Helbred – Lindre – Trøste

Jeg husker de ord fra studietiden i Aarhus. De står over porten ved indkørslen fra Ringgaden til Aarhus Amtssygehus. Det har altid været sundhedsvæsnets fornemme opgave at helbrede. Desværre er det ikke altid muligt, og så er det næste behandlingstilbud at lindre. Heri ligger at yde omsorg og evt give lindrende  medicin. Det kan også dreje sig om aflastende operationer/behandlinger vel vidende, at de ikke helbreder. Og i yderste instans når behandling ikke længere er mulig, så kan sundhedsvæsenet altid give omsorg og trøst.

Tid til patienten

Sådan er det i den bedste af alle verdener. Men jeg har i karrierens løb set, hvordan det ene sparekrav efter det andet og ikke mindst alle tidsrøverne i form af registreringer, møder og andet har omkalfatret sundhedsvæsenet, så der nu knap er ressourcer til helbredelse. Der er ikke længere tid til samtale og omsorg, som der var tidligere. Det er ikke ualmindeligt, at en praktiserende speciallæge har mere end 50 patientbesøg på en dag.  Hele den omsorg,  der ligger i konsultationen, hvor der er tid til at høre på patienten, forsvinder, når konsultationer skal afklares på et par minutter. Det forstærkes kun af, at der heller ikke er øjenkontakt, fordi behandleren har travlt med computeren samtidig.

The good, the bad & the ugly

Det har indirekte været med til at fremme de ikke autoriserede behandlere. Hos disse er der rigeligt med tid til at lytte på patienten. Det er ikke mærkeligt, at det autoriserede sundhedsvæsen får ridser i lakken, mens det uautoriserede sundhedsvæsen får større tilslutning. Mine næste blogindlæg vil være om de forskellige former for behandlere: De autoriserede, de ikke-autoriserede og kvaksalverne. De sidstnævnte kommer i et separat blog-indlæg.

Copyright Richardt Hansen