Tag Archive for: briller

Monovision

Monovision er betegnelsen for, at det ene øje kan læse avis/bøger uden brille, mens det andet øje kan se langt (TV/biograf m.m.) uden brille. Når man er oppe i årene og er blevet presbyop (man skal anvende læsebriller for at kunne læse), så er monovision en mulighed for at slippe for briller. Det kræves bare at det ene øje er nærsynet mens det andet er emmetropt (normalsynet) . Dette kan gøres med kontaktlinser.

Dominant øje

Begge øjne anvendes normalt til både afstandssyn og til at læse med. Men hjernen anvender altid det ene øje mere end det andet til hver af disse funktioner. Det ene øje er dominant – det er det øje man sigter med. Man kan finde ud af, hvilket øje det drejer sig om på denne måde:  Stræk den ene arm ud og peg med din pegefinger på f.eks. på stikkontakten i den anden ende af værelset. Hold arm og finger stille, mens du lukker for først det ene og derefter det andet øje. Du ser nu, at det egentlig bare var det ene øje, du pegede med. Når du lukker dette dominante øje, så vil pegefingeren pege ved siden af kontakten i stedet for på kontakten.

Ikke dominant øje

Det andet øje, som ikke pegede på stikkontakten, er det ikke-dominante øje. Det anvendes mest ved nærarbejde. Hvert øje for sig kan naturligvis begge dele, men hjernen og vanen gør, at de har hver deres hovedfunktion. Det er ligesom hænder (og fødder): Nogle anvender højre hånd til at skrive med, andre venstre. Nogle spiller fodbold med højre ben, mens andre anvender venstre. Man kan træne det modsatte. Hvis man f.eks. skader højre hånd, så man ikke kan skrive med den, så kan man træne venstre hånd op til at kunne skrive – også så det kan læses.

Monovision kan trænes

I stedet for at begynde med læsebriller, kan man få tilpasset kontaktlinser, så det ikke-dominante øje kan læse uden briller. Det dominante øje kan så se langt uden briller. Ca 60% af alle mennesker vil ret hurtigt kunne vænne sig til dette monovision. Resten kan ikke vænne sig til at se sløret med det ene øje, – for det er jo egentlig det, man gør. Disse sidste er derfor nødt til at anvende læsebriller, når de bliver presbyope.

Begrænsninger ved monovision

Nogle erhverv kræver, at der er lige godt syn på begge øjne: Man må således ikke anvende monovision, hvis man f.eks er erhvervs-chauffør. Så må man kun anvende monovision i sin fritid.

Grå stær operation og monovision

Patienter, som allerede før operationen for grå stær havde monovision, kan få opereret deres grå stær med sigte på bagefter at have monovision uden kontaktlinser. Dette kan man tale med øjenkirurgen om inden operationen og således finde ud af, hvad der er mest bekvemt / muligt.

Copyright Richardt Hansen

Normalsynet – nærsynet – langsynet

Når man kan se langt uden briller – feks. se film i biografen fra bagerste række, eller køre bil uden briller, så er man det, der med øjenfagsprog hedder emmetrop. Man har normalt syn.  Modsat de, der er nærsynede og som behøver afstandsbriller for at se filmen/køre bil. At være nærsynet hedder med øjenfagsprog myop. Den sidste mulighed, man kan være, er  det, der  i folkemunde hedder langsynet. På øjenfagsprog hedder det hypermetrop. Mennesker, der er langsynede, behøver også briller for at se filmen/ køre bilen.

Læsebriller

I barndommen og ungdommen kan linsen inde i øjet ændre sin styrke. Det hedder på øjenfagsprog, at den kan akkomodere. Hos et 8-årigt barn kan øjets linse øge sin styrke med noget, der svarer til 10 gange normal læsebrillestyrke.  Denne evne til at akkomodere aftager i livets løb. Så når man er 45-50 år gammel, kan linsen kun ændre sin styrke med 1 gange normal læsebrillestyrke. Derefter bliver det langsomt dårligere, hvilket gør det nødvendigt med læsebriller for at kunne læse. Dette gælder for de, der er emmetrope. Men hvis man nu var nærsynet fra barndommen /  ungdommen af, så vil man kunne fortsætte med at læse uden briller også i alderdommen – men skal altså have afstandsbriller.

De langsynede

Hvis man fra barndommen / ungdommen var langsynet, så ville linsens akkomodation kunne gøre det ud for afstandsbriller med mindre man er meget langsynet. Man ville så først opdage, at man er langsynet, ved at behovet for læsebriller kommer i en tidligere alder – 35-40 års alder. Og nogle år senere ville akkomodationen heller ikke være nok til afstand, så man reelt skal have briller både til afstand og til læsning, når man er langsynet. Andre, der er langsynede, får dette konstateret pga hovedpine. Den permanente akkomodation sker med en lille ringmuskel inden i øjet. Denne muskelspænding kan udløse hovedpine.  Briller vil kunne få denne hovedpine til at forsvinde.

Hvorfor er man det ene eller det andet?

Det normale menneskeøje er ca 23,5 mm langt. Fra forside til bagside. Hvis man har et kortere øje, vil man som oftest være langsynet. 1 mm kortere øje svarer til en langsynethed på samme styrke som et par almindelige læsebriller. Hvis øjet er længere end de 23,5 mm vil man være tilsvarende nærsynet. Sådan gælder det for de fleste mennesker. Forskellen kan dog også skyldes mere eller mindre krumning af øjets hornhinde, ligesom der kan være genetiske forskelle på, hvor dybt inde i øjet linsen sidder.

Eskimoer

Tassilaq81

Foto fra 1981. Frokost i Kulusuk

Den danske øjenlæge Helge Alsbirk lavede en stor befolkningsundersøgelse af inuit-folket. Han havde som distriktslæge i Grønland opdaget, at der var en stor hyppighed af sygdommen akut grøn stær. Akut grøn stær er en øjensygdom, der hænger sammen med langsynethed og med kort afstand ind til øjets linse. Jeg havde under mit lægestudium valgfri måned i Tassilaq (Ammasalik) i 1981. Mens jeg var der, kom Helge Alsbirk på konsulentbesøg. Her er et billede af ham og hans kone sammen med mennesker fra Ammasalik og Kulusuk i frokostpausen i det fri (august 1981).
Denne uge og næste uge er der lukket i min klinik på Vesterbrogade, fordi min sygeplejerske og jeg er på konsulentrejse i Grønland. Jeg håber at tage nogle gode billeder deroppe af nordlyset og Sisimiut, til senere brug i min blog. Min sekretær er blevet i Danmark og svarer i telefonen. Jeg kan også nås via email:  richardt@phaco.dk

Copyright Richardt Hansen