Klassificering af grå stær
Klassificering af grå stær
I de fleste tilfælde klassificerer øjenlægen ikke patientens grå stær. Den grå stær konstateres, og patientens gener vurderes i forhold til dette. Hvis øjenlægen mener, at patientens gener skyldes den konstaterede grå stær, kan denne opereres. Sådan er den moderne daglige tilgang til grå stær.
Moden grå stær
I forrige årtusinde krævede øjenlægen, at stæren skulle være moden, inden den blev opereret. Det betød i princippet, at patienten skulle være blind af den grå stær inden operationen. Denne tilgang skyldtes operationsmetoden, som både var mere risikofyldt, men også at operationen var lettere at udføre, når linsen var hård – som når den er moden.
Objektiv klassificering af grå stær
Somme tider har man behov for en objektiv klassificering af den grå stær. Ikke så meget for patientens skyld og egentlig helt uden hensyntagen til patientens gener. Denne objektive klassificering er nødvendig, når man vil vurdere, om noget (f.eks. en nyudviklet medicin) påvirker udviklingen af grå stær. Er der f.eks. risiko for at et nyt hjertemedicin samtidig fremskynder grå stær udvikling som bivirkning?
LOCS III
Til en sådan objektiv klassificering er man nødt til at have en standard at sammenligne med. Plus man er nødt til at undersøge under standardiserede undersøgelsesforhold. LOCS III (Lens Opacification Classification System III) er sådan en standard protokol, hvor patientens pupil dilateres maksimalt, hvorefter lyset i undersøgelseslampen indstilles efter skema. Linsens farve bedømmes mod standardbilleder. Og uklarheder i linsen bedømmes mod uklarheder i standardskemaet. Jeg har taget et foto af dette standardskema, som man sammenligner patientens linse med. Man kan så indkalde patienten med regelmæssige mellemrum for at se hvor meget eller hvor hurtigt, der sker ændringer i linsen.
Praktisk bedømmelse om operation hjælper
I den daglige klinik laver man ikke LOCS III klassificering. Men rent praktisk laver øjenlægen altid en bedømmelse af opaciteter i såkaldt gennemfaldende lys, som svarer til de 2 nederste række billeder i LOCS III billedserien. Hvis der er helt klart og uden opaciteter er der sjældent behov for operation. En anden praktisk test der udføres er synsprøvelse med stenopeisk hul (STPH). Først testes synet med bedst mulige brillestyrke. Derefter sættes en sort skive med en 2mm lille åbning forrest på prøvebrillen. Hvis synet ikke bliver bedre ved denne STPH test vil en operation næppe hjælpe på patientens besvær.