Bussen i Kangerlussuaq

Grå stær i Grønland

Grå stær i Grønland

Nogle gange er forsinkelser med til at berige tilværelsen. Man får lige pludselig mulighed for bare at slappe af, læse og gå ture. Jeg er lige nu på tur til Qaqortoq (Julianehåb) for at operere patienter for grå stær. Al udstyret til operationerne er som sædvanligt sendt i container med skib fra Nuuk.

Lidt af en rejse

På denne tid af året skal man flyve over Kangerlussuaq (Sdr.Strømfjord) for at komme til Sydgrønland. Jeg ankom dertil tirsdag efter 4½ timers flyvning fra København. Herfra skulle turen så fortsætte videre til Narsarsuaq. Det blev der desværre ikke noget af, da der var snestorm dernede. Så flyet var aflyst. I stedet blev det til indkvartering i Kangerlussuaq på hotellet.

Kangerlussuaq

Første gang jeg var her var i 1981 under mit lægestudie. Dengang havde jeg en overnatning i noget der lignede en barak, inden jeg kunne fortsætte til Tasilaq (Ammassalik) i Østgrønland. Dengang krævede det visum at opholde sig her, da det var en stor amerikansk flybase. Efter murens fald er amerikanerne væk, og grønlænderne har helt overtaget området.

Der ligger nu en hel lille by her med bebyggelser på begge sider af fjorden og landingsbanen. Kangerlussuaq er den nuværende hovedlufthavn i Grønland. Det er her, man ankommer til og fortsætter fra til de andre byer i Grønland. Det kræver en del personale, som alle bor her. Dermed findes her alle faciliteter, der skal til, for at folk kan bo og leve. (skole, børnehave, butikker, politi m.m.)

Høj sol og frost

Tirsdag gik jeg en tur ind mod indlandsisen, som dog er hele 25 kilometer fra lufthavnen, så det blev kun en mindre del af vejen. Solen skinnede fra skyfri himmel og der var minus 8 grader. Der er et rigt dyreliv i området, så jeg så masser af spor i sneen, men derimod så jeg ingen andre dyr end snespurve og ravne. Her hersker en fuldkommen ro, det er en lise for sjælen. Der er ikke mange steder i verden man længere kan opleve total stilhed.

Poul

Onsdag morgen var det igen høj sol og frost. Jeg tog en rundtur med den lokale bus her i Kangerlussuaq. Det er en tur til 10 kroner, og så får man set hele storbyen med alle forretninger. Ydermere kendte jeg chaufføren. Poul har kørt bussen i Kangerlussuq de seneste 9 år. Sidste år var han dog lige ved at miste jobbet, da kørekortet skulle fornyes. Synet var nemlig blevet for dårligt på grund af grå stær. Poul var derfor en af dem, der blev opereret på den forrige tur til Grønland. Det var en ekstra stor glæde for mig at se, at han nu ser fint uden briller og har det godt. Poul er 85 år og kunne ikke drømme om at slutte med arbejdet. Poul har arbejdet rundt om i hele verden, men er faldet til ro her i Kangerlussuaq, hvor han nu har boet i 26 år.

Copyright Richardt Hansen