Grå stær historie

Man har kendt til grå stær i flere tusinde år. Aulus Celsus beskrev år 29 før Kristus i ”De Medicianae” grå stær som ”et stivnet vandfald” i øjet. Han kaldte sygdommen for Katarakt som er det ægyptiske ord for Nilens vandfald. Beskrivelsen dækker en såkaldt moden grå stær, hvor linsen er kridhvid. Pupillen i øjet er dermed også hvid og en patient med en sådan grå stær er blind.

Den internationale betegnelse for grå stær er stadig katarakt.

Stære-stikning

Operation for grå stær er beskrevet for flere tusinde år siden. Den tidligste operationsteknik var såkaldt stære-stikning. Når stæren er moden, er linsen hård og de tynde tråde, som linsen hænger i bag pupillen er samtidig blevet meget skøre. Ved et prik med en halvskarp nål kunne man på et bestemt sted gennem det hvide i øjet trykke linsen væk fra pupillen. Patienten fik dermed igen lys igennem pupillen. Det var et meget sløret syn, da der jo ikke længere var en linse til at fokusere synet. Men – trods alt en forbedring at se meget sløret fremfor at være helt blind.

Der var dog store risici forbundet  med en sådan operation.

Der blev stukket tæt på meget blodholdigt væv på den ene side og nethinden på den anden side. Der kunne tilstøde alvorlig blødning eller nethindeløsning, som man blev blind af. Det kunne give mange smerter og der var stor infektionsrisiko, som i værste fald kunne medføre døden. Med andre ord var stærestikning kun den yderste nødløsning, når man allerede var blind, eller tæt på at blive det. Stærestikning i Europa blev i middelalderen udført af omrejsende selvlærte stærestikkere som ikke nødvendigvis bekymrede sig meget om resultatet. Patienterne, på den anden side,var godt klar over de mange risici forbundet med operationen.

Bach og Händel’s grå stær

John Taylor er en af de mere berygtede stærestikkere fra det 18. århundrede. Det er beskrevet hvorledes han forud for sine ”øjenoperationer” holdt store flotte taler om sine evner og kunnen. Og på hans rejser gennem Europa, var der ofte opslået meddelelse om hans snarlige komme for at tiltrække flest mulige patienter. Efter at have udført sit indgreb, fik patienten en forbinding, som skulle blive siddende i en uge. Og efter den tid var John Taylor klogelig nok rejst videre. Blandt hans kendte patienter er Georg Friedrich Händel og Johan Sebastian Bach. Händel blev opereret i flere omgange af stærestikkere bl.a. af John Taylor. Desværre lykkedes operationerne ikke og Händel var derfor blind de sidste år af sit liv.

Bach gennemgik 2 stærestikninger, som ikke bare mislykkedes, men som gav ham en smertefuld infektion. Denne blev behandlet efter datidens indsigt: Afføringsmiddel og åreladning. Bach døde et par måneder efter stære-stikningen.

Grå stær operationer i moderne tid

Den moderne grå stær operation på bygger på kendskab til øjets anatomi og fysiologi kombineret med moderne lægevidenskabs opdagelse af grundlæggende hygiejne og steril teknik. Desuden er der de seneste 50 år sket en mængde fremskridt i både de kirurgiske teknikker og i udviklingen af apparatur.

 Den kunstige linse – Howard Ridley

Den kunstige linse, der opereres ind i øjet i forbindelse med den moderne operation, er opfundet af Sir Howard Ridley. Han var læge i England under 2.verdenskrig og tilså bl.a. piloter der havde fået splinter i øjet fra deres cockpit, når de var blevet beskudt. I modsætning til andre splinter af f.eks. metal i øjet, så kom der ikke nogen reaktion eller afstødning mod det plexiglas, som cockpittet var lavet af.

Det fik Howard Ridley til at foreslå, at man kunne lave en kunstig linse af samme materiale og anvende den ved operation for grå stær. Howard Ridley udførte verdens første grå stær operation med en kunstig linse på St.Thomas hospital i London i 1949. Den kunstige linse var ikke teknisk perfekt fra begyndelsen, og der kom mange småjusteringer det næste halve århundrede. Fra midten af 1980’erne blev det standard at indoperere en kunstig linse i forbindelse med grå stær operation.

Linsen fjernes først hel

Linsen i øjet er godt 1 centimeter i diameter og knap en halv centimeter tyk.

Den almindelige operationsmåde fra ca. 1850 og frem til ca. 2000 i Danmark foregik ved at der blev lavet en passende stor åbning til at få linsen hel ud af øjet. Derefter blev der sat en kunstig linse ind og såret blev syet.

Jeg er selv uddannet i at lave operationen på den måde. Jeg lavede min første grå stær operation på Halmstad Länssjukhus i 1989 under min uddannelse til øjenlæge. Allerede dengang hørte jeg om et ultralydsapparat, som kunne knuse linsen inde i øjet under operationen hvorefter linseresterne blev suget ud. Dermed kunne man nøjes med at lave en åbning på ca 5mm og stadig få en kunstig linse ind og nu nøjes med en enkelt tråd midt i såret. Derved helede såret meget hurtigere. I stedet for at vente med nye briller til der var gået 3 måneder efter operationen, kunne patienten nu få nye briller efter ca. 1 måned.

Ultralydsapparat – Charles Kelman

Opfinderen af ultralydsapparatet hedder Charles Kelman. Han var øjenlæge i New York. Fordi linsen hedder phacos på græsk og fordi linsen blev til en flydende emulsion, blev apparatet kaldt et phacoemulsifikationsapparat og internationalt talte man om en KPE operation (Kelman Phaco Emulsification).

Charles Kelman havde i begyndelsen af 1960’erne fået et stipendium til at udforske muligheden for at opløse linsen inden i øjet, så den kunne fjernes gennem et lille hul. Han havde arbejdet med flere forskellige kemiske løsninger, som dog ikke fungerede. En dag, hvor han var hos tandlægen og fik en tandrensning, opstod ideen om, at den ultralyd, som tandlægen anvendte for at knuse tandsten, måske kunne anvendes til at knuse linsen. Han arbejdede derefter med at udvikle et ultralydsapparat, som kunne knuse linsen samt suge den knuste linse ud. Det første apparat var klar i 1967. Det var et noget anderledes apparat end det moderne apparat, vi anvender i dag. Charles Kelman lavede de første mange operationer på katte. Og en del af disse katte blev blinde. Han fortalte senere i foredrag, hvordan han havde huset fuldt af dårligt seende katte, som han forsørgede resten af deres liv.

Til slut havde han dog en maskine, som han anså for at være anvendelig. De første operationer på levende mennesker blev udført på patienter, der var blinde af anden anledning og som stillede op for videnskabens skyld. Apparatet blev derefter tiltagende forfinet, så det gjorde mindst muligt skade på den øvrige del af øjet. Ultralyden i sig selv viste sig nemlig at være skadelig for hornhinden, ligesom den kan lave stor skade på regnbuehinden og den bageste del af øjet, hvis man ikke behersker operationsteknikken. Faktisk var udviklingen af dette apparat så kontroversielt, at Charles Kelman var tæt på at blive ekskluderet af den amerikanske øjenlægeforening.

Personligt lærte jeg at operere med ultralydsapparatet i begyndelsen af 1990’erne på øjenafdelingen i Lund. Fra 1995 har jeg udelukkende opereret grå stær patienter med ultralydsapparat.

Charles Kelman fortsatte med at være innovativ og har adskillige patenter på udstyr, der anvendes ved grå stær operationer. Han videreudviklede sit ultralydsapparat, til fjernelse af kræftknuder. Der er således en teknik, hvor man fryser kræftknuden lokalt under operation og derefter fjerner den med ultralyd. Teknikken gør, at man kan operere med mindst mulig sårdannelse. Charles Kelman blev inden sin død indvalgt i Innovators Hall of Fame.

Ultralyd anvendes i øvrigt også til at knuse nyresten udefra.

Andre operationsteknikker

Ultralydsmaskiner er dyre at købe og kræver anvendelse af specielle håndtag, som har en begrænset levetid. Derfor har denne moderne operationsteknik ikke været anvendt meget i lande med knappe ressourcer. I stedet er der udviklet en operationsteknik, som er manuel – næsten som jeg lærte det under min uddannelse i Halmstad i 1989 – men dog med en meget lille åbning som ikke kræver syning. Denne teknik hedder MSICS (Manual Small Incision Cataract Surgery). Den er ikke særlig ressourcekrævende og nu meget udbredt i verdens u-lande. Operationsteknikken er lige så hurtig som ultralydsoperationen, når det er en erfaren kirurg.

De seneste 5-6 år er der så tilkommet en speciel femtosekund laser, som kan anvendes til at klare flere af kataraktoperationens procedurer. Laseren er meget dyr og omkostningen per operation er betydelig. Af denne grund vil den være forbeholdt i-lande. Teknikken har ingen fordele sammenlignet med en erfaren øjenkirurg. Dertil kommer, at teknikken tager længere tid per operation. Men denne type laser er formodentlig første skridt på vejen til, at det er en robot, der laver kataraktoperation.

Copyright Richardt Hansen