Tag Archive for: gammelmandssyn

, , , , ,

Godt Nytår 2022

Øjenklinikken 2022

Jeg har siden pandemiens begyndelse ændret øjenklinikken på Vesterbrogade i København, så der nu kun er tider til patienter, der skal opereres. Der er tale om patienter med grå stær patienter med såkaldt gammelmandssyn – presbyopi. I de nuværende restriktioner kommer der kun en patient ad gangen i min klinik

Større antal operationer

Foruden operationerne i min egen klinik Jeg opererer nu i 2 svenske klinikker for at kunne holde mit operationsvolumen tilstrækkeligt til at kunne bevare min rutine som Danmarks mest rutinerede øjenkirurg, når det gælder grå stær operationer. Jeg laver lige knap 2000 operationer årligt.

Kunstige linser

Hos mig får alle patienter den kunstige linse der bedst muligt korrigerer både bygningsfejl og brillestyrke i øvrigt, og til enhedspris uanset bygningsfejl eller ej. Linsen jeg anvender som standard er J&J Eyhance.

De patienter, som ønsker korrektion af gammelmandssyn i forbindelse med deres grå stær operation, kan vælge mellem trifokale linser og såkaldt EDOF linser. Prisen for patienten er den samme for begge disse linsetyper. Også her er evt. korrektion af bygningsfejl med i prisen.

Trifokale linser og EDOF linser

Trifokale linser sigter mod at gøre patienten brillefri i alle sitauationer. Linserne har ”medfødte” ulemper, som der informeres om ved forundersøgelsen. EDOF betyder Extended Depth Of Focus. Med sådanne kunstige linser slipper man for briller I de fleste af livets praktiske gøremål, dog behøves ofte en svag læsebrille, hvis man skal læse en bog/små bogstaver. Men man kan se sin mobiltelefon uden briller. Der er færre ulemper med disse EDOF linser end med de trifokale. Der oplyses om disse linsetyper ved forundersøgelsen.

Prisjustering

Desværre er de stigende priser i samfundet også nået til øjenklinikken, og jeg er derfor nødt til at justere på patientafgifterne fra og med 1.februar 2022. De nye priser kan ses på klinikkens prisliste.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Brillefri

Brillefri med piggyback linser

Hvis man er opereret for grå stær – måske for mange år siden – og nu ærgrer sig over, at der ikke dengang var moderne måleapparater til at sørge for, at man blev brillefri ved syn på lang afstand (=emmetrop) – eller hvis man blev opereret helt moderne – men trods dette alligevel heller ikke blev brillefri for lang afstand – så kan man i begge tilfælde få dette korrigeret med en såkaldt piggyback linse. Det er en ekstra linse der opereres ind i øjet for at korrigere den refraktion (brilleafhængighed), man har.

Multifokal piggyback

Som noget nyt kan man nu også få indopereret en piggybacklinse som har flere styrker. Det betyder at man ved en tillægsoperation kan få en trifokal piggyback-linse, der kan give uafhængig af både afstands- og læsebriller.

Brillefri hvis man ikke er opereret for grå stær

Hvis man ønsker at ændre en persons refraktion (brillestyrke), kan dette ske på følgende måder: Man kan slibe patientens hornhinde med laser – hvorved der principielt fjernes væv fra hornhinden. Det kan man anvende til at nedsætte/ fjerne nærsynethed med. I hvert fald til en vis grænse, da hornhinden jo heller ikke må blive for tynd.

Linseoperation

Man kan også fjerne den naturlige linse i øjet og erstatte den med en kunstig linse. Det er en såkaldt grå stær operation. Hvis den udføres på en person, der ikke har grå stær, hedder det RLE = Refraktiv linse bytte (refractiv lens exchange). Ved den operation kan man ændre både nærsynethed og langsynethed og bygningsfejl PLUS man kan fjerne såkaldt gammelmandssyn (presbyopi) – se linsevalg.

Epikeratophaki

Endelig kan man tilføre væv og dermed operere hornhinden for langsynethed. Det kan gøres ved en såkaldt epikeratophaki. Ved denne operation har man fra en donorhornhinde løsnet en skive af de midterste lag. Denne skive sys derefter fast på patientens hornhinde, efter at det yderste overfladelag er skrabet væk. Overfladelaget vokser derefter henover donorskiven. Når det er helet, vil patientens hornhinde være meget mere stejl og tyk i midten og dermed meget mere nærsynet end før. Metoden blev anvendt mere for over 30 år siden på patienter, som havde fået fjernet grå stær uden at få en ny linse i øjet. En sådan patient var afak (=uden linse) og behøvede dermed briller på ca +12 for at kunne se langt. Nogle af disse patienter fik lavet en epikeratophaki, hvorved de kom ca ned på 0 i brillestyrke. I en verden med mangel på donorer, er det mere sjældent, at denne operation laves nu.

ICL

Endelig kan man få indopereret en speciel kontaktlinse i øjet (ICL) til at rette brillebehovet for nært eller langt. Der er visse ulemper / bivirkninger / risici som har gjort denne type operation mindre populær, læs om operationen her.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Monovision

Monovision

Monovision er betegnelsen for, at det ene øje kan læse avis/bøger uden brille, mens det andet øje kan se langt (TV/biograf m.m.) uden brille. Når man er oppe i årene og er blevet presbyop (man skal anvende læsebriller for at kunne læse), så er monovision en mulighed for at slippe for briller. Det kræves bare at det ene øje er nærsynet mens det andet er emmetropt (normalsynet) . Dette kan gøres med kontaktlinser.

Dominant øje

Begge øjne anvendes normalt til både afstandssyn og til at læse med. Men hjernen anvender altid det ene øje mere end det andet til hver af disse funktioner. Det ene øje er dominant – det er det øje man sigter med. Man kan finde ud af, hvilket øje det drejer sig om på denne måde:  Stræk den ene arm ud og peg med din pegefinger på f.eks. på stikkontakten i den anden ende af værelset. Hold arm og finger stille, mens du lukker for først det ene og derefter det andet øje. Du ser nu, at det egentlig bare var det ene øje, du pegede med. Når du lukker dette dominante øje, så vil pegefingeren pege ved siden af kontakten i stedet for på kontakten.

Ikke dominant øje

Det andet øje, som ikke pegede på stikkontakten, er det ikke-dominante øje. Det anvendes mest ved nærarbejde. Hvert øje for sig kan naturligvis begge dele, men hjernen og vanen gør, at de har hver deres hovedfunktion. Det er ligesom hænder (og fødder): Nogle anvender højre hånd til at skrive med, andre venstre. Nogle spiller fodbold med højre ben, mens andre anvender venstre. Man kan træne det modsatte. Hvis man f.eks. skader højre hånd, så man ikke kan skrive med den, så kan man træne venstre hånd op til at kunne skrive – også så det kan læses.

Monovision kan trænes

I stedet for at begynde med læsebriller, kan man få tilpasset kontaktlinser, så det ikke-dominante øje kan læse uden briller. Det dominante øje kan så se langt uden briller. Ca 60% af alle mennesker vil ret hurtigt kunne vænne sig til dette monovision. Resten kan ikke vænne sig til at se sløret med det ene øje, – for det er jo egentlig det, man gør. Disse sidste er derfor nødt til at anvende læsebriller, når de bliver presbyope.

Begrænsninger ved monovision

Nogle erhverv kræver, at der er lige godt syn på begge øjne: Man må således ikke anvende monovision, hvis man f.eks er erhvervs-chauffør. Så må man kun anvende monovision i sin fritid.

Grå stær operation og monovision

Patienter, som allerede før operationen for grå stær havde monovision, kan få opereret deres grå stær med sigte på bagefter at have monovision uden kontaktlinser. Dette kan man tale med øjenkirurgen om inden operationen og således finde ud af, hvad der er mest bekvemt / muligt.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Presbyopi – gammelmandssyn

Presbyopi  – behandlingsmuligheder

Når vi bliver ældre og linsen i øjet vokser, så bliver man dét, der i øjenfagsprog hedder presbyop. Der findes de, der kalder det gammelmandssyn. Folk, der tidligere ikke havde brug for briller, hverken til biografturen eller til at læsning, får brug for læsebriller ca fra 45-års alder. Der findes desværre ikke nogen behandling, der kan give patienten det syn tilbage, som man havde som ung. Der tilbydes flere forskellige behandlinger, som dog alle indebærer kompromiser. For mig som øjenlæge og øjenkirurg, gælder det om, sammen med patienten at vurdere hvilket kompromis, der er det rette for netop denne patient.

Presbyopi første mulighed

Det første kompromis er, at erkende alderen og de forandringer det medfører. Dvs man anskaffer læsebriller til læsningen og er glad for, at man kan se langt uden briller. Det er også den almindelige løsning ved grå stær operation: Man får kunstige linser i øjet, som sætter patienten i stand til at se langt uden briller og anvender læsebriller, når man skal læse.

Presbyopi anden mulighed

Man bliver opereret med indsættelse af multifokale/trifokale kunstige linser. Med disse linser er der mindre kontrast, idet de deler synet i forskellige fokuspunkter samtidigt (modsat den naturlige linse i ungdommen, som anvender 100% af synet i det, man fokuserer på). Altså skal der mere lys til, når man læser. Fokus ligger desuden i forudbestemte planer. Imellem disse eller nærmere end disse er synet uskarpt (bortset fra de såkaldt extended vision linser – som AMOs Symfony). Hvis det er meget lille skrift, kan man under alle omstændigheder være nødt til at anvende læsebriller. Disse linser er desuden kendt for at medføre en risiko for blænding og refleks-dannelse. Noget der heldigvis bliver mindre med tiden.

Presbyopi tredje mulighed

Man kan få indopereret kunstige linser, der korrigerer begge øjne til nærsynethed. Det betyder, at man kan læse uden briller. Her er det så i stedet nødvendigt med briller for at se godt på afstand. Denne tredje mulighed vælges ikke af mange, men der er enkelte, som er vant til at være nærsynede, som ønsker at fortsætte med denne løsning.

Presbyopi fjerde mulighed

Man kan anvende kontaktlinser, som er perfekt for afstands-synet på det ene øje og for læse-synet på det andet øje. Det er også en mulighed ved grå stær operation: Det ene øje får en kunstig linse, så afstands-syn bliver perfekt uden briller, mens det andet øje får en kunstig linse, så det kan læse uden briller. Dette hedder monovision. Ofte vil det dog ikke være læsesyn man tilstræber på det andet øje, men derimod mellemafstandssyn. Dermed bliver forskellen ikke helt så stor på de 2 øjne. Patienten vil således klare at se langt uden briller og at sidde ved computer/læse sin smartphone uden briller, samt at se de fleste varetekster i butikker uden briller og overskrifter i avisen også. Men til læsning af små tekster vil det ofte kræve læsebriller.

Copyrigt Richardt Hansen
/af
, ,

Aldersforandringer

Aldersforandringer

De fleste øjensygdomme optræder i stigende omfang med alderen. Det gælder både for grå stær (katarakt) og grøn stær. Men når man normalt taler om aldersforandringer i øjet, så tænkes der i første hånd på Presbyopi (at man bliver nødt til at anvende læsebriller) og på AMD (alderspletter i nethinden). Disse 2 sidstnævnte øjensygdomme beskrives nedenfor:

Presbyopi

Øjets optiske system består af 2 “linser” eller optikker. Den forreste optik er hornhinden, der fungerer som en kraftig lup. Den har en “linsestyrke” som er i stort set konstant livet igennem. Den bagerste optik er øjets linse som sidder bag pupillen. Linsen indeni øjet har en styrke som kan ændres med muskelkraft: Der er en ringmuskel omkring linsen, som kan få denne til at blive tyndere eller tykkere, alt efter om man fokuserer synet på noget, som er langt væk eller tæt på. I livets løb vokser linsen i tykkelse og bliver derved mindre elastisk. Når man kommer op i ca 45-50 års alder kan linsen ikke længere ændre sin styrke tilstrækkeligt meget til at man kan læse uden hjælp af læsebriller (man bliver presbyop).

Hos et 8 årigt barn kan linsen øge sin fokuseringsstyrke med hvad der svarer til 10 x styrken af et par almindelige læsebriller. Når man er 45-50 år kan linsen ca øge sin styrke med hvad der svarer til et par terminalbriller. Og det bliver bare værre og værre.

Der er gennem de seneste 30 år forsket rigtig meget i behandlingsmuligheder for presbyopi. Og der er kommet forskellige behandlinger som alle har nogle klare ulemper. Så desværre kan man indtil videre ikke genskabe “ungdommens syn”, hvor man kunne se alt klart på både langt og nært hold i selv dunkel belysning. Se under menupunktet refraktiv behandling.

AMD

AMD betyder aldersrelateret makula degeneration.  Indtil for ca 16 år siden var det en sygdom uden behandlingsmuligheder. AMD findes i 2 varianter:  1) Våd AMD med nydannelse af blodkar og blødninger fra disse nydannede kar. 2) Tør AMD som er degeneration av nethindens synsceller.

Den våde AMD kan behandles med såkaldt biologisk lægemiddel. Det sker i form af regelmæssige indsprøjtninger i øjet af lægemiddel der forhindrer dannelsen af nye blodkar.

Den tørre AMD findes der desværre ikke nogen behandling imod.

Der forskes meget indenfor disse øjensygdomme og der er ny stamcellebaseret behandling under udvikling.

AMD rammer nethindens centrum (makula) og har ofte et langsomt forløb. Der er ofte ingen symptomer i de tidlige stadier. Når sygdommen forværres  skaber det ofte forvrængning af det man ser (flagstang kan blive “bølget” og lige linjer kan blive buede eller krøllede) og til slut kan det centrale syn helt forsvinde, så man bliver ude af stand til at f.eks. læse.

Diagnosen AMD kan stilles af øjenlægen og med de nyeste undersøgelsesmetoder (såkaldt OCT scanning) kan man skelne mellem de 2 forskellige typer. Og man bruger også OCT scanning til vejledning for behandlingen med indsprøjtninger.

Copyright: Richardt Hansen
/af