Indlæg

Makulahul

Makulahul

Makulahul

Gennemgribende makulahul

Makulahul er en relativ hyppig årsag til ensidig synsnedsættelse. Et makulahul går igennem hele retina ned til pigmentepitelet. Der findes også lamellære huller som ikke går igennem alle nethindens lag. Disse lamellære huller kan evt. udvikle sig til et makulahul. Resten af dette indlæg handler om gennmgribende makulahuller. Disse inddeles efter deres størrelse: Et lille makulahul har en diameter mindre end 250 mikrometer, medium er 250-400 mikrometer mens store huller er over 400 mikrometer.

Hvem får makulahul?

Typisk er patienten en kvinde i 60-70 års alder. Risikoen for at det andet øje også udvikler et makulahul er ca 10% indenfor de nærmeste 5 år.

Hvordan opstår makulahuller?

Glaslegemt inde i øjet er en “gelemasse” med membraner. Det yderste membran på glaslegemet løsner hos de fleste mennesker i løbet af livet. Det kan give gener i form af slør og sorte pletter i synsfeltet. Nogle gange er der “sammenvoksninger” af glaslegememembranet og makula, således at glaslegemet, når det løsner fra nethinden, kan  trække hul i den centrale makula. Slag mod øjet kan også medføre dannelse af makulahul.

Symptomer

Glaslegememembran

Bagerste membran af glaslegemet

Da hullet i nethinden sidder midt i synscentrum, så er patientens syn ofte stærkt nedsat. Makulahullet udvikles dog ofte gradvist over tid, og da det andet øje ofte ser godt, kan tilvænning til det dårligere syn gøre, at det opdages tilfældigt, når man kommer til at holde for det gode øje. Der kan være såkaldte metamorfopsier (lige linjer krummer eller krøller).

Diagnosen stilles

Øjenlægen kan ved indsyn i øjet direkte se macula-hullet. Nu hvor alle øjenlæger har et kamera, der tager OCT billeder, så kan makulahullet fotograferes og dermed også vises for patienten på computerbilledet.

Forløb og behandling

Ca 10% af makulahullerne heler spontant. Det er specielt de små maculahuller (<250mikrometer) der heler. Kirurgisk behandling med vitrektomi og peeling af ILM (det tynde membran, der ligger ind mod glaslegemet på nethinden), vil få op mod 100% af maculahullerne til at hele indenfor måneder. Synsresultatet vil hos de fleste være bedre end 0,5.

Se også indlæg om epiretinal fibrose.

Copyright Richardt Hansen

Sorte pletter

Behandling af sorte pletter?

Sundhedsvæsenet er under konstant forandring. Tidligere tog det sig næsten udelukkende af syge patienter. Opgaven var at helbrede, lindre og trøste. Men i dag opsøges sundhedsvæsenet af mennesker som ønsker behandling / operation af tilstande som ikke er sygdomme. Det drejer sig ikke mindst om plastik-kirurgi, botox-behandlinger, fedtsugninger og lignende. Så nu kunne det hedder Helbrede eller forbedre.

Øjenspecialets plastik-kirurgi

Indenfor mit speciale som er øjensygdomme, er denne udvikling meget tydelig. Der er stor efterspørgsel af øjenlågsoperationer og af operationer, så man slipper for at anvende briller. Dette kan i nogle tilfælde  falde ind under helbredelse, specielt hvis patienten er meget nærsynet eller meget langsynet.  Senest blev jeg i denne uge ringet op af én, der ønskede laserbehandling af sine sorte pletter.

Uklarheder i glaslegemet

Øjet er som en bold. Inde i bolden er der en gele-struktur, der hedder glaslegemet. Glaslegemet er lidt som en vandmand. Hvis man farver glaslegemet, ser man, at det ikke er homogent men snarest opbygget som en fin rose med tynde membranstrukturer mellem rosenbladene. I livets løb løsner den yderste membran fra nethinden ligesom de indre membraner kan falde sammen. Det medfører, at man ind imellem kan se nogle slør eller sorte prikker, der bevæger sig i synsfeltet. Første gang man opdager dem, kan det være en god ide at blive undersøgt hos øjenlægen. Specielt hvis der samtidig observeres lysglimt i synsfeltet. I øvrigt gælder det om ikke at fokusere på disse uklarheder. Man kan vænne sig til ikke at se dem, selvom de er der. Det har mennesker gjort i alle tider.

Operation af glaslegemet

Man kan med en såkaldt vitrektomi fjerne glaslegemet og dermed de sorte pletter og slør. Det er dog en relativ stor operation med betydelige risici, så den udføres derfor kun i tilfælde, hvor sløret direkte nedsætter synet (f.eks. med blødning ind i glaslegemet).

Laserbehandling af sorte pletter

Man kan med en såkaldt YAG-laser flytte på de slør og uklarheder, der i glaslegemet. De lidt større uklarheder kan deles i mindre dele med laser. Det har man vidst i mere end 20 år. Der er dog aldrig lavet nogen egentlig undersøgelse af de risici og komplikationer, som det medfører. Behandlingen tilbydes ikke i det offentlige sundhedsvæsen. Når nogle private alligevel tilbyder denne laserbehandling, er det uden egentlig dokumentation og burde derfor kræve en nærmere operationsprotokol, hvor patienten meddeles, at der er tale om eksperimentel behandling. Alle ulemper og komplikationer burde indberettes, så det kunne bidrage til, at vi alle bliver klogere på, om det er en god behandling, for noget, som nok er irriterende, men trods alt ikke er farligt.

Undersøgelse 2016-2017

Senest er der lavet en opgørelse over frivilligt indrapporterede komplikationer ved  YAG-laser behandling af glaslegemeuklarheder til American Society of Retina Specialists Research and Safety in Therapeutics (ASRS ReST). Der blev fra september 2016 til marts 2017 indrapporteret 16 komplikationer hos 15 patienter: De var øget tryk i øjet, der førte til grøn stær, udvikling af grå stær på grund af skader på linsen, revner i nethinden, nethindeblødning, udvikling af skotomer (synfeltsdefekter) og ØGET antal uklarheder i glaslegemet.

Man kan dog intet sige om hyppigheden af disse komplikationer, da ingen kender antal behandlinger. Manglen på prospektive studier gør det yderst vigtigt, at evt. patienter informeres grundigt om disse potentielle komplikationer.

Copyright Richardt Hansen