Indlæg

Regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse (irit) er en inflammation af regnbuehinden. Regnbuehinden er en ringformet struktur, som ligger bag hornhinden i øjet. Regnbuehinden er som et membran med hul i midten. Hullet er pupillen. Regnbuehinden består af 2 lag. Et lag med muskler og et pigmentlag bag dette muskel-lag. Muskellaget består ringformede muskelstrøg og radiære muskelstrøg. Når den ringformede muskel trækker sig sammen, bliver pupillen lille. Og når de radiære muskelstrøg trækker sig sammen bliver pupillen stor. Regnbuehinden giver øjet farve: Brune, grå, grønne eller blå øjne.

Årsager til regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse er oftest en immunforsvars-reaktion men kan også i sjældne tilfælde være en regelret infektion. Immunforsvarsreaktionen kan ses som følge af et traume – f.eks. en grå stær operation eller anden øjenoperation. Det ses også som en overreaktion af immunforsvaret ved ledsygdomme, hudsygdomme, inflammatorisk tarmsygdom eller rygsygdomme. Da ofte kombineret med bestemte vævstyper. Patienter med vævstype HLA-B27 har meget oftere regnbuehindebetændelse – og i øvrigt også andre inflammatoriske sygdomme.

Infektioner i regnbuehinden kan f.eks. ses ved toxoplasmose, herpes og tuberkulose.

I ca 40% af patienterne med regnbuehindeinflammation findes ingen årsag / bagvedliggende sygdom.

Symptomer ved regnbuehindebetændelse

Symptomerne er smerter i øjet, som ofte forværres i lys. Øjet bliver ofte rødt omkring regnbuehinden, og der kan også være sløret syn og hovedpine. Diagnosen stilles ved undersøgelse hos øjenlægen i en såkaldt spaltelampe, hvor øjenlægen kan se lysvej i øjets forreste del. Denne lysvej består af hvide blodlegemer og æggehvidestoffer, der er sluppet ud af blodkarrene i regnbuehinden.  Det ser lidt ud, som når en solstråle lyser ind gennem sprækken imellem gardiner, der er trukket for et vindue. Man ser tydeligt støvet i luften, der hvor solstrålen lyser = lysvej. Der kan desuden dannes sammenvoksninger (synechier).

Behandling af regnbuehindebetændelse

Regnbuehindebetændelse behandles primært med kortisonøjendråber. Og denne behandling skal følges hos øjenlægen, så man kan indstille dosis på sværhedsgraden og mindske behandlingen, når den ikke behøves længere. Det kan somme tider være nødvendigt med pupilforstørrende øjendråber. Og smertestillende medicin kan også være nødvendig.

Hvis der ikke er noget kendt traume, der har udløst regnbuehindeinflammationen, vil øjenlægen ofte spørge til øvrigt helbred. Og ved gentagne tilfælde kan en nærmere udredning være indiceret for evt. at klarligge bagvedliggende årsager

Copyright Richardt Hansen

Tarantulahår i øjet

Tarantulahår i øjet

Jeg læser en del fagtidsskrifter for at holde mig opdateret. Nogle artikler har stor betydning for mit daglige arbejde. Andre er lidt usædvanlige observationer og notitser, som ikke umiddelbart har nogen betydelse i mit arbejde.

Edderkopper som kæledyr

Nogle artikler husker man pga det usædvanlige kombineret med lidt fobi. Jeg har vel ikke direkte araknofobi, som det jo hedder, når man får panik over edderkopper. Men en vis gysen over de helt store fugle-edderkopper – tarantulae –  føler jeg da. Så derfor husker jeg ret tydeligt en notits i British Journal of Ophthalmology fra 1991. En ung mand havde fugle-edderkopper som kæledyr. Han lod dem kravle over sig – også over ansigtet. Og havde så fået røde, smertende øjne.

Behårede eddekopper

Fugle-edderkopper er ret behårede. Og deres hår sidder løst. Så når de kravler rundt, løsner der en del hår. Og den unge mand havde fået en del af disse hår i øjnene. Hårene er sylespidse og havde boret sig ind i hans hornhinder. Da det samtidig er fremmed protein, havde han reageret med inflammation. Derfor var øjnene blevet røde og smertefulde.

Behandling

Man kan ikke fjerne de små sylespidse hår i hornhinden. Men hans immunforsvar opløste dem over tid. Og så måtte han have behandling med kortisondråber til at tage smerter og det røde. PLUS han udviklede allergi mod fugle-edderkopper, så han måtte skille sig af med sine kæledyr. Der var billeder til denne patienthistorie i fagtidsskriftet som viste små bitte stribede hår begravet i hornhinden.

Min patient  og edderkoppen

En dag i 2008 kom der en patient i min konsultation, som havde fået regnbuehindebetændelse. Det er ikke ualmindeligt. Det ualmindelige her var, at hun havde et fremmedlegeme i hornhinden, som i forstørrelse var en stribet lille streg. Og det bragte den 17 år gamle historie tilbage i tankerne. Så jeg spurgte om patienten muligvis havde været i nærheden af en tarantula. Hun kunne så fortælle at kæresten havde 2 af disse derhjemme. Min patient fik behandling mod regnbuehindebetændelse og kom til kontrol, hvor man kunne se at håret i hornhinden langsomt blev opløst. Kort efter var hun på ferie et par uger, og under ferien var alle symptomer væk. Men de kom tilbage, da  hun var hjemme igen. Altså havde hun udviklet allergi mod edderkopperne og reagerede med inflammation, når hun var nær dem.

Hår i luften

Min patient havde på intet tidspunkt rørt disse edderkopper. Men de små hår kan naturligvis hvirvle rundt i luften. Sådan er det jo også med andet støv og hår. I dette tilfælde var der ingen anden udvej end at skille sig af med kæledyrene. Og det tror jeg ikke hun var specielt ked af.

Billederne herunder er af min patients hornhinde med det helt lille edderkoppehår. Første billede med det tydeligt stribede hår. Det andet billede med inflammationen omkring håret, der langsomt opløses.

Copyright Richardt Hansen
Edderkoppehår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinde

Tarantulahår i hornhinden

Inflammatorisk reaktion omkring edderkoppehår i hornhinden