,

Qualicat for Windows

Elektronisk patientjournal for grå stær operation

Websidens lille ikon lavede jeg oprindeligt til en elektronisk patientjournal. Det var en software, jeg lavede til Universitets-øjenklinikken i Lund. Programmet hed Qualicat (Quality in Cataract surgery) for Windows og blev anvendt ved øjenklinikken i Lund i årene 1994 – 2003. Programmet var skræddersyet til grå stær operationer. Det fungerede bl.a. med overførsel af alle data fra sattelitklinikkerne i Trelleborg og Esløv til Øjenafdelingen i Lund. Hver måned kunne programmet med et enkelt klik udtrække de krævede data til Rikskataraktregistret. Kirurgerne slap derved for at udfylde papirer. Der var ligeledes en ventelistefunktion, som gjorde det muligt for en sekretær at registrere forskellige ventelistegrupper, så patienterne blev indkaldt til operation alt efter hvor dårligt deres syn var. Jeg servicerede og opdaterede softwaren indtil 2003, hvor jeg havde været væk fra Lund i mere end 6 år. De har nu en administrativt styret elektronisk journal, som desværre ikke har den samme funktionalitet, men som til gengæld kan tale sammen med hele region Skånes Sundhedsvæsen.

I min elektroniske patientjournal blev den enkelte kirurgs såkaldte personlige linsekonstanter også opdateret automatisk, fordi den kunne kombinere de postoperative resultater via de linseformler, som blev lagt ind i softwaren.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Hvorfor gå til en privat øjenlæge?

Hvorfor betale for at gå til øjenlæge?

I min klinik ser jeg selv alle patienter. Det er mig selv, der laver forundersøgelser, operationer og kontrolbesøg. Jeg er dermed altid den patientansvarlige øjenlæge.

Praktiserende læger har tidligere haft et geografisk område, hvor de mennesker, der boede, hørte til. Dermed var den praktiserende læge én, der kendte til familjen og de sociale omstændigheder. Og det giver rigtig god mening, da sygdomme jo ofte kan optræde i familjen (arv) eller kan være en følge af de sociale omstændigheder (miljø). Derfor er det ærgerligt, at den gamle familjelæge tradition er på vej til at smuldre.

Speciallæger – Øjenlæge

Speciallæger er på den anden side læger, der tager sig af et sygdomsforløb. Dette forløb kan i enkelte tilfælde være livslangt, som f.eks. grøn stær. For patienten vil det være en fordel, at sygdomsforløbet sker i parløb med en enkelt speciallæge. Patienten slipper dermed for hele tiden at skulle fortælle den samme historie om og om igen. Øjenlæge og patient kender hinanden og sygdommen. Desværre smuldrer denne speciallægetradition også mere og mere. Specielt på sygehusene hvor der er mange læger ansat, og hvor der hele tiden er en, der skal have fri, ferie, forske eller noget fjerde.

Jeg har stort set aldrig opereret en patient, som jeg ikke selv har forundersøgt, eller som jeg i det mindste har truffet og talt med inden operationen. Personligt vil jeg aldrig lade mig operere af nogen uden at have mødt den, der skal operere mig. Jeg fravælger selv en læge, hvis jeg forundersøges af en assistent, når det nu faktisk er lægen, jeg kom for at konsultere.

I bund og grund er jeg gammeldags, når det gælder læge, tandlæge, frisør og massør. Jeg vil helst bare fortsætte hos de behandlere, jeg altid har haft. Det betaler jeg gerne for.

Heldigvis findes der andre, der har det på samme måde. De er patienter i min klinik.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Infektion efter grå stær operation

Infektion efter grå stær operation

En af de mest frygtede komplikationer ved grå stær operation er infektion med bakterier. Det er heldigvis relativt sjældent. Det kan i værste tilfælde medføre både tab af synsevne og øje.

Der er normalt ingen bakterier inden i et øje. Derimod er der mange bakterier udenpå øjet lige som på resten af kroppens overflade. De allerfleste bakterier i øjets omgivelser er relativt fredelige og giver normalt ikke anledning til nogen egentlig infektion. Men en sjælden gang kan der komme lidt mere aggresive bakterier i øjets slimhinde. Det giver en såkaldt øjenkatarr (= conjunktivitis).

Fredelige bakterier i øjet efter en grå stær operation

Der er lavet studier over forekomsten af bakterier i øjet efter en grå stær operation. Det blev gjort ved at tage en prøve af væsken inden i øjet ved afslutningen af operationen. Herved kunne det vises, at der er overfladebakterier inden i 30% af de opererede øjne. Men heldigvis medfører de kun yderst sjældent en infektion. Kroppens immunforsvar klarer de fleste af disse bakterier. De påviste bakterier svarede til dem, man normalt finder i øjets overflade.

Farlige bakterier i øjet efter en øjenoperation

For at formindske risikoen for at der skal komme farlige bakterier ind i øjet ved en grå stær operation, så skal operationen foregå under kontrollerede hygiejniske forhold (se om Kirurgi og hygiejne). Farlige bakterier er sådanne, som ikke er normale i øjenomgivelserne. De kan være fra andre dele af kroppen eller fra andre personer, der er i nærheden af operationen. Man undlader altid at operere et øje, hvor der er en pågående infektion i overfladen (øjet er rødt og irriteret med evt. puds/slim). Og der må ikke være en trafik af uvedkommende mennesker ind og ud af en operationsstue. Ligesom de, der er i operationsstuen, skal være klædt efter de hygiejniske foreskrifter. De skal desuden anvende mund-næsemaske, hvis de er i nærheden af operationsopdækningen.

Hvor ofte ser man infektion efter grå stær operation “uland”

Ved såkaldte cataract camps i Indien opererer man ofte et par tusinde patienter på et par dage. Det foregår under hygiejniske forhold, der ikke er lige så skrappe som ved moderne kirurgi i Vesten. Det drejer sig om velgørenhedsoperationer, hvor man er nødt til at holde omkostningerne meget lave for at kunne tilbyde, at flest muligt bliver opereret. Patienterne, der opereres, er som oftest blevet blinde af deres grå stær. Kirurgen anvender ikke handsker ved operationerne, men spritter i stedet sine hænder mellem hver operation. Der anvendes ikke engangsmaterialer. Syning foretages med nål og tråd som er blevet gensteriliseret med sprit eller acetone.

Under disse ”ulands-forhold” ser man infektion hos 3% af de opererede øjne – altså 3:100.

Hvor ofte ser man infektion efter grå stær operation “iland”

Jeg begyndte med grå stær operationer i slutningen af 1980’erne i Sverige. Operationerne blev foretaget på operationsstuer, som var indrettet efter gældende foreskrifter: Kimtallet i stuen blev holdt nede med ultraviolet stråling, når stuen ikke blev anvendt. Der måtte naturligvis ikke være nogen håndvask på selve operationsstuen – på grund af afløbet, hvor der altid er en rig flora af bakterier. Patienten fik øjenomgivelserne rengjort og der blev lagt steril afdækning over, så man havde et sterilt område omkring øjet, der skulle opereres. Kirurgen var omklædt i grønt tøj, og der blev anvendt engangskittel og mundbind.

Der blev aldrig givet antibiotika til patienten. Hverken før eller efter operationen. Kun kortisondråber, som skulle anvendes 2-3 uger efter operationen. Under disse forhold så vi infektion hos ca 1 ud af 1200 operationer. Dette tal holdt sig nogenlunde konstant også efter at teknikken blev ændret fra ECCE til nuværende ultralydsoperation (Phaco). Altså 1:1200

Antibiotika ved operationen for grå stær

I første halvdel af 90’erne begyndte man i Sverige at skylle i øjet med en vandig tynd klorhexiden opløsning inden operationen. Per Montan, som er øjenlæge på St.Eriks øjenhospital i Stockholm, lavede studie over hyppigheden af øjeninfektion efter operation, hvis man skyllede inden i øjet med Cefuroxim i afslutningen af operationen. Med disse  nye tiltag fik man infektionstallene yderligere ned.

Da jeg flyttede til Danmark i 1997, medbragte jeg denne teknik med Cefuroximskylning fra Sverige. Den blev hurtigt standard på Frederiksberg Øjenafdeling, hvor jeg var blevet overlæge. I løbet kort tid blev denne metode anvendt i hele Danmark.

I 2005 lavede den europæiske kataraktforening ESCRS et stort multicenterstudie, som hurtigt kunne påvise signifikant færre infektioner, når der blev anvendt Cefuroxim, som beskrevet af Per Montan i Sverige. I dag anvendes metoden bredt i hele Europa ved grå stær operationer.

Hvor ofte er infektionerne så nu?

I Sverige har man haft et register for alle grå stær operationer siden 1992. Det giver dem en utrolig mulighed for at trække korrekte tal for de fleste komplikationer og resultater. De seneste år er infektionsraten i Sverige faldet til ca 1:8000. Det er verdens laveste infektionsrate, når det gælder lande som helhed.

I Danmark lavede Professor Morten de la Cour fra Glostrup Øjenafdeling en undersøgelse af frekvensen af infektioner efter grå stær operationer på Sjælland. Den blev publiceret i 2013 og viste en infektionsrate i de offentlige øjenafdelinger på ca 1:3000 – altså lidt ringere end i Sverige. Men desværre viste hans studie også, at der i flere private øjenklinikker var op til 6 gange flere infektioner – altså 1:500. Desværre var hans tal ikke helt korrekte, da det viste sig at ikke alle operationer i det private var registreret i Landspatientregistret.

Jeg har personligt ikke haft nogen patient med infektion efter en grå stær operation siden 1997. Det er mere end 35.000 operationer uden en infektion. Det er lidt hybris at skrive dette. Den næste infektion kan jo risikere at komme i morgen. Men den lave infektionsrate i min klinik skyldes ikke bare held og tilfældigheder. Det skyldes naturligvis mest, at jeg anvender samme hygiejniske standarder, som i de offentlige klinikker. I min operationsstue kommer der aldrig nogen ind/ud under en pågående operation. Jeg har installeret overtryksventilation og anvender naturligvis sterile engangskitler, handsker og mundbind. Jeg anvender udpræget en stor del sterile engangsinstrumenter. Min dampautoklave sporetestes via Statens Serum institut hver måned. Jeg anvender naturligvis Cefuroxim til at skylle ved afslutningen af hver operation.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Først med det sidste

Først med det sidste.

Det er ikke altid en fordel at være først med det sidste. Dette gælder i særdeleshed indenfor sundhedsvæsenet.

Vi er mange, der så dokumentarudsendelserne ”Lægens dødelige eksperimenter” på DR2 om den verdensberømte kirurg Paolo Macchiarini fra Karolinske Instituttet i Stockholm. For ikke mange år siden havde vi sagen om Bonelock her i Danmark. En ulykkelig sag, hvor en hel del ældre mennesker fik livsvarige smerter på grund af en nyudviklet knoglecement, som viste sig ikke at holde deres nye hofteprotese på plads.

Jeg har i min karriere set eksempler på kunstige linser, der viste sig ikke at være så geniale, som fabrikanten lovede. Der har været kunstige linser, der utilsigtet blev uklare efter nogen tid i patientens øje. Patienterne måtte derfor gennemgå ny operation, med de risici dette altid indebærer.

I 1994 begyndte man at anvende genmodificerede bakterier til at producere den kunstige ”gele” (hyaluronsyre), som anvendes ved øjenoperationer. De første vareleverancer viste sig at være fulde af endotoxiner (en gift der medførte kraftig reaktion i øjnene). Alle patienter måtte derfor tilbage til operationsbordet for  skylning af deres øjne. De måtte anvende ekstra medicin i en periode. Heldigvis var der ingen af dem, der fik varige men.

I Europa betragtes denne gel som et teknisk hjælpemiddel på linje med knoglecementen. Tekniske hjælpemidler kræver ingen kliniske afprøvninger. På øjenafdelingen i Lund, hvor jeg arbejdede, da dette indtraf, publicerede vi hændelsen. For et par år siden gentog historien sig, da en nystartet fabrikant mente at kunne producere denne gel på en billigere måde. Igen var der mennesker, som måtte igennem en usikker periode med inflammationer og smerter.

Erfaring, båret af mine mange år i faget har gjort, at jeg takker nej til leverandørernes vareprøver. Jeg anvender ingen nye udokumenterede hjælpemidler, heller ikke selvom de tilbydes billigt. Nye linser til øjet tager jeg først i anvendelse i min klinik, når der er erfaring med hvordan de påvirker det menneskelige øje. Jeg har intet samarbejde med nogen leverandør omkring udvikling af deres nye apparater eller linser.

Allerede som administrerede overlæge på øjenafdelingen i Holbæk var mit minimumskrav, at alt, som blev anvendt ved øjenoperation, skulle være FDA godkendt. FDA er den amerikanske lægemiddelstyrelse. De har nogle skrappe krav, som bl.a. medfører, at intet godkendes uden, at der er gennemgået et antal studier over tid på frivillige mennesker. Og det gælder også tekniske hjælpemidler.

Min klare overbevisning er, at nye linser, operationsmaterialer og operationsmetoder først skal dokumenteres ved afprøvning på Universitetsafdelinger. Her skal patienten ikke betale for sin behandling. Patienten bliver derimod spurgt om han/hun ønsker at deltage i et videnskabeligt studie. Først når uafhængige universitetsafdelinger kan verificere at proceduren er ufarlig for patienten og i øvrigt er til hjælp, vil denne behandling kunne tilbydes i min privatklinik.

Du kan derfor trygt lade dig operere i min klinik. Jeg er ikke først med det sidste.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Hvornår får man grå stær?

Grå stær i hvilken alder?

Mange af mine patienter med grå stær undrer sig lidt over, hvorfor de har fået denne sygdom. Og når jeg så forklarer, at det er noget vi alle sammen får i større eller mindre grad i livets løb, så er det næste spørgsmål gerne, hvorfor forandringen er kommet lige nu. Og hvad er gennemsnitsalderen for de , der skal opereres. Det sidste spørgsmål kan man få svar på ved at se på alderen af alle de patienter, der er opereret.

Registrering af grå stær operationer

I Danmark burde alle operationer indberettes til Landspatientregistret. Men eftersom det ikke er et krav at dette sker – bortset fra, hvis behandleren har en aftale med regionerne (tidligere amterne), så har indberetningerne i tidens løb ikke været komplette. I Sverige har man siden 1992 haft en speciel database, hvor alle grå stær operationer er blevet indberettet. Såvel privatoperationer som offentlige operationer. Via den database kan man få frem, at gennemsnitsalderen for den, der opereres, næsten konstant gennem årene har ligget omkring 72 år. Men at det i øvrigt er normalfordelt. Hvis man derimod ser på befolkningen i Indien/Pakistan, så er den gennemsnitlige alder for operation omkring 45-50 år. Og der er det ofte en såkaldt moden grå stær, hvor patienten altså er blind. Indvandrere i Danmark/Europa fra netop Indien/Pakistan fortsætter med at have en lavere debutalder for operation. Man må derfor antage, at det er genetisk bestemt. Altså at det er de gener, vi er født med, der bestemmer, hvornår den grå stær bliver klar til operation.

Copyright Richardt Hansen
/af