Tag Archive for: beskyttelsesbriller

Kemiske øjenskade

Det er ikke helt ualmindeligt at man får et stænk eller sprøjt i øjet. Ofte vil blinkerefleksen redde øjet fra at blive ramt, og heldigvis er det mest almindelige jo et sprøjt med vand. Det kan jo være nok så irriterende, men er heldigvis ufarligt. Kemisk øjenskade er derimod betegnelsen for skade med kemiske stoffer, der ætser.

Surt eller basisk

Det drejer sig om enten noget surt (f.eks. batterisyre) eller noget basisk (f.eks. vaskemiddel eller rensemiddel), man får i øjet. Disse kemiske stoffer kan i værste fald medføre tab af øje og syn. Syre ses f.eks ved stænk eller sprøjt fra blybatterier. Syre ødelægger overfladen af øjet og giver en overfladisk kemisk reaktion, der ikke trænger dybere ind i øjenvævet.

Dybere kemisk øjenskade

Basiske midler ætser på en anden måde, der ikke begrænser sig til overfladen, men derimod trænger dybere ind i vævet. Almindeligt forekommende basiske midler er f.eks. rengøringsmidler, der anvendes i alle hjem. På arbejdspladsen kan det være læsket kalk, gødning, kaustisk soda, ammoniak. Fyrværkeriskader er en blandingsskade – der er både eksplosions-skade, varmeskade og ætseskade.

Andre kulturer

Andre steder i verden anvendes syre eller basiske midler også som våben, for at skade ofrene maksimalt. F.eks. har det været en helt almindelig måde at bekæmpe hinanden i kriminelle miljøer i England. Heldigvis har vi ikke set noget lignende i Skandinavien.

Akut behandling

Øjenskylning bør startes hurtigst muligt. Det er sjældent man lige har fysiologisk saltvand eller lignende ved hånden. Men det går udmærket at starte øjenskylning med almindeligt postevand. Hvis der er kontaktlinser i øjet, bør den fjernes. Men fortsæt med skylning indtil ambulancen er kommet, eller man når frem til skadestuen. Derefter vil skylning også fortsættes men nu med Ringeracetat eller øjenskyllevæske (Balanced Salt Solution)

Vigtige oplysninger

Når man når frem til skadestuen/øjenlægen, så er det vigtigt at fortælle, hvad det var for kemisk stof, der er kommet i øjet. Tidspunktet for hvornår det skete og ikke mindst hvor meget/længe man har skyllet. Når der har været skyllet i mindst 30 minutter med øjenskyllevæske, vil øjenlægen undersøge øjet og derefter gradere den eventuelle skades omfang.

Fortsat behandling

Denne gradering bestemmer den fortsatte behandling. I de letteste tilfælde vil det være smørende øjendråber eller smørende øjensalve samt evt. antibiotikasalve. I de sværeste tilfælde vil det udover denne behandling desuden være kortisonbehandling og antibiotikatabletter samt C vitamin tabletter. I de allersværeste tilfælde kan der blive tale om øjenoperationer i form af fjernelse af nekrotisk væv og eller transplantation af frisk væv.

Forebyggelse

Det allervigtigste er selvfølgelig forebyggelse. Husk beskyttelsesbriller, når der arbejdes med ætsende stoffer. Ikke mindst når man renser afløb hjemme eller arbejder med bilbatteriet i garagen! På arbejdspladser, hvor ætsende stoffer anvendes, skal der findes beskyttelsesbriller, og der skal findes førstehjælps-kit med øjenskyllevand.

Copyright Richardt Hansen

Sneblindhed

En af følgerne på klinikkens facebook-side har skrevet om besvær med øjnene efter sneblindhed. Sneblindhed er en lys-skade af øjets overflade. Det svarer til en solskoldning af huden – men sker altså i øjet. Det lys, der skader øjet (og huden) er UV-stråler. Ultraviolet lys er skadeligt for øjet. Både for øjets overflade som er hornhinden og slimhinden (konjunktiva), men også for linsen i øjet og ikke mindst for nethinden bagest i øjet.

Ultraviolet lys

Allerførste filtrering af de ultraviolette stråler i solens lys sker i atmosfæren. De mest skadelige UVC stråler når ikke ned til jorden. 10-30% af UVB strålerne når ned. UVA-stråler når derimod ned til jorden, men spredes. Det afhænger derfor meget af indstrålingsvinkel, hvor stor UV bestråling man udsættes for. Hvis man er oppe i bjerge eller ved jordens poler (arktis og antarktis), er der en mere ultraviolet stråling i sollyset. Hvis man desuden er i sne, så vil UV-strålerne blive reflekteret af sneen. Så udover strålerne fra solen får man også et ekstra tilskud af det reflekterede lys. Sne reflekterer ca 85% af UV-strålerne modsat f.eks græs, der kun reflekterer ca 2% – sand, der reflekterer ca 17% – mens vand kun reflekterer 5%.

Ultraviolet lys absorberes

Hornhinden absorberer 100% af UVC strålerne (hvis man udsættes for dem), 90 % af UVB strålerne og 60% af UVA strålerne. UVC er de mest energi-rige mens UVA er de mindst energi-rige af det ultraviolette lys. Af det ultraviolette lys, som slipper igennem hornhinden, vil det allermeste blive absorberet i linsen. Så der vil højst komme et par % af det ultraviolette lys igennem til nethinden. Det absorberede ultraviolette lys afsætter energi i det væv, der absorberer det.

Akut sneblindhed

Den akutte skade i hornhinden er blæredannelse i de forreste cellelag (”vabler”). Tilstanden med blærer er meget smertefuld. Patienten har det bedst med lukkede øjne og mørke. Heldigvis heler det relativt hurtigt – i løbet af 1-2 dage. Man kan behandle med Cincain-salve højst 3 gange i en dag. Det er en salve, der tager toppen af smerterne. Man kan supplere med smertestillende tabletter.

Hvis der derimod går hul på blærerne, så der bliver egentlige sår i hornhinden, kan man ikke anvende noget lokalbedøvende i øjet, da det hindrer heling af sårene. I stedet anvendes antibiotikasalve og en kompres på øjet, som holder det lukket.

Kroniske hornhinde / slimhindeskader

Gentagne udsættelser for ultraviolet bestråling kan give anledning til at hornhinden bliver diset med nedsat syn til følge (CDK = climatic droplet keratopathy). Dette er en tilstand, der kun kan behandles med hornhindetransplantation. Det giver også anledning til dannelse af pterygium og pinguecula.

Skade på linsen

Ultraviolet lys får også linsen til at danne små blærer / vandspalter. Dette er i princippet grå stær. Men linsen har en indbygget evne til at regenerere, når man sover. Så man når aldrig at få tilstrækkelig megen ultraviolet stråling til at udvikle en grå stær, der kræver operation, da man jo sover om natten.

Svejseøjne

På vore breddegrader er UV skader af øjets overflade mest kendt som svejseøjne. Det opstår typisk hos en, der svejser uden anvendelse af beskyttelsesbriller. UV strålerne afsætter så meget energi i øjets hornhinde, at der dannes små blærer (vabler) fuldstændig som ved sneblindhed . Svejselys indeholder megen UV-stråling, så man skal aldrig kigge mod dette uden beskyttelsesbriller.

Melanom

Ligesom der er en øget risiko for melanom i huden ved ubeskyttet solbadning, så er der også en risiko for dannelse af melanom i øjets regnbuehinde og i øjets nethinde ved megen udsættelse for ultraviolet bestråling.

Beskyttelse mod ultraviolet lys

Inuit-folket i arktis har alle dage været udsat for meget ultraviolet lys pga refleksionen fra is og sne samt pga den øgede indstråling ved polerne. De har derfor opfundet beskyttelsesbriller, der fungerer som UV filter: Kuppelformet beskyttelsesbrille med en smal vandret sprække i midten. Disse briller hindrer den ultraviolette stråling i at nå øjet. Den, der anvender disse briller, ser fint ud gennem den vandrette sprække.

Briller og solbriller

De fleste moderne briller og solbriller har alle indbygget UV filter, med mindre det er meget billige briller. Næsten alle, der står på ski i bjergene, anvender beskyttelsesbriller om ikke andet så mod kulden. Dermed beskyttes de mod den højere ultraviolette bestråling, der er i højden.

Copyright Richardt Hansen