Tag Archive for: øjendråber

, ,

Pupiller

Forskellige pupiller

Hos de allerfleste mennesker er pupillerne i de 2 øjne lige store. Men hos nogle mennesker er der forskel på pupilstørrelsen på højre og venstre side. De fleste af os husker f.eks. David Bowies venstre øje med den kæmpestore pupil.

Pupillen er øjets blænde

Øjet fungerer som et kamera, og blænden i øjet er pupillen. Den fungerer automatisk. Det betyder, at når der er meget lys, trækker pupillen sig sammen, og i mørke bliver pupillen stor. Der er nervetråde, der forbinder de to pupiller, således at de normalt følges ad. Lyser man i den ene pupil, trækker de sig begge sammen.

Forskellige pupiller

Forskellige pupilstørrelse og forskellig pupilreaktion på lys kan være tegn på sygdom. Dette bør derfor altid undersøges hos en øjenlæge. Forskellig pupilstørrelse hedder anisokori. Det skyldes enten skade på regnbuehindens muskulatur eller skade på nervetrådene der styrer regnbuehindens muskulatur. Eller det kan skyldes fastvoksning af regnbuehinden på linsen. Eller det kan være fysiologisk og forbigående.

Mekaniske årsager

Pupillen kan sidde fast, hvis en del af regnbuehinden er vokset fast på linsen – bagerste synechier. Dette ses f.eks. efter regnbuehindeinflammation. Slag mod øjet kan lamme regnbuehindens muskulatur, så pupillen forbliver stor. En øjenoperation kan også i enkelte tilfælde medføre en fast pupil som en sjælden bivirkning. David Bowies venstre pupil var foranlediget af et slag mod øjet. Han var kommet op at slås med en ven om en pige.

Skade på nervetråde

Hvis pupillerne er forskellige i størrelse hele tiden, så vil øjenlægen undersøge om størrelsesforskellen er størst i dunkelt lys eller i stærkere lys. Øjenlægen vil også bemærke om det ene øjenlåg hænger lidt og om der er normale øjenbevægelser. Kan patienten kigge til siden, op og ned med begge øjne? Trækker pupillerne sig sammen ved nærlæsning (konvergens). Drypning af øjnene med specielle dråber, der påvirker pupillen, kan også indgå i en sådan undersøgelse. Patienten vil evt. skulle henvises til sygehuset for nærmere udredning af tilstanden.

Fysiologisk pupilforskel

Op mod 20% af alle mennesker har en lille fysiologisk forskel (1 mm forskel) på pupillerne. Forskellen mindsker i stærkt lys, når pupillerne trækker sig sammen. Hvis man drypper med specielle øjendråber vil pupillerne blive lige store, og dermed kan det udelukkes, at der er nogen bagvedliggende sygdom.

Intermitterende størrelsesforskel

Forskellig pupilstørrelse, der kommer og går af minutters til timers varighed kan ses hos yngre i øvrigt raske kvinder. Det kan være sammenfaldende med migræne, hovedpine og tågesyn. Lys får ikke den største pupil til at reagere, ligesom konvergens mod nærpunkt, heller ikke får den største pupil til at trække sig sammen. Specielle øjendråber får derimod pupillerne til at trække sig ens sammen.

Øjendråber

Pupiller kan også være forskellige i størrelse, fordi man har fået øjendråber eller kemikalier, der påvirker pupillen, i det ene øje. Det er ikke altid at patienten er opmærksom på denne påvirkning/bivirkning. Det er naturligvis ufarligt og går over relativt hurtigt.

Copyright Richardt Hansen

 

/af
, ,

Røde øjne

Røde øjne i sommervarmen

Der er mange, der får irriterede øjne når det er så varmt som nu. Man får røde øjne.  Slimhinden i øjet tørrer mere ud når der fordamper mere tårevæske pga. varmen. Man sveder og det klør mere end når det er mere tempereret. Ofte kommer man til at gnide sig mere i øjnene og det indebærer i sig selv en let øget risiko for at øjnene bliver røde og irriterede. I værste fald får man gnedet nogle bakterier ind i øjet og det kan medføre en øjenkatar med puds.

Badning

Vejret får os til at gå mere i vandet. Både ved stranden og i poolen/svømmebassinet. Mange – specielt børn – svømmer med åbne øjne under vand. Dette er også med til at irritere slimhinderne i øjnene, som kan blive røde. Jeg har for længst opdaget at mine øjne bedst kan lide at jeg anvender svømmebriller, som jo beskytter mod badevandet.

Længe oppe

De varme sommeraftener indbyder til at man sidder længe oppe og måske sover man noget mindre end vanligt. Og måske bliver der også drukket lidt mere alkohol i feriedagene. Alt dette er også med til at give rødsprængte øjne.

Hvad kan man gøre?

Skal man gøre noget i det hele taget? Hvis der ikke er puds og synet ikke er påvirket og hvis der ikke er smerter, så er det bare at se an uden nogen egentlig behandling. Man kan altid lindre øjnene med kunstig tårevæske. Sådan væske fås som håndkøbsmedicin uden recept. Der er mange forskellige typer at vælge imellem. Jeg plejer at anbefale dråber uden konserveringsmiddel – da konserveringsmiddel jo i sig selv kan irritere og give røde øjne. Spørg apotekeren

Specialdråber mod røde øjne

Der er ikke- godkendte øjendråber, som kan gøre øjnene mindre røde. For en del år siden var Zincfrin godkendte øjendråber i Danmark. Men ulemperne med disse dråber var, at de også gjorde pupillen lidt større, og de kunne få trykket i øjet til at stige. De findes derfor ikke længere i Danmark. Man kan i mange amerikanske lande frit købe øjendråber i kiosken som “bleger” øjnene. Man skal dog være varsom med at anvende dem, da de netop har samme bivirkninger som Zincfrin.

Hvornår skal man bestille tid hos øjenlægen ved røde øjne?

Hvis der sammen med de røde øjne også er dårligere syn og/eller smerter vil det være en god ide at bestille tid hos øjenlægen. Hvis der er puds i øjnene og normalt syn vil det ofte række med en undersøgelse og evt. recept hos den praktiserende læge.

Mine billeder

Normalt har jeg billeder af de kunstværker jeg i tiden har købt. Nogle af dem har jeg også solgt igen. En anden af mine passioner er smukke biler. Billedet til sommerens røde øjne er min 22 år gamle Jaguar, som jeg lige har holdt ferie i uden tag. En helt fantastisk ferie.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Øjendråber efter grå stær operation

Øjendråber efter grå stær operation

I alle de 30 år jeg har opereret grå stær, har patienterne anvendt kortison øjendråber efter operationen. Kortison er anti-inflammatorisk. Det betyder, at dråberne nedsætter kroppens reaktion på det traume, som operationen udgør. Det var den eneste form for efterbehandling vi anvendte i Sverige – selv dengang operationen omfattede et meget større operationssår, der blev syet. Kortisondråber tåles af næsten alle patienter. Dog vil nogle enkelte respondere med trykstigning i øjet. Trykket bliver normalt igen, når man holder op med at anvende dråberne.

Antibiotika øjendråber

Da jeg flyttede tilbage til Danmark efter 12 år i Sverige, bemærkede jeg straks, at der var en anden tradition i Danmark. Her fik alle patienter kombinationsdråber efter grå stær operation. Øjendråberne indeholdt både kortison OG antibiotika. Der er lavet mange studier over behandling af øjenopererede patienter. Der er ingen studier, der har kunnet påvise, at antibiotikadråber har nogen forebyggende effekt på forekomsten af infektion efter øjenoperationen. Der var heller ikke færre patienter med infektion i Danmark sammenlignet med Sverige. Men traditioner er svære at ændre, så der er stadig mange af mine danske kolleger, der lader patienterne dryppe med antibiotika øjendråber. I princippet er dette ufarligt, bortset fra at nogle patienter viser sig at være allergiske mod antibiotikadråberne. Det er desuden et overforbrug af antibiotika, som kan være med til at udvikle resistens hos bakterier.

Anti inflammatoriske non steroide dråber

Igennem de seneste årtier har der været fortalere for, at man skulle anvende anti inflammatoriske øjendråber af “gigtmedicin typen” (non-steroid) = NSAID dråber. Disse øjendråber er let smertestillende, og nogle studier har vist, at de skulle beskytte mod udvikling af CME (hævelse i nethinden).

Ændring af dråbebehandling

Jeg har de seneste 10 år ændret mit regime efter grå stær operationer. Først kom studierne, der viste, at anvendelse af NSAID dråber var lige så effektiv, som hvis man anvendte kortisondråber. Min personlige erfaring efter skift til NSAID dråber blev dog, at der var flere patienter, der fik regnbuehindebetændelse nogle uger efter operationen. Dette gik så væk med kortisondråber. Så jeg gik hurtigt tilbage til kortisondråber + NSAID dråber, for at mine patienter skulle undgå regnbuehindebetændelse,

PREMED studiet

Anvendelsen af den ene eller den anden slags øjendråber var dog stadig kontroversiel, og den europæiske øjenlægeforening for grå stær kirurger (ESCRS) har derfor lavet et stort dobbelblind studie(PREMED). Resultaterne herfra er netop offentliggjort. Dette studie viser at udviklingen af CME (hævet nethinde efter operation) er den samme hvad enten man anvender kortisondråber eller NSAID dråber hver for sig. Derimod er der mindre risiko for udvikling af CME, hvis man drypper med både kortisondråber og NSAID dråber. Så derfor anvender jeg fortsat begge slags øjendråber til patienter, der opereres i min klinik. Forudsat at der ikke er allergi mod nogle af disse. Der er visse ulemper ved nogle af disse dråber. Det skriver jeg om i et senere blogindlæg.

Copyright  Richardt Hansen
/af