Indlæg

Temporalis arteritis

Temporalis arteritis

Temporalis arteritis er en inflammation i de mellemstore arterier i hovedet. Det ses mest ved arteriegrene fra den ydre hovedpulsåre (arteria carotis externa). Temporalarterien er netop en gren fra carotis externa arterien.  Den mest alvorlige komplikation ved temporalis arteritis ses ved inflammation af den arteriegren, der forsyner øjet. En sådan inflammation kan lukke arterien helt, hvilket medfører akut blindhed. Inflammationen er ofte segmentær, hvilket betyder, at områderne med sygdom er som pletter i en ellers rask arterie. Så hvis man tager en biopsi af arterien og får et negativt svar, så udelukker det ikke, at sygdommen er der alligevel. Den kan sidde lige ved siden af biopsien.

Symptomer

Symptomerne ved temporalis arteritis er ganske mangeartede og uspecifikke. Alle patienter har ikke nødvendigvis de samme symptomer. Men man ser bl.a. disse: Feber, hovedpine, ømhed og øget følsomhed i hovedbunden, smerter når man tygger, smerter i tungen, sløret/nedsat syn, pludseligt synstab, dobbeltsyn/skelen, akut tinnitus og polymyalgia rheumatica.

Da sygdommen kan medføre synstab/blindhed, er en hurtig diagnose meget vigtig. Hurtig start med behandling forhindrer synstab.

Årsager – hyppighed

Sygdommen er ikke ligeligt fordelt i verden. Der er betydeligt flere tilfælde i Nordeuropa end andre steder. Allerstørst hyppighed af sygdommen findes i Skandinavien. Kun yderst sjældent er patienten yngre end 55.  Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der får temporalis arteritis. På disse parametre minder den meget om polymyalgia rheumatica. Mange anser disse 2 sygdomme for at være den samme – bare med forskellige udtryk.

Diagnose

Ofte ømhed over temporalis området (tyggemuskulaturen  i tindingen). Man kan ofte mærke en fortykket arterie temporalis med nedsat pulsation. Man kan tage en biopsi af arteria temporalis. Et positivt svar er ensbetydende med sygdommen. Et negativt biopsisvar udelukker desværre ikke sygdommen. Blodprøver viser en tårnhøj sænkning (SR). Der er faktisk kun 3 sygdomme, som giver en SR på over 100. Temporalis arteritis er den ene. Pludselig blindhed på ét øje bør altid medføre mistanke om temporalis arteritis ved patienter ældre end 50 år. Det er yderst vigtigt at starte behandling hurtigst muligt for at forhindre synstab/blindhed af det andet øje.

Behandling

Ved mistanke om temporalis arteritis er det vigtig at starte med kortisonbehandling hurtigst muligt. Typisk startes med højdosis, som så sænkes over nogle uger. Patientens symptomer vil hurtigt lindres efter start af behandling. Desværre går synstab ikke tilbage med behandlingen, og netop derfor er hurtig behandling meget vigtig. Det er ofte nødvendigt at anvende kortison i 2-3 år i så lav en dosis som muligt under hensyn til at holde blodprøven (SR) indenfor normal.

Copyright Richardt Hansen

Polymyalgia rheumatica

Polymyalgia rheumatica

Polymyalgia rheumatica (PMR) hedder også muskelgigt på dansk. En lille del af patienterne med PMR udvikler Temporalis Arteritis. Sidstnævnte er en sygdom, der kan medføre blindhed, så derfor er det en sygdom, der medfører øjenlægebesøg.

Symptomer

Patienter med PMR har smerter i muskler og led omkring hofter, skuldre og nakke. Led og muskler er ofte stive. Symptomerne kan opstå ganske pludseligt og vil ofte være værst om morgenen. Udover smerterne vil der også ofte være udtalt træthed. Træthed og smerter medfører nedsat livskvalitet og dermed ofte depression. Der kan være nedsat appetit og man kan få anæmi (blodmangel). Patienten føler sig generelt syg. Der kan også være let feber.

Årsager – hyppighed

Sygdommen er ikke ligeligt fordelt i verden. Der er betydeligt flere tilfælde i Nordeuropa end andre steder. Allerstørst hyppighed af sygdommen findes i Skandinavien. Gennemsnitsalder for patienter med Polymyalgia rheumatica er 70 år. Kun yderst sjældent er patienten yngre end 50.  Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der får PMR.  Årsagen til sygdommen kendes ikke. Smerter og stivhed opstår på grund af inflammation i muskler og led. Man ser ofte at sygdommen opstår pludseligt, hvilket kan tyde på infektion, og der er ofte flere patienter i samme geografiske område på samme tid, hvilket også kunne tyde på infektion. Det mistænkes at være virus – men noget endegyldigt bevis mangler stadig.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen er rent klinisk. Den stilles på de symptomer, patienten har. Blodprøver vil altid vise forhøjet sænkning (SR) og høj CRP. Men det ser man også ved mange andre sygdomme. Behandlingen er kortisontabletter og diagnosen kan i stort set fastslås ved, at patientens symptomer næsten forsvinder umiddelbart efter, at behandlingen er sat i gang. Ofte skal der behandles med kortison gennem 2-3 år. Dosis reguleres efter blodprøve (SR og CRP).

Temporalis arteritis

Ca 10% af patienterne med PMR udvikler også Temporalis arteritis. Dette er en sygdom, der kan gøre patienten blind på meget kort tid, og det er derfor vigtigt, at diagnose og behandling bliver sat hurtigst muligt. Næste uges blogindlæg bliver om denne sygdom

Copyright Richardt Hansen