, , ,

Bygkorn

Bygkorn

Bygkorn er en irriteret, øm og rød hævelse i kanten af øjenlåget. Den kan i enkelte tilfælde blive centimeterstor. Det er en lille kirtel i øjenlågets kant som er tilstoppet i udførselsgangen og derfor hæver.

Udførselsgangen kan enten stoppes fordi sekret fra kirtlen er for “tykt-flydende” og dermed danner en prop. Eller den kan tilstoppes fordi sekret/tårevædske/bakterier tilsammen laver en prop.

Kulde og blæst samt anvendelse af kontaktlinser øger risikoen for bygkorn.

Nogle mere end andre

Kirtelsekretet er mere tyktflydende hos nogle mennesker. Og det er heller ikke ens i livets løb. Ofte er det mest i teenageårene og ungdommen man har besvær med bygkorn.

Forebyggende

Man kan holde sine kirtler i øjenlågene åbne med nogle simple små tricks:

Sekretet bliver mere tyndtflydende i varme. Man kan derfor, når man står i det varme brusebad om morgenen, lade det varme vand løbe over de lukkede øjne nogle minutter. Det udvider udførselsgangen og gør sekretet mere tyndtflydende. Derefter masserer man forsigtigt sine øjenlågskanter. Dette sidste er med til at presse sekret ud af udførselsgangene.

I mangel af det varme brusebad kan man også bruge en vaskeklud, som vrides op i varmt vand. Læg den over øjnene et halvt minut og derefter forsigtig massage af øjenlåg.

Herudover er det en god ide at holde øjenlågene rene. Undgå mascara på selve øjenlågskanten. Rens øjenlågskanten med vatpind og fysiologisk saltvand eller med de specielle fugtige engangs-servietter, beregnet til dette. De fås i håndkøb på apoteket.

Behandling

Hvis man først har fået et bygkorn, som ikke bare forsvinder for lidt varme og massage, så må man anvende salve. Salven får hævelsen til at blive mindre og indeholder desuden antibiotika, som fjerner evt. bakterier, der har været med til at lave en ”prop”. Salven smører og renser desuden øjenlågskanterne. Og varme er også godt, når man har bygkorn. Undlad derimod massage af øjenlåget, som jo også er ømt.

Som en sidste udvej kan man, hvis bygkornet bare ikke vil forsvinde, kirurgisk skære hul på bagsiden af hævelsen ved en lille operation. Sekretet tømmes og skrabes ud.  En sådan operation foregår i lokalbedøvelse. Bagefter vil man også være rød i øjelåget indtil såret er helet igen. Og i helingstiden skal der anvendes øjendråber/salve.

 

Copyrigt Richardt Hansen
/af
,

Skal øjet sys ved grå stær operation?

Selvlukkende operationssår

En del patienter spørger om øjet bliver syet efter en grå stær operation. Men det er ikke nødvendigt med syning. Åbningerne laves skråt igennem øjenvæggen. Derved vil trykket inden i øjet presse åbningerne sammen, så de lukkes, når instrumenterne fra operationen er fjernet.

Hvordan virker det?

Da jeg var barn, spillede vi ofte fodbold med en plastikbold. Det skete, at vi fik sparket bolden ind i en tornebusk. Hvis en torn gik lige ind i bolden, så gik luften ud af bolden, når man trak tornen ud og bolden var ødelagt. Men hvis tornen var gået skråt ind i bolden, så kunne man trække tornen ud, uden at luften gik ud af bolden. Det er samme princip, jeg anvender, når jeg opererer grå stær.

Tidligere tiders operationer med syning

I tidligere tider lavede man en meget stor åbning i øjet, for at få linsen hel ud. Den åbning var man naturligvis nødt til at sy bagefter. Der blev anvendt en nylontråd tyndere end et menneskehår. Nylon-materialet opløste sig selv i løbet af nogle år. Tråden begyndte ofte at stritte og gnave, når den gik i mindre stykker. Patienterne kom så tilbage og fik trukket de resterende trådrester ud med  en fin pincet. Ca. en promille af patienterne oplevede senere, at det oprindelige sår sprang op, hvis de fik et slag eller stød mod øjet. Faktisk er det sådan, at operationsåbningen i øjet kun vokser sammen i overfladen. Selve bindevævet herunder består af kollagene fibre. Og de vokser ikke sammen igen, når de er revet eller skåret over.

Når såret spang op

De patienter, som kom ud for, at arret i øjet sprang op, var enten faldet eller havde fået stød/slag direkte mod øjet. Jeg kan fra tiden i Lund huske en, der havde fået en bilantenne mod sit øje, og en som var faldet over et trappetrin og en der havde stødt sig mod en reol, mens en anden havde stødt sig mod bordet ved sengen. Disse patienter blev syet sammen igen og fik antibiotika, og de fik ingen varige mén.

De moderne operationers små åbninger kan heldigvis ikke sprække. Der er set patienter med ret voldsomme slag/stød mod et grå stær opereret øje, uden at operationssåret er sprunget op. Så på den måde er den moderne operationsteknik et stort fremskridt.

Copyright Richardt Hansen
/af
,

Andet øjes syndrom

Næsten alle patienter, der bliver opereret for grå stær, siger, at de mærker mere under operationen af det andet øje. Det er så udbredt, at man på øjenlægekongresser har givet fænomenet et navn: Andet øjes syndrom.

Fænomenet er rent psykologisk – forudsat naturligvis, at begge operationer i øvrigt er helt uden komplikationer:

De fleste mennesker er ret ømme omkring deres øjne, og når de kommer til første øjes operation, forventer de, at det gør ondt. En forventning der hænger sammen med, at man er meget følsom i øjnene. Det mindste vindpust mod øjet vil normalt få os til at blinke, og et hår eller sandkorn i øjet er noget, der virkelig mærkes. Så en operation…!  Men nu er øjet heldigvis meget let at bedøve med dråber – se  blogindlægget ”Local vocal” samt Medicinsk historie – bedøvelse. Så patienten vil ofte efter operationen sige, at de overhovedet intet kunne mærke.

Når man kommer til det andet øjes operation har man på forhånd den indstilling, at det overhovedet ikke kan mærkes. Og når man så alligevel mærker noget, undrer man sig over, hvorfor det nu kan mærkes, når det første ikke kunne mærkes.

Realiteten er, at det første øje forventede man megen smerte, men man mærkede kun lidt. Til det andet øje forventer man, at det ikke mærkes, men man mærker stadig lidt. Det er forskellen.

Og hvad er det så, der mærkes? Jo berøring og tryk mærkes lidt. Derimod ingen egentlige smerter. Heldigvis.

Hvor meget tryk og berøring mærker man?

Det afhænger af hvor anspændt man er ved operationen. Af samme grund er det vigtigt, hvis man føler sig anspændt, at man får en afslappende tablet – for at man skal mærke mindre. Der er en klar forskel i køn når det kommer til at være anspændt ved øjenoperation. Og ligeledes en aldersforskel. Hvis man er yngre end 20, er det næsten umuligt at få lavet en øjenoperation i lokalanæstesi, fordi man spænder alt for meget. Og yngre mænd er ligeledes så anspændte, at det ofte er nødvendigt med lidt afslappende foruden bedøvelsen.

Copyright Richardt Hansen
/af
, , ,

Hvornår er stæren moden?

Moden grå stær?

Et spørgsmål, jeg ofte får fra mine patienter, er om stæren er moden nok til operation. Hvis man har en moden grå stær, så er man blind på det pågældende øje. Med den operationsteknik, man anvendte for 40 år siden, var det en fordel at det var en moden grå stær. Teknikken havde desuden betydeligt flere risici, så patienten ønskede også at vente længst muligt med operation.

Tidligere operationsteknik – ICCE

Den måde man opererede grå stær i 1960’erne og frem til ca 1980’erne var den såkaldte ICCE (Intra Capsulær Cataract Extraktion). Det var en teknik, hvor man havde et apparat med en pen, der kunne lynfryses med et pedaltryk. Når man havde lavet en passende stor operationsåbning optil under øverste øjenlåg, så kunne man sætte pennen imod den modne grå stær og derefter fryse sig fast på linsen, som derefter kunne trækkes hel ud af øjet. Det var en fordel at linsen var ”moden”, idet den var lettere at fryse fast på og få ud i et stykke.

Nuværende operationsteknik

Med den nuværende oprationsmåde med ultralyd giver dette modenhedsbegreb ikke mening. Nu er det operative indgreb meget mindre og med betydeligt færre risici. Og tiden til operation er inde, når den grå stær generer patientens syn kombineret med, at øjenkirurgen med sin undersøgelse kan se, at en operation vil fjerne patientens syns-gener. At tale om at stæren skal modne er derfor ikke meningsfuldt.

Copyright Richardt Hansen
/af
, ,

Local vocal – moderne bedøvelse

Lokalbedøvelse

Øjenoperationer foretages ofte i lokalbedøvelse. Det er en bedøvelse, som dryppes på øjets overflade. Øjets overflade er meget smertefølsomt. Bedøvelsen virker momentant. Inden i øjet er der ikke egentlige smertereceptorer. Derimod er der trykfølsomhed. Så hvis vævet bliver presset på eller trukket i giver det smerter. Derfor skyller jeg altid med en tynd bedøvende opløsning ind i øjet,  inden jeg laver den egentlige operation. De fleste patienter oplever, at selve indgrebet i stort set er smertefrit, bortset fra berøringen. Men rigtig mange mennesker er nervøse inden de skal opereres. Ikke så meget for smerter som for tanken om, at der bliver opereret i øjet. Nogle patienter – f.eks. yngre mennesker – kan ikke holde den tanke ud og kan derfor ikke ligge stille, hvis de ikke får noget afslappende medicin også. Men langt de fleste klarer operationen uden andet end lokalbedøvelse PLUS det, som på engelsk kaldes Local Vocal: Jeg taler med patienten under hele operationen og forbereder verbalt, når jeg ved, at det bliver sløret, eller når det bevæger sig eller når operationsapparatet lyder kunstigt (resonans og ultralyd). De fleste oplever det meget betryggende, at der er mulighed for at tale sammen under operationen.

Se også afsnittet om bedøvelse gennem tiderne.

Copyright Richardt Hansen
/af