive buede eller krøllede) og til slut kan det centrale syn helt forsvinde, så man bliver ude af stand til at f.eks. læse.

Diagnosen AMD kan stilles af øjenlægen og med de nyeste undersøgelsesmetoder (såkaldt OCT scanning) kan man skelne mellem de 2 forskellige typer. Og man bruger også OCT scanning til vejledning for behandlingen med indsprøjtninger.

Copyright: Richardt Hansen
/af