Andet øjes syndrom
Næsten alle patienter, der bliver opereret for grå stær, siger, at de mærker mere under operationen af det andet øje. Det er så udbredt, at man på øjenlægekongresser har givet fænomenet et navn: Andet øjes syndrom.
Fænomenet er rent psykologisk – forudsat naturligvis, at begge operationer i øvrigt er helt uden komplikationer:
De fleste mennesker er ret ømme omkring deres øjne, og når de kommer til første øjes operation, forventer de, at det gør ondt. En forventning der hænger sammen med, at man er meget følsom i øjnene. Det mindste vindpust mod øjet vil normalt få os til at blinke, og et hår eller sandkorn i øjet er noget, der virkelig mærkes. Så en operation…! Men nu er øjet heldigvis meget let at bedøve med dråber – se blogindlægget ”Local vocal” samt Medicinsk historie – bedøvelse. Så patienten vil ofte efter operationen sige, at de overhovedet intet kunne mærke.
Når man kommer til det andet øjes operation har man på forhånd den indstilling, at det overhovedet ikke kan mærkes. Og når man så alligevel mærker noget, undrer man sig over, hvorfor det nu kan mærkes, når det første ikke kunne mærkes.
Realiteten er, at det første øje forventede man megen smerte, men man mærkede kun lidt. Til det andet øje forventer man, at det ikke mærkes, men man mærker stadig lidt. Det er forskellen.
Og hvad er det så, der mærkes? Jo berøring og tryk mærkes lidt. Derimod ingen egentlige smerter. Heldigvis.
Hvor meget tryk og berøring mærker man?
Det afhænger af hvor anspændt man er ved operationen. Af samme grund er det vigtigt, hvis man føler sig anspændt, at man får en afslappende tablet – for at man skal mærke mindre. Der er en klar forskel i køn når det kommer til at være anspændt ved øjenoperation. Og ligeledes en aldersforskel. Hvis man er yngre end 20, er det næsten umuligt at få lavet en øjenoperation i lokalanæstesi, fordi man spænder alt for meget. Og yngre mænd er ligeledes så anspændte, at det ofte er nødvendigt med lidt afslappende foruden bedøvelsen.