Indlæg

Øjenanatomi

Øjenanatomi

Øjet er et højt specialiseret sanseorgan. Øjet fungerer som et kamera. Man kan groft inddele øjet i den forreste del – optikken – og den bagerste del – filmen eller digitalchippen. Dertil kommer den ydre del, som er musklerne udenpå øjet, så øjet kan drejes i alle retninger. Med til den ydre del hører også øjenlågene og tårevæsken/kirtlerne, der beskytter og smører optikken. Hver af disse 3 dele af øjet kræver sine egne specialinstrumenter og specialister, hvis der skal opereres i øjet. Alle øjenlæger kan derimod lave undersøgelser af alle dele af øjet. I resten af dette blogindlæg beskriver jeg den specielle funktion af øjets forreste del.

Øjenanatomi

Øjets forreste del – optikken

Øjets forreste del består af hornhinden, regnbuehinden, strålelegemet og linsen. Hornhinden og linsen fungerer begge som linser – hornhinden har en fast styrke, der er næsten konstant livet igennem. Linsen derimod har en variabel optik, specielt i de unge år. Linsen ændres dog i årenes løb, se indlæg om akkomodation og grå stær.

Regnbuehinden

Regnbuehinden fungerer som kameraets blænde: Stor blænde = stor pupil og lille blænde = lille pupil. I livets løb bliver pupillen mindre og også mindre i stand til at udvide sig, end da man var ung. Regnbuehinden består dels af de forreste muskellag, der både er en ringmuskel (laver lille pupil) og radiære muskler (laver stor pupil) og dels af et bageste pigmentepitellag. Dette bagerste lag giver øjet dets farve (blå øjne, brune øjne, grønne øjne…)

Strålelegemets muskelfunktion

Strålelegemet (corpus ciliare) er dels en ringmuskel og dels en kirtel beliggende inden i øjet, lige udenom regnbuehinden. Linsen hænger via tynde zonulatråde fast i strålelegemet. Der er et tyndt membran omkring linsen som i periferien forstsætter som zonulatråde. Strålelegemet er den muskel, der får linsen til at akkomodere (ændre fokus).

Strålelegemets kirtelfunktion

Strålelegemets epitelceller producerer såkaldt kammervand. Det er næringsvæske + ilt til linsen og hornhinden. Linsen og hornhinden er helt uden blodkar og derfor afhængige af kammervandet. Der foregår en stadig produktion af kammervand, som løber ind foran linsen, ud gennem pupillen og ind bag hornhinden. Det ender med at presses ud i den perifere vinkel der er mellem hornhinden og regnbuehinden. Ude i den vinkel er der et specielt nærmest porøst væv, der hedder trabekelværket. Trabekelværket virker som øjets afløb for kammervandet. Fra trabekelværket presses kammervandet videre i små specielle kanaler for til slut at ende i det venøse blod.

Kammervandet og øjets tryk

Hvis “afløbet” af kammervandet i trabekelværket lukker til, så vil den stadige produktion af kammervand få trykket i øjet til at stige. Hvis denne tillukning sker akut, så vil trykket stige indenfor timer, hvilket er meget smertefuldt. Hvis tillukningen derimod sker gradvist vil trykket stige langsomt og patienten vil ofte ikke mærke noget symptom på dette. En trykstigning i øjet vil fordele sig i hele øjet. Øjets ydervæg er det hvide plus hornhinden. De er ret ueftergivelige, så øjet vokser ikke pga det stigende tryk. Derimod er der et “hul” i øjenvæggen bagtil, nemlig der hvor synsnerven kommer ind i øjet. Hvis trykket i øjet stiger, vil synsnerven blive presset og kan tage skade – grøn stær.

Copyright Richardt Hansen

Akkommodation

Akkommodation

Akkommodation er evnen til at stille skarpt på teksten foran dig, når du læser avis. Øjnene konvergerer let (drejer let indad), så fokus samles på det, man ser på. Linsen inde i øjet ændrer facon, så den får læsebrille-styrke og samtidig trækker pupillerne sig lidt sammen.

Ciliaris musklen

Når øjnene akkommoderer skifter fokus fra fjernt til nært. Det gøres med ciliaris musklen, som er en lille ringformet muskel inde i øjet. Denne muskel ligger uden om linsen og lige ved roden af regnbuehinden. Når denne muskel spændes, sker der en afslapning i linsens ophængstråde (zonula-tråde). Derved mindskes linsens diameter og linsen bliver tykkere.

Maksimal akkommodation

Når øjet og synet er færdigudviklet i 8 års alderen, så kan linsen inde i øjet ændre facon og dermed linse-styrke på hele 22 dioptrier. Et par almindelige læsebriller af de billige nede fra tankstationen er på 2½ dioptri. Så barneøjet kan lave en egen læsebrille med 10 x den styrke, man behøver for at kunne læse. Akkommodationen sker automatisk, når man fokuserer synet på noget. Desværre aftager evnen til at akkommodere i livets løb. Denne aldersforandring sker, fordi linsen inde i øjet bliver tykkere og tykkere og dermed mindre elastisk. Når man kommer hen i 40-45 års alder, så er den maksimale akkommodation faldet til ca 2-3 dioptrier. Altså bare en tiendedel af det, barneøjet kunne.

RAF målestang

RAF målestang

RAF målestang

Øjenlægen kan undersøge evnen til at akkommodere med en såkaldt RAF-målestang. På den stang er der en lille box med forskellige tekst-størrelser på en side. På en anden side er der et punkt. Boxen kan forskydes ud ad stangen. Den ene ende af stangen holdes mod kindbenene på patienten og med boxen med tekst så tæt på patientens øjne, som den kan komme. Derefter skydes boxen ud ad stangen, indtil patienten kan læse de mindste bogstaver. På stangen er der en markeringsskala, der viser alder på den ene side og styrke i dioptrier på den anden side.

Konvergens

Når man akkommoderer så konvergerer øjnene samtidigt – dvs øjnene drejer sig indad. Når patienten undersøges med RAF målestangen, så kan man dreje boxen, så den viser et punkt i stedet for tekst. Nu skyder man boxen så tæt mod patientens øjne man kan, mens der kun ses ET punkt. Det ser samtidig ud som om patienten skeler indad. Hvis der er defekt konvergens, begynder patienten at se 2 prikker i stedet for en, når man fører boxen nærmere øjnene – og øjnene skeler ikke. Skalaen på undersiden af RAF-målestangen viser grænser for normal konvergens og nedsat konvergens.

Copyright Richardt Hansen